Aalborg

4 Komfortzoner der udfordrer dit kærlighedsliv

'Du har jo en kærlighedskomfortzone, Kirk!' 

Sådan sagde Marie-Louise Bregendahl til sidste samtale, hvor vi dykker ned i min kærlighedsbagage og hvordan den spænder ben for mig. 

Jeg har både brugt Marie-Louise som har RecreateYou, der hjælper primært singlekvinder, med at blive klar til kærligheden, som single og nu, hvor jeg er i et parforhold. 

Hvad er en kærlighedskomfortzone?

Egentligt synes jeg at jeg er ret åben, fleksibel og god til at tænke ud af boksen. 
Det er jeg sikker på at min PA'er også synes, hun har i hvert fald rigeligt at lave, når en kreativ bulderbase bokser ideer afsted til hende, med raketfart. 

Jeg synes også at jeg er komfortabel med at være ude af min komfortzone og har om mig selv tænkt; 'Jeg er da sådan en fri fugl typen, der kan rejse alene, selv kan sætte en hylde op og er åben for muligheder og god til at flyde med det der opstår!'. 

Well, Sherlock Holmes. 
Det! Er også en komfortzone. 

4 tegn på at du har en kærlighedskomfortzone

Altså - du får mine fire. 
Der er mange flere, men det nemmeste er at bruge mig selv som eksempel, for der er ikke noget jeg bryder mig særligt meget mindre om end eksempler der starter med; 'Jeg har en ven'! 

Kærlighedskomfortzone nummer 1 - mine dates hedder noget andet!

Jeg kalder altid mine mænd, for noget helt andet end det de hedder. 
For eksempel har jeg datet og være kæreste med: 

- Jyden
- Surferen 
- Bankmanden
- Journalisten 
- Sommerrøvhullet
- Frømanden
- Markisemanden fra Rødovre 

De har altid heddet noget andet. 
Aldrig deres navn.
Det ville jeg simpelthen ikke, før det var 'seriøst nok'. 

Da jeg mødte min kæreste, var jeg meget bevidst om at det her er en af mine kærlighedskomfortzoner, og jeg var også meget bevidst om, at jeg havde lyst til at gøre noget andet. 
For det eneste den her, og sådan er det generelt med komfortzonerne, sikrer - er at jeg ikke møder kærligheden så åbent, som jeg ønsker. 

Derfor, kaldte jeg min kæreste ved hans navn. 
Også da jeg skrev en sms til min kære veninde Signe en dag, hvor jeg næsten lige havde mødt ham. 
Signe har siden genfortalt mig, hvad der udspillede sig i hendes hjem, da hun fik den besked. 

Hun var prompte gået ind til hendes mand og havde sagt: 'Martin! Se lige! Den her besked er fra Kirk og hun skriver hvad han hedder. Hun skriver hans navn! Det er sgu seriøst så og nogle helt andre boller på suppen, end nogensinde før. Han betyder noget for hende.' 

Og det er ikke fordi, de andre ikke har betydet noget for mig, jeg har 'bare' dækket mig selv ind, med mindre chance for at blive såret, ved ikke at kalde dem deres navn, for så var der, i mit hoved, ikke ligeså meget på spil. 

Komfortzone nummer 2, som spænder ben for singlen

Det er altid mig der er gået, i hvert fald i længere forhold. 
Daffet. 
Skredet. 
Sayonara! 

Og den er jo egentlig meget enkel. 
Jeg er gået før de kunne gå fra mig. 

Bum! 

Kender du det? 

Komfortzone nummer 3, vil du være kæreste med mig? 

Jeg har aldrig. 
Som i aldrig spurgt en kæreste, om han ville være kæreste med mig. 
Jeg har muligvis stukket lidt følere ud om han var interesseret i at være kæreste med mig, men aldrig spurgt. 
Jeg har altid ventet på at de skulle spørge og så har jeg samtidig udtalt sætninger som; 

'Jeg er langsom til at blive kærester. Det er ikke noget jeg bare lige bliver.'

Og nærmest med stolthed fortalt historien om, at det tog 9 måneder, før jeg blev kæreste med min eksmand. 

Goddaw do Jyttemor! 

Det mønster, den komfortzone, har jeg gentaget igen og igen. 

Men ikke mere. 

Så med min kæreste satsede jeg sgu butikken. 
Til min fødselsdag. 
Hvor jeg altid holder tale for mine elskede venner. 
Og 'bare' præsenterede ham som min kæreste. 

Uden at have spurgt ham først. 
Uden at have clearet noget. 
Helgarderet mig. 

Jeg satsede. Spredte de imaginære kærlighedsvinger ud og fløj. 

Heldigvis gik det godt. 
Men det er af samme årsag, som de to andre mønstre; frygten for at blive forladt, at jeg har haft denne komfortzone. 

Komfortzone nummer 4, jeg elsker dig! 

Uhh, og så til en der har været helt klassisk for mig. 
Jeg har ikke sagt først, at jeg elskede mine kærester. 
Altid afventet, at de kom med et følelsesmæssigt udspil først. 

Så jeg var på 'den sikre side'. 
Og på en eller anden måde også sikret, at 'det gjorde mere ondt på dem, hvis de gik, fordi de havde sagt det først'. 

Helt primalt. 
Og måske også barnligt. 

Med min kæreste, er jeg hoppet ud af min komfortzone og jeg kan så tydeligt huske første gang jeg hviskede i hans øre; 'Er det okay, hvis jeg elsker dig lidt?'. 

Hvorfor komfortzoner?

Det er egentlig ganske enkelt. 
For mig har det handlet om min livssmerte
Frygten for at blive forladt
Og så har jeg ubevidst pakket det ind i komfortzoner, som egentlig på overfladen, lignede alt muligt andet end det de var. 

Men de gjorde mig egentlig ikke noget godt. 
For de sikrede bare at jeg hele tiden holdt alle andre på afstand. 

Kender du noget af det? 
Kan du spotte nogle af dine egne komfortzoner? 

Vil du med til et foredrag og lære hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Så holder jeg foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste online live fire datoer i september måned. Og hey... kan du ikke den eksakte datoer, så har du fuld adgang til foredraget som bliver optaget 7 dage efter. Smart ikke? 

Foredraget er til dig der genkender: 

🍋 At have datet tusind gange via online apps og synes det er lige så surt som at bide i en citron

🍋 At blive afvist/afsluttet i en relation på samme måde hver gang, men du forstår ikke hvorfor

🍋 Det der med komfortzoner... auch! og du vil gerne gøre noget andet, for du kan godt se, at det ikke gavner dig. 

🍋 Har lyst til at møde kærligheden, men godt ved at løsningen ikke er tre gode tips til at finde en date, for det har du prøvet

Til foredraget får du redskaber fra personlig udviklingsteorierne og sexologien til at forstå: 

- Hvorfor du tiltrækker den samme type igen og igen 

- Hvad der gør, at du føler dig elsket 

- Hvad der tænder op under gnisten imellem mennesker, når vi er på date 

- Hvad polaritet er og hvordan det er nøglen til at tiltrække den partner du længes efter 

- Hvorfor du oplever den samme slags afvisning igen og igen 

Og meget mere! 

Du får en aften med et godt show, for hånden på hjertet, udover at jeg er en dygtig foredragsholder, der leverer brugbare redskaber til dig, så er jeg også sjov og kendt for at levere budskaber øjenhøjde. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Nå ja, og så slår jeg pt mine vinger ud på et datingprogram der hedder Er der også en til mig på TV2

Og krydrer hverdagen med at være ekspert hos Radio Nova i Aftenklubben om onsdagen

Og så er jeg kæreste med Janus, glad for vegetarmad og ikke mindst vores hund Archi, overfor hvem jeg overhovedet ingen rygrad har :) 

Synes du også det feminine er lig med svaghed?

Blødhed, intuition, hvile, modtagende, indadvendthed, omsorg, langsomhed... alle træk, som tilhører den feminine energi. 
I daoismen kaldes feminin og maskulin energi, yin og yang. 
Det er to energier, som supplerer og komplimenterer hinanden. 
De kan ikke udelukke hinanden og det er ikke tiltænkt, som at vi som kvinder, skal have mest af dem feminine energi, eller for den sags skyld, opnå 50/50 balance, før der er balance. 

Begge køn har begge energier og det vil være forskelligt hvornår der er individuel balance. 

Meget kan du kalde mig, men jeg er ikke mild! 

For nyligt var jeg frivillig på Grøn Koncert og mødte en masse fantastiske mennesker. I blandt en vis Hr. Møller, som den anden dag, skrev 'Hey Kirk, jeg savner dit milde og rolige væsen - ha' en dejlig dag'. 

Jeg blev så glad. Smilede over hele femøren. 

Men havde det været for bare et par år siden, ville jeg være blevet tosset. Hidsig. Frustreret. For meget kunne man kalde mig, dengang, men jeg var fandme ikke mild. 

Det vi kan sige 'Meget kan du kalde mig, men jeg er i hvert fald ikke x,y,z...' til er det, der hører til vores skyggesider. Det er vores udviklingspotentiale sådan groft set. 
At det enkelte karaktertræk står i skyggen, skyldes at det er blevet mindre værdsat eller måske ligefrem skældt ud på, skammet ud, i vores barndom. 
Eller at det modsatte karaktertræk blev hyldet mere. 
Vores skygger opstår fordi der er nogle karaktertræk, vores omsorgspersoner ikke kan rumme i os. Og fordi nogen bliver anerkendt mere og andre skældt ud. 

Så sætter vi det pågældende karaktertræk i skyggen. Fordi vi som børn oplevede at når vi udviste dette karaktertræk, blev vi ikke elsket. 

Når en bulderbasse tillader mere feminitet

Jeg har de sidste par år været på en rejse, der har handlet om at tillade flere af de feminine egenskaber i mig. Tilskrive dem en værdi, fordi jeg har haft tendens til, at kalde dem alt andet end noget positivt og rosende. Faktisk har jeg opfattet det meste som svagt og en direkte forhindring for mig, i at nå det jeg gerne ville. 

Det kunne være; 

'Jeg vil ikke være blid... for så er der jo ingen der vil have respekt for mig' 
'Jeg kan ikke være indadvendt, for så er der jo ingen der ligger mærke til mig' 
'Jeg er ikke modtagende og langsom, for så når jeg jo ingen steder' 
'Jeg er i hvert fald ikke omsorgsfuld og mild, for så er jeg jo svag' 

Det var så hårdt. Et virkelig hårdt liv, som oftest var på barrikader. Jeg tog alle slåskampe. 
For jeg var så meget i overdrive i maskulin energi. 
Fiksede, ordnede, nåede noget, opnåede endnu mere, var målrettet, argumenterede simpelt, enkelt, tog beslutninger og handlede. 

Den store forskel imellem de to energier, er at den maskuline energi, er den handlende og den feminine den værende. 
Hvis man bare tager et kort dyk ned i skyld & skam, så refererer skyld til vores handlinger og skam til vores væren. Ligger vi endnu et lag på, så referer vores handlinger og skyld, til dannelsen af vores selvtillid og skam og væren, til vores selvværd. 

Jeg havde et pissedårligt selvværd

Min selvtillid fejlede ingenting. Jeg vidste præcis hvad jeg kunne og jeg kunne vise lange lister, med alt det jeg har opnået. 
Men mit selvværd var skrantende og det blev ikke bedre af at jeg piskede derudaf i maskulin energi og ikke tillod alt det jeg kaldte svagt. 

Så nu omfavner jeg at være i feminin energi.
Jeg øver mig i at være et langsomt menneske. 
Og det føles fanfuckingtastic. 

Og nu er det ikke længere en nødvendighed, at en anden fortæller mig at jeg er smuk. Bevares, det er stadig dejligt at høre. Men nu ved jeg det selv. Smuk på så mange måder. 
Og når jeg så får en besked, hvor der står at Hr. Møller savner mit milde og rolige væsen, så ved jeg at mine skyggesider, i hvert fald nogen af dem, er blevet indkorporeret i min væren, min essen, min sjæl og shit altså, det er jo for mig den ultimative testamonial på, at personlig udvikling svarer sig. 
Jeg føler at mt liv er blevet større. 

Hurra for filan da! 

Vil du også arbejde med dine skyggesider? 

Så kom med. Jeg holder nemlig en danseworkshop, ja faktisk to, med lige præcis det her tema. Det er kun for kvinder og i et helt trygt rum, får vi lov til at bruge dansen som facilitator, til at lære os selv bedre at kende. 
Det kræver ingen danseerfaring, blot at du har lyst til at gå på opdagelse i dine skyggesider. 

Du får: 
- Viden om hvad skyggesider er
- Indblik i hvad dine egne er, i forhold til feminitet og sensualitet
- Inspiration til hvordan du kan arbejde med dine skyggesider, så det bliver nemmere for dig at tappe ind i det der er svært og som kan forhindre dig i at folde dig mere feminint og sensuelt ud. 
- 4 timer bare til dig, med snacks og dejligheder ad libitum 

Det bliver en dejlig dag, og jeg glæder mig så meget.

Det er onsdag d. 20. september kl. 17.30-21.30 i Aalborg. 
Og søndag d. 24. september kl. 13.00 - 17.00 i København. 

Skal du med? 
Halvdelen af pladserne er solgt til begge workshop. 

Ja, jeg har været gift!

Som en del af mit hjemmeside-system kan jeg se hvad folk søger på på mit site. De søger på 'lev', 'kærlighed' og 'skilsmisse'. Blandt andet.

Skilsmisse alligevel!?

Faktisk er næsten 15% af alle søgninger lavet den sidste måned på ordet 'skilsmisse'.
Min nysgerrighed er vakt og som en sulten sporhund gik min hjerne på jagt efter svar.
Måske i jagten på svar, så lad mig tilfredsstille den nysgerrighed du har derude :)

Kirk Rønler gift, virkelig?!

Ja jeg har været gift.
Og i dag er jeg skilt.
Hører nu til en helt ny kategori i de der check-af bokse; 'Fraskilt'. Det sikrede mig at jeg fortsat kunne have billige forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring, men ellers er det svært at se fordelene i det.
Og i en datingsammenhæng, så bliver fyrene som regel helt blå i hovedet når de finder ud af det!
Næste spørgsmål plejer at være 'Hvor længe var du gift?'... svar: 'Cirka 6 måneder'.
Typisk response: 'Nå for søren' og så bliver der som regel ret stille.
Jeg har simpelthen været gift Britney-style; short and sweet.

Militærfolkenes vetoret

Min eksmand... lyder fandme mærkeligt, selv at se på skrift! var i militæret og har altid vidst at hvis han en dag kom hjem og sagde at han ikke kunne udføre sit arbejde uden at vi var gift, ville jeg sige ja.

Men ellers ikke.

Vi overvejede det nogle gange, men jeg må indrømme: Jeg havde ikke lyst til at være gift. Jeg synes det er en frihedsberøvelse af de store.

Som egentlig ikke har noget at gøre med at skulle knalde udenom, men er nok for meget trold-vil-ikke-tæmmes.
Eller også er det bare fordi min barndomslære er, at når man bliver gift, så dør kærligheden. Det er nok mere det. For synes det er hyggeligt at være kærester, men jeg har ikke lyst til at miste den der store kærlighed én gang til i mit liv.
Men sådan blev det. Han skulle udsendes og vi skulle giftes. Og da han kom hjem blev vi skilt.

Den største sorg

Da først det var aftalt at vi skulle skilles, blev jeg den praktiske der gik i hamsterhjul-mode og fiksede.
Fiksede istandsættelse og salg af hus, advokat mig her og der og et nyt sted at bo.
Helt overskudsagtig og alt for meget fikser-typen med styr på detaljerne. Projektleder by heart!
Jeg er ikke sikker på at andre helt synes jeg var ligeså overskudsagtig i samme periode, men for en tid kørte det med praktikken.
I samme periode skifter jeg job og er netop blevet selvstændig med min første virksomhed også.
Jeg har fået mit drømmejob og 14 dage efter jeg er startet skal vi flytte pladser.
Og jeg bliver rasende!
Sur som jeg aldrig har været i mit voksne liv. Jeg skælder og smælder som en anden teenager der er blevet nægtet lommepenge.
Jeg vil undlade at citere hvad jeg blandt andet halvvejs råbte af vores driftsdirektør... men hold kæft hvor var det pinligt!
Senere den aften skrev jeg en sms til ham: 'Kære HH, undskyld for umanerlig dårlig opførsel i dag. Jeg er pt. ved at blive skilt og alt er ligesom i udu. Så det mest stabile i mit liv var egentlig det skrivebord jeg har haft i de sidste par uger.'
Han tog det pænt.

Samtidig er jeg flyttet ind i en lejlighed som er sat til salg. Så der er ikke noget i lejligheden.
Og lige dér... midt imellem 2 flyttekasser, en Ikea-pose, en seng med pludselig kun én dyne, i en lejlighed på Tagensvej, langt ude af min komfortzone, crashede alting.

Det var som at gå ind i en virkelig dårlig spartlet væg som tævede løs på mig. Ulykken og ensomheden kom løbende hånd i hånd og omfavnede mig klistrende og holdt godt fast. Der gik lang tid før de slap taget. Før jeg atter kunne ånde igen og se farverne på bladene.

Det er ubetinget den største sorg jeg nogensinde har oplevet. Men samtidig den største gave; at have elsket et andet menneske med hele mig og været blevet elsket for hele mig. Ikke kun når jeg var fantastisk og brillant, men også igennem sygdom og alt det andet knapt så kønne som livet også byder på.

Klar til dating og en kæreste

De sidste par år har budt på sommerflirts og natteroderier, dates af alt fra eklatant til fatal karakter og så alt det som har gjort at jeg lejlighedsvist har ringet en kammerat op og sagt: 'Hvad fanden er det der foregår med jer mænd...? I need a mans opinion!'.

Men nu er jeg egentlig klar og har lyst til at invitere kærligheden indenfor igen. Men hvordan? What to do i det her pulserende dating-liv? Måske du ligesom mig tænker at Tinder kun er til knald og hvad gør man så, hvis man heller ikke er til at have en penneven på et datingsite?
Den rejse tager jeg dig med til foredraget Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter, som handler om meget mere end 'bare' at finde alternativer til Tinder, når du er ensom om søndagen. 

Foredraget Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter

Er et foredrag der handler om dating. Et foredrag for singlen, som har lyst til at dykke ned i hvad der gør at du ikke 'bare' møder en kæreste. 

Det er et foredrag til dig der har lyst til at åbne dig for kærligheden og få gode redskaber fra personlig udvikling og sexologien leveret af Kirk Rønler, kåret som en af de 100 mest inspirerende kvinder af Femina. 

Foredraget om dating og kærlighed afholdes i hele landet, blandt andet: 

8. marts i Aarhus 

17. april i København 

17. maj i København 

26. juni i København 

Der kommer løbende flere datoer til - hold øje med kalenderen her.

 

 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Worlds smartest workout

Det er muligt vi siger at de nordjyske rødder 'deroppe' ikke er ligeså hurtige på aftrækkeren som i storbyerne, men en onsdag morgen får jeg lov til at tjekke ind til Tacfit hos Fitness For Life i Aalborg, som er en helt ny træningsform herhjemme. Og det er fucking fedt! Siger det bare på forhånd!

Hvad er Tacfit?

Træningsformen er udviklet af Scott Sonnon og er oprindeligt til militær-folk. Særligt til specialenheder, brandfolk, m.fl. som udsættes for krævende arbejde, der kræver god styrke og mere funktionel end blot at kunne lave en squat.
Selv siger de:
'Tactical fitness is not about workouts, it's about work. It is not about working out to get good at working out, it is about creating programs that carry over into real life movements like lifts, crawls, runs, swims and mobility.'.
Det er altså ikke en træningsform der handler om at blive god til at træne, men om at blive god til alle de bevægelser livet nyder på, så vi undgår skader.
Systemet bliver kaldt World's Smartest Workout og tager grundlæggende det vi kender som funktionel træning til et helt nyt niveau.

Fra Birgitte Nymann & Co., til nye dimensioner

I 'gamle dage', altså slut 90'erne og start 00'erne snakkede vi meget om funktionel træning og om hvor vigtigt det var at træningen kunne overføres til hverdagens bevægelser. Det er stadig vigtigt og relevant, ingen tvivl om det, men der er kommet et nyt perspektiv på det der engang var funktionelt fordi vi lavede en squat med benløft eller satte flere muskler til at arbejde samtidig i øvelserne.
I dag handler funktionel træning rigtig meget om at gå tilbage til alt det kroppen kunne engang og i stedet for kun at træne én eller få muskler samtidig, at sætte flere i spil og øge den koordinative evne i kroppen.
Dét er spændende! Og en ny måde at træne på.

Benjamin Buus, Ido Portal & Crossfit

Træningen som starter med en solid og grundig ledopvarmning bliver senere hen til øvelser jeg kender og mine første tanker går derfor på 'Hvaaa... er det her 'bare' en anden slags crossfit, do?' (Jeg forsøger her at tillægge mig lidt nordjysk accent... vid blot at selvom jeg prøvede, købte Ålborgenserne den ikke)!
For jeg kender en del af øvelserne: swings med kettlebells og squats. Men der er også øvelser jeg ikke kender... en squat med rotation med sådan et slags metalbat i hænderne. De kalder den en Club bell.

Men der er ikke noget tidspunkt jeg bliver råbt af. Der pumper ikke høj metal-musik ud af højtalerne og når jeg kigger rundt, så arbejder vi allesammen på meget forskellige niveauer. Koncentreret og hjælpen fra Flemming Laigaard, som ejer Fitness For Life i Aalborg sammen med Trine Grey, er altid lige i nærheden. Med meget pædagogiske forklaringer og et evigt charmerende smil på læben, forklarer han øvelserne, retter, progredierer og regredierer øvelserne i ét væk, så der er noget for alle.
De sammensætte øvelser og opvarmningen, hensætter mig til inspiration fra både Ido Portal og Benjamin Buus, som er bad ass til naturlige bevægelser og den måde at træne på.

Er det ikke bare Crossfit?

Det korte svar er nej. Jeg indrømmer gerne at jeg ikke er fan af den gængse crossfit der er at finde herhjemme. Jeg synes der er for langt imellem dygtige undervisere og hele kombinationen med at det skal gå så hurtigt og være med så tung belastning, er jeg ikke fan af. Jeg har set for mange stå med lorte-teknik og hørt om for mange skader til at have hænderne over hovedet når vi snakker det gængse fitnesssegment med Hr. og Fru Danmark.

Indenfor Tacfit arbejder de med konceptet: Simple, Complex, Compund. Hvilket betyder at alle øvelser kan laves i 3 eller flere trin, så alle kan være med. Det betyder også at man starter med at lære basics før det avancerede og at selvom man kan det avancerede opfordres eleverne altid, og skoles faktisk, til at regrediere øvelsen hvis pulsen bliver for høj eller kroppen for træt.
Så det er altid funktion over form der tæller til Tacfit. Det i sig selv tager hele konkurrenceelementet ud og tillader eleverne at mærke efter hvad der fungerer for deres krop i stedet for blot at gøre det samme som sidemanden, bare hurtigere.

Tacfit er også designet til at varetage de udfordringer mange danskere har med øget stressniveau og dermed øget cortisolniveau i kroppen. Det giver kort sagt en krop som er på overarbejde hele tiden.
Det er Tacfit med til at afhjælpe, netop fordi man ikke arbejder i et sindsygt tempo, hører metal musik og presser dig ud over dine grænser med høj puls. For har du øget niveau af cortisol i kroppen, så kan høj-intensitetstræning være med til at nedbryde din krop yderligere.
Derfor ligges der vægt på at træningerne også afsluttes med restituerende øvelser, såvel som at alle anbefales deres Prasara Yoga, som anmeldes i en senere blog.

Træningen udfordrer din mobilitet og kropskontrol og den onsdag går jeg hjem glad i kroppen. Både fordi det er meget kompetent træning, varetaget af nogle af de dygtigste folk jeg kender indenfor træning i Danmark og fordi min krop har det godt. Jeg har fået en solid og god træning, men jeg har ikke presset mig selv derud hvor frekvensen af skader er størst.

Hvad siger de andre om Tacfit?

Jeg havde fornøjelsen af at møde Lone, som er spastiker og som bevægelsesmæssigt er udfordret med noget af det vi andre tager for givet: at kunne komme op/ned af gulvet, at gå uden besvær, mm.
Lone træner Tacfit, netop fordi der kan regredieres så øvelserne også passer til hende, så hun aldrig føler sig udenfor. Det er fandme sejt!

Andre jeg mødte, sagde at de trænede Tacfit og kom med skader, men nu er skadesfri og stærkere end nogensinde. Så er jeg overbevist og anbefaler gladeligt Tacfit til alle mine nordjyske venner.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Prasara Yoga

Follow

Prasara Yoga i Aalborg

Det er tidlig morgen og jeg svinger ind på bakken, dér, i det jyske dobbelt A og ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig af dagens yoga session; Prasara Yoga hos Fitness for Life på Hobrovej. 

Det er Trine Grey der skal undervise og med en baggrund sammen fra Danmark's Trænerskole er jeg tryg, for Trine er dygtig.

Det er ikke særlig mange undervisere jeg kaster min kærlighed på. Tit bliver jeg irriteret over at de kalder en sidebøjning for rotation eller nævner muskler uden at vide en skid om anatomi. Pardon my french. Men det er sandt. Det betyder i praksis at der ikke er særlig mange jeg selv træner hos, endsige nyder at træne hos.

Mød Trine Grey fra fitness for life 

For mig er den her kvinde indbegrebet af alt det dejlige ved en underviser.
En ro i hendes natur og væsen, som skaber tryghed.

En autoritet, måske qua hendes baggrund fra militæret, som gør at jeg som elev gør hvad hun siger, men det er også super motiverende med et lidt håndfast hep når jeg 'sidder fast' og er lidt nervøs for at lave nogle øvelser.
Hun er kompetent uden at være en blærerøv der har mere travlt med meritter end udfordringerne hos hendes elever.
Trine er smukkere end smuk som Buttenschøn ville synge det og jeg er vild med at træne hos hende. Hun er smuk, som underviser og fandenfismig også som menneske! Det i sig selv gør en forskel for dig som elev, i det hele taget, hos Fitness for Life, fordi du får et nærvær og kompetenceniveau sjældent set.

Prasara Yoga med Trine Grey

Prasara Yoga er en del af Tacfit træningssystemet udviklet af Scott Sonnon og det er ikke som nogen anden yoga jeg har mødt. Til trods for at jeg har prøvet både Vinyasa, Hot, Hatha, Groove'n'hip hop yoga og Jivamukti yoga.
Først og fremmest er alle individuelle måtter fjernet. Vi er allesammen sammen på én stor måtte og mine tanker går straks til barndommens gade og gymnastik i skolen.
Det betyder også at jeg en gang imellem ruller hen til eller lidt rammer en anden. Og det er okay. For her er ingen fine fornemmelser og jeg nyder at under den nordjyske morgenhimmel er der åbenbart lidt mere bredt og højt til loftet, end vi nødvendigvis giver de gæve jyder kredit for.

Prasara Yoga er skabt som et restitutionssystem, skabt til at øge din bevægelighed og det der for alvor adskiller Prasara fra alt mulig anden yoga, er ønsket om at arbejde med kropskontrol.

Jeg medgiver at, eksempelvis, en Vinyasa-overgang også arbejder med kropskontrol; evnen til at spænde op i maven, så lænden ikke kollapser, evnen til at placere hænder rigtig, så skulderen biomekanisk kan følge med og evnen til at bremse en bevægelse, så ikke du falder lige på snotten ned i din økologiske yogamåtte. True!

Ido Portal møder yogi'en

Til Prasara starter vi med at bygge et flow. Fra gulvet og op fra gulvet. Øvelser hvor flere muskler skal arbejde sammen for at det kan lade sig gøre.
Mine referencer trækker fra Ido Portal og Benjamin Buus og hele tankegangen om at bevæge kroppen, på den måde den er designet til. Som jeg skrev om Tacfit, så er det funktionel træning taget til et nyt niveau.

Og jeg ved godt at jeg muligvis får fornærmet yoga-folket, og det er ikke for at underkende at yoga er toppen!, men det her, det er yoga på en funktionel måde. Det er topfed træning og for én gangs skyld er jeg mere end bare almindeligt udfordret.

Jeg synes ellers jeg har både en god kontrol og styrke, men ikke til Prasara. Min styrke er mere, uanset hvor lidt jeg ønsker at indrømme det, ensidigt funktionel og her er det som om de arbejder funktionelt 360 grader rundt.

Det er en stor fornøjelse. Også selvom det er svært.

Se evt. de to videoer der ligger på Instagram her og få et indtryk selv af hvad Prasara Yoga er.

Hvad får du ud af Prasara Yoga?

Du får først og fremmest kompetent restitutionstræning, øget styrke og kontrol af din krop.
Og så får du lov til at tumle, hvilket jo er fantastisk!