Foredrag med Kirk Rønler

Trine tør ikke date de pæne mænd...

'Jeg springer de pæne mænd på Tinder over, fordi jeg er ikke god nok til dem' 

Sådan skrev Trine til mig. 

Helt præcis som svar på hendes største udfordring i hendes datingliv. 

Et spørgsmål jeg stillede 350 singler. 

Og Trines udfordring står hun ikke alene med. 

At hun ikke tør trykke 'match' med de pæne mænd. 

Fordi hun simpelthen ikke tror på at hun selv har nok at byde på. 

Det kender jeg godt, lad mig lære at bryde den onde cirkel til workshoppen d. 26. juni (som jeg kan se når det passer mig, da det er online og jeg får en fil dagen efter med optagelsen)

 

Kan du gætte hvad Trine har tilfælles med 350+ andre singler? 

Er det: 

A ) At hun reelt set ikke har noget at byde på som menneske? 

B ) At hun har dårligt selvværd? 

C ) At hun tænker negativt om sig selv? 

D ) At hun bekræfter hendes egen teori om ikke at være lækker nok, alene ved hendes tanker og adfærd? 

 

Hvad tror du dig!? 

 

Det eneste der er forkert er A. 

For hun er god nok. 

'Hvordan ved du det Kirk?' tænker du måske? 

 

Det ved jeg fordi hun er ligeså meget værd som menneske, som du og jeg.

Punktum. 

 

Trine er værdig til kærlighed. 

Du er værdig til kærlighed. 

Jeg er værdig til kærlighed. 

Præcis som vi er. 

 

Udfordringen er bare, at det ikke nødvendigvis er det vi har lært hjemmefra.

 

Der skulle du måske være: 

❌ En pæn pige, før du var god nok 

❌ Sjov for at få opmærksomhed 

❌ Alt andet end doven og uambitiøs, for det bliver man jo ikke til noget af, i den her verden (Hører du en klokke ringe her...?)

❌ Eller måske skulle du være en stærk og sej lille fyr, der ikke græd når du slog knæet 

❌ Inkluderende og altid dele med andre, også selvom du ikke havde lyst, for ellers var du afvisende, egoistisk og kold 

 

Jeg er så træt af at ikke synes jeg er god nok, lad mig få en billet til at bryde den onde cirkel

 

Vi har allesammen lært at der er en byttehandel for at få kærlighed. 

Uanset hvor god en familie du kommer fra. 

Ja, man kan næsten sige, at det er et præmis i at være menneske. 

 

Det spænder bare ben for os i kærligheden

At vi tror at vi skal være/kunne alt muligt, for at være værdige til kærlighed. 

 

 

Hvis det ringer en klokke, og du gerne vil bryde den cirkel, så kom med til online live workshoppen 'Forstå dine kærlighedsmønstre, for at møde kærligheden' d. 26. juni kl. 17-21. 

Kan du ikke deltage live, modtager du stadig en videofilm af workshoppen inkl. workbook. 

Det betyder kort fortalt, at du altid kan bruge materialet fra workshoppen. 

Igen og igen. 

Jeg er klar til kærligheds-workshop, send mig til bestilling med det samme!

 

Workshoppen lærer dig: 

✅ Hvordan selvværd er er en vej til at tiltrække den partner du længes efter 

✅ Hvorfor du tænker negative tanker om dig selv 

✅ Og hvordan de negative tanker bekræfter den sandhed du har skabt om dig selv 

✅ Og hvordan du bryder de negative tanker, så du kan bryde din negative kærlighedscirkel 

... og meget mere! 

 

Når du bestiller din plads til workshoppen, modtager du med det samme en hjertemeditation, der hjælper med at åbne dit hjerte. 

Den meditation får du med som en ekstra bonus, når du bestiller. 

 

Workshoppen koster 399,- lige nu. 

Og så smider jeg meditationen med som en ekstra bonus. 

Uden ekstra betaling. 

 

Husk: 

1 ) Workshoppen er online = du kan deltage uanset hvor du bor 

2 ) Du modtager en workbook med alle øvelser = du kan lave øvelserne, når det passer dig 

3 ) Du modtager dagen efter en optagelse af workshoppen = du behøver ikke være med live d. 26. juni kl. 17-21 

4 ) Du modtager alle filer til download = du kan lave workshoppen når det passer dig 

3 tips til at booste din feminine energi allerede idag

Engang tænkte jeg, 'hvor skal jeg overhovedet starte, med det der feminin energi?!' 

Måske du har det lidt på samme måde. 

At det kan virke uoverskueligt. 

Forståeligt. 

For det er for så vidt, som med al anden udvikling heller ikke enkelt, nemt eller fuldt integrerbart på bare fem minutter. 

Dine vaner vil vinde og din hverdag er sikkert lige så travl som den hele tiden har været. 

Måske endda, med meget lidt tid til bare at være dig. 

Du får derfor 3 tips, du kan bruge allerede i dag - til at aktivere din feminine energi

Så kan du starte lidt af gangen, og får du lyst til mere, har jeg netop lanceret Dit feminine boost  som er en pakke med meditationer, øvelser og foredrag, som hjælper dig på vej, til at aktivere din feminine energi. 

Tip 1 til feminin energi - sæt dit tempo ned

Vores feminine energi hænger sammen med vores tempo - særligt det lineære tempo, der flytter os fremad, fikser, ordner, projetleder. 

Derfor: 

Gå langsommere. 
Spis langsommere. 
Vask dit hår langsommere. 

Og bare registrer hvad der sker i dig. 

Måske har du masser af modstand, måske føles det rart, mindre rart? 

Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, blot bemærk hvordan det føles. 

Tip 2 til feminin energi - skru op for sanserne

Det kan være det kommer af sig selv, ved at sætte tempoet ned. 
At du kan mærke rummet temperatur, vinden på dine kinder, varmen i din krop. 

Vores feminine energi er også den der sanser og er ret sensibel. 

Du kan også skrue op for dine sanser ved at spise smuk mad og mad der smager godt. Ved at lege med temparaturen når du tager et bad, købe en olie som dufter dejligt og tage dig tid til at dufte den, når du smører din krop ind. 

Tip 3 til feminin energi - tag et break

Hvil. 
Sæt dig i en stol, måske bare et øjeblik. 
Sov til middag. 
Lyt til en meditation. 
Gå en tur. Langsomt :) 

Den feminine energi hænger sammen med vores parasympatiske nervesystem.

Den del der også kaldes 'rest & digest'. 

Det er også når du giver tid til at hvile/slappe af/være indadvendt at din kreativitet får et boost. 

Prøv selv. 

Gratis foredrag om feminin & maskulin energi

Hvis du er nysgerrig på feminin og maskulin energi og har lyst til mere viden om emnet, kan du lige nu få et gratis foredrag, ved at signe up til nyhedsbrevet i formlen herunder. 

Så får du med det samme et foredrag enten på video eller lydfil, som du kan lytte til og lade dig inspirere af. Mere end 2.500 andre dejlige kvinder og mænd, har allerede hørt foredraget. 

God fornøjelse. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Til dig der også synes at Tinder, er som at bide i sure citroner....

... og er træt af søndagsensomhed. 

Fra tid til anden har jeg forsøgt mig på Tinder
Indrømmet: Jeg har aldrig været fan. 

Jeg er rendt ind i frustrationer, som jeg hører at flere af mine foredragsgæster genkender. 
Såsom: 

  • At forsøge at ikke være overfladisk i et miljø, som bare er røv overfladisk 
  • Frustration over at blive vurderet ud fra et billede 
  • At have en del matches, men ingen fyre der skrev til mig ... og stadig tænke; 'Hvad fanden, jeg er sgu da et meget godt catch!' 
  • Og når en fyr så skrev, var det ofte enten en copy paste besked som lignede noget han havde sendt til tusind andre piger, eller en totalt nederen og i mine øjne uinteressant besked som 'har du haft en god dag?' - som jo på igen måde er at starte en samtale. 
  • Eller den rigtig gode, når jeg skrev til fyrene skrev de ikke tilbage. 

Og guderne skal vide jeg har forsøgt mig med alle mulige åbningsreplikker til de mænd jeg matchede med. Vittige, intelligente, sjove, simple, dybe. 

Jeg har forsøgt mig med; 

'Hvordan er dine boldevner?' , til da jeg søgte en date til Valentines daten på Boulebar. 

'Hvis der var frit valg, hvem ville du så have til bord, til en lækker middag?' 

'Du ser virkelig dejlig ud, jeg har lyst til at lære dig bedre at kende' 

Og så mange flere. 

Men jeg er stadig ikke fan. 
Af hverken Tinder, Happn, Heaps, Lovoo og hvad de ellers hedder. 
Hånden på hjertet; jeg synes det er det vildeste tidsspilde og næsten en værre tidsrøver end facebook. 

Men hvad så, hvis du gerne vil have en at date? 

Jacob de Lichtenberg skriver i hans bog Datings Psykologi - hemmeligheden til succes med kvinder om to måder hvorpå vi kan møde en date, som jeg synes er super inspirerende. 

Et åbent miljø til at møde din date

Jacob de Lichtenberg definerer et åbent og lukket miljø, når du skal finde en date. 

Et åbent miljø er der hvor det er mere tilfældige møder, der sker imellem mennesker. 

Der hvor I ikke nødvendigvis møder hinanden mere end en enkelt gang. 

Det kunne være: 
- Den klassiske; over køledisken i Netto
- Den sjove; i byen, hvor I mødes i baren
- Den modige; på kabelbanen på vej ud med et wake board
- Den sensuelle; til et pop up event med salsa 

Det er klart, at for at skabe kontakt i et åbent miljø, kræver det mere og der er mere på spil, når du skal op til en fyr/kvinde og starte en samtale. 

Kigger vi på top fire over hvor vi møder vores kærester, er det kun 1 ud af de 4 der er i et åbent miljø. 

Mød din næste kæreste i et lukket miljø 

Modsat det åbne miljø, er det lukkede kendetegnet ved at det er meget de samme mennesker der kommer der, og ofte mødes. 

Det kunne være: 
- Din arbejdsplads, hvor 15% møder deres kæreste
- Dit studiemiljø, hvor 13% møder deres kæreste 
- På det træningshold du går fast til, eks. 8 ugers kajak kursus
- Det kontorfællesskab hvor du lejer en fast plads 

I top fire over hvor vi møder vores kærester er: 

1: 18% møder deres kæreste igennem familie/venner i anden sammenhæng end fest 

2: 16% i byen, på bar/diskotek (åbent miljø)  

3: 15% møder kærligheden på deres arbejdsplads 

4: 13% via uddannelse 

Okay. 
Men hvad gør du så, hvis du ligesom mig arbejder alene, arbejder hjemmefra og kun har kvindelige kunder? 

Eller måske arbejder et sted hvor I ikke er så mange, eller du ikke går til anden sport, end dem af det køn, du ikke er interesseret i? 

Eller noget andet der gør, at du ikke kommer så ofte i lukkede miljøer. 
Så hvordan kunne du det? 

Personlig valgte jeg sidste år, at blive frivillig igen på Grøn Koncert. Ganske vist kun i tre dage, men i de tre dage gik jeg sammen med de samme skønne mennesker og der var en enkelt imellem som tiltrak mig og som jeg så en længere periode. 

Jeg har tilmeldt mig forskellige kurser over flere dage og har kigget på et kontorfællesskab, hvor der er faste lejere. Derudover går jeg jævnligt til salsa og nyder at møde de samme mennesker, fra gang til gang i et uformelt miljø. 

Hvad kunne du gøre? 
Melde dig til en workshop, uddannelse, kursus, nyt træningsforløb, vinterbaderklub? 
Der er masser af muligheder. 

Vil du lære hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste? 

Hvis ja, så kom med til foredraget Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste, som jeg holder live online, så det er fuldstændig ligegyldigt hvor i landet du bor. 

Jeg holder foredraget fire gange i september måned - de eneste gange resten af 2018. 

Hvis ikke du kan en af datoerne, så fortvivl ej, for du får nemlig, som en del af prisen, adgang til en optagelse af foredraget 7 dage efter. 

Du kan deltage i foredraget: 

12. september 

13. september 

18. september 

25. september 

Hver gang er det kl. 18.00 og de to første timer er foredrag og den sidste halve time er til spørgsmål. 

Foredraget koster kun 99,- og for det får du: 

♥️ Inspiration til hvordan du kan åbne dig for kærligheden

♥️ Svar på hvorfor du altid falder for den samme type igen og igen

♥️ Viden til at forstå hvordan dine kærlighedskomfortzoner spænder ben for dig

♥️ Viden til at forstå hvordan dit selvværd påvirker hvem du tiltrækker

♥️ ... og svar på hvorfor du render ind i den samme afvisning igen og igen

♥️ Og hvordan din barndom stadig påvirker dit valg af partner

Du får også: 

♥️ To timers live online foredrag 

♥️ Mulighed for at deltage, uanset hvor du bor - det kræver blot en stabil internetforbindelse 

♥️ 30 minutters Q&A efter foredraget 

♥️ Adgang til en optagelse af foredraget i 7 dage efter til hvis du vil se det igen, eller er forhindret i at deltage live på dagen

Stadig ikke overbevist, så læs med hvad andre siger om foredraget her i billederne: 

Der er kun de fire foredrag i september måned resten af 2018, da jeg går på barsel. 

Der er kun de fire foredrag i september måned resten af 2018, da jeg går på barsel. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Entusiast udi dating, kærlighed og personlig udvikling. 

Uddannet sexolog september 2018. 

Mor til Tut i februar 2019. 

Kæreste med Janus, ham træmekanikeren, den romantiske bonderøv som spiller guitar og har overtalt mig til at flytte til Fyn. 

Jeg nægtede at have en lorte-valentines...

... jeg ville ikke sidde derhjemme og surmule over hverken at få roser eller chokolade, sammen med en kærlig mand med store erklæringer! 

Jeg havde lyst til at have en sjov aften. 
Nydelsesfuld aften. 
I godt mandligt selskab. 

Vil du på date med mig og mine lækre veninder?

Sammen med en veninde lagde vi en plan. 
En single aften, på valentines med petanque og sydfransk mad. 

4 kvinder og 4 mænd. 

Vi var allerede fire kvinder som ville med.
Så skulle vi 'bare' finde 4 mænd. 

Det var ærligt talt, nemmere sagt end gjort, trods vældig ihærdighed fra os alle fire. 

Vi forsøgte os med: 

1️⃣ Inviterende profiltekst på Tinder, m. fl. 
2️⃣ Søde åbningsbeskeder a la 'hvordan er dine boldevner?' på Tinder, m.fl. 
♥️ Lidt mere 'to the point' invitation 'Hej, du ser dejlig ud. Jeg skal på quattrodate på Boulebar med mad efterfølgende, sammen med tre andre kvinder og tre andre mænd - har du lyst til at gøre mig selskab?' 

Vi forsøgte os også med: 

3️⃣ At spørge venner om de havde en sød ven, der ville med? 
4️⃣ At spørge tidligere dates, efter kongstanken 'en til puljen' om de ville med?
♥️ At spørge venner og kolleger 

Vi endte med: 

1 x af mine tidligere samarbejdspartnere
1 x af mine bekendte
1 x af hans venner
2 x mine matches på Tinder, som endte med at brænde os af 

'Heldigvis' var den ene veninde syg, så antalsmæssigt passede det med tre mænd og tre kvinder. 

Det blev en virkelig hyggeligt aften med petanque først.
Og det kan altså bare noget.
Der er så mange fede årsager til at vælge det som date form, også selvom det ikke er en triple date: 

♥️ I kan undgå den meget aggressive 'sidde overfor hinanden' date form til at starte med
♥️ I kan grine sammen. Forhåbentligt. Med mindre det er en tør kiks du har taget med
♥️ Det er så meget nemmere at føre en samtale efterfølgende
♥️ I kan mere uformelt røre ved hinanden og langsomt nærme jer hinanden, hvis der er interesse  

Det var søde mænd. Søde kvinder. En fed aktivitet og en aften jeg ikke ville have været foruden. 

Selvom der er længe til næste Valentines, kan du sagtens gøre mig tricket efter. 
Om det så er til en fredag aften med petanque, bowling, kajak eller noget helt syttende, så er formatet med mere end to på date altså ret sjovt at lege med. 
Det tager meget af det formelle og opsatte ud af date-formatet og det er jeg personligt ret vild med. 
Længere nede, kan du se billeder fra aftenen... pigernes hold vandt ;) 

Nyt foredrag; Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter

Jeg har brugt min vinterpause på at skrive nyt materiale til mit foredrag og glæder mig så meget over at kunne invitere dig med til en tre timers aften, med både foredrag, øvelser og masser af både lette tips til hvor du kan finde din næste date, og dybere redskaber fra personlig udvikling og sexologien, til hvorfor du ikke nødvendigvis 'bare' møder den partner du længes efter. 

Første gang er. d. 8. marts i Aarhus kl. 18-21 - skal du med, så læs mere her.

Til foredraget får du: 

1️⃣ Viden om hvad der får kærlighed og gnist til at opstå imellem mennesker
2️⃣ Inspiration til at finde dit eget kærlighedssprog og hvordan du bruger de fem kærlighedssprog når du dater
♥️ Viden om hvad der påvirker hjernens belønningscenter som kan stimulere følelser som lykke, glæde og kærlighed
4️⃣ Inspiration til hvordan du kan åbne dig for kærligheden
5️⃣ Svar på hvorfor du altid falder for den samme type
♥️ .. og svar på hvorfor du render ind i den samme slags afvisning igen og igen
♥️ Inspiration til sjovere og mere nærværende dates, end den sædvanlige kaffe-gåtur eller middag, for at tjekke kemien
8️⃣ Kendskab til de 4 persontyper den amerikanske antropolog Helen Fischer har defineret ud fra vores hormoner, som påvirker din adfærd, seksualitet og den du tiltrækker og tiltrækkes af
9️⃣ Nøglen til at tiltrække den partner du længes efter ud fra polaritetsbegrebet og feminin & maskulin energi 

Med andre ord: du får de allerbedste redskaber fra; mit eget liv og egne erfaringer, personlig udvikling og sexologien. 

Og så får du en fuldstændig fantastisk aften, med en røvdygtig foredragsholder, som både mestrer det ærlige, sjove og konkret brugbare for dig. 

Foredraget varer 3 timer med en kort pause. 
Du kan købe 1 billet til 295,- eller tage en veninde med og købe billet til 250,- per billet. 

Du kan også signe up til nyhedsbrev herunder og få invitation, når flere datoer for foredrag offentliggøres. Samtidig får du et gratis online foredrag om feminin og maskulin energi, som er sindigt spændende i forhold til at trække den partner du længes efter. 

God fornøjelse - nyd dit datingliv! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

 

 

En personlig historie om at have spiseforstyrrelse i mere end 10 år

Follow

Mød Diane Jasmin 

Det er en smuk, smilende brunette der møder mig, da jeg får bogen Lad kroppen vise vejen - krop, mad og følelser hænger sammen!, i hånden til et foredrag jeg holder hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Det er første gang jeg møder Diane Jasmin og inden jeg har vekslet mere end et par minutters ord med hende, er jeg vild med hende. Der er noget godt ved hendes energi. En imødekommenhed og åbenhed, som jeg generelt værdsætter. Og ro ikke mindst. 

Det er de samme kvaliteter der går igen i hendes bog, som jeg læser på vej til Bali. En ferie der ender med at hele mig. En proces som den her bog er med til at hjælpe på vej. 

Bulimi og overspisning

Diane er åben omkring hendes egen sygdom, proces og forløb ud af det af have en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse som både inkluderer opkast og overspisning. 
Det er første gang jeg læser en sådan historie, uden at det bliver en lang offerfortælling, der handler om at få ondt af forfatteren. 
Bogen er skrevet ud fra synspunktet om at have en spiseforstyrrelse og blive rask, men bogen er brugbar for alle kvinder, og mænd for den sags skyld, som har det svært med deres krop. 

Den forklarer generelt omkring forholdet til kroppen, ikke kun for dig der har en spiseforstyrrelser, men også til dig der ‘bare’ har det dårligt med din krop og et dårligt selvværd. 

Jeg genkender mig selv i bogen

Jeg står altid nederst på min egen to to liste og selvkærligheden og egenomsorgen kan være fjernt i tankerne og særligt i praksis i de perioder hvor jeg har travlt og kommer endnu længere væk fra mig selv.

Og når jeg først kommer væk fra egenomsorgen og øvelserne der gør at jeg kan mærke min krop, så er det en glidebane indtil endnu dårlige selvværd.

Dianes bog er fyldt med øvelser. Både til at meditere og rent praktiske øvelser. Det er en guldgrubbe, uanset om du har en spiseforstyrrelse eller blot har lyst til at få en bedre kropsfornemmelse, kropskontrol og ikke mindst kropsbevidsthed.
Der er så mange af øvelserne jeg tager med mig. Både til mig selv og særligt til de kvinder jeg arbejder med. 

Kunne jeg give den stjerner, ville den få fem ud af fem stjerner! 

Køb bogen med rabat 

Jeg har fået mulighed for at tilbyde dig bogen med rabat. Normalt koster bogen 299,- + porto. 
Du kan købe bogen til 249,- inkl. porto til Danmark. 
Der er kun 15 styks til salg, så skynd dig at sende en mail til Diane på mail@dianejasmin.dk og bestil din udgave. 

Sign up til nyhedsbrev og få den skønneste afspænding af Diane Jasmin 

Når du signer up til nyhedsbrevet hos Diane Jasmin, får du samtidig en lille intropakke fyldt med lækkerier til at skabe bedre kontakt med din krop. Du får blandt andet 8 emails som giver gode råd og viden omkring kroppen. Helt uforpligtende og gratis i øvrigt. 
Og så får du en afspænding, som Diane guider. 
Den bruger jeg selv, når jeg skal sove eller bare trænger til at komme ned i kroppen og få bedre kontakt. 

Så afsted med dig. Du signer up her.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Jeg er ikke en stor mundfuld!

Follow

En af de kategoriseringer der findes omkring kvinder er at være en stor mundfuld.
Det er en kategori jeg er en del af, i mange andres optik.
Det er jeg blevet, fordi andre har haft tendens til at sætte mig i den kategori, på linje med kvæg der bliver sorteret til slagteriet, så var det ufravigeligt at 'Kirk, du er en stor mundfuld'.
Jeg ved godt at udtalelsen tit er gjort (lidt) i kærlighed og under det gemmes ofte 'det er jo bare den rigtige mand der skal til' eller 'det er fordi du har så meget at byde på'.

Ja, jeg er en stor mundfuld

Og som med så meget andet man, og i det her tilfælde jeg, får at vide tilpas mange gange så har jeg selv troet på det og endnu værre; jeg har selv sagt det højt: 'Ja, jeg er en stor mundfuld'.

Lad mig oversætte, for det betyder nemlig blandt andet også: 
- Du får nok lidt sværere ved at møde en kæreste end andre. (Det må så være andre mindre mundfulde... dem kommer vi til!)

En stor mundfuld på den positive måde

Hvis folk og jeg selv tager den positive hat på, så er jeg en stor mundfuld fordi jeg er intelligent, smuk, har et godt drive, kan mange ting selv, er udadvendt og blander mig i diskussioner, relationelt såvel som i samfundet.
Det lyder jo meget fint, men lad mig igen tillade mig at oversætte.

En stor mundfuld på den 'virkelige' måde

Den virkelige udgave, og som er den der kun lejlighedsvist viser sit ansigt af selvsamme historie om mundfulden er: 'Kirk, du er for intelligent, du er for smuk, har for meget drive og det skræmmer simpelthen en mand væk at du kan så meget selv og er så veltalende, han kommer til at føle sig trumfet og der skal virkelig en helt særlig type mand til for at hamle op med dig.'

Hvad er en mellem mundfuld?

Lad os sige at en stor mundfuld har vi kategoriseret. For meget af det hele.
Hvad er så en mellem mundfuld og hvad er en lille? Bare smuk, bare lidt kløgtig, bare lidt sjov (det tror jeg i øvrigt ikke på at man kan være...), bare lidt spændende... og er det egentlig så ikke det samme som kedelig, eller drager jeg nu forhastede konklusioner?

Når vi tillader denne retorik, at være en stor mundfuld, i samfundet, hvad er det så egentlig vi siger?
At det er ok at være jævn, mellem, i niveau med resten af flokken...?
At det er ok at vi kritiserer de karaktertræk som samtidig er med til at gøre en forskel i vores samfund?

Jeg er IKKE en stor mundfuld.

Jeg er et pisseinteressant menneske!

Intelligent nok til at regne den ud. Så sjov at jeg jævnligt får andre til at grine. Reflekterende på et niveau der har fået coaches og psykologer til at måbe, lækker nok til at jeg kan få mænd til at dreje hovederne af led. Nede på jorden nok til at gå i Netto uden make up, afslappet nok til at prutte i selskab med andre (sorry!... men vi kvinder har jo ikke en Ambi Pur siddende i røven!), chiller'n nok til at være ligeglad med at andre synes det ser åndsvagt ud når jeg danser mens jeg cykler.
Og ikke mindst så ærlig og modig at jeg tør italesætte at jeg synes det er noget forkvaklet sludder når vi kalder dejlige kvinder for en stor mundfuld, særligt når der helt implicit ligger et 'for' foran stor... så det folk i virkeligheden siger er: Du er for stor en mundfuld.

Nej, jeg er ikke en stor mundfuld. Jeg har bare mere at byde på end gennemsnittet og baby... det er et langt sjovere liv, men udfordringen er at jeg ikke er en del af konventionerne. Så der er ikke noget klistermærke og kategori der passer på mig.
Jeg både spiser figenstænger og læser Børsen.
Jeg både begår mig yndefuldt og samtidig kan jeg slå  en prober prut
Jeg kan selv sætte hylder og lamper op, men jeg synes stadig at det mest tragiske i mit liv i år, var at skulle købe seng alene... sammen med alle kæresteparrene!
Jeg er både nysgerrig og samtidig en tryghedsnarkoman, der lige for tiden drømmer allermest om at vågne i et par arme, til kys på ryggen.
Jeg er sindsygt nysgerrig og stiller alle de spørgsmål, ingen tør stille, selv ikke til deres bedste venner, fordi jeg aldrig er bange for noget svar. Ikke en ridse i et menneskes lak kan jeg ikke rumme og samtidig er jeg en følefis der tuder over at se Mayer optræde live med Free Falling.

Det passer ikke ind i nogen kategori. Du kan ikke køre en Kender du Typen galore på mig.
Og derfor finder du, samfundet... på en for at kunne 'lable' mig: Du er en for stor mundfuld.

Well, fuck it!
Jeg lover højt og helligt aldrig at sige det om nogen andre kvinder igen.

Hvad med dig...? Hvilken størrelse mundfuld er du?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... lige for tiden holder jeg foredrag med inspiration til dit datingliv. Skal du med? 

Dobbeltdate og dejlige mænd

Follow

Jeg har aldrig været på en dobbeltdate. Jeg har haft lyst, men er tit endt i den situation at matematikken ikke kunne gå op. At enten manglede der en ekstra mand, eller også havde jeg ikke en ven der var single.
Men nu lykkedes det! I sidste uge var jeg på dobbeltdate med en veninde og to skønne mænd!

Tinder på nye dating måder

Den oprindelige kontakt er fra Tinder. En sød fyr i fyrrerne, som udover at være sjov og spændende på skrift også var game på ideen med en dobbeltdate fra starten.
At nå derfra og til dobbeltdaten, tog så næsten to måneder, med ferie, børneuger og alt muligt andet gøgl, som kommer på tværs, når fire mennesker skal koordinere kalender. Og måske i særdeleshed når det er fire spændende mennesker, med fare for at det lyder som selvforherligelse, men sagen var at jeg fik lov at bruge en aften sammen med tre superfede mennesker, og de har naturligvis en travl kalender, for jeg forstår godt at andre også har lyst til at hænge ud med dem!
Så det er muligvis den date jeg har skullet arbejde hårdest på at få til at lykkes. En udfordring for min tålmodighed og flere gange havde jeg lyst til bare at få lov til at møde det her menneske 'i den anden ende' som kunne konversere om MoMa, danske kunstnere, skater-tricks og sommer i Danmark. Eklektisk af helvedes til. Ikke en skid tørt. Spændende og indlevende. Og især fordi jeg har savnet at mødes med et menneske, på en date, som virkelig kunne udfordre og tirre mit nysgerrige sind.

Hvad kan en dobbeltdate?

Dobbeltdaten i sin essens er jeg fan af. Hands down, det er jeg!
Det kan altså noget at mødes fire mennesker. Der er plads både til den nysgerrige og den lidt generte der får lidt hjælp til samtalen og hele 'nu skal vi to se om vi skal være kærester, skal vi!' er taget af bordet.
I hvert fald på den aggressive måde, som jeg tit synes at det er når jeg skal på date på en cafe i helt traditionel forstand, hvor i øvrigt hele resten af cafeen udmærket ved at man er på date. Det bliver sgu så public det hele og agendaen bliver meget 'Enten skal vi være kærester og hvis ikke vi skal det, skal vi finde ud af om vi har lyst til at knalde hinanden'.
Og jeg tror ikke på at det gavner en samtale eller giver kærligheden særligt gode muligheder for at opstå eller bestå på den lange bane. Altså den aggressive cafedate, hvor investeringen og interessen tit kan måles i antal delte cafe lattes. Og så er det bare røvsygt. No offence!

Lad os sejle sammen!

Jeg har spurgt min veninde om hun vil med. Hun er af den støbning som kan klare sig selv i en samtale, ikke bliver for genert og så er hun sjov.
Vi skal alle fire mødes foran GoBoat på Islands Brygge, for vi skal nemlig sejle. Vi har fikset båden og mænd'erne har fikset noget mad. Så langt så godt.
I næsten vanlig stil har jeg været tidsoptimist i min planlægning og ender med at piske afsted på cykel efter mine timer i Soulhouse. Så da jeg lander for GoBoat, står de andre tre der allerede. Min veninde i gang med at charme og jeg bliver glad, for jeg bliver mødt af store smil og krammere. Dejlig start!

GoBoat og dobbeltdate

Imens aftensolen titter frem bliver vores GoBoat pakket med tæpper, lækker mad og både bobler og øl fra GoBoats deli, som har alt hvad du kunne drømme om at have med på en båd til at slukke tørsten :)
GoBoat er genialt til dates. Jeg har (indrømmet!) prøvet det et par gange. Der var både noget med at stå på hoveet til en Wangel koncert sidste år og for nyligt valgte jeg det igen, til en date med Young Gun, for at tage toppen af det generte.
For man skal jo hjælpe hinanden. Af og på båden, med at styre, kigge på kort, holde øje med andre både, fortælle lidt om København.
Så paraderne ryger og det er en naturlig måde at få rørt ved hinanden på, uden at det er seksuelt. Det er en naturlig måde hvor gentlemanden kan komme i spil og pigerne få lov at tage imod. Det holder!
Det er afvæbnende og hyggeligt af helvedes til!

Vi sejler, snakker, griner og der er ikke gået længe før at snakken er mere afslappet og for første gang er jeg på en date, hvor det ikke handler om hvad vi hver især laver. Så i stedet for den gængse trummerum, finder vi på hvad vi er, hvis vi bare selv kunne bestemme. Mit indre legebarn, er helt på toppen over det. Så afsted er vi: en fotograf, en sexolog, en bjergbestiger og en sanger! Det er da verdensklasse.

Ved Papirøen, lige ved Operaen ligger vi til og nyder de sidste solstråler, mens vi spiser. En buffet af lækkerier fra Torvehallerne. Uhm!
Derfra tilbage til GoBoat og fordi samtalen endnu går, bliver det til dessert på kajkanten, til Gin & Tonics på Langebro, flere grin, flere spændende samtaler og en dobbeltdate, der så meget tog kegler! Så meget at jeg tænker: hmm... der var noget der! Både med formen og med den ene af fyrene!

Så få sat en dobbeltdate op. Det er sjovt! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Når alle eks'erne bliver gift og får børn...

Follow

En gang imellem er det som om der er et kapløb imellem eks'er; hvem kommer først videre, hvem bliver først gift igen, får børn før den anden og hvem kan for alvor vinde samfundets kapløb om at forgælde sig, i et nyt håbløst hus-projekt der skal ligne Bo Bedre, mens au pair'en støvsuger og sylter russisk marmelade, for at det hele skal ligne at han/hun SÅ meget er kommet videre. Altså eks'en og ikke au pair'en.

Og måske er eks'en kommet videre. Og selvom jeg også er videre, så kan det alligevel godt gøre lidt naller når de allesammen er SÅ meget videre. Efter mig.
Mest fordi jeg ikke er, altså kommet videre, hvis vi måler i den gængse samfundsmålestok på ligusterhækskalaen; den klassiske 'hvor-etableret-er-jeg-skalaen' og ikke nødvendigvis 'hvor-lykkelig-og-i-ro-er-jeg-med-mig-selv-skalaen'. For jeg har ikke nogen kæreste. Eller fælles banklån for den sags skyld.

De får allesammen børn og bliver gift

Jeg har tre ekskærester. Altså sådan rigtige ekskærester.
Det er dem jeg har elsket højt og med de to af dem har jeg delt adresse og ja, en enkelt har jeg været gift med.
Og så er der 'de' løse bekendtskaber af mere eller mindre seriøs og vidunderlig art.
Og de er allesammen igang med at selvrealisere sig selv, få børn og blive gift.
Eksmanden er blevet gift igen.

Eks-eks'en er blevet far.

Sommerrøvhullet skal guddødemig også være far.

Journalisten, ham den søde, er begyndt at date igen, i hvert fald så meget at vores virkelig hyggelige form for rendez-vous er aflyst. Pis os!

Og ham der var den første gentleman i mit liv, mødte jeg for noget tid siden. På Randersgade. Hans gade. Hvor han havde en form for travlt med at fortælle mig at han var i gang med at købe lejlighed med hans nye kæreste.

Darwin byder ind i dating hækkeløbet

Og ligesom da eksmanden skrev at han skulle giftes, igen!, startede der en overlevelsesmekanisme indeni mig som ville have været Darwin værdig.
Jeg tror det sker i de fleste af os.
Forestil dig dette.
Min stemme går næsten i falset, smilet går fra den ene til den anden side, og superlativerne ryger ud af min mund som boede Lotte Heise indeni mig, om den her vidunderlige, lækre, spændstige, kloge, skønne, min-familie-er-allerede-vild-med-ham-mand (selvom de ikke har mødt ham endnu)... imens jeg prøver at aflæse om min eks er bare lidt ked af det?!

Men det er han ikke.
For de er videre.
Og det er jeg også.
Så hvorfor fanden står jeg der som en anden galning og mister totalt mig selv i et forsøg på at overbevise eks'en om at jeg er SÅ meget videre og lykkelig uden ham?!

Fordi vi har et samfund der på en eller anden måde hylder parforholdet og på en helt anden måde nærmest fortæller os at vi KUN kan være lykkelige når vi er i et parforhold.

This one goes out to...

... dig som er single, eller i parforhold for den sags skyld, og som har oplevet noget a la ovenstående. For det er jo nederen at stå der midt på Randersgade. Uanfægtet at vi er SÅ meget videre selv. Også selvom vi er videre og ikke har en kæreste.
Og også selvom vi ønsker alt det bedste til vores eks'er. Det gør jeg i hvert fald. Både de store kærligheder og de lidt mindre, som blot var vidunderlige natlige møder.

Foredrag med inspiration til dit datingliv

Vil du have inspiration til hvordan du kan bruge de gængse sites/apps på nye spændende måder til at få en date, inspiration hvordan du møder en date i det virkelig liv, hvordan du sætter en date op så du og dit date bedste muligt bliver sat i spil? Og er du modig nok til at turde at få rystet posen lidt i forhold til hvordan du ser på kærligheden og kærlige relationer?
Alt sammen for at få bedre muligheder for kærligheden?

Så tag med til foredraget Inspiration til dit datingliv. Der er datoer i både Jylland, på Fyn og i København løbende. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

På date med en modig ung fyr

Follow

Det er nytårsaften og jeg er på vej, på cykel, op af Valby bakke. Klokken er lidt efter midnat og jeg skal mødes med nogle veninder til en fest. En singlefest på Falkoner hotellet. Som endte med at være alt hvad du forestiller dig en singlefest på Falkoner hotellet er.
Og det er heldigvis ikke det denne blog handler om.

Kys på Valby Bakke

Kort før et lyskryds kommer en sød, lækker ung fyr ud på cykelstien. Siger at jeg ser dejlig ud og om han må give mig et skub? Mens jeg genert smiler og føler mig charmeret bliver der rødt og jeg standser. Jeg husker ikke hvad vi snakker om, kun kysset af en sød fremmed fyr på en bakke i let støvregn. Med champagnen og kysset brusende i kroppen cykler jeg videre.
Ét telefonnummer rigere i min telefonbog.
Storsmilende ankommer jeg til Falkoner og indkasserer props for kys på vejen. Om end af en ret ung fyr. I hvert fald hvad jeg lige kunne se, dér i mørket.

Date, date og igen date!

Vi ses nogle gange efter nytår. Han er sød, velformuleret, men også genert og ret stille. Det bliver til lidt skriverier, men da jeg samtidig begyndte at se en anden, valgte jeg at sige adjø til The Young Gun.
Muligvis en fejl, for den anden flirt viste sig at ende med ualmindeligt dårlig sex, mandeproblemer og alt for mange alvorlige samtaler, alt for tidligt i en relation.

På date med The Young Gun

Ingen ved hvor kærligheden bor.
Min erfaring med fyre på min egen alder er ikke imponerende og jeg er nysgerrig på hvad de unge fyre kan. For flere gange har jeg oplevet (det lyder voldsomt, I know), at de ikke er bange for mig. Hvor imod fyrene på min egen alder dårligt kan træffe en beslutning om hvilken restaurant, på hvilket tidspunkt og ikke helt ved 'hvad de skal gøre ved mig'.
Jeg synes jo egentlig ikke at der er noget at være bange for. Synes jeg både er sød, skøn, nysgerrig på andre og livet, laver god mad, er sjov, udadvendt og har masser af drive.
Så det blev til en date mere med The Young Gun. På en GoBoat med et smukt solbeskinnet København som baggrund.
Fordi han stadig boede lidt i mine tanker.
Måske kunne det være. Også selvom han var i et andet årti end jeg selv.

Kardinalpunktet

Det bliver til en date med en sød fyr. Men også en ung fyr, selvklart med mindre livserfaring. Og selvom jeg elsker at kunne hjælpe andre, og kunne udvikle en potentiel partner, så skal det gå begge veje. Jeg vil også skubbes til, støttes og udvikles af min partner.
Og det blev jeg ikke.
Kombineret med at hjertet ikke dikkede som ville have været fantastisk, så bliver det ikke til flere dates med Young Gun.

Hvad betyder alder når vi dater?

I min grundtro synes jeg ikke alder betyder noget. Det lyder klichéagtigt at sige at det betyder noget hvor vi er i livet, men den er sgu god nok!
Når det er sagt, har jeg taget mig selv i at være begrænset i forhold til alder. De måtte helst ikke være for unge eller for 'gamle'.
Men pyt!
For ingen ved hvor kærligheden bor og det kunne jo sagtens være med en der var ældre eller yngre.
Så med fare for at det lyder som om jeg udvikler en mere og mere bred smag, så tværtimod; jeg åbner mine øjne, og forhåbentlig en dag også mit hjerte, for flere muligheder og dejlige mænd.

Inspiration til dit datingliv

Mit råd til dig denne gang er derfor: prøv at se bort fra alderen uanset hvor du finder dine dates. You never know!

Foredraget Sådan får du en kæreste med Kirk Rønler

Hvis du vil have inspiration til dit datingliv, så tag med til foredrag. Jeg lover dig både et smil på læben, et indblik i mine egne dating-erfaringer udover dem der er på bloggen og at du får inspiration til:

1: Hvordan du bruger du gængse datingapps/sites på nye måder
2: Hvordan du kan få en date på andre måder end via app/site
3: Selve daten, så ikke du for 117. gang ender med en cafe latte i hånden, og er på vej rundt om endnu en sø. Inspiration så du får sat dig og din date mere i spil og skaber bedre muligheder for… ja, kærligheden!
4: Perspektiv på kærlighed og kærlige relationer baseret på refleksioner, der godt må skubbe lidt til dine tanker om ham/hende og den relation I skal have. Fordi jeg tror på det giver flere muligheder, og bedre betingelser for kærligheden.

ærlig hilsen

Kirk Rønler

Aquabike, er alt hvad du forestiller dig..

Follow

Kirk Rønler i samarbejde med DGI-byen

I samarbejde med DGI-byen i København, har jeg haft fornøjelsen af at skulle anmelde alle deres vandaktiviteter. Aqua Yoga og Pilates var vidunderligt, afslappende og en optankning af energi. Det samme var Velværeaften, som sammen med Saunagus, kan anbefales som et hyggeligt alternativ til at tage på cafe med veninderne. 

Kirk & Aqua Bike

Jeg var godt forberedt på at Aqua Bike nok ikke blev helt så afslappende, men alligevel vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente mig.
Altså, jeg mener... konceptet Aqua Bike, hvad er det egentlig?
Well, det er lige præcis det du tænker at det er... en cykel ploppet ned i vand.
Modstanden som du kender det fra en almindelig spinning cykel er erstattet med vandmodstand.

Iført sexy vand-cykel sko, som mest af alt ligner den samme slags badesko jeg havde som barn, et par shorts og badedragt tropper jeg op onsdag morgen kl. 7 til Aqua Bike. Jeg er træt og øjnene er ikke helt friske endnu, indrømmet! Men jeg kan alligevel godt se at her er jeg kommet i fornemt selskab af søde... og meget ældre mennesker. Den slags som stadig vågner kl. 6 og tænker at de skal op og have noget ud af dagen.

Allerede inden jeg kom helt ned til bassinet, kan jeg høre en pludren i det fjerne. Her er nemlig tale om en gruppe der har gået til Aqua Bike siden det blev lanceret i DGI-byen. De bliver opdateret på weekendens runde fødselsdage og den forstuvede tå. De spørger hvad jeg er for'n en og derfra bliver jeg tiltalt som 'hende den unge der skriver på internettet' og bliver heppet på med klap i spurterne på cyklen.

Jeg tager mig selv i, i et ganske kort øjeblik og tænke at der virkelig er lang tid til at der er gået en time. Og den næste frygt melder sig: at det er spild af tid at gå til Aqua Bike rent træningsmæssigt.

Hvad får du ud af at træne Aqua Bike?

Birgitte som underviser er sød til at hjælpe med indstilling af cyklen og til trods for det aldrende publikum er det ny musik, med både bas og syng-med muligheder. På den fede måde!
Vi varmer op med forskellige intervaller. Stemningen er god og der går ikke så længe før jeg mærker sved på panden. Halvvejs igennem kommer der en sektion hvor vi træner arme, mave og skuldre og det er fedt at bruge vandmodstanden til at få trænet overkroppen også, som er noget jeg har savnet når jeg ellers har spinnet.

Vi afslutter med nogle spurter og da jeg går op af vandet ligger jeg mærke til at jeg slet ikke har haft ondt i lænden af at cykle, som jeg normalt får, så det er klart et plus.

Aqua Bike er præcist så hårdt som du selv gør det til og der er ingen tvivl om at det er mere skånsomt hvis du har skader i eks. ryg eller knæ og der er noget rart ved at sidde der omkranset af vand. Du får både trænet din kondition og styrket overkroppen.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Jeg drikker først kaffe på 3. date...

Jeg gør det ikke. Ikke på vilkår. 
Tager på en date, som har ligeså lidt nerve som jeg selv i en tømmermandsramt udgave; kaffe og en gåtur rundt om søerne. Eller endnu værre; kaffe på en cafe. Sjaise Heise, nej tak! 
Det er uoriginalt, røvsygt og ikke mindst autopilotens højborg af uopfindsomhed.  
Men vigtigst af alt, det sætter hverken mig eller min date særligt godt i spil. 

Er der kemi, eller hvad?

Jeg hører tit sætningen, eller bliver spurgt om vi ikke lige kan mødes, for at tjekke om der er kemi. Jeg forstår godt behovet. I princippet.
Ofte kommer det fra kvinder i midten af trediverne, særligt til mine foredrag, som ikke gider spilde tiden. For de vil bare rigtig gerne have nogle børn. NU! 
Men der er jo altså en grund til at vi står midt i trediverne og ikke har fået børn endnu. Måske, hvis vi brugte samme energi og passion, som vi har gjort i vores karriere eller på at bygge vores firma op, ville vi have haft et ligeså passioneret og kærlighedsfyldt forhold. Måske, det er selvfølgelig ingen garanti. 
Og at ville tjekke om der er kemi henover en generisk kop cafe latte over et cafebord er samme mission som at ville lave gourmetmad ud af dårlige ingredienser. It's a no go! 

Er du brændt af kærligheden?

Man siger at det ikke er kærligheden der gør ondt, men personen bag. Det er rigtigt i min bog. Måske nok snarere personerne. For kærlighed er røvsmukt, pissesvært og fuldstændig vidunderligt... måske netop derfor søger de fleste af os den. Og måske særligt på grund af dens til tider lunefulde og flygtige karakter som er så fortryllende. 

Derfor søger vi den. Kærligheden.  Og måske også har fået den ind i livet. Og ud igen. 

Jeg holdt i onsdags foredraget Sådan får du en kæreste i Fredericia og et af de spørgsmål jeg stiller undervejs er; 'Er du blevet brændt af kærligheden?'. 
De svarer ja ved at række hånden op. Her sad der næsten 60 mennesker som allesammen var brændt af kærligheden. Det giver god mening for gennemsnitsalderen har været omkring midt/slut 30'erne. Da jeg stillede samme spørgsmål og tilføjede 'brændt flere gange af kærligheden', var det stortset samme antal. 

Er du åben for instant kemi?

Forestil dig et gammeldags jalousiskab, hvor man trækker fronten op fra bunden. Hver gang du er blevet såret, skuffet, ikke er blevet mødt i dine forventninger trækker fronten sig lidt mere op, skabet lukker lidt mere i.
Når du ligger der i fosterstilling med snot og tårer over det hele, og krammer en bøtte Ben & Jerry's så trækkes fronten lidt mere op på skabet. 
Du har sikkert allerede regnet ud at du er skabet og fronten der er trukket op er dine barrierer og parader. Dem der også får dig til at sige at du ikke vil spilde tiden. 
Lad os oversætte det med hvor åben du er for kærlighed. Knapt så meget måske, hvis dit jalousiskab er trukket godt op. 
Vælger du samtidig en røvsyg datingform, som ikke sætter dig eller din date særlig godt i spil, kan jeg faktisk godt forstå at der sjældent er kem,i der for enden af søerne... og at drømmen om at han/hun ligger dig ned i et Hollywoodkys bliver større og større sammen med frustrationerne og lyden af det biologiske ur der kimer højlydt. 

Hvornår skaber vi relationer?

Når vi griner ryger paraderne lidt. Det er altså ikke særlig tit at jeg ser folk gå rundt om søerne og skraldgrine og at skulle grine på en date, på en gåtur, sætter ens indre stand up komikker under et vist pres. 
Når vi er sårbare danner vi relationer. Så connecter vi. Men det kræver at du lader paraderne falde og indvilliger i en anden datingform end gåturen, for det alt andet lige mere sandsynligt at du bliver sårbar hvis du skal klatre sammen med din date, fordi du er lidt højdeskræk, eller skal sejle i en GoBoat og bliver mindre perfekt, fordi du ikke ved hvordan man binder en båd rigtigt fast til havnekanten. 
Når vi rører ved hinanden udløses hormonerne oxytocin og endorfin og det er også med til at skabe connection. 

Så! Ultimativt set, find en datingform, hvor du får nemmere ved at grine, være sårbar og kunne røre ved hinanden. Så ryger definitivt cafe-daten hvor antallet af cafe lattes er synonymt med hvor godt vi kan li hinanden. Det er røvsygt og giver ringe betingelser for at kemi og gnister kan opstå. 

Mangler du inspiration, så læs med om GoBoat date med Young Gun, Dobbelt date med Conversemanden, surferdate med en rættig lækker og dejlig fyr fra Ål'ern, og bliv inspireret til hvad du også kan gøre. 
Jeg garanterer dig at dit datingliv helt sikkert bliver sjovere og at du får bedre betingelser for at kærligheden kan opstå. 

Nej tak til kaffe

På min Tinder profil står der at jeg først drikker kaffe og går rundt om søerne på 3. date... den er god nok - her får du et screendump af min profil :) 

Fyr den af derude... når vi skal på date, så kan det ligeså godt være lidt sjovere, lidt mere nærværende og med meget mindre autopilot. 

Foredrag med inspiration til et sjovere datingliv 

Hvis du vil inspireres til et sjovere datingliv, så tag med når jeg holder foredraget Sådan får du en kæreste. Jeg lover både at jeg rører ved dig (i hvert fald nogen af dem der sidder på forreste række), at jeg gør mig selv sårbar og får dig til at grine. Nå ja, og så går du hjem med en orn'lig røvfuld tips & tricks til dit datingliv! 
Se datoer her!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Jeg vil ligges billet ind på ...

Det er en søndag formiddag i december og jeg sidder på en cafe i indre by og arbejder. Det er egentlig 3. søndag i advent, men cafeen er stopfyldt med studerende, som skriver opgaver. Gruppearbejde er åbenbart det helt nye hot. De pusler, griner, taster og debatterer emner, som jeg ikke helt kan lade være med at lytte med på. Og smile lidt ved. 

Ungdommen nu til dags!

Jeg overhører samtaler som 'Jeg var så stiv igår, aner ikke hvordan jeg kom hjem', 'Jeg skal på arbejde senere idag, det er bare så nederen'. 

Samtaler som sikkert lyder ligesom mine egne gjorde da jeg var ung og studerende. 
Men lige pludselig siger den ene fyr i en gruppe; 'Mads ligger jo billet ind hos Signe'.
De griner men Mads vælger at uddybe; 'Ja, jeg ligger billet ind. Jeg har sgu været vild med hende siden jeg så hende første gang.'

Han fortæller om hvordan han har inviteret hende ud, sendt søde beskeder og stille og roligt bygget på deres relation. 
Og selvom Mads helt sikkert gerne vil i bukserne på hende, så virker det alligevel som en scene fra en Hollywoodfilm, med en mand som kurtiserer og charmerer den kvinde hans hjerte har udset. 

Old school gentlemanship fortolket af nutidens unge, på en meget lidt sure rønnebær agtig måde, som TV2 ellers sang om. 

Jeg vil ligges billet ind på 

Jeg synes vores datingkultur ligger i overhalingsbanen og giver meget lidt tid til et menneskes og en relations finesser. Jeg oplever kvinder i trediverne til mit foredrag Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datinglivsom har en forventning om at lige der over en kop kaffe skal kærligheden opstå. At først skal vi tjekke om der er kemi og opfyldelse af minimumskrav på en ulidelig liste, FØR vi vil gøre en indsats. Det er da helt vanvittigt. 

Jeg savner at en mand ligger billet ind og at jeg kan ligge billet ind på ham. At vi ikke behøver at kysse og knalde på første date.
Jeg er i sandhed en kyssepige, for hvem resten af verden forsvinder ved et rigtig godt kys. Mine ben giver efter når bløde læber møder mine og den tunge ånde fra en mand rammer min hals. 
Men jeg vil ikke mere bare kysses fordi der er en der vil i høet med mig, for at blive i helt old school terminologi.
Jeg vil bejles til, jeg vil gøre mig umage når jeg skal mødes med en mand, og ikke bare på en kaffedate eller til en tur rundt om søerne. 
Jeg vil miste vejret første gang han tager min hånd og nå at tænke og forestille mig hvordan han kysser, lang tid før, vores læber endnu mødes. 
Tilbage til den tid hvor det første møde var noget særligt. Hvor jeg følte mig særligt udvalgt.
Måske især, fordi de første møder jeg havde i mine tyvere meget sjældent var en orkestreret date swipet til den rigtige side. 

Gad vide hvordan de dater på Bali?

I skrivende stund sidder jeg i en lufthavn i Amsterdam og venter på flyet til Bali. Jeg har taget min feriehat på, har slået håret ud og selvom jeg har propper i begge ører, og ikke kan høre en dyt, smiler jeg til dem jeg går forbi. Forventningens glæde har sat ind. 
Jeg glæder mig til at se hvem jeg møder på Bali. Både af dem, der ligesom jeg, er rejst dertil for at nyde livet og arbejde i skøn forening, men også dem som bor der, enten fast eller i perioder af året. 
Jeg er ikke den store til at besøge alverdens turistattraktioner. Ofte synes jeg det er død kultur, desværre. Og alt for kommercielt og tit meget lidt ægte. 
Jeg glæder mig til at sidde på The Lawn i Canggu og se en solnedgang imens jeg snakker med sidemanden om livet, om kærligheden og om det at date i det land han eller hun kommer fra. 

Jeg er i Bali de kommende uger, hjemme igen lige præcis tidsnok til andet modul på sexologuddannelsen. Yai! 

Hvis du vil følge med i ferien på Bali, så følg mig på Instagram her.