Kærlighed

Få historien om afvisningerne, vejen til hjertet og ikke mindst kærligheden

I samarbejde med Jagten på Kærligheden, en videosamtale serie skabt af Marie-Louise Bregendahl og Helene Philipsen, som by the way, er totalt bad ass kvinder med det vildeste iværksætter-gen, kan du lige nu, helt eksklusivt få den del af min bog som handler om: 

🌿 Alle afvisningerne jeg har fået igennem den tid jeg var single. Det var mange. De sved og kunne lyde som alt fra 'Jeg er bare ikke klar til en kæreste' til 'Jeg ser en anden' eller 'Jeg er bare ikke færdig med min ekskæreste'. 

🌿 Hvad afvisningerne egentlig handler om, og hvordan de er en gave til dig og dit kærlighedsliv. Det handler nemlig om din livssmerte og dit kærlighedssår, som vi alle har og som vo både udspiller som singler, med dem vi dater, og med vores partner, når vi er i et parforhold. 

🌿 Hvordan selvværd og det du tiltrækker hænger sammen. 

🌿 Hvordan en mand fra Jylland, blev min prøve af, om de redskaber jeg præsenterer i min bog Sådan får du en kæreste virker i virkeligheden. Det er den ærlige fortælling om hvordan vi enten reagerer udfra frygt eller kærlighed, og hvor frygtsomt det kan være at agere udfra kærlighed og ikke frygt. 

🌿 Den kærlighed jeg er i dag og hvordan blandt andet manifestation var vejen dertil. 

Hvordan får du fingrene i den historie om at møde kærligheden? 

Det er ganske enkelt. 

Du skriver dit navn og mailadresse i formularen herunder og så modtager du med det samme en mail, med en lydfil, hvor jeg læser de kapitler op fra min bog, med lidt kommentarer start og slut. 

Det er bare til dig. 

En halv times tid, hvor du kan slå lyttebøfferne ud, smide benene op, eller ikke, hvis chefen er i nærheden, og bare være til og lære nye redskaber til dig og dit kærlighedsliv. 

Jeg vil glæde mig til at inspirere dig og har du lyst til at læse mere om min bog, kan du gøre det her

Vil du se alle de gratis videosamtaler om Jagten på Kærligheden? 

Så er det så fedt at du bare kan tjekke det ud her. 

Du kan blandt andet komme til at høre Marie-Louise Bregendahl, Martin Østergaard, Katrine Axholm, Maj Wisman, og mange flere. 

Jeg glæder mig så meget til at lytte med, for både Helene Philipsen og Marie-Louise Bregendahl, har tilsammen lært mig sindssygt meget og min erfaring med de andre 'Jagten på...' de har lavet er, at det er enormt brugbart og virkelig fede samtaler. 

Så afsted med dig - du kan tilmelde dig her. 

Jagten på kærligheden starter 14. august 2018. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Datingekspert på TV2 programmet, er der også en til mig? 

Ekspert på Aftenklubben på Radio Nova, hver onsdag om parforhold, kærlighed og sex 

Foredragsholder med live online foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med groove dance koncepter kun for kvinder

Ja, jeg har været gift!

Som en del af mit hjemmeside-system kan jeg se hvad folk søger på på mit site. De søger på 'lev', 'kærlighed' og 'skilsmisse'. Blandt andet.

Skilsmisse alligevel!?

Faktisk er næsten 15% af alle søgninger lavet den sidste måned på ordet 'skilsmisse'.
Min nysgerrighed er vakt og som en sulten sporhund gik min hjerne på jagt efter svar.
Måske i jagten på svar, så lad mig tilfredsstille den nysgerrighed du har derude :)

Kirk Rønler gift, virkelig?!

Ja jeg har været gift.
Og i dag er jeg skilt.
Hører nu til en helt ny kategori i de der check-af bokse; 'Fraskilt'. Det sikrede mig at jeg fortsat kunne have billige forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring, men ellers er det svært at se fordelene i det.
Og i en datingsammenhæng, så bliver fyrene som regel helt blå i hovedet når de finder ud af det!
Næste spørgsmål plejer at være 'Hvor længe var du gift?'... svar: 'Cirka 6 måneder'.
Typisk response: 'Nå for søren' og så bliver der som regel ret stille.
Jeg har simpelthen været gift Britney-style; short and sweet.

Militærfolkenes vetoret

Min eksmand... lyder fandme mærkeligt, selv at se på skrift! var i militæret og har altid vidst at hvis han en dag kom hjem og sagde at han ikke kunne udføre sit arbejde uden at vi var gift, ville jeg sige ja.

Men ellers ikke.

Vi overvejede det nogle gange, men jeg må indrømme: Jeg havde ikke lyst til at være gift. Jeg synes det er en frihedsberøvelse af de store.

Som egentlig ikke har noget at gøre med at skulle knalde udenom, men er nok for meget trold-vil-ikke-tæmmes.
Eller også er det bare fordi min barndomslære er, at når man bliver gift, så dør kærligheden. Det er nok mere det. For synes det er hyggeligt at være kærester, men jeg har ikke lyst til at miste den der store kærlighed én gang til i mit liv.
Men sådan blev det. Han skulle udsendes og vi skulle giftes. Og da han kom hjem blev vi skilt.

Den største sorg

Da først det var aftalt at vi skulle skilles, blev jeg den praktiske der gik i hamsterhjul-mode og fiksede.
Fiksede istandsættelse og salg af hus, advokat mig her og der og et nyt sted at bo.
Helt overskudsagtig og alt for meget fikser-typen med styr på detaljerne. Projektleder by heart!
Jeg er ikke sikker på at andre helt synes jeg var ligeså overskudsagtig i samme periode, men for en tid kørte det med praktikken.
I samme periode skifter jeg job og er netop blevet selvstændig med min første virksomhed også.
Jeg har fået mit drømmejob og 14 dage efter jeg er startet skal vi flytte pladser.
Og jeg bliver rasende!
Sur som jeg aldrig har været i mit voksne liv. Jeg skælder og smælder som en anden teenager der er blevet nægtet lommepenge.
Jeg vil undlade at citere hvad jeg blandt andet halvvejs råbte af vores driftsdirektør... men hold kæft hvor var det pinligt!
Senere den aften skrev jeg en sms til ham: 'Kære HH, undskyld for umanerlig dårlig opførsel i dag. Jeg er pt. ved at blive skilt og alt er ligesom i udu. Så det mest stabile i mit liv var egentlig det skrivebord jeg har haft i de sidste par uger.'
Han tog det pænt.

Samtidig er jeg flyttet ind i en lejlighed som er sat til salg. Så der er ikke noget i lejligheden.
Og lige dér... midt imellem 2 flyttekasser, en Ikea-pose, en seng med pludselig kun én dyne, i en lejlighed på Tagensvej, langt ude af min komfortzone, crashede alting.

Det var som at gå ind i en virkelig dårlig spartlet væg som tævede løs på mig. Ulykken og ensomheden kom løbende hånd i hånd og omfavnede mig klistrende og holdt godt fast. Der gik lang tid før de slap taget. Før jeg atter kunne ånde igen og se farverne på bladene.

Det er ubetinget den største sorg jeg nogensinde har oplevet. Men samtidig den største gave; at have elsket et andet menneske med hele mig og været blevet elsket for hele mig. Ikke kun når jeg var fantastisk og brillant, men også igennem sygdom og alt det andet knapt så kønne som livet også byder på.

Klar til dating og en kæreste

De sidste par år har budt på sommerflirts og natteroderier, dates af alt fra eklatant til fatal karakter og så alt det som har gjort at jeg lejlighedsvist har ringet en kammerat op og sagt: 'Hvad fanden er det der foregår med jer mænd...? I need a mans opinion!'.

Men nu er jeg egentlig klar og har lyst til at invitere kærligheden indenfor igen. Men hvordan? What to do i det her pulserende dating-liv? Måske du ligesom mig tænker at Tinder kun er til knald og hvad gør man så, hvis man heller ikke er til at have en penneven på et datingsite?
Den rejse tager jeg dig med til foredraget Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter, som handler om meget mere end 'bare' at finde alternativer til Tinder, når du er ensom om søndagen. 

Foredraget Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter

Er et foredrag der handler om dating. Et foredrag for singlen, som har lyst til at dykke ned i hvad der gør at du ikke 'bare' møder en kæreste. 

Det er et foredrag til dig der har lyst til at åbne dig for kærligheden og få gode redskaber fra personlig udvikling og sexologien leveret af Kirk Rønler, kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder af Femina. 

Foredraget om dating og kærlighed afholdes i hele landet, blandt andet: 

8. marts i Aarhus 

17. april i København 

17. maj i København 

26. juni i København 

Der kommer løbende flere datoer til - hold øje med kalenderen her.

 

 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg drikker først kaffe på 3. date...

Jeg gør det ikke. Ikke på vilkår. 
Tager på en date, som har ligeså lidt nerve som jeg selv i en tømmermandsramt udgave; kaffe og en gåtur rundt om søerne. Eller endnu værre; kaffe på en cafe. Sjaise Heise, nej tak! 
Det er uoriginalt, røvsygt og ikke mindst autopilotens højborg af uopfindsomhed.  
Men vigtigst af alt, det sætter hverken mig eller min date særligt godt i spil. 

Er der kemi, eller hvad?

Jeg hører tit sætningen, eller bliver spurgt om vi ikke lige kan mødes, for at tjekke om der er kemi. Jeg forstår godt behovet. I princippet.
Ofte kommer det fra kvinder i midten af trediverne, særligt til mine foredrag, som ikke gider spilde tiden. For de vil bare rigtig gerne have nogle børn. NU! 
Men der er jo altså en grund til at vi står midt i trediverne og ikke har fået børn endnu. Måske, hvis vi brugte samme energi og passion, som vi har gjort i vores karriere eller på at bygge vores firma op, ville vi have haft et ligeså passioneret og kærlighedsfyldt forhold. Måske, det er selvfølgelig ingen garanti. 
Og at ville tjekke om der er kemi henover en generisk kop cafe latte over et cafebord er samme mission som at ville lave gourmetmad ud af dårlige ingredienser. It's a no go! 

Er du brændt af kærligheden?

Man siger at det ikke er kærligheden der gør ondt, men personen bag. Det er rigtigt i min bog. Måske nok snarere personerne. For kærlighed er røvsmukt, pissesvært og fuldstændig vidunderligt... måske netop derfor søger de fleste af os den. Og måske særligt på grund af dens til tider lunefulde og flygtige karakter som er så fortryllende. 

Derfor søger vi den. Kærligheden.  Og måske også har fået den ind i livet. Og ud igen. 

Jeg holdt i onsdags foredraget Sådan får du en kæreste i Fredericia og et af de spørgsmål jeg stiller undervejs er; 'Er du blevet brændt af kærligheden?'. 
De svarer ja ved at række hånden op. Her sad der næsten 60 mennesker som allesammen var brændt af kærligheden. Det giver god mening for gennemsnitsalderen har været omkring midt/slut 30'erne. Da jeg stillede samme spørgsmål og tilføjede 'brændt flere gange af kærligheden', var det stortset samme antal. 

Er du åben for instant kemi?

Forestil dig et gammeldags jalousiskab, hvor man trækker fronten op fra bunden. Hver gang du er blevet såret, skuffet, ikke er blevet mødt i dine forventninger trækker fronten sig lidt mere op, skabet lukker lidt mere i.
Når du ligger der i fosterstilling med snot og tårer over det hele, og krammer en bøtte Ben & Jerry's så trækkes fronten lidt mere op på skabet. 
Du har sikkert allerede regnet ud at du er skabet og fronten der er trukket op er dine barrierer og parader. Dem der også får dig til at sige at du ikke vil spilde tiden. 
Lad os oversætte det med hvor åben du er for kærlighed. Knapt så meget måske, hvis dit jalousiskab er trukket godt op. 
Vælger du samtidig en røvsyg datingform, som ikke sætter dig eller din date særlig godt i spil, kan jeg faktisk godt forstå at der sjældent er kem,i der for enden af søerne... og at drømmen om at han/hun ligger dig ned i et Hollywoodkys bliver større og større sammen med frustrationerne og lyden af det biologiske ur der kimer højlydt. 

Hvornår skaber vi relationer?

Når vi griner ryger paraderne lidt. Det er altså ikke særlig tit at jeg ser folk gå rundt om søerne og skraldgrine og at skulle grine på en date, på en gåtur, sætter ens indre stand up komikker under et vist pres. 
Når vi er sårbare danner vi relationer. Så connecter vi. Men det kræver at du lader paraderne falde og indvilliger i en anden datingform end gåturen, for det alt andet lige mere sandsynligt at du bliver sårbar hvis du skal klatre sammen med din date, fordi du er lidt højdeskræk, eller skal sejle i en GoBoat og bliver mindre perfekt, fordi du ikke ved hvordan man binder en båd rigtigt fast til havnekanten. 
Når vi rører ved hinanden udløses hormonerne oxytocin og endorfin og det er også med til at skabe connection. 

Så! Ultimativt set, find en datingform, hvor du får nemmere ved at grine, være sårbar og kunne røre ved hinanden. Så ryger definitivt cafe-daten hvor antallet af cafe lattes er synonymt med hvor godt vi kan li hinanden. Det er røvsygt og giver ringe betingelser for at kemi og gnister kan opstå. 

Mangler du inspiration, så læs med om GoBoat date med Young Gun, Dobbelt date med Conversemanden, surferdate med en rættig lækker og dejlig fyr fra Ål'ern, og bliv inspireret til hvad du også kan gøre. 
Jeg garanterer dig at dit datingliv helt sikkert bliver sjovere og at du får bedre betingelser for at kærligheden kan opstå. 

Nej tak til kaffe

På min Tinder profil står der at jeg først drikker kaffe og går rundt om søerne på 3. date... den er god nok - her får du et screendump af min profil :) 

Fyr den af derude... når vi skal på date, så kan det ligeså godt være lidt sjovere, lidt mere nærværende og med meget mindre autopilot. 

Foredrag med inspiration til et sjovere datingliv 

Hvis du vil inspireres til et sjovere datingliv, så tag med når jeg holder foredraget Sådan får du en kæreste. Jeg lover både at jeg rører ved dig (i hvert fald nogen af dem der sidder på forreste række), at jeg gør mig selv sårbar og får dig til at grine. Nå ja, og så går du hjem med en orn'lig røvfuld tips & tricks til dit datingliv! 
Se datoer her!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Jeg vil ligges billet ind på ...

Det er en søndag formiddag i december og jeg sidder på en cafe i indre by og arbejder. Det er egentlig 3. søndag i advent, men cafeen er stopfyldt med studerende, som skriver opgaver. Gruppearbejde er åbenbart det helt nye hot. De pusler, griner, taster og debatterer emner, som jeg ikke helt kan lade være med at lytte med på. Og smile lidt ved. 

Ungdommen nu til dags!

Jeg overhører samtaler som 'Jeg var så stiv igår, aner ikke hvordan jeg kom hjem', 'Jeg skal på arbejde senere idag, det er bare så nederen'. 

Samtaler som sikkert lyder ligesom mine egne gjorde da jeg var ung og studerende. 
Men lige pludselig siger den ene fyr i en gruppe; 'Mads ligger jo billet ind hos Signe'.
De griner men Mads vælger at uddybe; 'Ja, jeg ligger billet ind. Jeg har sgu været vild med hende siden jeg så hende første gang.'

Han fortæller om hvordan han har inviteret hende ud, sendt søde beskeder og stille og roligt bygget på deres relation. 
Og selvom Mads helt sikkert gerne vil i bukserne på hende, så virker det alligevel som en scene fra en Hollywoodfilm, med en mand som kurtiserer og charmerer den kvinde hans hjerte har udset. 

Old school gentlemanship fortolket af nutidens unge, på en meget lidt sure rønnebær agtig måde, som TV2 ellers sang om. 

Jeg vil ligges billet ind på 

Jeg synes vores datingkultur ligger i overhalingsbanen og giver meget lidt tid til et menneskes og en relations finesser. Jeg oplever kvinder i trediverne til mit foredrag Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datinglivsom har en forventning om at lige der over en kop kaffe skal kærligheden opstå. At først skal vi tjekke om der er kemi og opfyldelse af minimumskrav på en ulidelig liste, FØR vi vil gøre en indsats. Det er da helt vanvittigt. 

Jeg savner at en mand ligger billet ind og at jeg kan ligge billet ind på ham. At vi ikke behøver at kysse og knalde på første date.
Jeg er i sandhed en kyssepige, for hvem resten af verden forsvinder ved et rigtig godt kys. Mine ben giver efter når bløde læber møder mine og den tunge ånde fra en mand rammer min hals. 
Men jeg vil ikke mere bare kysses fordi der er en der vil i høet med mig, for at blive i helt old school terminologi.
Jeg vil bejles til, jeg vil gøre mig umage når jeg skal mødes med en mand, og ikke bare på en kaffedate eller til en tur rundt om søerne. 
Jeg vil miste vejret første gang han tager min hånd og nå at tænke og forestille mig hvordan han kysser, lang tid før, vores læber endnu mødes. 
Tilbage til den tid hvor det første møde var noget særligt. Hvor jeg følte mig særligt udvalgt.
Måske især, fordi de første møder jeg havde i mine tyvere meget sjældent var en orkestreret date swipet til den rigtige side. 

Gad vide hvordan de dater på Bali?

I skrivende stund sidder jeg i en lufthavn i Amsterdam og venter på flyet til Bali. Jeg har taget min feriehat på, har slået håret ud og selvom jeg har propper i begge ører, og ikke kan høre en dyt, smiler jeg til dem jeg går forbi. Forventningens glæde har sat ind. 
Jeg glæder mig til at se hvem jeg møder på Bali. Både af dem, der ligesom jeg, er rejst dertil for at nyde livet og arbejde i skøn forening, men også dem som bor der, enten fast eller i perioder af året. 
Jeg er ikke den store til at besøge alverdens turistattraktioner. Ofte synes jeg det er død kultur, desværre. Og alt for kommercielt og tit meget lidt ægte. 
Jeg glæder mig til at sidde på The Lawn i Canggu og se en solnedgang imens jeg snakker med sidemanden om livet, om kærligheden og om det at date i det land han eller hun kommer fra. 

Jeg er i Bali de kommende uger, hjemme igen lige præcis tidsnok til andet modul på sexologuddannelsen. Yai! 

Hvis du vil følge med i ferien på Bali, så følg mig på Instagram her.

Hvorfor lar' jeg ikke bare vær!?

rss Block
Select a Blog Page to create an RSS feed link. Learn more

... med at sætte tænderne i Rittersporten?

Min last, min synd, mine lækkerier

Jeg elsker chokolade og kage. I princippet kunne jeg godt forsøge at fortælle dig at jeg kun spiser mørk chokolade og kun 20 gram om dagen, som foreskrevet i damebladene.
Men det gør jeg ikke.
Jeg elsker Rittersport, Marabou, Snickers is, Brownie, Kanelgifler, Jordbærkage... you name it!

Ondt i maven & elastikbukser

Og der er egentlig ikke noget galt i at spise en Rittersport. Du kommer aldrig til at høre mig prædike om detox og askese på hverken den ene eller den anden måde.
Du kommer ikke til at høre mig sige at jeg drikker en kop urtethe når jeg er lækkersulten.
Til gengæld har jeg mange gange i mit liv været nysgerrig på hvorfor jeg ikke bare lader være med at spise den Rittersport. Især de gange hvor det ikke er fordi jeg bare har lyst til en Rittersport.

Hvad er din last og hvorfor?

Jeg bryder mig egentlig ikke om udtrykket last og synd. Det har en negativ konnotation allerede før du når forbi første stavelse. Hvilket for mig bliver til, sådan helt krakilsk set, at det ikke er okay. Det er i hvert fald ikke ligeså okay som broccoli.
Og her er det ikke fordi jeg plæderer for sundheden i hverken det ene eller det andet, blot vores samfunds konstruktion omkring last og synd. Og der jo ved det at synde ofte medfølger en straf. For mig en banken oveni hovedet og skæld ud på mig selv.

Misbrugsmønster

Debbie Ford var den der knækkede koden for mig i forhold til hvorfor jeg spiser Rittersport (og alt det andet som den her repræsenterer), de gange hvor jeg ender i en elastik-buks og lige efter jeg har spist den, nogen gange imens, virkelig ender med at banke mig selv oveni hovedet. Så skælder jeg mig selv ud i stil med 'hold kæft hvor er du dum, Kirk, du er da en slapsvans at du ikke bare kan la være' eller 'du bliver aldrig tynd, hvis du bliver ved med det her... og så bliver du aldrig... og heller ikke...' og så fortsætter snebold-effekten derud. Det bliver aldrig rigtig konstruktivt.
Det var først da jeg læste Debbie Ford omkring skam, at jeg forstod hvorfor jeg gjorde det og hvad Rittersporten var et udtryk for.
Rittersporten er mit misbrugsmønster. Lejlighedsvist. Nogen gange er det også 'bare' det jeg har lyst til. Men hvordan lærer du/jeg at skille ad hvornår det er det ene og det andet?

Skam & Debbie Ford

Skam kan være mange ting, men for mig gav Debbie Ford's definition mest mening:

'Uerkendt og ubearbejdet skamfølelse, er det der får os til at sabotere vores egen succes, krænke vores egne interesser, tage det der ikke er vores, lade os overmande af gamle misbrugsmønstre og ødelægge vores forhold. Ved selvsabotage gør vi den indre skam synlig.'

Det gav mening for mig. At når vi har skam vi ikke gør noget ved, så vender vi tilbage til vores misbrugsmønster. Og her er der ikke nødvendigvis tale om at skyde heroin ind i armen!
Så når jeg har gang i min skam, så er det jeg ender i Ritterporten og dens venner i elastikbukser og har ondt af mig selv.

Hvor kommer skam fra?

For mig har det været essentielt at finde ud af hvor min skam kommer fra. Skam er en programmering vi får fra andre og en løgn vi fortæller os selv. Og kan selvklart handle om tusind ting.

Da det gik op for mig. Både hvad min skam handler om og hvad der er mit misbrugsmønster, kiggede jeg på hvad der udløser min skam. Og lige pludselig kan jeg differentiere hvornår jeg bare har lyst til en Rittersport og kan spise den med god samvittighed og hvornår der er noget mere på spil som jeg er nødt til at tage mig af.

Det redskab og mange flere fortæller jeg om i foredraget Slut fred med din krop. Se kalenderen herunder for hvornår næste foredrag er.

Hvad er din skam? Hvad er dit misbrugsmønster?

 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Hvis du har lyst til at følge med behind the scenes i det store og det små, tankerne og refleksionerne, så følg med på Instagram her.


 

 

Jeg troede jeg blev lykkelig af at tabe 5 kilo!

Follow

Siden min barndom har jeg haft det dårligt med min krop.
Hadet den.
Skældt ud på den.
Udsat den for alskens lort. Fra kure, chili, grøn the, spiseforstyrrelse, detox mig her og der og mærkelige piller jeg ikke vidste hvad indeholdt.

Fordi jeg var helt sikker på at hvis jeg bare tabte mig, så blev jeg lykkelig. Så ville jeg passe ind. Blive elsket for den jeg var. Få de fede jobs og den alt for lækre kæreste.

Noget fortæller mig at jeg ikke er alene.

3 ud af 4 normalvægtige kvinder ønsker at tabe sig 5-10 kilo. Det er jo vanvittigt. For her er der altså ikke længere tale om et sundhedsproblem. At knæene ikke kan holde til en overvægt, mm.
Så er der tale om et helt forskruet forhold til hvordan vi ser ud og hvordan det forventes at vi skal se ud og ikke mindst vores egen forskruede forventning om hvad der 'sker', hvad vi opnår, når vi taber de kilo.

Jeg har tabt fem kilo

Men jeg blev ikke lykkelig af den grund.
Jeg har endda tabt dem flere gange og taget dem på igen.
Jeg brugte så meget energi når jeg skulle tabe mig. Både rent fysisk på at træne og hakke grøntsager til suppe og juiceren der kørte ustandseligt. Men også den energi jeg skulle bruge mentalt på hele tiden at holde mig selv i skak. Slå mig selv oveni hovedet at det og jeg ikke var god nok.

Det var så opslidende og jeg brugte så store dele af min dag på tankerne og hadet til min krop.

Og det har, eller havde, den ærlig talt ikke fortjent.
Den tjente mig så fint.
Sørgede for at jeg kunne træne, gå i byen, på toilettet, jeg havde to ben der fungerede og en krop der faktisk er lækker.

Så hvad var der så galt?

Det gik jeg på opdagelse i.
For jeg tror ikke på at svaret, for hvorfor vi har det dårligt med vores krop, hverken skal findes i kiloprisen på økologiske gulerødder eller en skyldplacering på medierne, selvom de ikke bidrager til et lækkert selvbillede heller.
Jeg tror på vi er nødt til at kigge indad og ned i Pandoras æske af herligheder.
Det gjorde jeg. Og da jeg stødte på skam og skyggesider, var der en prås der gik op for mig (som vi siger i Jylland)...

Den og mange andre historier og åbenbaringer deler jeg med dig i foredraget Slut fred med din krop. Vi kommer blandt andet forbi indre kritiker, skam, relationer og en del værktøjer du kan bruge, for at få et godt forhold til din krop og dig selv. 
Se kalenderen for næste foredrag. De afholdes i hele landet. 
Blandt andet i Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september, Odense d. 11. oktober og i København både d. 29. august, 26. september, 31. oktober og 28. november 2017. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Elsk mere!

Follow

I sommer fik jeg tilsendt en bog, med et sødt postkort fra Daisy Løvendahl. Jeg fik nemlig den fornemme ære at læse hendes nye bog Elsk, før den overhovedet var udkommet.
Bogen hedder Elsk, mere kærlighed, lidenskab og fællesskab i et travlt liv

Indrømmet: Som single havde jeg svært ved indledningsvist at forstå hvorfor og hvordan en bog om at elske og fællesskabet skulle være gavnlig for mig.
Men det var den.
Bogen tager udgangspunkt i rigtige fortællinger fra klienter fra Daisy's praksis som personlig rådgiver. Det i sig selv, synes jeg er et kæmpe plus, for nogen gange bliver tekster og samtaler om kærlighed for diffuse, som om det skal være lidt filosofisk og uforståeligt for at være validt.
Jeg har altid elsket Daisy's tekster og tidligere bog Lev af diametralt modsatte årsag. Daisy skriver nemlig i øjenhøjde og lige ud af posen. Også når det handler om kærlighed og lidenskab.
At det er historier fra det virkelige liv, gjorde at jeg følte en samhørighed under læsningen og fra tid til anden placeredes der et smil på mine læber. Et genkendelsens smil fra de gange hvor jeg har været i et parforhold, hvor eksempelvis sexlivet er totalt gået i stå og man ser hinanden mere i joggingtøj end undertøj, hvis man da altså ser hinanden.

Et kig ind i andres kærlighedsliv

Igennem de historier Daisy fortæller får jeg flere ting med mig.
1: En historie om nogen andre som også har det svært med kærligheden og lidenskaben. Det i sig selv var en kæmpe lettelse, i et samfund hvor vi har tendens til at glorificere kærligheden når den er der.
2: Gode råd og perspektiver på kærligheden og lidenskaben og hvad man kan gøre når det er svært.

For det er som Daisy siger: spørgsmålet for nutidens par er ikke om de kan gå fra hinanden, men om hvorfor de skal vælge at blive.
Og selvom jeg er single, så ved at læse Elsk får jeg fintunet mine tanker om kærligheden og den forpligtelse det også er at vælge kærligheden til. Som jeg jo faktisk rigtig gerne vil.

Elsk giver mig en genfunden respekt og ikke mindst tro på kærligheden.
Jeg arbejder ikke med at give stjerner på de ting jeg anmelder. Men! Jeg anbefaler bogen af mit hjerte, til dit og til kærligheden. Fordi jeg stadig tror på den store kærlighed.
Du har mulighed for at købe bogen ved mine foredrag, events og forløb. Se kalender her for kommende foredrag. Bogen koster ved foredraget 249,- og så får du en smuk, smuk plakat med i den pris. (Se billede herunder). Plakaten er A2 og du får den i et plakatrør, så du kan få den sikkert med hjem.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Demens, din djævel!

Han har altid været blandt mine helte. Min farfar.
Manden der kunne fortælle Rævejagten med den mest indlevende stemme. Ham der lod mig sætte hans lange 80'er hår og som i mange år syntes at jeg skulle lære at spille kornet.

Sammen med min elskede farmor, dannede de den stabile ramme om en barndom med lidt rigelig turbulens. Men altid stod de dér, som klipperne, evigt fæstet i Sjællands muld, aldrig længere væk end en telefonopringning og et stykke smørkage.

Vi har været på ferie sammen. Ferier jeg aldrig ville hjem fra. Han har lært mig at flå fisk, rigge net og var der også da jeg lærte at svømme. Han har gjort mig arveløs mere end én gang; da jeg fik en piercing i navlen, i tungen og da jeg senest fik en tatovering. Alt sammen med et blink i øjet og et 'Ved du godt, Tullerøv, at jeg elsker dig'.

Når livets sæsoner skifter

I dag bor min farfar på et plejehjem. Han har demens. En pisseled sygdom og i yderste potens ønsker jeg for hans skyld, at hans sidste rejse bliver så kort som muligt.
For kun momentvist er han stadig min farfar. Ikke helten, andet end i fordums tid, men stadig min farfar. Nogen gange er han skipper på en dampfærge, andre gange vil han flytte hjem for at bygge huset ud. På den måde, med en fantasi der lifligt bærer ham afsted på mærkelige og skøre eventyr, har han oplevet mere det sidste år end de sidste ti. 

Hej Tullerøv!

Jeg har endnu ikke oplevet at han ikke kan huske hvem jeg er og i dag var en god dag. Han kiggede på mig og sagde 'Tullerøv, hvor er det dejligt at se dig', som havde han aldrig gjort andet. Med et stort smil på læben.
Afsted det gik i kirke, nysgerrigt med hinanden i hånden og med ham formanende 'Pas på trinnene', når vi skulle op og ned af trapper, om end det nok mest var til ham selv.
Gåturen fører os til den lokale kirke og siddende på en kirkebænk snakker vi om liv & død, som om der slet ikke var noget galt med ham. Lige dér, er han helt klar.

Op al den ting som Gud har gjort

Min farfar har spillet instrument al den tid jeg kan huske og han elsker sang og brassmusik. Så jeg spørger ham om jeg skal synge for ham. For i musikken kan vi forenes og glemme den åndsbollede sygdom!
Jeg kan kun én salme, så jeg finder nr. 15 i salmebogen; Op al den ting som Gud har gjort og synger for ham.
Med lukkede øjne lytter han, når han da ikke kigger mig lige ind i øjnene og smiler lidt.
I løbet af vers 5 og 6 begynder han at brumme lidt med. Som spillede han på hans Euphonium. Sammen skaber vi musik og fylder kirkerummet ud.

'Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer!'

Det er vers 8 og med en stemme jeg skal anstrenge mig for ikke knækker går det op for mig, at han også skal den vej en dag. Forhåbentlig før end senere. For hans skyld. Og jeg håber at han, min helt, som tror på Gud vil blive mødt af kæmpe engleskarer!

Æret være hans minde. Min farfar.

 

Er jeg så en skøge?

'Han åbner døren med en gryde i hånden fordi han er ved at lave bearnaise og han har hul i bukserne... guderne må vide hvorfor bukserne var hullet, men bag dem gemmer sig et par hvide boksershorts. Kridhvide boksershorts og jeg når at konstatere én af to ting: enten kan han vaske tøj eller også er de helt nye. Either way: lækkert! 
Selv har jeg en fin streg i panden af min cykelhjelm. Ikke skide sexet.
Han er rødhåret og jeg dømmer ham på hans stil og facon som arrogant og uintelligent. Det skal senere vise sig at det er han langt fra og han ender med at være et af de mennesker i mit liv, som har gjort størst indtryk på mig...'

Scenen er en af mange. Mange dating-relaterede scener fra mit liv. Historier som fortælles over rødvin og grin, som både inspirerer og grines af. Kærligt og varmt.

En blog om dating, til inspiration

Jeg har længe haft lyst til at lave en blog om dating. For inspirationen og underholdningens skyld, men i særdeleshed for at stille skarpt på den dating-kultur der er opstået i Danmark. Måske også i andre lande. Vi gør os ikke umage, som vi gjorde engang og det at gøre kur er pludselig noget der handler om detox og juice og ikke den romantiske dyd det er at vise et andet menneske at vi har dem kær.

Nysgerrighed

Men vil jeg blive kaldt en skøge? Hvis jeg inviterer indenfor i et univers som også handler om engangsknald og livets andre store spørgsmål?
For sagen er jo at før den store kærlighed dukker op igen, må vi alt andet lige kysse et par frøer, for jeg tror stadig ikke på at kærligheden kommer vandrende ind af døren af sig selv.
Og hvis ikke den kommer ind af døren (hvor kunne det ellers være skønt, hvis det var ligeså nemt som at bestille mælk på nemlig.com), så betyder det også at vi er nødt til at være modige og se lidt udover den gængse, lidt kedelige (hvis du spørger mig) måde at date på.

Så i al beskedenhed skal denne blog handle om:
- Inspiration til hvordan du kan finde en date på andre måder end de sædvanlige online apps: Jeg går selvfølgelig forrest og tester og anmelder :)
- Hvis nu du skal bruge de gængse apps, hvordan kunne du så bruge dem anderledes
- Når vi dater, hvad gør vi så, hvis ikke vi skal ende med den klassiske gåtur rundt om søerne sammen med alle de andre kærlighedshungrende Københavnere...
- At droppe 'listen' og forventningen om hvilken type mand/kvinde du ønsker dig, for er der noget jeg har lært de forgangne år som single, så er det at de mest interessante mænd, for mig, ikke nødvendigvis er de samme som dem jeg har kendt.. det bliver sgu også så forudsigeligt!

Og så alt det midt i mellem...

Vil du have inspiration til dit datingliv?

Så hvad siger du? Nyttigt? Bliver jeg en skøge eller trænger du også til anden inspiration til dit datingliv end damebladenes 'Du kan da score over køledisken i Netto!'?
Smid gerne en kommentar og lad mig høre hvad du synes?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler