Blog

Hvad så, med det cuddling der?

Follow

Jeg pisker op og ned af Holbergsgade i stilletter og alt for lidt tøj til det her vinter-forår og kan ikke rigtig finde det sted hvor jeg skal ind.
Men lige pludselig stikker der et hoved op fra en kælderindgang.
Et lidt rundt og meget smilende hoved, der i sig selv er så velkommende, at jeg bliver draget.

Det er Brian.
Som er professionel cuddler og som er ham der skal cuddle mig den dag. 

Jeg er selv en nussegøj

Gary Chapman, en amerikansk parterapeut har defineret 5 kærlighedssprog. 5 måder vi kan give kærlighed på og som regel er den måde vi giver kærlighed på, også den måde vi ønsker at modtage den på. Du kan have fysisk berøring, tjenester, tid sammen, gaver og anerkendende ord som kærlighedssprog. Som regel har du et primært og et sekundært kærlighedssprog. 

Mit kærlighedssprog er fysisk berøring. Jeg elsker at blive nusset, at selv give opmærksomhed ved at røre og har heldigvis venner og veninder, hvor det er helt naturligt at vi rører, kysser og krammer og ligger/sidder op af hinanden. 

Jeg visner når jeg ikke bliver berørt.
Både fordi det er mit kærlighedssprog men også fordi berøring er en måde, hvorpå vi forbinder os til andre.
Det er eksempelvis utænkeligt at forestille sig et spædbarn, der ikke bliver rørt ved, holdt om og lagt op på brystet af sine forældre.
For at kende kærlighed, connection, tryghed, ro og lykke. 

Når vi rører ved hinanden, udløses blandt andet hormonet oxytocin.
Og det er et ret crazy hormon, der virkelig kan nogle tricks. 
Først og fremmest snakker det med hjernens belønningscenter og stimulerer følelser som lykke, glæde og lyst. Det er det hormon, der giver os lyst til at forbinde os med hinanden. 

Nogen vil endda påstå at hormonet er skabt, således at vi får lyst til at forbinde os med et andet menneske, længe nok, til at vi når at reproducere os selv.
Set fra en Darwinistisk tilgang, giver det i hvert fald meget god mening, at naturen har hjulpet os sådan :) 

Jeg er kort sagt fan af Oxytocin.
Og berøring.
Men som single, kan det alligevel være svært at få mit behov dækket. 

Cuddling for en single

Da jeg kommer ind til Brian, snakker vi kort sammen. Han har på forhånd sendt nogle etiske regler til mig, som blandt andet vender at det ikke er en seksuel kontakt.
Hvilket egentlig er meget rart, for tankerne om hvorvidt det er en moderniseret udgave af Søren Ventegodt og hans teknikker, har da strejfet mig. Men det er totalt professionelt. 

En del af snakken, er også defineringen af hvad der føles ok og hvad der ikke gør.
I stedet for at jeg kan sige ‘det er ok’, bruger de en farveskala, som faktisk giver rigtig god mening.
Hvis noget er hvidt, er det lidt kedeligt. Hvis det er gråt er det ok og er det sort, er det ikke.
Og så er der de forskellige toner at bruge og det fungerer sindsygt godt. For mig, var det meget trygt. 

Hvordan starter cuddling?

Vi starter med en øvelse stående hvor Brian beder mig først stille mig, hvor jeg ville normalt overfor ham. Altså der hvor jeg er tryg.
Og så skal jeg gå baglæns, til et sted hvor jeg synes det er ‘uinteressant’ at være.
Og omvendt, frem imod ham, til jeg står et sted hvor jeg er i mørkegrå zone.
Baseret på der hvor jeg har stået, ved han blandt andet hvor hurtigt han kan ændre position og ‘greb’ og hvor mine grænser indledningsvist går. 

Og så beder han mig finde mig tilpas på madrassen. Enten liggende eller siddende, men et sted hvor jeg slapper godt af. Der er puder og tæpper, så det kan blive komfortabelt og hyggeligt. 
Jeg ligger mig på siden.
Brian sætter sig op af mig, så hans ryg har kontakt til min mave og så starter han med at nusse mig i håret. 

Arhmen, hold nu kæft - det er så dejligt! 

Og der går ikke særlig længe før jeg finder ro i at der er en fremmed mand der rører mig.
Jeg har bedt om en tryg/rolig/wellness cuddling - der kan være forskellige former, men jeg har brug for at komme ned i gear. Så det har jeg bedt om.
Vi skifter lejlighedsvist stilling og jævnligt spørger Brian hvilken farve jeg er i. Og svarer jeg hvidt, kommer han lidt tættere på og så fremdeles. 

Kender du det… nogen gange kan jeg næsten skrige efter at en mand bare ligger sig oven på mig. Ikke seksuelt eller noget, men bare vægten af et andet menneske. Det er så rart.
Og måske næsten som om Brian har læst mine tanker, får jeg det. Vægten fra et menneske, der vil mig det godt, uden at der er noget seksuelt på spil. 

Det holder max. 

Hvorfor er det svært at tage til cuddling?

Vi snakker lidt efterfølgende og snakken falder blandt andet på, hvorfor det for mange kan være svært at tage mod til at prøve cuddling?
Der er ingen tvivl om, at den kontaktform jeg har fået sammen med Brian, minder mest om det jeg har med kærester og elskere. Og måske er det et tabu og sige højt at man betaler for fysisk kontakt, når man er single, fordi der ikke er nogen til at dække ens behov?
Og så er det mere ok at gå til en massage og sige at det er forbi man har ondt i nakken?

Det synes jeg er ærgerligt.
Vi er så berøringsangste i vores samfund. Så bange for at enhver berøring er en seksuel invitation eller overskridelse af grænser.
Men berøring er essentiel for vores trivsel som mennesker. 

Så et stort high five fra mig til cuddling - jeg synes det holder max og hvis du går og savner berøring og et trygt rum, så tjek Cuddling Institute for mere info og booking - du kan både vælge en mandlig og en kvindelig cuddler. 
En session af 60 minutter koster 650,-. 

Lad os røre mere ved hinanden. Flere kram, kys og kærlighed! 

Så tror jeg, og kald det bare naivt, at verden bliver til et bedre sted. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

 

 

Brug dine livsstyrker og nå dine mål

Follow

Efter mødet med Daisy Løvendahl og livsstyrkerne fra positiv psykologi, er det blevet nemmere at være mig. 
Det lyder måske lidt voldsomt og søgt, men ikke desto mindre, er det sådan det er og det gælder både mit privatliv, men særligt i mit forretningsliv er det nyttigt for mig at bruge de værktøjer jeg lærer hos Daisy. 
Daisy Løvendahl er personlig rådgiver og i min optik lidt af en livskunstner. Både fordi hun selv tidligere har været kunstner, men særligt fordi hun formår at kigge på hvert enkelt liv, og hver enkelt klient, som et stykke kunst. Unikt og med et særligt formål at udrette i denne verden. 

Stå stærkt i 2017

I starten af året var jeg til nytårsworkshop hos Daisy.
Fire timer en lørdag i hendes smukke hjem, hvor kunst, bøger og viden står side om side i et kærligt miljø. 
Der er alt det, der skal være, for at sådan en dag bliver nærende. 
En velkomstmail, masser af lækker the og kaffe, chokolade og snacks der smager af mere. 
Vi er en lille gruppe på 8-10 personer, så stemningen er intim og uformel. 

I en blanding af oplæg fra Daisy og refleksioner hos os selv, skrider arbejdet med 2017 frem. 

Vi kommer både omkring: 
- Livsområder, altså de områder i livet som har en særlig betydning for os. Vi forholder os til hvordan det går med de livsområder og hvad det giver os at dedikere opmærksomhed til områderne. 

- Livsstyrkerne fra positiv psykologi. Der er 24 livsstyrker og hele kongstanken er, at i stedet for at øve dig i alt det du er dårlig til, eller politisk korrekt, mindre god til, for at løse en svær udfordring eller eksempelvis dedikere opmærksomhed til et livsområde, kan du bruge de styrker du allerede har. 
Livsstyrkerne er særlige, blandt andet, fordi de kan rykke sig rundt. 

Mine top tre livsstyrker er stortset de samme hver gang jeg kigger på dem; mod, nysgerrighed og humor.
Det er så afgørende for den måde jeg går til alting på. Jeg er nysgerrig som en lille muldvarp der graver sig frem og skaber nye veje, jeg er modig, hvilket hjælper mig så tit og ofte gør at jeg siger ja til opgaver, jeg ikke nødvendigvis ved hvordan jeg skal løse når jeg får opgaven, men jeg ved at jeg nok skal løse den, for jeg har de rigtige livsstyrker til at turde at finde svar og hjælp. 
Og humor... well, alt bliver bare federe når vi kan have det sjovt imens og grine lidt undervejs. 

Under workshoppen arbejder jeg med min top ti af livsstyrkerne og kan se, at i forhold til sidste år, hvor jeg lavede samme øvelse, er der skiftet ud i toppen. 
Mega spændende.
Nu er livsstyrker som videbegær, vedholdenhed og visdom kommet med. 
Ved ikke om der er noget symbolsk i at det er tre nye styrker som allesammen starter med V :) 

Det interessante ved styrker er hvordan du kan bruge dem.
Hvis min livsstyrke er videbegær (Du elsker at lære nye ting, hvad enten det er gennem undervisning eller på egen hånd), så er det interessant hvordan jeg kan bruge den styrke i mine livsområder. 
Hvis du er nysgerrig på dine styrker, og hvilke der ligger i toppen for dig ud af de 24, så tag denne test via Daisy's hjemmeside, hvor du også finder super fede gratis downloads. 

Alting til sin tid 

En af øvelserne hos Daisy, var at udfylde en kalender for 2017 og hvornår hvad det vi ønsker, skal ske. 
Det er muligvis den bedste øvelse for mig, for jeg vil det hele på den halve tid og så er det jeg ender i en situation, hvor jeg banker mig selv oven i hovedet med tilråb som; 'du er en taber fordi du ikke kan organisere din tid og fordi du ikke når det hele. Du bliver aldrig til noget.'
Det værktøj.. altså kalenderen, hvor enkelt det end lyder, giver mig ro og overblik over året der kommer. 
Og sagen er jo, at alt det jeg satte mig for at jeg ville opnå i 2016, det gjorde jeg.
Boooyaaahhh! 
Jeg lavede nemlig samme øvelser, sammen med Daisy Løvendahl, sidste år i en privat session hos hende. 

Det kan kraftigt anbefales.
Til dig som er ansat eller selvstændig, dig der er imellem jobs og ønsker noget nyt arbejdsmæssigt og til dig som er nysgerrig på hvordan du kan få det hele; familie, karriere, relationer og et godt liv. 

Du kan læse mere om Daisy her og signer du op til hendes nyhedsbrev får du samtidig manualen '12 mærkbare råd til at mestre både kærlighed, familie og karriere', som er en samling af mærkbare råd til dig, der ønsker at vælge det hele til uden stress.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler  

Jeg vil med til livets klassefest...

Follow

Min mor og far lærte mig, at hvis jeg ville med til andres fødselsdagsfester fra skolen, så holdt jeg også selv fest. Det var egentlig en meget enkel læresætning, på linje med; 'Hvis du er for syg til at gå i skole, er du også for syg til at gå i klub om aftenen'. 
Det var håndgribeligt og til at føle på og forstå, selvom jeg ikke altid, synes at det var lige retfærdigt. 

Og jeg kom også tit i knibe med de der skolefester, for reglen var også, at hvis jeg inviterede til fest, så inviterede jeg hele klassen. Ikke kun nogen, men alle. Sådan var det. 

Jeg elsker at holde fest

Min fødselsdagsfest er noget ganske særligt for mig. 
Jeg holder den hvert år i februar måned og der er altid to hold gæster. Dem som er inviteret til mad og dem som er inviteret til efter maden. 
De allervigtigste mennesker i mit liv, får datoen at vide 4 måneder før, som oftest med skriftlig invitation, fordi jeg ynder at gøre mig umage. 
Og derfra er der tema, dresscode, forberedelse der går ugevis forud for festen. Og ingen får noget at vide, før de har sagt ja til at komme. 

Kirk, jeg glæder mig til invitationen

Jeg er meget gavmild med invitationer til mine fester. Mine venner ved at der altid er en røvfuld nye mennesker, som de ikke nødvendigvis har set før. Men altid søde, spændende og sjove mennesker. For det elsker jeg og på den måde er mit hjem og hjerte åbent. 
De må altid tage venner med og således er mine fester altid en opdagelsesrejse udi nye bekendtskaber. 
Men det er ikke en charity case. 
Jeg vil gerne tilbage til dengang vi gik i skole. Hvor en invitation blev takket ja til, velvidende at den skulle responderes med en invitation, når det blev ens tur til at fejre fødselsdag. 
Egentlig synes jeg vi holder alt for få privatfester. Jeg savner at blive inviteret til fest og jeg forstår faktisk ikke hvorfor folk synes det er så dødbesværligt at holde fest. Men dem om det. 

Mit værd er ikke proportionelt med gæstelistens længde 

Engang troede jeg at jeg ville blive mere populær og elsket hvis jeg inviterede mange mennesker til mine fester.
At måske, hvis jeg blev ved med at invitere, så fik jeg en dag en tilsvarende invitation tilbage. 
Men nej. 
Det gjorde jeg ikke. Altså fik livets klassefests invitationer tilbage. 


Så jeg vil ikke mere.

Jeg vil tilbage til dengang vi havde pli og manerer som i folkeskolen. 
Den ene dag kommenterer en bekendt på et opslag om at jeg glæder mig til min fest, at han glæder sig til invitationen. 
Men der kommer ikke en invitation. 
For jeg har ikke fået nogen invitationer de sidste par år. 
Og det behøver ikke være en invitation til det helt store bal hos dronningen, en tur i byen, et glas vin, en invitation til selskab i teatret kan gøre det. 

Jeg synes vi fortjener at gøre os umage. Feste mere. Men jeg synes også at vi bør have så meget pli at inviterer venner og bekendte til en festlighed, så anerkender vi den ved at gengælde invitationen, om det så er til kaffeslabberas, cykeltur i skoven eller andet. 

Så lad os byde velkommen til Livets Klassefest og genfinde de gode manerer. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Hvad gør jeg efter frømanden?

Follow

Hvilken mand kan jeg date, efter at have været kæreste med en mand som både er sjov, intelligent, god med mine veninder, god i sengen, kysser godt og som ligner en adonis uden tøj på?
En lidt halvtyk elektriker?

Hvad søger du i en kæreste?

Han/Hun skal være sjov, have en god uddannelse, lækker, i hvert fald højere end mig, han skal træne og holde sig i form, have en spændende karriere og job, kunne passe sig selv, elske mine venner/veninder, virkelig god i sengen, god til at kysse, stå klar med mad når jeg kommer hjem og så skal vi også have noget at snakke om. Ja! Han/Hun skal være god at snakke med, for sex er jo selvfølgelig ikke alt!'

Måske der er lidt eller meget der passer på dig og det du kunne tænke dig i en partner. Jeg har selv været der. Hvor min liste og ønsker til en mand, var længere end dagens to do lister. Og så endte jeg samme sted, med en super veltrænet mand, med en karriere indenfor Forsvaret, lidt sjov, lidt god til at lave mad, men jeg var stadig ikke lykkelig og det var stadig ikke varig kærlighed.
Ikke fordi der er noget galt med Forsvarsmænd, de har en stor plads i mit hjerte, for de fleste af dem er virkelig fine mænd. Og gode mænd!

Men jeg synes det var svært at være åben overfor 'typer' af mænd efter jeg blev skilt. Og 'typer' er i virkeligheden et røv-ord, for det er alt andet lige begrænsende og stereotypt af helvedes til. Og kedeligt ikke mindst. Men det er en term vi kan forholde os ved, så lad os blive lidt ved det.

Hvem dater du?

Jeg er et nysgerrigt menneske og jeg er nysgerrig på mennesker, vores sind, adfærd og det vi består af og jeg synes til stadighed at det er uendeligt kedeligt og forudsigeligt at starte en samtale med 'Nå, hvad laver du så?!'.
Men når vi gør det, er det for at kategorisere, sætte en label på. Så kan vi sammenholde det vi hører 'Jeg arbejder som investor i Danske Bank', med det vi ser: en lyseblå polo, jeans med alm. fit og et par sejlersko og (lidt provokerende) konstatere at her er der tale om en kedelig bankmand, som har forsøgt at se interessant ud ved at tage de samme sko på som Thorkild Thyrring. Som var vi Anne Glad i gang med at segmentere i fuld 'Kender Du Typen' stil!

Bankmanden, it-nørden, kokken, journalisten...

Jeg har forsøgt de seneste par år at have et åbent sind og lade mig gå på opdagelse blandt de mange fantastiske mænd der findes. For de er sgu fantastiske!
Jeg har været på date med en It-Sælger, Journalist, Kok, Brandmand, It-Nørd, Læge, Pokerspiller og mange flere. Alle lige forskellige, alene qua deres job. Jeg har datet den studerende der ingen penge havde og ham der flyver jorden rundt i privatfly. Ham der ikke kan løbe en tur rundt om søerne og ham som alle troede halvvejs kunne slå ihjel med en neglesaks.

Fra tyk, til halvtyk til vaskebræt

Jeg kigger på ham og får bare slet ikke lyst til at røre ham. Jeg tager derfor kun på hans skulder og ryg.
Scenen er fra en date, ja egenligt et par stykker, med fyre som har været lidt halvtykke. Og for mig er det et kardinalpunkt når der er for meget på dunken (sorry boys!). Jeg tænder ikke på det og det er alt andet lige en nødvendighed for at blive kærester.
Til gengæld har jeg fundet ud af at det ikke behøver at være en toptrimmet fyr med vaskebræt og en fedtprocent lavere end kyllingpålægget fra Netto.

Groft sagt: Det giver sgu da flere chancer i den samlede dating-jungle og refleksionen og opdagelsen i sig selv, har ladet mig besøge mine egne værdier og hvad der er vigtigt for mig. Og det var ikke det jeg oprindeligt troede.

Udfordring // Dating tip

Så min udfordring til dig er derfor: Prøv at droppe listen og kravene og tag på date med en du måske ikke umiddelbart normalt ville have valgt. Måske på grund af udseende eller det han/hun arbejder med? Hvad er det værste der kan ske? At du drikker en kop kaffe med et menneske som du kan gå på opdagelse i og med og helt sikkert lærer noget nyt om dig selv eller det andet menneske.
Men gør det med et åbent sind og hjerte. Ellers er det ligegyldigt.

Tager du imod udfordringen?

På date med Det Finske Saunahus

Jeg gør. Jeg har sagt ja til en date med en sød fyr. Men en fyr som skræmmer halvvejs livet af mig med hans nærvær og intensitet og virkelig erotiske charme. Og jeg er lige ved at sk... i bukserne. Og det er jeg ellers sjældent.
Han hedder Det Finske Saunahus. For som alle mændene i mit liv har de en titel, et navn som ikke er deres eget. Det er ikke kun fundet på til denne blog, men er meget behændigt i forhold til anonymitet. Så here goes: En date med Det Finske Saunahus. More to come!

Pssst... hvis du er nysgerrig på det med at jeg har været gift, så læs med på bloggen.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Den ultimative ro finder du i fridykning

Follow

Fridykning med Kirk Rønler

Har du prøvet at svømme, spille undervandsrugby, undervandsjagt, mermaid fitness, finnesvømning eller haft din baby med til babysvømning, ja så har du stiftet bekendtskab med fridykning, måske uden du helt vidste det.
Jeg vidste ikke hvad det var, til trods for at jeg er tidl. konkurrencesvømmer, om end det er mange år siden. Jeg støder på det i samarbejdet med DGI-byen i København på Vesterbro, hvor jeg anmelder alle deres vandaktiviteter.
Og for at være ærlig: Jeg anede ikke en skid om fridykning da jeg kommer første gang. Egentlig med vilje, for så er min holdning ikke farvet inden jeg starter.
Forløbet varetages af Thomas Kirk, som er en af landets dygtigste til statisk vejrhold. Han underviser hos DGI-byen og hos Københavns Fridykker Klub.
Allerede da jeg læser det, tænker jeg at det nok er sådan en tynd, nørdet Stig Severinsen type der skal undervise os.
Men det er Thomas ikke.
Han er hjertevarm, venlig, lidt morfar-agtig på den fede måde og skidedygtig til at formidle. Det eneste, uden at kende Stig, de to deler, udover passionen for fridykning, er at de begge to har knapt så meget hårpragt.

Hvad er fridykning?

Vi er allesammen født med en dykkerrefleks. At vi lukker øjnene og holder vejret når vi er under vand. Vi kender det fra babysvømning.
I fridykning er ambitionen at blive god til at holde vejret under vand. For at kunne lave dyk, laaaange dyk.
Verdensrekorden er Stig Severinsen, der kan holde vejret i 22 minutter. 22 minutter! Jeg skriver det lige igen; 22 minutter! Er du åndsvag det er lang tid.
Da jeg kommer til træning første gang, finder jeg ud af at jeg er den eneste kvinde, udover Maija, en finsk pige, som fortæller mig at hun har taget kurset for at blive bedre til at holde vejret, fordi hun har lyst til at kunne føle sig mere fri under vandet. Det giver god mening. For nogle af de andre, handler det om kontrol, vægtløshed, meditation og flow.
Hver gang starter med teori og forskellige slags træninger, inden vi går i vandet. Det kan være træning som strækker vævet omkring lunger og brystkassen, for at bedre muligheden for at trække vejret rigtigt og dybt nok. Det er teknik omkring hvordan man 'hook'er' rigtigt, vejrtrækningen når man kommer op fra et dyk, så man ikke bliver dårlig.
Alt sammen formidlet meget sagligt og med et glimt i øjet. Både af Thomas og af de gæstelærere der er med. Jeg føler mig i meget trygge hænder.

Kunsten af fridykke

Det viser sig, sjovt nok, at selvfølgelig er der flere elementer i at blive en dygtig fridykker.
At det i sig selv harmonerer sløjt med min tålmodighed er en anden side af sagen.
Men der er både CO2 tabeller, afslapning, meditation og yoga på programmet. Vi får undervisning i hvordan vi skal bevæge os under vandet, hvilke finner vi skal bruge, våddragt, halsvægt og you name it.
Så vil du fridykke, skal du forberede dig på at det er en grej-sport, måske det er derfor det tiltaler så mange mænd. Jeg snakkede blandt andet med Esben på holdet som var cool med at det var en grej-sport... selv, synes jeg ikke det er det fede at piske byen igennem på cykel med våddragt og finner stikkende ud af tasken. Måske jeg bare er for komfortabel, dér! :)
En del af træningen er at presse vores grænser. At arbejde et sted, hvor det føles ubehageligt, for at blive bedre til at holde vejret. Vi skal styre sindets behov for at trække vejret og forsøge at skubbe grænsen. Det i sig selv, er mænd notorisk (med fare for at jeg får en masse på nakken, nu), bedre til end vi kvinder er.
Jeg bliver alligevel overrasket da vi har vores første statiske dyk. Altså hvor man 'bare' ligger afslappet i vandet. Jeg kan holde vejret i 2.40 minutter. Not that bad. Og selvfølgelig bemærker jeg også at jeg holder vejret længere end nogen af fyrene. Mega win! Man er vel konkurrencemenneske...

Så træk dog vejret

Nogle af de teknikker og den viden vi lærer om at trække vejret, tager jeg med mig i min hverdag. For vi trækker jo ikke altid vejret hensigtsmæssigt. Enten sidder vi på tarvelige måder rent kropsligt, eller også trækker vi bare ikke vejret optimalt. Jeg læste et interview med Stig Severinsen, hvor hans påstand er at vi trækker vejret 70% optimalt. Så der er noget at hente.
En god vejrtrækning kan være meditativ i sig selv, også selvom den er på land. Så jeg har genfundet min kærlighed til at trække vejret og give min vejrtækning opmærksomhed igen. Vigtigt for mig, var at lære at det er bedst at trække vejret igennem næsen, fordi der både renses luften, men også fordi at næsen har mindre huller end munden, så luften fordeles bedre og der kommer ikke ligeså meget ind/ud af gangen.

Kæft, de er søde!

Det skal sent vise sig, at da jeg dukker op den ene gang til træning og synes at jeg har totalt styr på mit shit, fordi jeg har fået lånt en våddragt, at det har jeg ikke. For med os skulle vi også have haft en halsvægt og finner. Shit, mand! Så står jeg der og ligner hende blondine bloggeren!
Men inden jeg har set mig om, har Thomas fikset et par finner og en halsvægt. Halsvægten er for tung, men en af fyrene på holdet, Jakob, låner mig hans. Og så går det bedre.
De er vildt søde på det hold // der er ikke meget fancy pancy fitness stemning og det hele er meget nede på jorden og jeg nyder at være et sted, og til noget træning, som ikke handler om store muskler og den vilde konkurrence imellem hinanden, men mere med én selv.

Jeg er virkelig imponeret. Jeg havde ikke forventet et så tjekket forløb og at lære så meget. Jeg nåede ikke at være til træning alle gangene, men det er mit meget klare indtryk, at med dette forløb får du alle basisteknikker til at kunne fridykke.
Derudover var der en facebookgruppe til holdet, hvor vi kunne stille spørgsmål og dele viden. Og så var der hjælp til hvordan kommer man videre fra forløbet, blandt andet med information om hvornår der er optag i Københavns Fridykkerklub.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Varme, vand og velværeaften

Follow

Lyst til at bruge en aften med en god ven/veninde?

Det er tirsdag aften og efter en lang dag, henter min søde veninde Charlotte mig. Vi skal til velværeaften i DGI-byens Vandkulturhus i København på Vesterbro. 
Og alene tanken om det varme vand der omslutter min krop gør mig helt blød i knæene.
Til Velværeaften er der dæmpet belysning i det område, hvor de er varme bassiner. Der er fri frugt og kaffe/the.

Venindeaften på en ny måde

Med en kop the på kanten af boblebadet synker vi ned i varmen. Snakken går og det er rart at være sammen på en anden måde, end på cafe, restaurant eller til træning sammen.
Vi sludrer og mens boblerne kommer og går, får vi både diskuteret seneste udfordringer i hvert vores liv som selvstændige og på vidunderlig vis bliver samtalen dybere. Og det til trods for at andre jo egentligt sidder ret tæt på og kan høre med.
Men vandet gør noget. Måske er det bare fordi at det varme vand får os til at slappe af. Dejligt er det i hvert fald.
Vi plopper derfra ned i det store varme bassin, strækker os, flyder rundt og griner sammen.

Det er rart. Tiltrængt med varme i den kolde tid. Og en virkelig skøn måde at være sammen på.

Til velværeaften er det også muligt at tage til Saunagus. Du kan læse om oplevelsen med den finske udgave af en spansk toreador som Gusmester her.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Aquabike, er alt hvad du forestiller dig..

Follow

Kirk Rønler i samarbejde med DGI-byen

I samarbejde med DGI-byen i København, har jeg haft fornøjelsen af at skulle anmelde alle deres vandaktiviteter. Aqua Yoga og Pilates var vidunderligt, afslappende og en optankning af energi. Det samme var Velværeaften, som sammen med Saunagus, kan anbefales som et hyggeligt alternativ til at tage på cafe med veninderne. 

Kirk & Aqua Bike

Jeg var godt forberedt på at Aqua Bike nok ikke blev helt så afslappende, men alligevel vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente mig.
Altså, jeg mener... konceptet Aqua Bike, hvad er det egentlig?
Well, det er lige præcis det du tænker at det er... en cykel ploppet ned i vand.
Modstanden som du kender det fra en almindelig spinning cykel er erstattet med vandmodstand.

Iført sexy vand-cykel sko, som mest af alt ligner den samme slags badesko jeg havde som barn, et par shorts og badedragt tropper jeg op onsdag morgen kl. 7 til Aqua Bike. Jeg er træt og øjnene er ikke helt friske endnu, indrømmet! Men jeg kan alligevel godt se at her er jeg kommet i fornemt selskab af søde... og meget ældre mennesker. Den slags som stadig vågner kl. 6 og tænker at de skal op og have noget ud af dagen.

Allerede inden jeg kom helt ned til bassinet, kan jeg høre en pludren i det fjerne. Her er nemlig tale om en gruppe der har gået til Aqua Bike siden det blev lanceret i DGI-byen. De bliver opdateret på weekendens runde fødselsdage og den forstuvede tå. De spørger hvad jeg er for'n en og derfra bliver jeg tiltalt som 'hende den unge der skriver på internettet' og bliver heppet på med klap i spurterne på cyklen.

Jeg tager mig selv i, i et ganske kort øjeblik og tænke at der virkelig er lang tid til at der er gået en time. Og den næste frygt melder sig: at det er spild af tid at gå til Aqua Bike rent træningsmæssigt.

Hvad får du ud af at træne Aqua Bike?

Birgitte som underviser er sød til at hjælpe med indstilling af cyklen og til trods for det aldrende publikum er det ny musik, med både bas og syng-med muligheder. På den fede måde!
Vi varmer op med forskellige intervaller. Stemningen er god og der går ikke så længe før jeg mærker sved på panden. Halvvejs igennem kommer der en sektion hvor vi træner arme, mave og skuldre og det er fedt at bruge vandmodstanden til at få trænet overkroppen også, som er noget jeg har savnet når jeg ellers har spinnet.

Vi afslutter med nogle spurter og da jeg går op af vandet ligger jeg mærke til at jeg slet ikke har haft ondt i lænden af at cykle, som jeg normalt får, så det er klart et plus.

Aqua Bike er præcist så hårdt som du selv gør det til og der er ingen tvivl om at det er mere skånsomt hvis du har skader i eks. ryg eller knæ og der er noget rart ved at sidde der omkranset af vand. Du får både trænet din kondition og styrket overkroppen.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Aldrig mere kiropraktor!

Follow

I flere årtier har mange danskere tyet til kiropraktoren når ryggen eller nakken drillede. Jeg skal ikke udelukke at det virker for nogen, men det kan være en hård og voldsom behandling for kroppen.

Kirk Rønler & alle skavankerne

I samarbejde med Physioga som ligger på Frederiksberg i København, anmelder jeg deres behandlingsform, som er en udvidet form for fysioterapi, med særligt manuelt fokus, men en langt mere blid form end kiropraktik, fordi det ofte foregår uden knæk & bræk teknikkerne, som du kender fra kiropraktoren.

Medde som er min behandler og som ejer Physioga sammen med hendes partner, spørger mig hvad der er mine problemer. Jeg svarer at det blandt andet er en nakke der driller, hvor jeg har ondt 4 ud af 10 dage, hovedpine, ømhed i højre side af lænden med jag op i ribbenene når jeg skal løfte hoften i den ene side. Og så er det fastlåsninger i brystryggen, altså midten af ryggen.
Var jeg gået ind til en almindelig kiropraktor, havde han/hun højest sandsynligt givet mig nogle tryk langs rygsøjlen, knækket min ryg hvor jeg lå på maven og på siden, og givet min nakke to knæk i hver sin retning. Og så ud af døren 15 minutter senere, 500 kroner fattigere.
Jeg ved det, fordi jeg har været der, hvor jeg troede at det var løsningen på mine problemer. Det var før jeg selv begyndte at læse om fascier, bindevæv, mobilitet og bevægelse i led.

Opvarmning før træning

Medde er fodnørd og tror på at fødderne er vores fundament, så hun starter der. Konstaterer at mit ene ben er trukket lidt op, så det ser ud som om det er kortere end det andet, men mest sandsynligt er de lige lange og så kommer problematikken et andet sted fra.
Præcis som når du træner, varmer du op, før selve træningen, uanset om det er styrketræning, reformer, pilates el. andet. Det giver mening.
Det giver ligeledes mening at forberede kroppen på at skulle mobiliseres inden man bare rykker, hiver og trykker for at knække.
For sagen er ofte, at problematikken vender tilbage. At forbi man ikke har arbejdet med udspænding og reducering af spændinger omkring hinder og bindevæv og selve muskulaturen, vil 'fejlsætningen' have tendens til at vende hurtigere tilbage, end hvis man 'varmer' lidt op først.

Du kan altså sige på jævnt dansk, at ved at forberede kroppen, får du langt større samarbejde og deraf langt bedre resultater, baseret på en mildere metode.

En funktionel skoliose

Jeg har det man kalder en funktionel skoliose.
Skoliose er skævhed i ryggen.
Nogen kan være født med en skoliose, men i det her tilfælde er det et resultat af hvordan jeg bruger min krop i hverdagen. Noget så simpelt som at jeg altid sidder med det ene ben over det andet, at jeg altid sætter samme fod/ben ned når jeg cykler og skal holde for rødt.
Rent praktisk betød det at flere hvirvler havde forskubbet sig. Det gav skævhed i bækken, mindre plads langs taljen på højre side og nedsat bevægelighed i ryggen. Det var også helt eller delvist bidragende til en besværet vejrtrækning hvor jeg ofte føler at jeg ikke kan trække vejret 'helt' ned i maven, men at der er en begrænsning.

Hvad får du ud af behandling hos Physioga's behandling?

Medde trækker i muskulatur og bindevæv og følger hele tiden til dørs, hvis noget bevæger sig og retter sig ind, hvilke konsekvenser har det så i resten af kroppen. Og stille og forsigtigt mobiliserer hun hvirvler på plads. Hun skubber til dem, så de kommer bedre på plads. Først efter lidt massage og udspænding. Så det er faktisk noget af det sidste der sker i behandlingen, men hun har forberedt min krop, så den er klar til at samarbejde.
Min ryg bliver ret igen, hvivlerne snedigt og kærligt skubbet tilbage hvor de bør være og jeg går derfra med en øget bevægelighed og føler mig mere fri i ryggen end da jeg kom.
Behandlingen tager en times tid første gang og følges op med 2 øvelser jeg får, som skal hjælpe mig med de problemer jeg har. Det er en styrkende øvelse og en mobilitetsøvelse.

Husker du, så glemmer jeg

Jeg har flere gange fået anbefalet øvelser af behandlere, men jeg glemmer dem tit og kommer fra det. Derfor gør Medde det, at hun optager mig lave øvelserne, så jeg kan se mig selv gøre det, på min måde. Som video. Så jeg altid kan finde videoen frem og gentage det.
Det er fandme smart! Du kan se kig fra de videoer på Instagram her.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst.... hvis du har lyst til at læse mere om træningen hos Physioga, som du finder på Frederiksberg i København, så læs med her.

Hvorfor genoptræne? Er behandling ikke nok?

Follow

Jeg har virkelig været nervøs for mit ben. Jeg lever delvist af at have en krop der fungerer. Og så elsker jeg at bruge min krop, at danse, at træne, at gå lange ture, at være fri til at kunne bevæge mig, som jeg har lyst. 
Jeg har været nervøs for at jeg skulle opereres og hele forløbet med hospitalet, genoptræning i kommunen og besøg på Idrætskirurgisk, har ikke nødvendigvis gjort det meget bedre. Det har ikke rigtigt givet ro. 

Mest af alt fordi de har sagt mange forskellige ting. 

Praktiserende læger og kroppen... fuck off!

Min erfaring er desværre, at hos ens egen læge og delvist også på skadestuerne, er der ikke fokus på hvorfor skaden er sket og hvilke konsekvenser den har på resten af kroppen, eksempelvis i form af overbelastning andre steder.

Så at være i forløb hos Cortsen Fysioterapi har været der jeg har fundet tryghed. Af flere årsager: 

  • Det har været tryg behandling hos Brian Wang, deres knæekspert. Ingen pludselige bevægelser, ingen mærkelige forklaringer. Mine briksbehandlinger har kunnet fokusere på at give mig mere frihed i benet og reducere mine smerter og samtidig fastslå hvor meget træning jeg ville kunne holde til. 
  • Det er den samme behandler og fysioterapeut jeg har haft til behandlinger og til træning, så det ikke var endnu en behandler der skulle tilse mig. 
  • Træningen er på små hold med 4-7 deltagere, hvor der er plads til at være nervøs, usikker på øvelserne og hvor der er en god stemning. 

Hvornår må jeg genoptræne?

Jeg var usikker på hvornår jeg måtte begynde at genoptræne mit ben, men heldigvis kunne jeg gå igang da jeg startede hos Cortsen Fysioterapi. Lidt forsigtigt de første par gange og Brian var god til at give en hjælpende hånd, når jeg ikke rigtig turde en øvelse.
Det er vildt hvor meget tryghed betyder i et forløb som dette. 

Jeg har snakket med Brian om hvor meget træning egentlig betyder i en situation som min og 80% af min succes og vejen til at få et velfungerende ben igen, er træningen. 

80% - det er alligevel ikke småting. Så nej, det er ikke nok bare at lytte til din læge, eller for den sags skyld, ligge dig på en briks og tro at det løser problemerne med lidt massage og laserehandling. 

Hvornår skal du i behandling og træne?

Jeg møder tit folk med skavanker, men som ikke synes det er en skade som sådan, fordi der ikke har været et traume; et fald på ski, ned af en trappe, mm. Men alligevel kæmper de med daglige smerter i et eller flere led. 

Senest var det en af mine egne elever, der kæmper med smerter i skulderleddet. Det påvirker hendes hverdag og da hun endelig gik til lægen, ordinerede lægen 6 ugers hvile og smertestillende. What the fuck?

Der er jo en grund til at vi har ondt. Både når vi får en akut skade, som jeg gjorde, hvor det er en kombination af overrivning af senere, skade på menisken, væskeophobninger, mm. Men også som i det her tilfælde med skulderen. Der er en grund til at det gør ondt og jo længere tid vi går med en skade, uden at få den tilset, jo flere problemer giver den. Både i det pågældende led, men også i andre led i kroppen. 

Så mit bedste råd er: har du en skade, akut eller en skavank der har været der et stykke tid, som driller, så få en dygtig behandler på, som også kan tilbyde træning.
Hos Cortsen fysioterapi, har de flere specialer. Fra skulder, knæ, hovedpine, nakke, ryg, mm. Så måske dit år skal starte med et tjek up af kroppen og en justering, så du er endnu mere kampklar i 2017. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Hva' så med det knæ, Kirk?!

For mig har det været en krise af falde og skade mit knæ. Jeg lever delvist af at kunne bruge min krop og det har jeg ikke kunnet på samme måde.
Noget undervisning har jeg helt måtte indstille og andet har jeg kunnet komme igennem, ved at sidde ned med benet oppe og med rigtig meget god hjælp fra andre. Heldigvis.

Dommen hos Idrætskirurgisk

Mandag var en slags dommedag med undersøgelse på Idrætskirurgisk. Indtil videre er operation ikke nødvendig, hvilket jeg er super glad for. Der venter stadig et genoptræningsforløb, men jeg er glad for at jeg ikke skal under kniven.
Skaderne omkring knæet går på, knæets ledbånd, forreste korsbånd og en meniskskade, som jeg afventer skal MR scannes for at vurdere omfanget af skaden.
Jeg kan heldigvis mere og må i løbet af dagen erstatte Donjoy'en med en anden knæbandage som skal holde styr på min knæskal, der gerne vil på afveje. Når jeg skal undervise i bevægelse er det stadig med Donjoy på, for at sikre knæet og stabiliteten.
Og så starter genoptræning inden længe. Det glæder jeg mig til. Det bliver rart at finde ud af hvor meget jeg kan, hvor meget jeg må og bare være i gang med at blive stærkere omkring knæet igen.

Fuld fokus på heling og restitution

Jeg er stadig i behandling hos Michael Strøm fra MS Insight som behandler mig med K-Laser for at speede helingen af ledbåndene op og reducere mine smerter. 
Indrømmet; jeg har i mange år været mistænksom overfor laser og tit tænkt, 'Hvad kan det egentlig...? Og er det ikke bare fup & fidus?' Men det virker fandme.
Første gang jeg støder på laser, er hos min massør de gange hvor jeg har haft hold i nakken, der kan hun bruge laser for at få muskler og væv til bedre at give sig og jeg har mærket resultatet med det samme.
Jeg har ikke haft en så voldsom skade før, som nu, så det er svært på den måde at sammenligne, men det har været tydeligt for mig at se, hver gang jeg har fået laser at hævelsen er faldet og mine smerter har været reduceret betydeligt med det samme efter behandlingen. Derudover har det været meget hurtigere effekt når jeg har lavet venepumpeøvelser for at dræne området for hævelse.

Hvad kan K-Laser?

Selve laseren er et lille hoved som lyser med forskellige bølgelængder som kommer ned i dybden af hud, muskler, ledbånd, mm.
Det er smertefri behandling, så du kan ikke mærke selve laseren når du er i gang.
Det infrarøde lys påvirker kroppens væv helt ned på celleniveau. Det betyder at stofskiftet i cellerne øges og med det en optimering af tilgang af næringsstoffer, som speeder heling af skadede områder op samt mindsker hævelse og smerte.
K-Laser kan bruges i mange situationer, både på akutte skader som min var, men også på gamle skader, det kan være en tennisalbue, mm. Og så er der sygdomme/skader hvor smerte medfølger mere kronisk. Det kan være gigt, seneskedehindebetændelse, hælspore, fibromyalgi, tinnitus, mm.
Det er super spændende og jeg må bare tilstå, det har virket for mig.
Behandlingen fortsætter med fokus på heling og smertelindring.
Du kan selv læse mere om Michael Strøm og K-Laser her. Og så blot et heads up.... hvis du har en gammel skade, der gør ondt, så tag forbi og se om ikke Laser kunne hjælpe dig på vej.

Jeg underviser lidt og holder stadig foredrag og så er den her rejse, bare en fin en af slagsen i at bede om hjælp og lade mig hjælpe af andre. Det er en helt anden rejse, som jeg skriver om i en anden blog :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Du kan følge med i behandlingen og genoptræningen på min instagram her.

Jeg troede jeg blev lykkelig af at tabe 5 kilo!

Follow

Siden min barndom har jeg haft det dårligt med min krop.
Hadet den.
Skældt ud på den.
Udsat den for alskens lort. Fra kure, chili, grøn the, spiseforstyrrelse, detox mig her og der og mærkelige piller jeg ikke vidste hvad indeholdt.

Fordi jeg var helt sikker på at hvis jeg bare tabte mig, så blev jeg lykkelig. Så ville jeg passe ind. Blive elsket for den jeg var. Få de fede jobs og den alt for lækre kæreste.

Noget fortæller mig at jeg ikke er alene.

3 ud af 4 normalvægtige kvinder ønsker at tabe sig 5-10 kilo. Det er jo vanvittigt. For her er der altså ikke længere tale om et sundhedsproblem. At knæene ikke kan holde til en overvægt, mm.
Så er der tale om et helt forskruet forhold til hvordan vi ser ud og hvordan det forventes at vi skal se ud og ikke mindst vores egen forskruede forventning om hvad der 'sker', hvad vi opnår, når vi taber de kilo.

Jeg har tabt fem kilo

Men jeg blev ikke lykkelig af den grund.
Jeg har endda tabt dem flere gange og taget dem på igen.
Jeg brugte så meget energi når jeg skulle tabe mig. Både rent fysisk på at træne og hakke grøntsager til suppe og juiceren der kørte ustandseligt. Men også den energi jeg skulle bruge mentalt på hele tiden at holde mig selv i skak. Slå mig selv oveni hovedet at det og jeg ikke var god nok.

Det var så opslidende og jeg brugte så store dele af min dag på tankerne og hadet til min krop.

Og det har, eller havde, den ærlig talt ikke fortjent.
Den tjente mig så fint.
Sørgede for at jeg kunne træne, gå i byen, på toilettet, jeg havde to ben der fungerede og en krop der faktisk er lækker.

Så hvad var der så galt?

Det gik jeg på opdagelse i.
For jeg tror ikke på at svaret, for hvorfor vi har det dårligt med vores krop, hverken skal findes i kiloprisen på økologiske gulerødder eller en skyldplacering på medierne, selvom de ikke bidrager til et lækkert selvbillede heller.
Jeg tror på vi er nødt til at kigge indad og ned i Pandoras æske af herligheder.
Det gjorde jeg. Og da jeg stødte på skam og skyggesider, var der en prås der gik op for mig (som vi siger i Jylland)...

Den og mange andre historier og åbenbaringer deler jeg med dig i foredraget Slut fred med din krop. Vi kommer blandt andet forbi indre kritiker, skam, relationer og en del værktøjer du kan bruge, for at få et godt forhold til din krop og dig selv. 
Se kalenderen for næste foredrag. De afholdes i hele landet. 
Blandt andet i Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september, Odense d. 11. oktober og i København både d. 29. august, 26. september, 31. oktober og 28. november 2017. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Ugens Turist tip

På mine timer giver jeg tit turist tip, til hvordan du kan opleve vores vidunderlige by på andre, skæve eller kreative måder.
Nu hvor jeg ikke har timer (har mine sidste Kreativ Bevægelse og Groove & Styrke på mandag, se mere her), får du ugens turist tip her på bloggen i stedet.

Det faaaaarlige Bispebjerg

Måske kender du bedst området under Bispeengbuen fra de dårlige salgsopstillinger hos ejendomsmægleren eller fra Bas Under Buen.
Området har i mange år været præget af kriminalitet og handel med stoffer og det har aldrig rigtig fået et pænt ry.
Det forsøger Frederiksberg kommune nu at gøre op med, ved at inddrage pladsen under broen som et kulturrum.
Der er sat kunst op, fede lamper og byens borgere kan bruge rummet til forskellige formål.

Dokumentar om Amy Winehouse

Lørdag er der Bas under Buen, så er du til bas musik, starter det kl. 15.00.
Men, men, men det er ikke det der er ugens turist tip, det er selvfølgelig at på søndag kan du tage dine bedste venner i hånden og se den oscarvindende dokumentar 'Amy' om Amy Winehouse. Helt gratis.

Du kan gå all in og være der til hele programmet eller dele af det. Jeg tager et par gode veninder og tæpper under armen og glæder mig til at opleve et nyt byrum i København. Tjah... måske endda også et par flasker vin og højt humør!

Aftenens program:
kl. 19:00 // Musik, brætspil og chill
kl. 20:30 // Oplæg om den igangværende områdefornyelse omkring Bispeengbuen samt kortfilm v. Ditte Klerens Søndergaard
kl. 21:00 // Live musik med Annie Paulsen på vokal og Nikolai Strandet på guitar som spiller lidt Amy Winehouse for jer
kl. 22:00 // Filmen starter
kl. 00:00 ca. – Filmen er slut – tak for i dag og på gensyn i august


Du kan se mere om eventen her.

Ses vi? :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Følg med i livet som selvstændig, som dating blogger og meget mere på min Instagram profil lige her.

Er jeg så en skøge?

'Han åbner døren med en gryde i hånden fordi han er ved at lave bearnaise og han har hul i bukserne... guderne må vide hvorfor bukserne var hullet, men bag dem gemmer sig et par hvide boksershorts. Kridhvide boksershorts og jeg når at konstatere én af to ting: enten kan han vaske tøj eller også er de helt nye. Either way: lækkert! 
Selv har jeg en fin streg i panden af min cykelhjelm. Ikke skide sexet.
Han er rødhåret og jeg dømmer ham på hans stil og facon som arrogant og uintelligent. Det skal senere vise sig at det er han langt fra og han ender med at være et af de mennesker i mit liv, som har gjort størst indtryk på mig...'

Scenen er en af mange. Mange dating-relaterede scener fra mit liv. Historier som fortælles over rødvin og grin, som både inspirerer og grines af. Kærligt og varmt.

En blog om dating, til inspiration

Jeg har længe haft lyst til at lave en blog om dating. For inspirationen og underholdningens skyld, men i særdeleshed for at stille skarpt på den dating-kultur der er opstået i Danmark. Måske også i andre lande. Vi gør os ikke umage, som vi gjorde engang og det at gøre kur er pludselig noget der handler om detox og juice og ikke den romantiske dyd det er at vise et andet menneske at vi har dem kær.

Nysgerrighed

Men vil jeg blive kaldt en skøge? Hvis jeg inviterer indenfor i et univers som også handler om engangsknald og livets andre store spørgsmål?
For sagen er jo at før den store kærlighed dukker op igen, må vi alt andet lige kysse et par frøer, for jeg tror stadig ikke på at kærligheden kommer vandrende ind af døren af sig selv.
Og hvis ikke den kommer ind af døren (hvor kunne det ellers være skønt, hvis det var ligeså nemt som at bestille mælk på nemlig.com), så betyder det også at vi er nødt til at være modige og se lidt udover den gængse, lidt kedelige (hvis du spørger mig) måde at date på.

Så i al beskedenhed skal denne blog handle om:
- Inspiration til hvordan du kan finde en date på andre måder end de sædvanlige online apps: Jeg går selvfølgelig forrest og tester og anmelder :)
- Hvis nu du skal bruge de gængse apps, hvordan kunne du så bruge dem anderledes
- Når vi dater, hvad gør vi så, hvis ikke vi skal ende med den klassiske gåtur rundt om søerne sammen med alle de andre kærlighedshungrende Københavnere...
- At droppe 'listen' og forventningen om hvilken type mand/kvinde du ønsker dig, for er der noget jeg har lært de forgangne år som single, så er det at de mest interessante mænd, for mig, ikke nødvendigvis er de samme som dem jeg har kendt.. det bliver sgu også så forudsigeligt!

Og så alt det midt i mellem...

Vil du have inspiration til dit datingliv?

Så hvad siger du? Nyttigt? Bliver jeg en skøge eller trænger du også til anden inspiration til dit datingliv end damebladenes 'Du kan da score over køledisken i Netto!'?
Smid gerne en kommentar og lad mig høre hvad du synes?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler