Knæ

Hvorfor genoptræne? Er behandling ikke nok?

Jeg har virkelig været nervøs for mit ben. Jeg lever delvist af at have en krop der fungerer. Og så elsker jeg at bruge min krop, at danse, at træne, at gå lange ture, at være fri til at kunne bevæge mig, som jeg har lyst. 
Jeg har været nervøs for at jeg skulle opereres og hele forløbet med hospitalet, genoptræning i kommunen og besøg på Idrætskirurgisk, har ikke nødvendigvis gjort det meget bedre. Det har ikke rigtigt givet ro. 

Mest af alt fordi de har sagt mange forskellige ting. 

Praktiserende læger og kroppen... fuck off!

Min erfaring er desværre, at hos ens egen læge og delvist også på skadestuerne, er der ikke fokus på hvorfor skaden er sket og hvilke konsekvenser den har på resten af kroppen, eksempelvis i form af overbelastning andre steder.

Så at være i forløb hos Cortsen Fysioterapi har været der jeg har fundet tryghed. Af flere årsager: 

  • Det har været tryg behandling hos Brian Wang, deres knæekspert. Ingen pludselige bevægelser, ingen mærkelige forklaringer. Mine briksbehandlinger har kunnet fokusere på at give mig mere frihed i benet og reducere mine smerter og samtidig fastslå hvor meget træning jeg ville kunne holde til. 
  • Det er den samme behandler og fysioterapeut jeg har haft til behandlinger og til træning, så det ikke var endnu en behandler der skulle tilse mig. 
  • Træningen er på små hold med 4-7 deltagere, hvor der er plads til at være nervøs, usikker på øvelserne og hvor der er en god stemning. 

Hvornår må jeg genoptræne?

Jeg var usikker på hvornår jeg måtte begynde at genoptræne mit ben, men heldigvis kunne jeg gå igang da jeg startede hos Cortsen Fysioterapi. Lidt forsigtigt de første par gange og Brian var god til at give en hjælpende hånd, når jeg ikke rigtig turde en øvelse.
Det er vildt hvor meget tryghed betyder i et forløb som dette. 

Jeg har snakket med Brian om hvor meget træning egentlig betyder i en situation som min og 80% af min succes og vejen til at få et velfungerende ben igen, er træningen. 

80% - det er alligevel ikke småting. Så nej, det er ikke nok bare at lytte til din læge, eller for den sags skyld, ligge dig på en briks og tro at det løser problemerne med lidt massage og laserehandling. 

Hvornår skal du i behandling og træne?

Jeg møder tit folk med skavanker, men som ikke synes det er en skade som sådan, fordi der ikke har været et traume; et fald på ski, ned af en trappe, mm. Men alligevel kæmper de med daglige smerter i et eller flere led. 

Senest var det en af mine egne elever, der kæmper med smerter i skulderleddet. Det påvirker hendes hverdag og da hun endelig gik til lægen, ordinerede lægen 6 ugers hvile og smertestillende. What the fuck?

Der er jo en grund til at vi har ondt. Både når vi får en akut skade, som jeg gjorde, hvor det er en kombination af overrivning af senere, skade på menisken, væskeophobninger, mm. Men også som i det her tilfælde med skulderen. Der er en grund til at det gør ondt og jo længere tid vi går med en skade, uden at få den tilset, jo flere problemer giver den. Både i det pågældende led, men også i andre led i kroppen. 

Så mit bedste råd er: har du en skade, akut eller en skavank der har været der et stykke tid, som driller, så få en dygtig behandler på, som også kan tilbyde træning.
Hos Cortsen fysioterapi, har de flere specialer. Fra skulder, knæ, hovedpine, nakke, ryg, mm. Så måske dit år skal starte med et tjek up af kroppen og en justering, så du er endnu mere kampklar i 2017. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler