Fredericia

Jeg er ikke en stor mundfuld!

Follow

En af de kategoriseringer der findes omkring kvinder er at være en stor mundfuld.
Det er en kategori jeg er en del af, i mange andres optik.
Det er jeg blevet, fordi andre har haft tendens til at sætte mig i den kategori, på linje med kvæg der bliver sorteret til slagteriet, så var det ufravigeligt at 'Kirk, du er en stor mundfuld'.
Jeg ved godt at udtalelsen tit er gjort (lidt) i kærlighed og under det gemmes ofte 'det er jo bare den rigtige mand der skal til' eller 'det er fordi du har så meget at byde på'.

Ja, jeg er en stor mundfuld

Og som med så meget andet man, og i det her tilfælde jeg, får at vide tilpas mange gange så har jeg selv troet på det og endnu værre; jeg har selv sagt det højt: 'Ja, jeg er en stor mundfuld'.

Lad mig oversætte, for det betyder nemlig blandt andet også: 
- Du får nok lidt sværere ved at møde en kæreste end andre. (Det må så være andre mindre mundfulde... dem kommer vi til!)

En stor mundfuld på den positive måde

Hvis folk og jeg selv tager den positive hat på, så er jeg en stor mundfuld fordi jeg er intelligent, smuk, har et godt drive, kan mange ting selv, er udadvendt og blander mig i diskussioner, relationelt såvel som i samfundet.
Det lyder jo meget fint, men lad mig igen tillade mig at oversætte.

En stor mundfuld på den 'virkelige' måde

Den virkelige udgave, og som er den der kun lejlighedsvist viser sit ansigt af selvsamme historie om mundfulden er: 'Kirk, du er for intelligent, du er for smuk, har for meget drive og det skræmmer simpelthen en mand væk at du kan så meget selv og er så veltalende, han kommer til at føle sig trumfet og der skal virkelig en helt særlig type mand til for at hamle op med dig.'

Hvad er en mellem mundfuld?

Lad os sige at en stor mundfuld har vi kategoriseret. For meget af det hele.
Hvad er så en mellem mundfuld og hvad er en lille? Bare smuk, bare lidt kløgtig, bare lidt sjov (det tror jeg i øvrigt ikke på at man kan være...), bare lidt spændende... og er det egentlig så ikke det samme som kedelig, eller drager jeg nu forhastede konklusioner?

Når vi tillader denne retorik, at være en stor mundfuld, i samfundet, hvad er det så egentlig vi siger?
At det er ok at være jævn, mellem, i niveau med resten af flokken...?
At det er ok at vi kritiserer de karaktertræk som samtidig er med til at gøre en forskel i vores samfund?

Jeg er IKKE en stor mundfuld.

Jeg er et pisseinteressant menneske!

Intelligent nok til at regne den ud. Så sjov at jeg jævnligt får andre til at grine. Reflekterende på et niveau der har fået coaches og psykologer til at måbe, lækker nok til at jeg kan få mænd til at dreje hovederne af led. Nede på jorden nok til at gå i Netto uden make up, afslappet nok til at prutte i selskab med andre (sorry!... men vi kvinder har jo ikke en Ambi Pur siddende i røven!), chiller'n nok til at være ligeglad med at andre synes det ser åndsvagt ud når jeg danser mens jeg cykler.
Og ikke mindst så ærlig og modig at jeg tør italesætte at jeg synes det er noget forkvaklet sludder når vi kalder dejlige kvinder for en stor mundfuld, særligt når der helt implicit ligger et 'for' foran stor... så det folk i virkeligheden siger er: Du er for stor en mundfuld.

Nej, jeg er ikke en stor mundfuld. Jeg har bare mere at byde på end gennemsnittet og baby... det er et langt sjovere liv, men udfordringen er at jeg ikke er en del af konventionerne. Så der er ikke noget klistermærke og kategori der passer på mig.
Jeg både spiser figenstænger og læser Børsen.
Jeg både begår mig yndefuldt og samtidig kan jeg slå  en prober prut
Jeg kan selv sætte hylder og lamper op, men jeg synes stadig at det mest tragiske i mit liv i år, var at skulle købe seng alene... sammen med alle kæresteparrene!
Jeg er både nysgerrig og samtidig en tryghedsnarkoman, der lige for tiden drømmer allermest om at vågne i et par arme, til kys på ryggen.
Jeg er sindsygt nysgerrig og stiller alle de spørgsmål, ingen tør stille, selv ikke til deres bedste venner, fordi jeg aldrig er bange for noget svar. Ikke en ridse i et menneskes lak kan jeg ikke rumme og samtidig er jeg en følefis der tuder over at se Mayer optræde live med Free Falling.

Det passer ikke ind i nogen kategori. Du kan ikke køre en Kender du Typen galore på mig.
Og derfor finder du, samfundet... på en for at kunne 'lable' mig: Du er en for stor mundfuld.

Well, fuck it!
Jeg lover højt og helligt aldrig at sige det om nogen andre kvinder igen.

Hvad med dig...? Hvilken størrelse mundfuld er du?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... lige for tiden holder jeg foredrag med inspiration til dit datingliv. Skal du med? 

Ja, jeg har været gift!

Som en del af mit hjemmeside-system kan jeg se hvad folk søger på på mit site. De søger på 'lev', 'kærlighed' og 'skilsmisse'. Blandt andet.

Skilsmisse alligevel!?

Faktisk er næsten 15% af alle søgninger lavet den sidste måned på ordet 'skilsmisse'.
Min nysgerrighed er vakt og som en sulten sporhund gik min hjerne på jagt efter svar.
Måske i jagten på svar, så lad mig tilfredsstille den nysgerrighed du har derude :)

Kirk Rønler gift, virkelig?!

Ja jeg har været gift.
Og i dag er jeg skilt.
Hører nu til en helt ny kategori i de der check-af bokse; 'Fraskilt'. Det sikrede mig at jeg fortsat kunne have billige forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring, men ellers er det svært at se fordelene i det.
Og i en datingsammenhæng, så bliver fyrene som regel helt blå i hovedet når de finder ud af det!
Næste spørgsmål plejer at være 'Hvor længe var du gift?'... svar: 'Cirka 6 måneder'.
Typisk response: 'Nå for søren' og så bliver der som regel ret stille.
Jeg har simpelthen været gift Britney-style; short and sweet.

Militærfolkenes vetoret

Min eksmand... lyder fandme mærkeligt, selv at se på skrift! var i militæret og har altid vidst at hvis han en dag kom hjem og sagde at han ikke kunne udføre sit arbejde uden at vi var gift, ville jeg sige ja.

Men ellers ikke.

Vi overvejede det nogle gange, men jeg må indrømme: Jeg havde ikke lyst til at være gift. Jeg synes det er en frihedsberøvelse af de store.

Som egentlig ikke har noget at gøre med at skulle knalde udenom, men er nok for meget trold-vil-ikke-tæmmes.
Eller også er det bare fordi min barndomslære er, at når man bliver gift, så dør kærligheden. Det er nok mere det. For synes det er hyggeligt at være kærester, men jeg har ikke lyst til at miste den der store kærlighed én gang til i mit liv.
Men sådan blev det. Han skulle udsendes og vi skulle giftes. Og da han kom hjem blev vi skilt.

Den største sorg

Da først det var aftalt at vi skulle skilles, blev jeg den praktiske der gik i hamsterhjul-mode og fiksede.
Fiksede istandsættelse og salg af hus, advokat mig her og der og et nyt sted at bo.
Helt overskudsagtig og alt for meget fikser-typen med styr på detaljerne. Projektleder by heart!
Jeg er ikke sikker på at andre helt synes jeg var ligeså overskudsagtig i samme periode, men for en tid kørte det med praktikken.
I samme periode skifter jeg job og er netop blevet selvstændig med min første virksomhed også.
Jeg har fået mit drømmejob og 14 dage efter jeg er startet skal vi flytte pladser.
Og jeg bliver rasende!
Sur som jeg aldrig har været i mit voksne liv. Jeg skælder og smælder som en anden teenager der er blevet nægtet lommepenge.
Jeg vil undlade at citere hvad jeg blandt andet halvvejs råbte af vores driftsdirektør... men hold kæft hvor var det pinligt!
Senere den aften skrev jeg en sms til ham: 'Kære HH, undskyld for umanerlig dårlig opførsel i dag. Jeg er pt. ved at blive skilt og alt er ligesom i udu. Så det mest stabile i mit liv var egentlig det skrivebord jeg har haft i de sidste par uger.'
Han tog det pænt.

Samtidig er jeg flyttet ind i en lejlighed som er sat til salg. Så der er ikke noget i lejligheden.
Og lige dér... midt imellem 2 flyttekasser, en Ikea-pose, en seng med pludselig kun én dyne, i en lejlighed på Tagensvej, langt ude af min komfortzone, crashede alting.

Det var som at gå ind i en virkelig dårlig spartlet væg som tævede løs på mig. Ulykken og ensomheden kom løbende hånd i hånd og omfavnede mig klistrende og holdt godt fast. Der gik lang tid før de slap taget. Før jeg atter kunne ånde igen og se farverne på bladene.

Det er ubetinget den største sorg jeg nogensinde har oplevet. Men samtidig den største gave; at have elsket et andet menneske med hele mig og været blevet elsket for hele mig. Ikke kun når jeg var fantastisk og brillant, men også igennem sygdom og alt det andet knapt så kønne som livet også byder på.

Klar til dating og en kæreste

De sidste par år har budt på sommerflirts og natteroderier, dates af alt fra eklatant til fatal karakter og så alt det som har gjort at jeg lejlighedsvist har ringet en kammerat op og sagt: 'Hvad fanden er det der foregår med jer mænd...? I need a mans opinion!'.

Men nu er jeg egentlig klar og har lyst til at invitere kærligheden indenfor igen. Men hvordan? What to do i det her pulserende dating-liv? Måske du ligesom mig tænker at Tinder kun er til knald og hvad gør man så, hvis man heller ikke er til at have en penneven på et datingsite?
Den rejse tager jeg dig med til foredraget Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter, som handler om meget mere end 'bare' at finde alternativer til Tinder, når du er ensom om søndagen. 

Foredraget Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter

Er et foredrag der handler om dating. Et foredrag for singlen, som har lyst til at dykke ned i hvad der gør at du ikke 'bare' møder en kæreste. 

Det er et foredrag til dig der har lyst til at åbne dig for kærligheden og få gode redskaber fra personlig udvikling og sexologien leveret af Kirk Rønler, kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder af Femina. 

Foredraget om dating og kærlighed afholdes i hele landet, blandt andet: 

8. marts i Aarhus 

17. april i København 

17. maj i København 

26. juni i København 

Der kommer løbende flere datoer til - hold øje med kalenderen her.

 

 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler