KØbenhavn

Min krop er fucked! Av!

Follow

Kirk Rønler, hvad er dine skader? 

'Lad os lige starte med hvilke skader og skavanker du har? Og hvor du har ondt?'
Ordene er Peter Willéns i dag til en behandling i The Rehab. Peter er fysioterapeut og Osteopat og i forbindelse med vores samarbejde omkring anmeldelse af forskellige træningstyper, anmelder jeg også deres behandlinger.

Av, min krop!

Min krop er udfordret for tiden og listen af skader og skavanker er lang og ikke mindst hvor det gør ondt. Det gælder blandt andet:

- To opererede fødder, hvoraf den ene kronisk smerter og begge har nedsat bevægelighed
- Begge knæ gør ondt for tiden
- Nedsat bevægelighed i hofteparti og en funktionel skoliose
- Kroniske smerter i korsben/haleben, som gør at jeg ikke kan ligge på ryggen
- Smerter i lænderegionen højre side
- Smerter og fastlåsninger midt ryg
- 6 ud af 10 dage har jeg ondt i nakken ved drejning og sidebøjning af nakke
- 6 ud af 10 dage har jeg hovedpine
- Jeg sover let og sover aldrig en hel nat, men vågner 3-4 gange hver nat og vågner sjældent helt udhvilet
... men altså, det går rigtig godt i skulder og håndleddene, var mit svar :)

Fysioterapeutens opdagelser på min krop 

Derefter er det af med tøjet og op at stå. Peter mærker, trykker, hiver og brummer mens han fortæller om hans opdagelser. En del af osteopati'en er at arbejde med bindevævet og se på kroppen som en helhed.
Var jeg gået ind til en kiropraktor var jeg røget på briksen med det samme og måske blevet manipuleret, knækket, i ryggen og nakken. Og så ud igen.
Her er jeg til behandling en time og Peter starter nøje med at spørge ind til sygdomshistorik, smerter og operationer.
Turen kommer også forbi min mave, med tryk både til blære, livmoder, lever og nyre samt åndedrætsmuskel. Og det gør nas.
Konklusionen er klar: dobbeltsiddet nyrespænding.
Peter spørger forsigtigt om jeg er lav på energi for tiden og i et ærligt øjeblik i et behandlerlokale i Kødbyen på Vesterbro, indrømmer jeg at ja, det er jeg og både kaffe og Cult holder mig kørende mange dage.

Behandlingen // Osteopati

På briksen arbejder Peter med spændingerne omkring nakken og overgangen imellem nakke og kranie. Det virker som om han 'lytter til min krop', med hans hænder og fingre. Mærker hvad der bevæger sig og hvad der ikke gør.
Hans plan er klar, vi er nødt til at have kroppens dura til at give sig. Det er hjernens og rygmarvens hinde, som kan give en farlig masse ballade og konsekvenser i kroppen, når denne er spændt for meget op.

Jeg går fra behandlingen godt baldret og øm i kroppen, men efter en meget blid behandling, som ikke inkluderede noget som helst knæk & bræk i kroppen. Jeg er meget fortrøstningsfuld og spændt på hvordan denne behandlingsform kan hjælpe mig og min lidt udfordrede krop.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Jeg troede jeg blev lykkelig af at tabe 5 kilo!

Follow

Siden min barndom har jeg haft det dårligt med min krop.
Hadet den.
Skældt ud på den.
Udsat den for alskens lort. Fra kure, chili, grøn the, spiseforstyrrelse, detox mig her og der og mærkelige piller jeg ikke vidste hvad indeholdt.

Fordi jeg var helt sikker på at hvis jeg bare tabte mig, så blev jeg lykkelig. Så ville jeg passe ind. Blive elsket for den jeg var. Få de fede jobs og den alt for lækre kæreste.

Noget fortæller mig at jeg ikke er alene.

3 ud af 4 normalvægtige kvinder ønsker at tabe sig 5-10 kilo. Det er jo vanvittigt. For her er der altså ikke længere tale om et sundhedsproblem. At knæene ikke kan holde til en overvægt, mm.
Så er der tale om et helt forskruet forhold til hvordan vi ser ud og hvordan det forventes at vi skal se ud og ikke mindst vores egen forskruede forventning om hvad der 'sker', hvad vi opnår, når vi taber de kilo.

Jeg har tabt fem kilo

Men jeg blev ikke lykkelig af den grund.
Jeg har endda tabt dem flere gange og taget dem på igen.
Jeg brugte så meget energi når jeg skulle tabe mig. Både rent fysisk på at træne og hakke grøntsager til suppe og juiceren der kørte ustandseligt. Men også den energi jeg skulle bruge mentalt på hele tiden at holde mig selv i skak. Slå mig selv oveni hovedet at det og jeg ikke var god nok.

Det var så opslidende og jeg brugte så store dele af min dag på tankerne og hadet til min krop.

Og det har, eller havde, den ærlig talt ikke fortjent.
Den tjente mig så fint.
Sørgede for at jeg kunne træne, gå i byen, på toilettet, jeg havde to ben der fungerede og en krop der faktisk er lækker.

Så hvad var der så galt?

Det gik jeg på opdagelse i.
For jeg tror ikke på at svaret, for hvorfor vi har det dårligt med vores krop, hverken skal findes i kiloprisen på økologiske gulerødder eller en skyldplacering på medierne, selvom de ikke bidrager til et lækkert selvbillede heller.
Jeg tror på vi er nødt til at kigge indad og ned i Pandoras æske af herligheder.
Det gjorde jeg. Og da jeg stødte på skam og skyggesider, var der en prås der gik op for mig (som vi siger i Jylland)...

Den og mange andre historier og åbenbaringer deler jeg med dig i foredraget Slut fred med din krop. Vi kommer blandt andet forbi indre kritiker, skam, relationer og en del værktøjer du kan bruge, for at få et godt forhold til din krop og dig selv. 
Se kalenderen for næste foredrag. De afholdes i hele landet. 
Blandt andet i Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september, Odense d. 11. oktober og i København både d. 29. august, 26. september, 31. oktober og 28. november 2017. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler