Kirk blogger

Hvad så, med det cuddling der?

Follow

Jeg pisker op og ned af Holbergsgade i stilletter og alt for lidt tøj til det her vinter-forår og kan ikke rigtig finde det sted hvor jeg skal ind.
Men lige pludselig stikker der et hoved op fra en kælderindgang.
Et lidt rundt og meget smilende hoved, der i sig selv er så velkommende, at jeg bliver draget.

Det er Brian.
Som er professionel cuddler og som er ham der skal cuddle mig den dag. 

Jeg er selv en nussegøj

Gary Chapman, en amerikansk parterapeut har defineret 5 kærlighedssprog. 5 måder vi kan give kærlighed på og som regel er den måde vi giver kærlighed på, også den måde vi ønsker at modtage den på. Du kan have fysisk berøring, tjenester, tid sammen, gaver og anerkendende ord som kærlighedssprog. Som regel har du et primært og et sekundært kærlighedssprog. 

Mit kærlighedssprog er fysisk berøring. Jeg elsker at blive nusset, at selv give opmærksomhed ved at røre og har heldigvis venner og veninder, hvor det er helt naturligt at vi rører, kysser og krammer og ligger/sidder op af hinanden. 

Jeg visner når jeg ikke bliver berørt.
Både fordi det er mit kærlighedssprog men også fordi berøring er en måde, hvorpå vi forbinder os til andre.
Det er eksempelvis utænkeligt at forestille sig et spædbarn, der ikke bliver rørt ved, holdt om og lagt op på brystet af sine forældre.
For at kende kærlighed, connection, tryghed, ro og lykke. 

Når vi rører ved hinanden, udløses blandt andet hormonet oxytocin.
Og det er et ret crazy hormon, der virkelig kan nogle tricks. 
Først og fremmest snakker det med hjernens belønningscenter og stimulerer følelser som lykke, glæde og lyst. Det er det hormon, der giver os lyst til at forbinde os med hinanden. 

Nogen vil endda påstå at hormonet er skabt, således at vi får lyst til at forbinde os med et andet menneske, længe nok, til at vi når at reproducere os selv.
Set fra en Darwinistisk tilgang, giver det i hvert fald meget god mening, at naturen har hjulpet os sådan :) 

Jeg er kort sagt fan af Oxytocin.
Og berøring.
Men som single, kan det alligevel være svært at få mit behov dækket. 

Cuddling for en single

Da jeg kommer ind til Brian, snakker vi kort sammen. Han har på forhånd sendt nogle etiske regler til mig, som blandt andet vender at det ikke er en seksuel kontakt.
Hvilket egentlig er meget rart, for tankerne om hvorvidt det er en moderniseret udgave af Søren Ventegodt og hans teknikker, har da strejfet mig. Men det er totalt professionelt. 

En del af snakken, er også defineringen af hvad der føles ok og hvad der ikke gør.
I stedet for at jeg kan sige ‘det er ok’, bruger de en farveskala, som faktisk giver rigtig god mening.
Hvis noget er hvidt, er det lidt kedeligt. Hvis det er gråt er det ok og er det sort, er det ikke.
Og så er der de forskellige toner at bruge og det fungerer sindsygt godt. For mig, var det meget trygt. 

Hvordan starter cuddling?

Vi starter med en øvelse stående hvor Brian beder mig først stille mig, hvor jeg ville normalt overfor ham. Altså der hvor jeg er tryg.
Og så skal jeg gå baglæns, til et sted hvor jeg synes det er ‘uinteressant’ at være.
Og omvendt, frem imod ham, til jeg står et sted hvor jeg er i mørkegrå zone.
Baseret på der hvor jeg har stået, ved han blandt andet hvor hurtigt han kan ændre position og ‘greb’ og hvor mine grænser indledningsvist går. 

Og så beder han mig finde mig tilpas på madrassen. Enten liggende eller siddende, men et sted hvor jeg slapper godt af. Der er puder og tæpper, så det kan blive komfortabelt og hyggeligt. 
Jeg ligger mig på siden.
Brian sætter sig op af mig, så hans ryg har kontakt til min mave og så starter han med at nusse mig i håret. 

Arhmen, hold nu kæft - det er så dejligt! 

Og der går ikke særlig længe før jeg finder ro i at der er en fremmed mand der rører mig.
Jeg har bedt om en tryg/rolig/wellness cuddling - der kan være forskellige former, men jeg har brug for at komme ned i gear. Så det har jeg bedt om.
Vi skifter lejlighedsvist stilling og jævnligt spørger Brian hvilken farve jeg er i. Og svarer jeg hvidt, kommer han lidt tættere på og så fremdeles. 

Kender du det… nogen gange kan jeg næsten skrige efter at en mand bare ligger sig oven på mig. Ikke seksuelt eller noget, men bare vægten af et andet menneske. Det er så rart.
Og måske næsten som om Brian har læst mine tanker, får jeg det. Vægten fra et menneske, der vil mig det godt, uden at der er noget seksuelt på spil. 

Det holder max. 

Hvorfor er det svært at tage til cuddling?

Vi snakker lidt efterfølgende og snakken falder blandt andet på, hvorfor det for mange kan være svært at tage mod til at prøve cuddling?
Der er ingen tvivl om, at den kontaktform jeg har fået sammen med Brian, minder mest om det jeg har med kærester og elskere. Og måske er det et tabu og sige højt at man betaler for fysisk kontakt, når man er single, fordi der ikke er nogen til at dække ens behov?
Og så er det mere ok at gå til en massage og sige at det er forbi man har ondt i nakken?

Det synes jeg er ærgerligt.
Vi er så berøringsangste i vores samfund. Så bange for at enhver berøring er en seksuel invitation eller overskridelse af grænser.
Men berøring er essentiel for vores trivsel som mennesker. 

Så et stort high five fra mig til cuddling - jeg synes det holder max og hvis du går og savner berøring og et trygt rum, så tjek Cuddling Institute for mere info og booking - du kan både vælge en mandlig og en kvindelig cuddler. 
En session af 60 minutter koster 650,-. 

Lad os røre mere ved hinanden. Flere kram, kys og kærlighed! 

Så tror jeg, og kald det bare naivt, at verden bliver til et bedre sted. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

 

 

Brug dine livsstyrker og nå dine mål

Follow

Efter mødet med Daisy Løvendahl og livsstyrkerne fra positiv psykologi, er det blevet nemmere at være mig. 
Det lyder måske lidt voldsomt og søgt, men ikke desto mindre, er det sådan det er og det gælder både mit privatliv, men særligt i mit forretningsliv er det nyttigt for mig at bruge de værktøjer jeg lærer hos Daisy. 
Daisy Løvendahl er personlig rådgiver og i min optik lidt af en livskunstner. Både fordi hun selv tidligere har været kunstner, men særligt fordi hun formår at kigge på hvert enkelt liv, og hver enkelt klient, som et stykke kunst. Unikt og med et særligt formål at udrette i denne verden. 

Stå stærkt i 2017

I starten af året var jeg til nytårsworkshop hos Daisy.
Fire timer en lørdag i hendes smukke hjem, hvor kunst, bøger og viden står side om side i et kærligt miljø. 
Der er alt det, der skal være, for at sådan en dag bliver nærende. 
En velkomstmail, masser af lækker the og kaffe, chokolade og snacks der smager af mere. 
Vi er en lille gruppe på 8-10 personer, så stemningen er intim og uformel. 

I en blanding af oplæg fra Daisy og refleksioner hos os selv, skrider arbejdet med 2017 frem. 

Vi kommer både omkring: 
- Livsområder, altså de områder i livet som har en særlig betydning for os. Vi forholder os til hvordan det går med de livsområder og hvad det giver os at dedikere opmærksomhed til områderne. 

- Livsstyrkerne fra positiv psykologi. Der er 24 livsstyrker og hele kongstanken er, at i stedet for at øve dig i alt det du er dårlig til, eller politisk korrekt, mindre god til, for at løse en svær udfordring eller eksempelvis dedikere opmærksomhed til et livsområde, kan du bruge de styrker du allerede har. 
Livsstyrkerne er særlige, blandt andet, fordi de kan rykke sig rundt. 

Mine top tre livsstyrker er stortset de samme hver gang jeg kigger på dem; mod, nysgerrighed og humor.
Det er så afgørende for den måde jeg går til alting på. Jeg er nysgerrig som en lille muldvarp der graver sig frem og skaber nye veje, jeg er modig, hvilket hjælper mig så tit og ofte gør at jeg siger ja til opgaver, jeg ikke nødvendigvis ved hvordan jeg skal løse når jeg får opgaven, men jeg ved at jeg nok skal løse den, for jeg har de rigtige livsstyrker til at turde at finde svar og hjælp. 
Og humor... well, alt bliver bare federe når vi kan have det sjovt imens og grine lidt undervejs. 

Under workshoppen arbejder jeg med min top ti af livsstyrkerne og kan se, at i forhold til sidste år, hvor jeg lavede samme øvelse, er der skiftet ud i toppen. 
Mega spændende.
Nu er livsstyrker som videbegær, vedholdenhed og visdom kommet med. 
Ved ikke om der er noget symbolsk i at det er tre nye styrker som allesammen starter med V :) 

Det interessante ved styrker er hvordan du kan bruge dem.
Hvis min livsstyrke er videbegær (Du elsker at lære nye ting, hvad enten det er gennem undervisning eller på egen hånd), så er det interessant hvordan jeg kan bruge den styrke i mine livsområder. 
Hvis du er nysgerrig på dine styrker, og hvilke der ligger i toppen for dig ud af de 24, så tag denne test via Daisy's hjemmeside, hvor du også finder super fede gratis downloads. 

Alting til sin tid 

En af øvelserne hos Daisy, var at udfylde en kalender for 2017 og hvornår hvad det vi ønsker, skal ske. 
Det er muligvis den bedste øvelse for mig, for jeg vil det hele på den halve tid og så er det jeg ender i en situation, hvor jeg banker mig selv oven i hovedet med tilråb som; 'du er en taber fordi du ikke kan organisere din tid og fordi du ikke når det hele. Du bliver aldrig til noget.'
Det værktøj.. altså kalenderen, hvor enkelt det end lyder, giver mig ro og overblik over året der kommer. 
Og sagen er jo, at alt det jeg satte mig for at jeg ville opnå i 2016, det gjorde jeg.
Boooyaaahhh! 
Jeg lavede nemlig samme øvelser, sammen med Daisy Løvendahl, sidste år i en privat session hos hende. 

Det kan kraftigt anbefales.
Til dig som er ansat eller selvstændig, dig der er imellem jobs og ønsker noget nyt arbejdsmæssigt og til dig som er nysgerrig på hvordan du kan få det hele; familie, karriere, relationer og et godt liv. 

Du kan læse mere om Daisy her og signer du op til hendes nyhedsbrev får du samtidig manualen '12 mærkbare råd til at mestre både kærlighed, familie og karriere', som er en samling af mærkbare råd til dig, der ønsker at vælge det hele til uden stress.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler  

En Pixie-pige på nye eventyr...

Follow

Nattens sol danser i mit ansigt, mens sveden løber ned af ryggen på mig.
I en bluse med åben ryg og lædershort har jeg indtaget Pixie's dansegulv sammen med min bestie B1 for hundredesyttende gang.
Vi elsker det sted og det skuffer aldrig.
Jeg kommer der og spiser morgenmad, frokost og aften. Jeg arbejder der. Jeg har været til bryllupsfest, har holdt min egen fødselsdag der og om lidt rocker vi huset til en 50 års fødselsdag.
Det er stedet hvor flirts som 'Jeg er udsendt fra Ralph Lauren, som en ekstraordinær skjorteinspektion af vores syninger.... på indersiden selvklart!', 'Er du altid så kedelig?' og 'Ej, hvor er du bare dygtig til at mikse drinks!' er gået ned.
Med charmerende smil, frække dansetrin og telefonnumre på lommen har vi lagt Pixie ned.

På nye dating eventyr

Men i datingens tegn, og bloggens ikke mindst, fisker vi i aften i nye andedamme. Ingen ved om vi kapitulerer og vender næsen mod Pixie, men måske turen går forbi Jægersborgsgades gadefest i aften og området omkring Stefansgade. Måske til et slag pool på den lokale sammen med de unge hipstere.

Stay tuned og så er denne blogs datingtips at fiske i nye vande, damme, søer, kald det hvad du vil :)
Følg evt. med på Instagram her.
God fornøjelse!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... vil du med til foredraget 'Inspiration til dit datingliv' så læs med her.

Dating med Tinder i det virkelige liv

rss Block
Select a Blog Page to create an RSS feed link. Learn more
Follow

'Det er en pissegod idé!'
Således var ordene da jeg tænkte at det måtte være muligt at lave Tinder in real life. For der er så mange skønne mænd og kvinder lige dér, i det virkelig liv. En modig veninde sagde ja til at tage med og bruge en mandag aften sammen med mig.
Måske fordi det er nemmere at være to, i hvert til at hjælpe lidt på modet.

Live Tindering

For konceptet er klart; vi dropper Tinder og prøver i stedet livets lykkehjul på pladsen foran Torvehallerne i aften.

Køletasken er fyldt op med rosé, både for at kunne byde et glas til de heldige, men måske ligeså meget for at drikke os lidt mod til.
Tanken er simpel; vi parkerer vores veltrænede popo'er (min lidt mere fyldig efter 10 dage med velsmagende feriecroissanter i Frankrig), og kigger på mænd. Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er, men vi er jo nødt til at kigge!
Når et potentielt emne rammer radaren så .... ja, så er det op på poterne og afsted! Og spørge om han har lyst til at drikke et glas vin, eller ses en dag. Charmerende og elegant selvfølgelig.
Men tænkt som en slags real life Tinder.

Hvad er det værste der kan ske?

Jeg oplever sjældent selv at blive approachet på gaden af mænd. Ikke bare en enkelt 'Vil du drikke en kop kaffe med mig?' forespørgsel.
Måske har vi helt glemt, i de sociale mediers nemhed, hvordan vi begår os når vi ser en dejlig én i det virkelig liv.
Jeg synes da, det er mega udfordrende at skulle spørge en fyr. For der er jo den reelle mulighed at han siger nej tak. Enten fordi han ikke er interesseret i mig eller fordi han allerede er afsat.
Og så er der hele det issue at han måske synes det er alt for aggressivt med en kvinde der selv tager initiativ.
Eller måske noget helt fjerde, at virkelighedens billede ikke er lige så retoucheret som det ofte er på Tinder og han derfor siger nej tak i forventningen om en retoucheret udgave kommer forbi senere.

Hvis det værste er at han siger nej, hvad så?!
Ja, så har han sagt nej og så må det være et spørgsmål om at spørge den næste dejlige.
For vi ved det jo godt... at når vi sidder der ved Torvehallerne, på kanten af Nyhavn, i Kongens Have, står til træning, mm., så er der tit nogen vi synes er ret fine i det og som vi godt kunne tænke os at lære at kende. Så må vi fiske videre!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Hvad gør jeg efter frømanden?

Follow

Hvilken mand kan jeg date, efter at have været kæreste med en mand som både er sjov, intelligent, god med mine veninder, god i sengen, kysser godt og som ligner en adonis uden tøj på?
En lidt halvtyk elektriker?

Hvad søger du i en kæreste?

Han/Hun skal være sjov, have en god uddannelse, lækker, i hvert fald højere end mig, han skal træne og holde sig i form, have en spændende karriere og job, kunne passe sig selv, elske mine venner/veninder, virkelig god i sengen, god til at kysse, stå klar med mad når jeg kommer hjem og så skal vi også have noget at snakke om. Ja! Han/Hun skal være god at snakke med, for sex er jo selvfølgelig ikke alt!'

Måske der er lidt eller meget der passer på dig og det du kunne tænke dig i en partner. Jeg har selv været der. Hvor min liste og ønsker til en mand, var længere end dagens to do lister. Og så endte jeg samme sted, med en super veltrænet mand, med en karriere indenfor Forsvaret, lidt sjov, lidt god til at lave mad, men jeg var stadig ikke lykkelig og det var stadig ikke varig kærlighed.
Ikke fordi der er noget galt med Forsvarsmænd, de har en stor plads i mit hjerte, for de fleste af dem er virkelig fine mænd. Og gode mænd!

Men jeg synes det var svært at være åben overfor 'typer' af mænd efter jeg blev skilt. Og 'typer' er i virkeligheden et røv-ord, for det er alt andet lige begrænsende og stereotypt af helvedes til. Og kedeligt ikke mindst. Men det er en term vi kan forholde os ved, så lad os blive lidt ved det.

Hvem dater du?

Jeg er et nysgerrigt menneske og jeg er nysgerrig på mennesker, vores sind, adfærd og det vi består af og jeg synes til stadighed at det er uendeligt kedeligt og forudsigeligt at starte en samtale med 'Nå, hvad laver du så?!'.
Men når vi gør det, er det for at kategorisere, sætte en label på. Så kan vi sammenholde det vi hører 'Jeg arbejder som investor i Danske Bank', med det vi ser: en lyseblå polo, jeans med alm. fit og et par sejlersko og (lidt provokerende) konstatere at her er der tale om en kedelig bankmand, som har forsøgt at se interessant ud ved at tage de samme sko på som Thorkild Thyrring. Som var vi Anne Glad i gang med at segmentere i fuld 'Kender Du Typen' stil!

Bankmanden, it-nørden, kokken, journalisten...

Jeg har forsøgt de seneste par år at have et åbent sind og lade mig gå på opdagelse blandt de mange fantastiske mænd der findes. For de er sgu fantastiske!
Jeg har været på date med en It-Sælger, Journalist, Kok, Brandmand, It-Nørd, Læge, Pokerspiller og mange flere. Alle lige forskellige, alene qua deres job. Jeg har datet den studerende der ingen penge havde og ham der flyver jorden rundt i privatfly. Ham der ikke kan løbe en tur rundt om søerne og ham som alle troede halvvejs kunne slå ihjel med en neglesaks.

Fra tyk, til halvtyk til vaskebræt

Jeg kigger på ham og får bare slet ikke lyst til at røre ham. Jeg tager derfor kun på hans skulder og ryg.
Scenen er fra en date, ja egenligt et par stykker, med fyre som har været lidt halvtykke. Og for mig er det et kardinalpunkt når der er for meget på dunken (sorry boys!). Jeg tænder ikke på det og det er alt andet lige en nødvendighed for at blive kærester.
Til gengæld har jeg fundet ud af at det ikke behøver at være en toptrimmet fyr med vaskebræt og en fedtprocent lavere end kyllingpålægget fra Netto.

Groft sagt: Det giver sgu da flere chancer i den samlede dating-jungle og refleksionen og opdagelsen i sig selv, har ladet mig besøge mine egne værdier og hvad der er vigtigt for mig. Og det var ikke det jeg oprindeligt troede.

Udfordring // Dating tip

Så min udfordring til dig er derfor: Prøv at droppe listen og kravene og tag på date med en du måske ikke umiddelbart normalt ville have valgt. Måske på grund af udseende eller det han/hun arbejder med? Hvad er det værste der kan ske? At du drikker en kop kaffe med et menneske som du kan gå på opdagelse i og med og helt sikkert lærer noget nyt om dig selv eller det andet menneske.
Men gør det med et åbent sind og hjerte. Ellers er det ligegyldigt.

Tager du imod udfordringen?

På date med Det Finske Saunahus

Jeg gør. Jeg har sagt ja til en date med en sød fyr. Men en fyr som skræmmer halvvejs livet af mig med hans nærvær og intensitet og virkelig erotiske charme. Og jeg er lige ved at sk... i bukserne. Og det er jeg ellers sjældent.
Han hedder Det Finske Saunahus. For som alle mændene i mit liv har de en titel, et navn som ikke er deres eget. Det er ikke kun fundet på til denne blog, men er meget behændigt i forhold til anonymitet. Så here goes: En date med Det Finske Saunahus. More to come!

Pssst... hvis du er nysgerrig på det med at jeg har været gift, så læs med på bloggen.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Der er ikke meget spejder gemt i mig...

Follow

Udendørstræning i solskin

Det er søndag og jeg er kørt til Amager Strand i København for at være med til udendørstræning undervist af Heidi Møller som ejer Power Performance, som tilbyder både bootcamps og funktionel træning, både med og uden redskaber. Alt sammen udenfor. 

Der er ikke meget spejder gemt i mig. Jeg kan hverken slå råbåndsknob eller lave bål. Men når solen skinner, og foråret pibler frem, så har jeg lyst til at være udenfor. Så trækker et indelukket fitnesscenter med sure tæer og dårlig ventilation ikke i min træningslyst. Så vil jeg ud. Have vind i håret og sol i kinderne. 

Så er der træning!

Vi varmer op med forskellige øvelser, som varmer led og rygsølje op og træner balancen.
Derefter er der cirka 40 minutter med makkerøvelser. Både træning for styrke, balance, core og mave/ryg. Alt sammen med den ekstra udfordring at underlaget er ujævnt og vinden giver endnu mere udfordring til balancen. Og vi skal ned i hug og kravle hen over jorden. 

Er det grænseoverskridende, at ligge der en søndag morgen med rumpetten i vejret til fri skue for forbipasserende? Ja, for nogen vil det være. Men der er nu også noget helt vidunderligt ved at skide forfængeligheden et langt stykke og lade forbipasserende være forbipasserende og fokusere på træningen sammen med andre. 

Og så er der altså noget ved det der med at blive lidt beskidt og kunne se at jeg har været til træning. Komme hjem med græs på knæene, som dengang jeg var barn. For det er så sjældent at vi vores indre legebarn løs. Og jeg griner. Og tørrer den løbende snot af i ærmet. Det har de andre lært mig. Der er en noget uprætentiøst over den her gruppe og den her træning. Jeg er vild med det! 
Træningen varierer og er ikke altid med makker. Det er fedt og sjovt og jeg får både trænet styrke og puls. 
Timen slutter med udstrækning til at breathtaking view udover havet med sol i øjnene og god samvittighed. 

Fordelene ved udendørstræning er mange! 

  • Du får d-vitamin fra solen, som blandt andet forebygger vinterdepression. 

  • Du sover bedre af den friske luft! 

  • Du får en lækker tan – husk solcreme!

  • Udendørstræning motiverer til mere træning – ret sejt! 

  • Du kan læse mere om fordelene på Power Performance’s side her

  • Nå ja, og så kan du slå en fis uden at nogen opdager det. Næsten ☺ 

Så kom med udenfor, for det er ret fedt. Og når en ikke-spejder siger det, så kan de fleste være med. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Skift løbeturen ud med noget mere kropsvenligt!

Follow

Kirk Rønler anmelde rulleskøjtetræning

Det er ingen hemmelighed at mig og løb er to uforenelige størrelser. Jeg synes både det er kedeligt og i øvrigt pissehårdt for min krop. Jeg forsøgte mig med løb op til Warrior Dash, men må bare konstatere at det ikke er en sport for mig. 
Det ændrer ikke ved at jeg gerne vil konditionstræne og have sved på panden!
Samtidig synes jeg at løb giver en ærgelig gentagelse af samme ensidige bevægelser i hoften, som vi har så al rigeligt af i forvejen. 
Jeg lavede derfor et samarbejde med Vesterbro's rulleskøjteklub, som har til huse i København, for der er faktisk ikke den store forskel på hvor meget man forbrænder om man ruller eller løber. 
Jeg forbrænder cirka 245 kcal på 30 minutter ved at rulle og 280 kcal ved løb med 8 km i timen. Derudover er min lommefilosofi, qua had-kærlighedsforholdet til løb/rulle at de to tal vil udjævne sig og være mere lige - for mit vedkommende i hvert fald. 
Så rul it is!

Kirk på glatis på rulleskøjter

Jeg var så heldig at få fornøjelsen af en af Vesterbro's Rulleskøjteklubs dygtige undervisere, Jan, til en privat session med tips & tricks til at blive bedre til at rulle. 
Så på en skønsom tirsdag mødtes vi på Plug N Play på Amager og trænede teknik.
Jan er tynd og atletisk og han ligner seriøst en der bor i sine skøjter - han bevæger sig så elegant og helt roligt samtidig på skøjterne. 
Grundstilling, monkey arms, op på ét ben, ligge vægten på lilletåen, trække det anden ben bagved, krydse over... alt sammen for at gøre mig bedre i min grundstilling så jeg bedst muligt kan udvikle kraft og reducere vindmodstand. 
Det var mildest talt skidesjovt. Grænseoverskridende, ja - for jeg tager jo også mig selv i at tænke: Jaiks! Bare jeg ikke falder! Og også grænseoverskridende fordi jeg står der og har gang i noget som den søde Jan ganske vist sagde gik rigtig godt, men jeg ligner jo en bambi på glatis samtidig :) 
Jeg fik sindsygt mange tricks med mig fra en meget tålmodig mand, som på bedste vis håndterede den noget mere utålmodige bulderbasse :) 

Tag et kig med til træning og til maraton - og ja... du må godt grine lidt af skøjteprinsessen på glatis :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Er gymnastik kun for gamle damer i hvide sloggi-trusser?

Follow

Kirk Rønler anmelder gymnastik på Gotved Instituttet

Det er en onsdag i juni måned og jeg finder ind i et omklædningsrum hvor snakken går livligt. Det er damer der snakker. Du ved, pæne damer fra Frederiksberg som har tid til og har gået til gymnastik i 100 år på Gotved Instituttet på Vodroffsvej i København, onsdage kl. 12.00. 
De kigger noget forundret på mig da jeg kommer ind, men er søde og venlige og spørger hvad jeg laver der. Den næste-yngste efter mig er nemlig 55 år, så jeg falder en smule udenfor målgruppen. 
4 gange i juni træner jeg gymnastik, blandt andet sammen med Mette som er 87 år gammel og i topform. Og det må da være lykken, at kunne bevæge sig frit og uden smerter på vores ældre dage. 
Det er damer med velourbukser, støttestrømper og sat hår. Hår som vel at mærke ikke rører sig ud af flækken i den time vi træner sammen. 
Jeg spørger Gotved Instituttet om jeg må komme tilbage på et lidt yngre hold og hvor der er lidt mere bas på, og anmelde gymnastik som træningsform. Det må jeg heldigvis.
Som sagt så gjort og denne gang, en tirsdag aften kl. 20.15 går jeg ind i det selvsamme omklædningsrum og bliver mødt af snakkende søde kvinder på min egen alder og lidt ældre. 
Nogen har gået til gymnastik længe og andre er lige startet på denne sæson. Fælles for dem alle er at de ikke gider gå i et traditionelt fitnesscenter. Årsagerne er mange, men jeg genkender selv at jeg ikke gider træne ved siden af en 20-årig der aldrig har set appelsinhud eller for den sags skyld, er vågnet op med hvinende ondt i ryggen. 
Og så går de til gymnastik på Gotved Instituttet fordi de føler sig i trygge hænder med meget kompetente undervisere. 
Min farmor har for evigt kaldt alt sport jeg har lavet for 'gymmastik', men for første gang prøver jeg rent faktisk gymnastik.  

Hvad laver vi så, til det der 'gymmastik'?

Træningen varetages af Irene, som har undervist gymnastik i mere end 10 år. Hun er effektiv i hendes kommunikation, måske en anelse til den militante side, men det føles samtidig meget trygt. Og hendes ry var løbet hende i forvejen nede i omklædningen, hvor de havde advaret mig at hun var en af de mere 'hårde' undervisere, hvor eleverne fik lov at bestille noget. Det passede mig fint!
Vi starter med opvarmning og allerede her er min bevægenørd glad.
Intet led bliver overset, alt bliver bevæget: knæ, hofter, ryg, skuldre og hele tiden ledsaget af god vejledning og også opfordringen til at mærke efter hvad min krop har brug for. Og så er jeg jo glad - når holdtræning stadig kan blive så individuelt som muligt og kan tage udgangspunkt i den enkelte elev og ikke et fastsat program som død og pine skal overholdes, koste hvad det koste vil. 
Efter en opvarmning på stedet, begynder vi at bevæge os rundt i salen i cirkler og imellem hinanden. Vi arbejder med forskellige 'gang-teknikker', fra valsetrin, til rotation i ryg, krydskoordination, oppe og nede på tæer. Alt sammen noget der udfordrer balance, styrke og koordination. 
Jeg trisser rundt der, i den gamle smukke sal, med et stort smil på fra det ene øre til det andet. I bare tæer, så jeg kan mærke det trægulv hvor tusindvis af mænd og kvinder har lavet fejesving og benbøjninger siden 1898. Huset er fredet og her er så mange smukke detaljer og både historisk og fornyende stemning. 
På et tidspunkt skal vi arbejde med slides, klude på gulvet. Både balance, styrke og koordination bliver udfordret, pulsen kommer i vejret og sveden springer fra panden. 
Vi laver også sjove to-mandsøvelser som jeg aldrig har prøvet før. 
Musikken er varieret og meget forskellig, men både oldschool og moderne. En ambition Helle Gotved tillagde da hun udviklede hendes version af gymnastikken; at musikken skulle være en integreret del af gymnastikken og bevægelserne og ikke bare et lydtapet, som set tidligere. 
Vi afslutter med både mave- og rygtræning og en afspænding som Irene guider os igennem. 
Jeg har ikke altid fundet ro nok til afspænding, men på mine 'gamle dage' nyder jeg at komme helt ned i gear og lade min krop falde til ro og give den plads til at flyde ud og lade tankerne drive afsted. 

Hvad får du ud af at træne gymnastik?

Alle undervisere på Gotved Instituttet er alle uddannet fra samme institution, de ved hvad de laver og det er super kompetent træning. 
Programmet på timerne varierer, men altid for øje at bevæge hele kroppen, at styrke og strække og arbejde med balance og koordination. 
Jeg var forbi et Tempo hold og jeg gik derfra med en lethed i min krop. 
Er det, det mest effektive du kan træne? Ikke hvis du måler i hvor mange kalorier du forbrænder, men hvis du måler i følelsen i kroppen efterfølgende, så ja! 
Jeg synes både at gymnastik kan stå alene og at det for alle, uanset hvilken anden sport man dyrker, er et rigtig god supplement for at holde bevægelse-, mobilitet-, styrke og koordinative egenskaber ved lige eller ligefrem forbedre. 
Jeg er mega meget fan og håber jeg skal til gymnastik igen. For jeg vil være ligeså sej som Mette når jeg bliver 87! Og sådan er det! 

Du kan læse mere om Gotved Instituttet og deres hold her. 

Giv det en chance - Gymnastik er nemlig ikke kun for gamle damer! :) 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Nøgengymnastik og bryster der hænger nedad...

Kirk Rønler anmelder nøgengymnastik

Det er ingen hemmelighed at jeg er fan af gymnastik. Det er jeg blevet i en sen alder, men jeg kan mærke at min krop er toplykkelig for det. 
En dag får jeg anbefalet Mensendieck Gymnastik og jeg tager forsigtigt mod til mig, til at spørge: 'Er det ikke der hvor man er nøgen?'. 
'Jo'. 
Altså næsten, for man må godt have trusser på, er svaret. Og der ved jeg hverken om jeg skal grine eller græde. For selvom jeg har stået i fællesbadet på Grøn Koncert som frivillig med alle drengene og delt en Tuborg, så bliver jeg alligevel både genert og lidt skræmt på én og samme tid. 
Så skal jeg stå dér med bare bryster og røven i vejret. Jeg kan ikke lige se det for mig. Eller også var det fordi jeg meget levende kunne se det for mig, at jeg var lidt tøvende ved arrangementet. 

Hvad er Mensendieck?

Bess Mensendieck opfandt denne gymnastikform for 110 år siden, som tager udgangspunkt i den enkelte elev. Enten trænes du alene, eller på et lille hold med 2-3 elever. 
Det er holdningskorrigerende og styrkende træning, som er særligt godt til dig med skavanker og dig der ønsker en øget kropbevidsthed og bedre forbindelse til kroppen.
Groft sagt: Alle kan få noget ud af at træne Mensendieck. Det er ikke den mest ophidsende træningsform i form af sved på panden og kalorieforbrænding op igennem taget. Men det kan noget og det er latterligt hårdt at skulle lave knæbøjning, hoftebøjning, op/ned på tæer og hele tiden arbejde med din krop i balance, uden at kompensere. 
Jeg har været til træning hos Jette Grant, the Grand Mother indenfor Mensendieck i København. Hun er så cool og efterspurgt at hun ikke tager flere elever ind. Jeg har heldigvis fået lov at komme med alligevel og tage et kig med indenfor. 
Første gang jeg kommer, bliver jeg mødt af to ældre kvinder i trusser og intet andet som netop er blevet færdig med deres træning. Nå ja, og så Jette. 
Jette er 72 år gammel og har arbejdet med Mensendieck i mere end 30 år. Faktisk siden 1981. Hun har set mangen en kvinde- og mandekrop. Og på en helt anden note... hvor fucking sejt er det ikke lige at damen i øvrigt stadig arbejder og er aktiv som 72-årig! Giv den op for Jette! 

Hvorfor nøgengymnastik?

Det er jo for så vidt heller ikke nøgengymnastik, men for mig, som trods indre hippie, er vant til at træne med tøj på, så er det meget nøgent at kun stå i trusser og træne. Det er da i øvrigt også vanvittigt konfronterende overfor min egen krop, men det er en helt anden snak og helt anden blog - som kommer! 
Vi træner med så lidt tøj på, for at kunne se hvordan musklerne arbejder og bliver hele tiden hjulpet på vej af læreren og de spejle der er i rummet. 
Første gang jeg er til træning er jeg ikke så modig. Der har jeg både trusser og en lille bh på. 
Næste gang er jeg mere modig. Der har jeg kun trusser på. Det er modigt for mig. Også selvom det kun er Jette der er der. 
Men jeg gjorde det! Og jeg kunne faktisk bedre se min krop arbejde. 

Hvordan træner man Mensendieck?

Hvis du overvejer Mensendieck, så gør det - kom afsted!
Selve træningen varer kun en halv time hver gang, men med den store koncentration og arbejdsiver undervejs er det rigeligt tid og det er super effektivt. 
Første gang jeg var der arbejdede vi meget med min holdning. Jeg synes da ellers at det gik såååå fint! Altså ud over at jeg vidste at jeg har et stort lændesvaj, synes jeg det kørte meget godt. Well, think again. 
Og alene de øvelser omkring min holdning har hjulpet helt gevaldigt. Det giver en helt anden opmærksomhed i hverdagen, som jeg hele tiden kan bruge. Jeg bruger det når jeg står og laver mad, børster tænder, står i badet, tager imod gæster til træning, ja hele tiden. Og det er det Mensendieck er designet til: at give dig værktøjer til at kunne arbejde korrekt og med mindst belastning i din hverdag. 

Jeg kan kun på det varmeste anbefale alle at træne Mensendieck, især hvis du har noget pik-pak med kroppen, det er en vidunderlig måde at få rettet den op på. Og så pyt med at det kun foregår i trusser, hvis det betyder at du får en bedre holdning. 
Jeg troede kun det var gamle damer der trænede det, men jeg fik lov at se et lille hold med to. Det var med en ung 22-årig og en dejlig dame, jeg vil tro er i 50'erne. Den unge kom i øvrigt for to år siden, med en Skoliose og smerter. Idag er hun smertefri, takket være Mensendieck. 

Det er ikke helt dumt :) 
Du kan læse mere her og finde en underviser i nærheden af dig. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Kolde vintergys i DGI-byen i København

Follow

Kirk Rønler anmelder saunagus

Vinden suser og kulden bider i kinderne da jeg drejer rundt om hjørnet ved DGI-byens indgang i København på Vesterbro. 
Jeg skal til saunagus og lidt som med de andre ting jeg skal prøve i samarbejde med DGI-byen, så ved jeg ikke hvad det går ud på, for jeg har ikke prøvet det før.
Jeg stiller med vilje ikke super mange spørgsmål inden og undersøger tusind ting om hvad det er. Det giver tit en forventning til hvordan det skal være og jeg vil hellere gå ind til det med åbent sind og helt nysgerrigt gå på opdagelse.

Det er første gang i lang tid at jeg er i DGI-byen, men duften af klor og lyden af glade badegæster er ikke til at tage fejl af. Det er et miljø hvor jeg med en fortid som konkurrencesvømmer har brugt rigtig meget tid. Men nu er det nydelse der står på programmet og ikke ydelse. Ahhh!
Saunagus tager omkring en times tid og der er ligesom to heat, hvert med 3 dufte.
Jeg bliver mødt af en sød Gusmester. En Finne, som det viser sig er stolt af sit ophav og som tager os med på en finsk udgave af saunagus.
Jeg sætter mig til rette i saunaen og nyder at lade varmen omfavne mig. Der spiller rolig musik og jeg er blevet udstyret med et glas vand og blevet budt på frugt inden jeg gik ind. Ret lækkert!
Gusmesteren byder velkommen og fortæller lidt om hvad vi skal opleve.
Første runde er med tre dufte; eukalyptus, appelsin og mentol. Dufter mega dejligt, selvom mentolen kradser lidt i øjne og hals. Gusmesteren fortæller om hver enkelt duft og dens virkninger og giver også et trick til hvordan det bliver nemmere at trække vejret ved at holde hænderne i en lille skål foran ansigtet.
Hver gang der er kommet en duftolie på ovnen starter Gusmesteren noget der mest af alt minder om en Spansk Toreador med et håndklæde. Med en helt særlig teknik 'slår' han varmen ned fra loftet med et håndklæde.
En anelse utryg for at gå derfra og ligne en der er blevet pisket, dukker jeg mig. Unødigt, for Gusmesteren har totalt styr på det håndklæde. Varmen slår ned om kroppen og for et øjeblik føler jeg mig hensat til en strand sydpå.

Det kolde, kolde, kolde! gus


Jeg tænkte godt dengang jeg cyklede ind til DGI-byen, om man sådan skulle i noget koldt vand efter... ved ikke om det vi skulle var værre eller bedre. Men imellem første og andet heat og igen da vi er færdige, skal vi overhældes med koldt vand. At fotografen så beder Gusmesteren om at gøre det 'rættig' langsomt for at få taget billeder, gør det ikke mindre pinsomt. Jeg hviner som en stukken gris, som den eneste i øvrigt, mens de kolde stråler løber ned over min varme krop. Jaiks, manner! Pissekoldt på godt dansk.
2. runde med olier er blandt andet med tjære og øl, dufter som et bageri og afsluttes med pisk. Du læste rigtigt! Pisk med birkegrene. På det her tidspunkt har Gusmesteren sat tempofyldt finsk musik på og tager én efter én hver gus-gæst, beder dem folde sig forover og så får den ellers i takt til musikken med birke-bundtet. Altså jeg når både at se sol, måne og stjerner inden han kommer over til mig... men det er faktisk super dejligt og slet ikke noget der gør ondt. Så der er lyden klart værre end selve oplevelsen.
Da vi er færdige er der en omgang koldt vand igen... og så plumper jeg ellers i det store runde bassin og tager et par omgange. Med en krop der føles afslappet og virkelig dejligt tilpas.

Saunagus. Det kan så meget anbefales - især her om vinteren, som et varmt kram!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler