foredrag for singler i aarhus

Søndag, den værste dag for singler...

... den dag, hvor fantomsmerterne i hjertet er allerstørst 

Da jeg var single, var søndag den dag hvor jeg kunne føle mig allermest ensom. 

Der hvor jeg savnede en kæreste mest. 

En der vækkede mig, ved at kysse mig i nakken og sige jeg var dejlig. 

Idag er jeg blevet vækket af de kys. Og en hvisken i mit øre. Det er lyden af kærlighed. 

* * *

Løsningen på din ensomhed? 

Måske du ligner mig lidt. 

Nogen gange var det okay. Der om søndagen. 

Så rakte jeg ud til en veninde og hang ud med hende i stedet for. 

Andre gang drev ensomheden mig, eller straight up (undskyld for direkte sprogbrug) liderligheden, mig på Tinder. 

Og så kunne jeg ligge der og swipe den ene og den anden vej, til hvad der føltes som ingen verdens nytte. 

Ohhh, okay - det kender jeg godt, lad mig få en anden løsning

* * *

I mange år, datede jeg, var åben, prøvede alt muligt. 

Øgede min indsats. 

Det kom der nogle rigtig dejlige mænd ud af og i øvrigt mit tidligere foredrag med inspiration til et sjovere singleliv og rigtig meget brugbart materiale til min bog, der ryger i trykken, lige om lidt! 

Men ikke et langvarigt kæreste forhold. 

Det var først da jeg dykkede ned i hvad der forhindrede mig i at møde kærligheden. 

Det er blevet til det helt nye foredrag Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste. 

 

Jeg er træt af at være single, lad mig se hvornår der er foredrag i nærheden af mig

 

* * *

Hvad får du til foredraget Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste? 

Til foredraget får du:

♥️ Inspiration til hvordan du kan åbne dig for kærligheden

♥️ Svar på hvorfor du altid falder for den samme type igen og igen

♥️ Viden til at forstå hvordan dine kærlighedskomfortzoner spænder ben for dig

♥️ Viden til at forstå hvordan dit selvværd påvirker hvem du tiltrækker

♥️ ... og svar på hvorfor du render ind i den samme afvisning igen og igen

♥️ Og hvordan din barndom stadig påvirker dit valg af partner

 

Du får også: 

♥️ To timers live online foredrag 

♥️ Mulighed for at deltage, uanset hvor du bor - det kræver blot en stabil internetforbindelse 

♥️ 30 minutters Q&A efter foredraget 

♥️ Adgang til en optagelse af foredraget i 7 dage efter til hvis du vil se det igen, eller er forhindret i at deltage live på dagen

Foredraget varer to timer og derudover er der 30 minutters Q&A hvor jeg svarer på så mange spørgsmål som muligt. 

En plads til foredraget, som du kan deltage i, uanset hvor du bor, koster kun 99,- 

Du kan komme med til live online foredraget enten d. 12., 13., 18. eller 25. september. 

Og fortvivl ikke, hvis du ikke kan en af disse dage - du får fuld adgang til en optagelse af foredraget i 7 dage efter. 

Er du klar til at lave en forandring i dit kærlighedsliv?

Pssst.... hvis du kender en single som savner en kæreste, så del endelig bloggen.

Vi ses online!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Mød den feminine slapsvans og den maskuline powerkvinde

Kære kvinde, kender du den her tanke? 

'Jeg ville så gerne møde en maskulin mand, jeg kan læne mig op ad. En der tager styring og som også kan sige til mig, når jeg er for meget' 

Kære mand, kender du den her tanke? 

'Jeg gad godt, at der var en plads til mig i hendes liv. At jeg kunne mærke, at hun har brug for mig.' 

Da jeg sidst holdt foredrag for singler valgte jeg blandt andet at spørge: 

1: Kvinder, hvor mange af jer betragter jer selv som løsningsorienterede, selvstændige kvinder, der kan sætte hylder op og klare jer selv?
Her rakte ca. 95% af kvinderne hænderne op. 

2: Hvor mange af jer har så indenfor de sidste 3 måneder været på date med en mand, i ville betegne som en feminin slapsvans, som ikke kunne tage beslutninger, trumfe igennem, og som du bare ikke tændte på? 
Alle beholdte hånden oppe. 

Så spurgte jeg mændene. Og her gik jeg lige til stålet med dæ vuns! 

1: Mand, har du været på date indenfor de sidste tre måneder, med en kvinde du ville betegne som en maskulin powerkvinde? 
Altså, nu var der kun to mænd, men jeg kan fortælle dig, at deres næver røg i vejret ligeså hurtigt som kvinder når frem til et udsalg i Magasin (Salling, hvis vi er i Jylland, men det er en mindre detalje, i den her historie...) 

Og det der med den feminine slapsvans, er et udtryk jeg selv har fundet på. For at karikere den modpol der kan opstå imellem mand og kvinde. 

Polariteten imellem kønnene forsvinder

Jeg kommer muligvis på glatis, ved nu at sige, at i den her blog om dating, forholder jeg mig kun til to køn: mand og kvinde. 
Så må andre kønskyndige, tage sig af kønsdebatten andesteds. 

Mand og kvinde. 
Er lidt ligesom et batteri. 
Med en pluspol og en minuspol. 
Pluspolen har en lille tap. 
Minuspolen har en lille fordybning. 

De passer sammen. 
Tiltrækkes af hinanden. 
Fordi de passer sammen. 

Jeg møder så mange sexede, skønne, selvstændige kvinder, som river sig i håret over, ikke at kunne tiltrække en maskulin mand. Lækre singlekvinder, som savner en maskulin kæreste. 
Så lad os lige tage et dyk ned i hvad maskulin og feminin energi er. 
Og hvis energi er for hippieagtigt/mystisk, så tænk det som karaktertræk. 

Maskulin energi er kendetegnet ved; handling, retning, evnen til at flytte sig fra a til b, simpelhed, argumenteren udfra fakta, rationale, udadvendthed, givende. 

Feminin energi er kendetegnet ved; kaos, følsomhed, omsorg, hvile, indadvendthed, væren, modtagende. 

Grundlæggende kan de to energier adskilles som handlende, den maskuline, og værende, den feminine. 

Vi har alle begge energier i os, og det er ikke fordi vi hver især skal ramme 50/50 procent, men de to energier supplerer hinanden som yin & yang. 
Derfor vil de også søge modsætninger, det som gør, at vi føler os hele som mennesker. 

Hvis en kvinde har overdrive i maskulin energi vil hun tiltrække en mand, med mere feminin energi. 
Og omvendt. 

Er du så på røven, hvis du er en selvstændig karrierekvinde med styr på lortet? 
Lidt måske, hvis du vildt gerne vil have en maskulin mand. 
I hvert fald hvis du hele tiden er i din maskuline energi. 

For et års tid siden, begyndte jeg at lege med min feminine energi. 
Give den mere plads. 
Ikke at det lykkes hele tiden. 
For eksempel er jeg glad for, i min virksomhed, at have et maskulint drive, så jeg når noget, og kommer fremefter. 
Men jeg er ualmindeligt glad for at inkludere mere af min feminine energi i mit private liv. 
Det gør det også nemmere for mig at mærke hvad der tilfredsstiller mig.
Lige for tiden, har jeg faktisk allermest optur, over alle de mænd jeg ikke knalder, fordi jeg kan mærke at min seksualitet ændrer sig og tillader mere feminin energi

Mest for min skyld, for det er faktisk der jeg lader op og føler at jeg bliver et mere helt menneske. 
Fordi det simpelthen er en del af mig selv, jeg har slukket ned for tidligere. 
Muligvis fordi jeg syntes det var svagt og ikke ligeså værdifuldt som de maskuline værdier. 

Det gør også at jeg møder nogle andre mænd når jeg dater. 
Mere maskuline mænd. 
Oh, the joy! 

Hvis du tænker: 'Ahhh, der er noget i det der, der er ret interessant', uanset om du er mand eller kvinde, så kom forbi foredraget Træt af af være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste, hvor jeg dykker ned i energierne og hvordan man kan bruge dem. 

Foredraget er for singler som er kørt fast i deres dating vaner, som måske møder den samme type igen og igen og som møder den samme form for afvisning igen og igen. 

Foredraget Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste, er til dig der er træt af ensomheden om søndagen og som har lyst til at møde kærligheden og blive forelsket igen.

Vi kunne for eksempel ses en af følgende datoer til foredrag i 2018 :) 

Aalborg 10. april 

København 17. april 

København 17. maj 

Aarhus 30. maj 

Aalborg 12. juni 

Vejle 13. juni 

København 26. juni 

Aalborg 18. september 

Aarhus 19. september 

Jeg lover dig at der er masser af redskaber fra mit eget liv, fra personlig udvikling og sexologien, som kan hjælpe og støtte dig i din udvikling som single. 

Kys & kærlighed! 

Kirk Rønler

Danselærerinde, foredragsholder, forfatter, sexologstuderende, nysgerrig, entrepreneur, kvinde! 

Ja, jeg har været gift!

Som en del af mit hjemmeside-system kan jeg se hvad folk søger på på mit site. De søger på 'lev', 'kærlighed' og 'skilsmisse'. Blandt andet.

Skilsmisse alligevel!?

Faktisk er næsten 15% af alle søgninger lavet den sidste måned på ordet 'skilsmisse'.
Min nysgerrighed er vakt og som en sulten sporhund gik min hjerne på jagt efter svar.
Måske i jagten på svar, så lad mig tilfredsstille den nysgerrighed du har derude :)

Kirk Rønler gift, virkelig?!

Ja jeg har været gift.
Og i dag er jeg skilt.
Hører nu til en helt ny kategori i de der check-af bokse; 'Fraskilt'. Det sikrede mig at jeg fortsat kunne have billige forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring, men ellers er det svært at se fordelene i det.
Og i en datingsammenhæng, så bliver fyrene som regel helt blå i hovedet når de finder ud af det!
Næste spørgsmål plejer at være 'Hvor længe var du gift?'... svar: 'Cirka 6 måneder'.
Typisk response: 'Nå for søren' og så bliver der som regel ret stille.
Jeg har simpelthen været gift Britney-style; short and sweet.

Militærfolkenes vetoret

Min eksmand... lyder fandme mærkeligt, selv at se på skrift! var i militæret og har altid vidst at hvis han en dag kom hjem og sagde at han ikke kunne udføre sit arbejde uden at vi var gift, ville jeg sige ja.

Men ellers ikke.

Vi overvejede det nogle gange, men jeg må indrømme: Jeg havde ikke lyst til at være gift. Jeg synes det er en frihedsberøvelse af de store.

Som egentlig ikke har noget at gøre med at skulle knalde udenom, men er nok for meget trold-vil-ikke-tæmmes.
Eller også er det bare fordi min barndomslære er, at når man bliver gift, så dør kærligheden. Det er nok mere det. For synes det er hyggeligt at være kærester, men jeg har ikke lyst til at miste den der store kærlighed én gang til i mit liv.
Men sådan blev det. Han skulle udsendes og vi skulle giftes. Og da han kom hjem blev vi skilt.

Den største sorg

Da først det var aftalt at vi skulle skilles, blev jeg den praktiske der gik i hamsterhjul-mode og fiksede.
Fiksede istandsættelse og salg af hus, advokat mig her og der og et nyt sted at bo.
Helt overskudsagtig og alt for meget fikser-typen med styr på detaljerne. Projektleder by heart!
Jeg er ikke sikker på at andre helt synes jeg var ligeså overskudsagtig i samme periode, men for en tid kørte det med praktikken.
I samme periode skifter jeg job og er netop blevet selvstændig med min første virksomhed også.
Jeg har fået mit drømmejob og 14 dage efter jeg er startet skal vi flytte pladser.
Og jeg bliver rasende!
Sur som jeg aldrig har været i mit voksne liv. Jeg skælder og smælder som en anden teenager der er blevet nægtet lommepenge.
Jeg vil undlade at citere hvad jeg blandt andet halvvejs råbte af vores driftsdirektør... men hold kæft hvor var det pinligt!
Senere den aften skrev jeg en sms til ham: 'Kære HH, undskyld for umanerlig dårlig opførsel i dag. Jeg er pt. ved at blive skilt og alt er ligesom i udu. Så det mest stabile i mit liv var egentlig det skrivebord jeg har haft i de sidste par uger.'
Han tog det pænt.

Samtidig er jeg flyttet ind i en lejlighed som er sat til salg. Så der er ikke noget i lejligheden.
Og lige dér... midt imellem 2 flyttekasser, en Ikea-pose, en seng med pludselig kun én dyne, i en lejlighed på Tagensvej, langt ude af min komfortzone, crashede alting.

Det var som at gå ind i en virkelig dårlig spartlet væg som tævede løs på mig. Ulykken og ensomheden kom løbende hånd i hånd og omfavnede mig klistrende og holdt godt fast. Der gik lang tid før de slap taget. Før jeg atter kunne ånde igen og se farverne på bladene.

Det er ubetinget den største sorg jeg nogensinde har oplevet. Men samtidig den største gave; at have elsket et andet menneske med hele mig og været blevet elsket for hele mig. Ikke kun når jeg var fantastisk og brillant, men også igennem sygdom og alt det andet knapt så kønne som livet også byder på.

Klar til dating og en kæreste

De sidste par år har budt på sommerflirts og natteroderier, dates af alt fra eklatant til fatal karakter og så alt det som har gjort at jeg lejlighedsvist har ringet en kammerat op og sagt: 'Hvad fanden er det der foregår med jer mænd...? I need a mans opinion!'.

Men nu er jeg egentlig klar og har lyst til at invitere kærligheden indenfor igen. Men hvordan? What to do i det her pulserende dating-liv? Måske du ligesom mig tænker at Tinder kun er til knald og hvad gør man så, hvis man heller ikke er til at have en penneven på et datingsite?
Den rejse tager jeg dig med til foredraget Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter, som handler om meget mere end 'bare' at finde alternativer til Tinder, når du er ensom om søndagen. 

Foredraget Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter

Er et foredrag der handler om dating. Et foredrag for singlen, som har lyst til at dykke ned i hvad der gør at du ikke 'bare' møder en kæreste. 

Det er et foredrag til dig der har lyst til at åbne dig for kærligheden og få gode redskaber fra personlig udvikling og sexologien leveret af Kirk Rønler, kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder af Femina. 

Foredraget om dating og kærlighed afholdes i hele landet, blandt andet: 

8. marts i Aarhus 

17. april i København 

17. maj i København 

26. juni i København 

Der kommer løbende flere datoer til - hold øje med kalenderen her.

 

 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler