Marie Louise Bregendahl

Få historien om afvisningerne, vejen til hjertet og ikke mindst kærligheden

I samarbejde med Jagten på Kærligheden, en videosamtale serie skabt af Marie-Louise Bregendahl og Helene Philipsen, som by the way, er totalt bad ass kvinder med det vildeste iværksætter-gen, kan du lige nu, helt eksklusivt få den del af min bog som handler om: 

🌿 Alle afvisningerne jeg har fået igennem den tid jeg var single. Det var mange. De sved og kunne lyde som alt fra 'Jeg er bare ikke klar til en kæreste' til 'Jeg ser en anden' eller 'Jeg er bare ikke færdig med min ekskæreste'. 

🌿 Hvad afvisningerne egentlig handler om, og hvordan de er en gave til dig og dit kærlighedsliv. Det handler nemlig om din livssmerte og dit kærlighedssår, som vi alle har og som vo både udspiller som singler, med dem vi dater, og med vores partner, når vi er i et parforhold. 

🌿 Hvordan selvværd og det du tiltrækker hænger sammen. 

🌿 Hvordan en mand fra Jylland, blev min prøve af, om de redskaber jeg præsenterer i min bog Sådan får du en kæreste virker i virkeligheden. Det er den ærlige fortælling om hvordan vi enten reagerer udfra frygt eller kærlighed, og hvor frygtsomt det kan være at agere udfra kærlighed og ikke frygt. 

🌿 Den kærlighed jeg er i dag og hvordan blandt andet manifestation var vejen dertil. 

Hvordan får du fingrene i den historie om at møde kærligheden? 

Det er ganske enkelt. 

Du skriver dit navn og mailadresse i formularen herunder og så modtager du med det samme en mail, med en lydfil, hvor jeg læser de kapitler op fra min bog, med lidt kommentarer start og slut. 

Det er bare til dig. 

En halv times tid, hvor du kan slå lyttebøfferne ud, smide benene op, eller ikke, hvis chefen er i nærheden, og bare være til og lære nye redskaber til dig og dit kærlighedsliv. 

Jeg vil glæde mig til at inspirere dig og har du lyst til at læse mere om min bog, kan du gøre det her

Vil du se alle de gratis videosamtaler om Jagten på Kærligheden? 

Så er det så fedt at du bare kan tjekke det ud her. 

Du kan blandt andet komme til at høre Marie-Louise Bregendahl, Martin Østergaard, Katrine Axholm, Maj Wisman, og mange flere. 

Jeg glæder mig så meget til at lytte med, for både Helene Philipsen og Marie-Louise Bregendahl, har tilsammen lært mig sindssygt meget og min erfaring med de andre 'Jagten på...' de har lavet er, at det er enormt brugbart og virkelig fede samtaler. 

Så afsted med dig - du kan tilmelde dig her. 

Jagten på kærligheden starter 14. august 2018. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Datingekspert på TV2 programmet, er der også en til mig? 

Ekspert på Aftenklubben på Radio Nova, hver onsdag om parforhold, kærlighed og sex 

Foredragsholder med live online foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med groove dance koncepter kun for kvinder

Hovedrengøring i kærlighedsbagagen

Jeg har været til meget terapi. Og hos mange slags terapeuter igennem mit liv. 

Det startede hos skolepsykologen, socialrådgiveren, psykologen og psykoterapeuterne har jeg også været omkring. Siden fulgte coaches og personlige rådgivere og mere alternativ terapi. 

Men for første gang har jeg sat mig ned overfor en ekspert i kærlighedsmønstre, nemlig Marie-Louise Bregendahl, som har virksomheden RecreateYou, hvor hun hjælper kvinder med at rydde op i deres kærlighedsbagage og blive klar til det forhold de længes efter. 

Som single har jeg kigget meget på mine kærlighedsmønstre

Og da jeg satte mig ved bordet hos Marie-Louise, var jeg også rimelig komfortabel og glædede mig til at tweake lidt på de ønsker jeg havde. Jeg var ikke forberedt på at lære virkeligt nyt omkring mig selv. Det lyder muligvis arrogant og bedrevidende, men jeg har virkelig vendt og drejet min barndom og det jeg manglede, det jeg længtes efter og har brugt de seneste par år, på at fylde mig selv om, med alt det jeg savnede. 

I gamle dage, forventede jeg at det var andre der skulle fylde mig op. Eller måske ikke så meget forventede, som at jeg bare ikke havde den fjerneste anelse om, hvordan jeg selv skulle gøre det. 

Det har jeg med tiden lært. 

Jeg møder Marie-Louise Bregendahl første gang som single. Til en snak om det parforhold jeg længes efter. Den partner jeg ønsker mig. 

Jeg er allerede bevidst om, at jeg har haft en lang række forhold med mænd, der var utilgængelige og som bekræftede min kerneantagelse 'at alle forlader mig' og på den måde gentog jeg forhold som kunne bekræfte mig i min antagelse. 

Det var også en gentagelse af forholdet til min mor. Som var følelsesmæssigt utilgængelig og hvis kærlighed, altid var den jeg længtes mest efter. 

Hvis kærlighed længtes du mest efter?

Du kan spørge dig selv om det samme? 

Mor eller far? 

For mig var svaret tydeligt og i og med at jeg længtes efter min mors kærlighed, har jeg som barn, gået lange længder, for at få den. 
Jeg har givet mig, er gået på kompromis, har forsøgt at være den voksne med løsninger på de problemer der opstod. Jeg har 'flyttet' mig, både psykisk og fysisk, for at modtage kærlighed. 

Den viden og åbenbaring har jeg kendt til nogle år efterhånden. Men at jeg tager det med ind i et parforhold, var jeg ikke klar over. 

Og lige der, midt i samtalen med Marie-Louise begynder jeg at smile og grine. For lige dér, står det så tydeligt frem, at når jeg møder en mand, bøjer jeg mig, går på kompromis og flytter mig gerne, med argumentet 'Ja, for selvfølgelig må man gå på kompromis i kærlighedens navn.' 

Og ja, vi kan ikke undgå at gå på kompromis, men! ikke med vores kerneværdier og med den vi er. Og den seneste relation, jeg var i, der gik jeg på kompromis med mine kerneværdier som blandt andet handler om personlig udvikling, sundhed og miljø. Alle tre værdier, som er så stadfæstet i mig, at jeg ikke ville vide, hvordan jeg skulle være i verden uden. 

Men jeg gik på kompromis. 
Og gør det i øvrigt stadig med min nye kæreste. 
Bøjer mig. Er fleksibel. Giver efter. 
Ikke altid bevidst. 
Faktisk langtfra.
Det er mere ubevidst.  
Men altid med samme mål for øje; at være sikker på, at kærligheden ikke bliver taget fra mig. 

For gud nåde og trøste den som skulle kalde mig besværlig, egoistisk og ufleksibel. 
Det er mine egne skyggesider. 
De karaktertræk jeg lærte at hvis jeg var det i min barndom, særligt overfor min mor, så fik jeg ikke kærlighed. 

Så at jeg har det med mig, er ikke overraskende. 

Hvad gjorde hun så, hende eksperten i kærlighedsbagage?

Hun satte mig til at manifestere og meditere på det jeg ønskede mig allermest i et parforhold. 

For mig, udover kærlighed er det tryghed. 

Det hænger direkte sammen med, det vi og i dette tilfælde jeg, har savnet allermest i vores barndom. Det vi ikke fik, bliver til vores romantiske fantasi og til forventningen til vores partner. 

Som sagt så gjort. Afsted med mig. 

Og manifestationen og meditationen og i min verden, ønskerne til universet, har givet pote. For nu står der, faktisk sådan en dejlig mand overfor mig, som er alt det jeg har ønsket mig og hvor vi i vores grundværdier er på samme side. 

Lige for tiden ser jeg hende, i relation til at være i et parforhold. For nok har jeg haft et par barrierer i et være single og gerne ville et parforhold, men det er dælme også en udfordring at være i et forhold, for min kærlighedsbagage har jeg jo stadig med mig. 

Mere om det i næste blogpost. 

For nu, vil jeg bare på det varmeste anbefale Marie-Louise. 
Jeg har spurgt hende om hun vil give dig, kære læser et tilbud på din første samtale hos hende. 
Og heldigvis har hun sagt ja. 

Det er mega sejt og så har hun endda smidt et ekstra kvarter ovenpå, så du får 75 minutters samtale med 20% rabat og i stedet for at betale 1.295,- for samtalen, får du den til kun 880,-. 

Og det fedeste er i virkeligheden at det er pisseligemeget hvor du bor, for samtalen foregår over telefonen og det betyder at du kan sidde derhjemme i joggingrør og udvikle dig selv, sammen med Marie-Louise. Det er fannermig smart! 

Kan den fikse hele dit kærlighedsliv? 

Nej, men det er en verdensklasse samtale til at finde ud af hvor lorten lugter (undskyld udtrykket) og hvordan du kan komme videre derfra. Uanset om du er single og træt af at date, at løbe ind i samme slags afvisning, eller du er i parforhold og møder de samme udfordringer med din partner. 

Jeg vil gerne have hjælp til min kærlighedsbagage

Vid at du er i totalt gode hænder og jeg giver Marie-Louise Bregendahl, ekspert i kærlighedsmønstre, mine allerbedste anbefalinger. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Foredragsholder // Forfatter til bogen 'Sådan får du en kæreste' // Danselærerinde // Sexologstuderende // Entrepreneur // Kvinde! 

PS: Hvis du er nysgerrig på feminin & maskulin energi, så sign up herunder, så får du automatisk tilsendt et helt gratis foredrag med Kirk Rønler, som du enten kan se, eller lytte til.