Kropshads

Jeg prøver stadig at slutte fred med min krop

Der er ikke den kur jeg ikke har prøvet. 
De magiske piller, jeg ikke har forsøgt mig med. 
Fordi jeg ville tabe mig. 

Af den overbevisning, at hvis jeg tabte mig, så blev alting bedre. 
Men det blev det ikke.
For jeg har tabt mig de der 3-5 kilo.
Flere gange. 
Og taget dem på igen. 

Men selv når jeg havde tabt kiloene, så var stemmerne i hovedet der stadig. 
Så var det appelsinhuden, den var gal med. Rynkerne eller de hvide pletter jeg har. 
Jeg var dybest set, stadig ikke perfekt. 

Jeg prøver stadig at slutte fred

For to år siden, skrev jeg et ærligt blog indlæg om at ville slutte fred med min krop og ikke udsætte den for alskens lort, piller, detox, kure, askese og meget mere. 

Tiden siden har været den vildeste rejse, for mig som menneske. Og for min krop. 
Og jeg er et andet sted idag. 

Rejsen blev til foredraget Slut fred med din krop, hvor flere end tusind kvinder har været forbi, for at blive klogere på dem selv og for at tage de spæde skridt imod et mere kærligt forhold til deres krop. 

Hvis jeg kunne solgte jeg gerne lykkeformularen på flaske. Tag disse 10 trin og bliv gladere for din krop. Det har jeg aldrig troet på. Og det forsøger jeg heller ikke at sælge. 

Tværtimod, er jeg meget ærlig om, at det at slutte fred med sin krop og begynde at behandle den med kærlighed, ikke er gjort over en nat. Men kræver arbejde med sind, sjæl og krop og for mig, har jeg været nødt til at stille mig selv, nogle store spørgsmål. 

Frygten for ikke at være tynd nok

Det siges at vi gør alting, enten ud af frygt eller kærlighed/tiltrækning. 
Da jeg stillede mig selv spørgsmålet om hvorfor jeg behandlede min krop som jeg gjorde, og lejlighedsvist stadig gør, når jeg bliver forvirret og for frygtsstyret, om jeg gjorde det jeg gjorde, ud af frygt eller kærlighed, var svaret frygt. 

For hvad var det jeg var bange for, hvis ikke jeg var tynd nok? Perfekt nok? 
Jeg var bange for at så var jeg ikke god nok. 
At hvis jeg var tyk, var jeg en taber. 
Og var jeg først ikke god nok, ville ingen elske mig. 
Er der ingen der elsker mig, så ender jeg alene. 

Det var frygten. 
Det er frygten der dukker op en gang imellem. 

Den handler ikke om min krop og hvordan den ser ud. 
Har jeg fundet ud af. 
Men den frygt stikker stadig sit hoved frem en gang imellem. 
Og skræmmer mig. 
Lejlighedvist overbeviser den mig om, at jeg skal gøre alt muligt, for at blive bedre. 

30  dages renselse og kiggen indad

Jeg er igang med min tredje uge med en challenge til mig selv. Den har jeg lavet sammen med min veninde Anne, så vi kan støtte hinanden. 
Opmuntringen var at min buksedragt strammede så meget, at jeg ikke turde at bukke mig ned, uden at være bange for at den spræk. 

Det duer ikke. 

Men i stedet for at gøre det, som jeg har gjort så mange gange før, at gå i krig med at veje mig og sætte alle mulige regler op, valgte jeg en anden vej. 

For jeg tror på at der er en grund til at buksedragten strammede. 
Mere end bare fordi jeg havde fornøjet mig lidt ekstra med rosé og hvidløgsbrød. 

Så de her 30 dage, som sikkert bliver til flere, er en form for renselse. 
Hvor jeg har forsøgt at sætte nogle guides op for mig selv og mit indtag. 
Ikke asketisk, men realistisk. 
Jeg har ikke vejet mig. 

Og der er to mål med denne challenge, som handler om alt andet end tal på vægten: 
1: Jeg vil gerne kunne passe min buksedragt igen, fordi jeg synes jeg er røvlækker i den
2: Og faktisk vigtigst: jeg har brug for at finde ud af, hvorfor jeg lige pludselig ikke kunne passe min buksedragt. Hvorfor jeg har trøstespist og lammet mig selv, for ikke helt at mærke efter?

At slutte fred, er en proces

For mig er det en proces, på lige linje med at gå til frisør, eller have bilen til mekaniker. 
Det skal gøres jævnligt. Bolte skal spændes. Kileremmen skal skiftes. 
Sådan er det også for mig og min krop. 
Jeg bliver hele tiden stillet overfor udfordringer af min krop, mit sind, vores samfund, mine relationer og overbevisninger. 

Så nu spænder jeg boltene igen. Får rettet frisuren til. 
Ikke for at blive perfekt. 
Men for hele tiden at bedre forstå mig selv og lade mine handlinger overfor mig selv og min krop, været drevet af kærlighed og ikke frygt. 

Foredraget Slut fred med din krop

Det er sådan en skøn rejse. 
Som jeg deler med dig til foredraget Slut fred med din krop. 
Foruden de åbenbaringer og værktøjer jeg bruger, for at skabe balance og ikke mindst bevidsthed i mit liv, så jeg bedre kan leve i kærlighed end frygt. 
Jeg tilføjer hele tiden nyt til foredraget, så har du set det før, så tøv ikke med at komme igen. 
Både du og jeg er allerede en anden, end sidst :) 

Min tourne starter d. 29. august i København og jeg kommer forbi en del byer, som du kan se her: 

29. august // København
5. september // Aarhus
19. september // Aalborg
26. september // København
11. oktober // Odense
31. oktober // København
28. november // København

Skal du med og blive inspireret? 

Jeg troede jeg blev lykkelig af at tabe 5 kilo!

Follow

Siden min barndom har jeg haft det dårligt med min krop.
Hadet den.
Skældt ud på den.
Udsat den for alskens lort. Fra kure, chili, grøn the, spiseforstyrrelse, detox mig her og der og mærkelige piller jeg ikke vidste hvad indeholdt.

Fordi jeg var helt sikker på at hvis jeg bare tabte mig, så blev jeg lykkelig. Så ville jeg passe ind. Blive elsket for den jeg var. Få de fede jobs og den alt for lækre kæreste.

Noget fortæller mig at jeg ikke er alene.

3 ud af 4 normalvægtige kvinder ønsker at tabe sig 5-10 kilo. Det er jo vanvittigt. For her er der altså ikke længere tale om et sundhedsproblem. At knæene ikke kan holde til en overvægt, mm.
Så er der tale om et helt forskruet forhold til hvordan vi ser ud og hvordan det forventes at vi skal se ud og ikke mindst vores egen forskruede forventning om hvad der 'sker', hvad vi opnår, når vi taber de kilo.

Jeg har tabt fem kilo

Men jeg blev ikke lykkelig af den grund.
Jeg har endda tabt dem flere gange og taget dem på igen.
Jeg brugte så meget energi når jeg skulle tabe mig. Både rent fysisk på at træne og hakke grøntsager til suppe og juiceren der kørte ustandseligt. Men også den energi jeg skulle bruge mentalt på hele tiden at holde mig selv i skak. Slå mig selv oveni hovedet at det og jeg ikke var god nok.

Det var så opslidende og jeg brugte så store dele af min dag på tankerne og hadet til min krop.

Og det har, eller havde, den ærlig talt ikke fortjent.
Den tjente mig så fint.
Sørgede for at jeg kunne træne, gå i byen, på toilettet, jeg havde to ben der fungerede og en krop der faktisk er lækker.

Så hvad var der så galt?

Det gik jeg på opdagelse i.
For jeg tror ikke på at svaret, for hvorfor vi har det dårligt med vores krop, hverken skal findes i kiloprisen på økologiske gulerødder eller en skyldplacering på medierne, selvom de ikke bidrager til et lækkert selvbillede heller.
Jeg tror på vi er nødt til at kigge indad og ned i Pandoras æske af herligheder.
Det gjorde jeg. Og da jeg stødte på skam og skyggesider, var der en prås der gik op for mig (som vi siger i Jylland)...

Den og mange andre historier og åbenbaringer deler jeg med dig i foredraget Slut fred med din krop. Vi kommer blandt andet forbi indre kritiker, skam, relationer og en del værktøjer du kan bruge, for at få et godt forhold til din krop og dig selv. 
Se kalenderen for næste foredrag. De afholdes i hele landet. 
Blandt andet i Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september, Odense d. 11. oktober og i København både d. 29. august, 26. september, 31. oktober og 28. november 2017. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler