Foredrag i Fredericia

Deler kærlighed ud som konfetti

Det er simpelthen den vildeste rejse, at udgive min bog Sådan får du en kæreste

At skrive den, har været vildt og er noget der er foregået i hele Danmark. På Molslinjens færger imellem Aarhus og Odden, på et lægehus udenfor Lønstrup i Nordjylland. På et keramikerværksted hos min veninde i Lønstrup. 
Jeg har skrevet på bogen om dating og kærlighed, i både Aarhus, Aalborg, Vejle, Odense, Jægerspris, København og på et utal af cafeer rundt omkring, 

Det har været formidabelt og til tider frustrerende at researche til bogen. Det har ført mange spændende og også både sjove og kiksede dates. 

Mange af dem skriver jeg om i bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til kærligheden, som dykker ned i nogen af de forhindringer der er i vores datingliv, som singler. 

Det er blandt andet hvordan du kan skabe mere gnist på din date. 
Hvordan du kan bruge redskaber fra det vi ved om hjernen, til at connecte mere med din date. 
Det er også min egen personlige historie fra skilsmisse, igennem et dating marked, som jeg både slog mig på og havde det virkelig sjovt med. 

Og så får du en ordentlig spandfuld redskaber fra personlig udvikling og sexologien, til at forstå hvorfor du ikke bare møder en kæreste. 

Der er allerede 164 der har købt bogen Sådan får du en kæreste

Det har simpelthen været den vildeste modtagelse og der har bippet ind med ordrer på bogen i min lille webbutik. 

Tusind tak for det. Jeg er så glad. Og stolt! 

Jeg pakker i disse dage små kærlighedspakker, i den smukkeste indpakning til alle dem der har bestilt introduktionstilbuddet hvor du både får bogen + et online foredrag som hedder det samme som bogen, nemlig mit første foredrag om dating for singler; 'Sådan får du en kæreste' - det findes kun online og ikke live mere. Og så får du også gratis porto. 
Det hele for kun 249,- 

Jeg sender bøger til hele landet

I har totalt blæst mig væk, for ligesom at bogen Sådan får du en kæreste er skrevet i mange dele af det ganske og dejlige danske land, så er bestillingerne også fra så mange forskellige steder og ikke kun hovedstaden. 

Jeg sender bøger til både Skjern, Viborg, Kerteminde, Svendborg, Frørup, Roskilde, København, Ry og mange flere steder. 

Tak for den vildeste modtagelse af min bog. 

Jeg er hamrende stolt og super glad for at i tager imod så godt, at det virkelig betaler sig at gøre mig umage. 

Det giver mig lyst til at skrive mange flere bøger. 

Hav den allerbedste dag

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at finde kærligheden

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med danseforløb hvor groove dance er fundamentet, kun for kvinder i både København, Aarhus og Aalborg 

Jeg er ikke en stor mundfuld!

Follow

En af de kategoriseringer der findes omkring kvinder er at være en stor mundfuld.
Det er en kategori jeg er en del af, i mange andres optik.
Det er jeg blevet, fordi andre har haft tendens til at sætte mig i den kategori, på linje med kvæg der bliver sorteret til slagteriet, så var det ufravigeligt at 'Kirk, du er en stor mundfuld'.
Jeg ved godt at udtalelsen tit er gjort (lidt) i kærlighed og under det gemmes ofte 'det er jo bare den rigtige mand der skal til' eller 'det er fordi du har så meget at byde på'.

Ja, jeg er en stor mundfuld

Og som med så meget andet man, og i det her tilfælde jeg, får at vide tilpas mange gange så har jeg selv troet på det og endnu værre; jeg har selv sagt det højt: 'Ja, jeg er en stor mundfuld'.

Lad mig oversætte, for det betyder nemlig blandt andet også: 
- Du får nok lidt sværere ved at møde en kæreste end andre. (Det må så være andre mindre mundfulde... dem kommer vi til!)

En stor mundfuld på den positive måde

Hvis folk og jeg selv tager den positive hat på, så er jeg en stor mundfuld fordi jeg er intelligent, smuk, har et godt drive, kan mange ting selv, er udadvendt og blander mig i diskussioner, relationelt såvel som i samfundet.
Det lyder jo meget fint, men lad mig igen tillade mig at oversætte.

En stor mundfuld på den 'virkelige' måde

Den virkelige udgave, og som er den der kun lejlighedsvist viser sit ansigt af selvsamme historie om mundfulden er: 'Kirk, du er for intelligent, du er for smuk, har for meget drive og det skræmmer simpelthen en mand væk at du kan så meget selv og er så veltalende, han kommer til at føle sig trumfet og der skal virkelig en helt særlig type mand til for at hamle op med dig.'

Hvad er en mellem mundfuld?

Lad os sige at en stor mundfuld har vi kategoriseret. For meget af det hele.
Hvad er så en mellem mundfuld og hvad er en lille? Bare smuk, bare lidt kløgtig, bare lidt sjov (det tror jeg i øvrigt ikke på at man kan være...), bare lidt spændende... og er det egentlig så ikke det samme som kedelig, eller drager jeg nu forhastede konklusioner?

Når vi tillader denne retorik, at være en stor mundfuld, i samfundet, hvad er det så egentlig vi siger?
At det er ok at være jævn, mellem, i niveau med resten af flokken...?
At det er ok at vi kritiserer de karaktertræk som samtidig er med til at gøre en forskel i vores samfund?

Jeg er IKKE en stor mundfuld.

Jeg er et pisseinteressant menneske!

Intelligent nok til at regne den ud. Så sjov at jeg jævnligt får andre til at grine. Reflekterende på et niveau der har fået coaches og psykologer til at måbe, lækker nok til at jeg kan få mænd til at dreje hovederne af led. Nede på jorden nok til at gå i Netto uden make up, afslappet nok til at prutte i selskab med andre (sorry!... men vi kvinder har jo ikke en Ambi Pur siddende i røven!), chiller'n nok til at være ligeglad med at andre synes det ser åndsvagt ud når jeg danser mens jeg cykler.
Og ikke mindst så ærlig og modig at jeg tør italesætte at jeg synes det er noget forkvaklet sludder når vi kalder dejlige kvinder for en stor mundfuld, særligt når der helt implicit ligger et 'for' foran stor... så det folk i virkeligheden siger er: Du er for stor en mundfuld.

Nej, jeg er ikke en stor mundfuld. Jeg har bare mere at byde på end gennemsnittet og baby... det er et langt sjovere liv, men udfordringen er at jeg ikke er en del af konventionerne. Så der er ikke noget klistermærke og kategori der passer på mig.
Jeg både spiser figenstænger og læser Børsen.
Jeg både begår mig yndefuldt og samtidig kan jeg slå  en prober prut
Jeg kan selv sætte hylder og lamper op, men jeg synes stadig at det mest tragiske i mit liv i år, var at skulle købe seng alene... sammen med alle kæresteparrene!
Jeg er både nysgerrig og samtidig en tryghedsnarkoman, der lige for tiden drømmer allermest om at vågne i et par arme, til kys på ryggen.
Jeg er sindsygt nysgerrig og stiller alle de spørgsmål, ingen tør stille, selv ikke til deres bedste venner, fordi jeg aldrig er bange for noget svar. Ikke en ridse i et menneskes lak kan jeg ikke rumme og samtidig er jeg en følefis der tuder over at se Mayer optræde live med Free Falling.

Det passer ikke ind i nogen kategori. Du kan ikke køre en Kender du Typen galore på mig.
Og derfor finder du, samfundet... på en for at kunne 'lable' mig: Du er en for stor mundfuld.

Well, fuck it!
Jeg lover højt og helligt aldrig at sige det om nogen andre kvinder igen.

Hvad med dig...? Hvilken størrelse mundfuld er du?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... lige for tiden holder jeg foredrag med inspiration til dit datingliv. Skal du med? 

Kysser du dem allesammen...?

rss Block
Select a Blog Page to create an RSS feed link. Learn more
Follow

Som en bekymret storesøster kigger hun på mig og siger; 'Pas nu på din yoni!' og tilføjer 'Ikke noget med at kysse hele byen, Kirk!'.

Ordene er fra en god bekendt, som jeg holder meget af og jeg elsker konceptet at jeg ude i denne verden har en masse 'storesøstre' som passer på mig og som altid er et godt kompas for hvornår jeg er på afveje og hvornår jeg følger mit brand.

Kirk, kysser du dem allesammen?

Men nu er det ikke sådan at sommerens dating-projekt handler om en lang liste af mænd, eller om at kysse dem allesammen, eller for den sags skyld mere end det.

Hvad kan denne datingblog?

Dating bloggen handler om at give dig inspiration til dit datingliv; 
- Hvordan du kan møde en potentiel partner, når ikke det skal være på den klassiske Tinder-facon
- De refleksioner jeg gør mig undervejs, som udvider min horisont og syn på kærligheden
- Hvordan du kan bruge de klassiske dating-værktøjer på en ny og mere interessant måde
- Hvordan du kan sætte dig selv mere i spil og få inspiration til de faktiske dates

At inspirere dig til det, betyder selvfølgelig at jeg har valgt at gå forrest, men det betyder heldigvis ikke at jeg hverken behøver at kysse eller knalde dem allesammen for at kunne inspirere dig. Håber jeg :)

Og så handler sommerens dating projekt jo også om at jeg ret godt kunne tænke mig at møde en skønsom mand selv. Og fordi jeg tror på, at ingen af os ved hvor kærligheden bor, har jeg valgt, i min helt egen stil, at gøre det på en anden måde end den vanlige. Og jeg tager dig med på den rejse.

Tak for bekymringen, melder alt OK fra dating bloggen!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... der er i øvrigt foredrag om dating. Med mig. Sådan et hvor du griner helt vildt. OG får tips til et meget sjovere datingliv. Læs med her.

Jeg drikker først kaffe på 3. date...

Jeg gør det ikke. Ikke på vilkår. 
Tager på en date, som har ligeså lidt nerve som jeg selv i en tømmermandsramt udgave; kaffe og en gåtur rundt om søerne. Eller endnu værre; kaffe på en cafe. Sjaise Heise, nej tak! 
Det er uoriginalt, røvsygt og ikke mindst autopilotens højborg af uopfindsomhed.  
Men vigtigst af alt, det sætter hverken mig eller min date særligt godt i spil. 

Er der kemi, eller hvad?

Jeg hører tit sætningen, eller bliver spurgt om vi ikke lige kan mødes, for at tjekke om der er kemi. Jeg forstår godt behovet. I princippet.
Ofte kommer det fra kvinder i midten af trediverne, særligt til mine foredrag, som ikke gider spilde tiden. For de vil bare rigtig gerne have nogle børn. NU! 
Men der er jo altså en grund til at vi står midt i trediverne og ikke har fået børn endnu. Måske, hvis vi brugte samme energi og passion, som vi har gjort i vores karriere eller på at bygge vores firma op, ville vi have haft et ligeså passioneret og kærlighedsfyldt forhold. Måske, det er selvfølgelig ingen garanti. 
Og at ville tjekke om der er kemi henover en generisk kop cafe latte over et cafebord er samme mission som at ville lave gourmetmad ud af dårlige ingredienser. It's a no go! 

Er du brændt af kærligheden?

Man siger at det ikke er kærligheden der gør ondt, men personen bag. Det er rigtigt i min bog. Måske nok snarere personerne. For kærlighed er røvsmukt, pissesvært og fuldstændig vidunderligt... måske netop derfor søger de fleste af os den. Og måske særligt på grund af dens til tider lunefulde og flygtige karakter som er så fortryllende. 

Derfor søger vi den. Kærligheden.  Og måske også har fået den ind i livet. Og ud igen. 

Jeg holdt i onsdags foredraget Sådan får du en kæreste i Fredericia og et af de spørgsmål jeg stiller undervejs er; 'Er du blevet brændt af kærligheden?'. 
De svarer ja ved at række hånden op. Her sad der næsten 60 mennesker som allesammen var brændt af kærligheden. Det giver god mening for gennemsnitsalderen har været omkring midt/slut 30'erne. Da jeg stillede samme spørgsmål og tilføjede 'brændt flere gange af kærligheden', var det stortset samme antal. 

Er du åben for instant kemi?

Forestil dig et gammeldags jalousiskab, hvor man trækker fronten op fra bunden. Hver gang du er blevet såret, skuffet, ikke er blevet mødt i dine forventninger trækker fronten sig lidt mere op, skabet lukker lidt mere i.
Når du ligger der i fosterstilling med snot og tårer over det hele, og krammer en bøtte Ben & Jerry's så trækkes fronten lidt mere op på skabet. 
Du har sikkert allerede regnet ud at du er skabet og fronten der er trukket op er dine barrierer og parader. Dem der også får dig til at sige at du ikke vil spilde tiden. 
Lad os oversætte det med hvor åben du er for kærlighed. Knapt så meget måske, hvis dit jalousiskab er trukket godt op. 
Vælger du samtidig en røvsyg datingform, som ikke sætter dig eller din date særlig godt i spil, kan jeg faktisk godt forstå at der sjældent er kem,i der for enden af søerne... og at drømmen om at han/hun ligger dig ned i et Hollywoodkys bliver større og større sammen med frustrationerne og lyden af det biologiske ur der kimer højlydt. 

Hvornår skaber vi relationer?

Når vi griner ryger paraderne lidt. Det er altså ikke særlig tit at jeg ser folk gå rundt om søerne og skraldgrine og at skulle grine på en date, på en gåtur, sætter ens indre stand up komikker under et vist pres. 
Når vi er sårbare danner vi relationer. Så connecter vi. Men det kræver at du lader paraderne falde og indvilliger i en anden datingform end gåturen, for det alt andet lige mere sandsynligt at du bliver sårbar hvis du skal klatre sammen med din date, fordi du er lidt højdeskræk, eller skal sejle i en GoBoat og bliver mindre perfekt, fordi du ikke ved hvordan man binder en båd rigtigt fast til havnekanten. 
Når vi rører ved hinanden udløses hormonerne oxytocin og endorfin og det er også med til at skabe connection. 

Så! Ultimativt set, find en datingform, hvor du får nemmere ved at grine, være sårbar og kunne røre ved hinanden. Så ryger definitivt cafe-daten hvor antallet af cafe lattes er synonymt med hvor godt vi kan li hinanden. Det er røvsygt og giver ringe betingelser for at kemi og gnister kan opstå. 

Mangler du inspiration, så læs med om GoBoat date med Young Gun, Dobbelt date med Conversemanden, surferdate med en rættig lækker og dejlig fyr fra Ål'ern, og bliv inspireret til hvad du også kan gøre. 
Jeg garanterer dig at dit datingliv helt sikkert bliver sjovere og at du får bedre betingelser for at kærligheden kan opstå. 

Nej tak til kaffe

På min Tinder profil står der at jeg først drikker kaffe og går rundt om søerne på 3. date... den er god nok - her får du et screendump af min profil :) 

Fyr den af derude... når vi skal på date, så kan det ligeså godt være lidt sjovere, lidt mere nærværende og med meget mindre autopilot. 

Foredrag med inspiration til et sjovere datingliv 

Hvis du vil inspireres til et sjovere datingliv, så tag med når jeg holder foredraget Sådan får du en kæreste. Jeg lover både at jeg rører ved dig (i hvert fald nogen af dem der sidder på forreste række), at jeg gør mig selv sårbar og får dig til at grine. Nå ja, og så går du hjem med en orn'lig røvfuld tips & tricks til dit datingliv! 
Se datoer her!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler