DGI i København

Kolde vintergys i DGI-byen i København

Follow

Kirk Rønler anmelder saunagus

Vinden suser og kulden bider i kinderne da jeg drejer rundt om hjørnet ved DGI-byens indgang i København på Vesterbro. 
Jeg skal til saunagus og lidt som med de andre ting jeg skal prøve i samarbejde med DGI-byen, så ved jeg ikke hvad det går ud på, for jeg har ikke prøvet det før.
Jeg stiller med vilje ikke super mange spørgsmål inden og undersøger tusind ting om hvad det er. Det giver tit en forventning til hvordan det skal være og jeg vil hellere gå ind til det med åbent sind og helt nysgerrigt gå på opdagelse.

Det er første gang i lang tid at jeg er i DGI-byen, men duften af klor og lyden af glade badegæster er ikke til at tage fejl af. Det er et miljø hvor jeg med en fortid som konkurrencesvømmer har brugt rigtig meget tid. Men nu er det nydelse der står på programmet og ikke ydelse. Ahhh!
Saunagus tager omkring en times tid og der er ligesom to heat, hvert med 3 dufte.
Jeg bliver mødt af en sød Gusmester. En Finne, som det viser sig er stolt af sit ophav og som tager os med på en finsk udgave af saunagus.
Jeg sætter mig til rette i saunaen og nyder at lade varmen omfavne mig. Der spiller rolig musik og jeg er blevet udstyret med et glas vand og blevet budt på frugt inden jeg gik ind. Ret lækkert!
Gusmesteren byder velkommen og fortæller lidt om hvad vi skal opleve.
Første runde er med tre dufte; eukalyptus, appelsin og mentol. Dufter mega dejligt, selvom mentolen kradser lidt i øjne og hals. Gusmesteren fortæller om hver enkelt duft og dens virkninger og giver også et trick til hvordan det bliver nemmere at trække vejret ved at holde hænderne i en lille skål foran ansigtet.
Hver gang der er kommet en duftolie på ovnen starter Gusmesteren noget der mest af alt minder om en Spansk Toreador med et håndklæde. Med en helt særlig teknik 'slår' han varmen ned fra loftet med et håndklæde.
En anelse utryg for at gå derfra og ligne en der er blevet pisket, dukker jeg mig. Unødigt, for Gusmesteren har totalt styr på det håndklæde. Varmen slår ned om kroppen og for et øjeblik føler jeg mig hensat til en strand sydpå.

Det kolde, kolde, kolde! gus


Jeg tænkte godt dengang jeg cyklede ind til DGI-byen, om man sådan skulle i noget koldt vand efter... ved ikke om det vi skulle var værre eller bedre. Men imellem første og andet heat og igen da vi er færdige, skal vi overhældes med koldt vand. At fotografen så beder Gusmesteren om at gøre det 'rættig' langsomt for at få taget billeder, gør det ikke mindre pinsomt. Jeg hviner som en stukken gris, som den eneste i øvrigt, mens de kolde stråler løber ned over min varme krop. Jaiks, manner! Pissekoldt på godt dansk.
2. runde med olier er blandt andet med tjære og øl, dufter som et bageri og afsluttes med pisk. Du læste rigtigt! Pisk med birkegrene. På det her tidspunkt har Gusmesteren sat tempofyldt finsk musik på og tager én efter én hver gus-gæst, beder dem folde sig forover og så får den ellers i takt til musikken med birke-bundtet. Altså jeg når både at se sol, måne og stjerner inden han kommer over til mig... men det er faktisk super dejligt og slet ikke noget der gør ondt. Så der er lyden klart værre end selve oplevelsen.
Da vi er færdige er der en omgang koldt vand igen... og så plumper jeg ellers i det store runde bassin og tager et par omgange. Med en krop der føles afslappet og virkelig dejligt tilpas.

Saunagus. Det kan så meget anbefales - især her om vinteren, som et varmt kram!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Den ultimative ro finder du i fridykning

Follow

Fridykning med Kirk Rønler

Har du prøvet at svømme, spille undervandsrugby, undervandsjagt, mermaid fitness, finnesvømning eller haft din baby med til babysvømning, ja så har du stiftet bekendtskab med fridykning, måske uden du helt vidste det.
Jeg vidste ikke hvad det var, til trods for at jeg er tidl. konkurrencesvømmer, om end det er mange år siden. Jeg støder på det i samarbejdet med DGI-byen i København på Vesterbro, hvor jeg anmelder alle deres vandaktiviteter.
Og for at være ærlig: Jeg anede ikke en skid om fridykning da jeg kommer første gang. Egentlig med vilje, for så er min holdning ikke farvet inden jeg starter.
Forløbet varetages af Thomas Kirk, som er en af landets dygtigste til statisk vejrhold. Han underviser hos DGI-byen og hos Københavns Fridykker Klub.
Allerede da jeg læser det, tænker jeg at det nok er sådan en tynd, nørdet Stig Severinsen type der skal undervise os.
Men det er Thomas ikke.
Han er hjertevarm, venlig, lidt morfar-agtig på den fede måde og skidedygtig til at formidle. Det eneste, uden at kende Stig, de to deler, udover passionen for fridykning, er at de begge to har knapt så meget hårpragt.

Hvad er fridykning?

Vi er allesammen født med en dykkerrefleks. At vi lukker øjnene og holder vejret når vi er under vand. Vi kender det fra babysvømning.
I fridykning er ambitionen at blive god til at holde vejret under vand. For at kunne lave dyk, laaaange dyk.
Verdensrekorden er Stig Severinsen, der kan holde vejret i 22 minutter. 22 minutter! Jeg skriver det lige igen; 22 minutter! Er du åndsvag det er lang tid.
Da jeg kommer til træning første gang, finder jeg ud af at jeg er den eneste kvinde, udover Maija, en finsk pige, som fortæller mig at hun har taget kurset for at blive bedre til at holde vejret, fordi hun har lyst til at kunne føle sig mere fri under vandet. Det giver god mening. For nogle af de andre, handler det om kontrol, vægtløshed, meditation og flow.
Hver gang starter med teori og forskellige slags træninger, inden vi går i vandet. Det kan være træning som strækker vævet omkring lunger og brystkassen, for at bedre muligheden for at trække vejret rigtigt og dybt nok. Det er teknik omkring hvordan man 'hook'er' rigtigt, vejrtrækningen når man kommer op fra et dyk, så man ikke bliver dårlig.
Alt sammen formidlet meget sagligt og med et glimt i øjet. Både af Thomas og af de gæstelærere der er med. Jeg føler mig i meget trygge hænder.

Kunsten af fridykke

Det viser sig, sjovt nok, at selvfølgelig er der flere elementer i at blive en dygtig fridykker.
At det i sig selv harmonerer sløjt med min tålmodighed er en anden side af sagen.
Men der er både CO2 tabeller, afslapning, meditation og yoga på programmet. Vi får undervisning i hvordan vi skal bevæge os under vandet, hvilke finner vi skal bruge, våddragt, halsvægt og you name it.
Så vil du fridykke, skal du forberede dig på at det er en grej-sport, måske det er derfor det tiltaler så mange mænd. Jeg snakkede blandt andet med Esben på holdet som var cool med at det var en grej-sport... selv, synes jeg ikke det er det fede at piske byen igennem på cykel med våddragt og finner stikkende ud af tasken. Måske jeg bare er for komfortabel, dér! :)
En del af træningen er at presse vores grænser. At arbejde et sted, hvor det føles ubehageligt, for at blive bedre til at holde vejret. Vi skal styre sindets behov for at trække vejret og forsøge at skubbe grænsen. Det i sig selv, er mænd notorisk (med fare for at jeg får en masse på nakken, nu), bedre til end vi kvinder er.
Jeg bliver alligevel overrasket da vi har vores første statiske dyk. Altså hvor man 'bare' ligger afslappet i vandet. Jeg kan holde vejret i 2.40 minutter. Not that bad. Og selvfølgelig bemærker jeg også at jeg holder vejret længere end nogen af fyrene. Mega win! Man er vel konkurrencemenneske...

Så træk dog vejret

Nogle af de teknikker og den viden vi lærer om at trække vejret, tager jeg med mig i min hverdag. For vi trækker jo ikke altid vejret hensigtsmæssigt. Enten sidder vi på tarvelige måder rent kropsligt, eller også trækker vi bare ikke vejret optimalt. Jeg læste et interview med Stig Severinsen, hvor hans påstand er at vi trækker vejret 70% optimalt. Så der er noget at hente.
En god vejrtrækning kan være meditativ i sig selv, også selvom den er på land. Så jeg har genfundet min kærlighed til at trække vejret og give min vejrtækning opmærksomhed igen. Vigtigt for mig, var at lære at det er bedst at trække vejret igennem næsen, fordi der både renses luften, men også fordi at næsen har mindre huller end munden, så luften fordeles bedre og der kommer ikke ligeså meget ind/ud af gangen.

Kæft, de er søde!

Det skal sent vise sig, at da jeg dukker op den ene gang til træning og synes at jeg har totalt styr på mit shit, fordi jeg har fået lånt en våddragt, at det har jeg ikke. For med os skulle vi også have haft en halsvægt og finner. Shit, mand! Så står jeg der og ligner hende blondine bloggeren!
Men inden jeg har set mig om, har Thomas fikset et par finner og en halsvægt. Halsvægten er for tung, men en af fyrene på holdet, Jakob, låner mig hans. Og så går det bedre.
De er vildt søde på det hold // der er ikke meget fancy pancy fitness stemning og det hele er meget nede på jorden og jeg nyder at være et sted, og til noget træning, som ikke handler om store muskler og den vilde konkurrence imellem hinanden, men mere med én selv.

Jeg er virkelig imponeret. Jeg havde ikke forventet et så tjekket forløb og at lære så meget. Jeg nåede ikke at være til træning alle gangene, men det er mit meget klare indtryk, at med dette forløb får du alle basisteknikker til at kunne fridykke.
Derudover var der en facebookgruppe til holdet, hvor vi kunne stille spørgsmål og dele viden. Og så var der hjælp til hvordan kommer man videre fra forløbet, blandt andet med information om hvornår der er optag i Københavns Fridykkerklub.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Varme, vand og velværeaften

Follow

Lyst til at bruge en aften med en god ven/veninde?

Det er tirsdag aften og efter en lang dag, henter min søde veninde Charlotte mig. Vi skal til velværeaften i DGI-byens Vandkulturhus i København på Vesterbro. 
Og alene tanken om det varme vand der omslutter min krop gør mig helt blød i knæene.
Til Velværeaften er der dæmpet belysning i det område, hvor de er varme bassiner. Der er fri frugt og kaffe/the.

Venindeaften på en ny måde

Med en kop the på kanten af boblebadet synker vi ned i varmen. Snakken går og det er rart at være sammen på en anden måde, end på cafe, restaurant eller til træning sammen.
Vi sludrer og mens boblerne kommer og går, får vi både diskuteret seneste udfordringer i hvert vores liv som selvstændige og på vidunderlig vis bliver samtalen dybere. Og det til trods for at andre jo egentligt sidder ret tæt på og kan høre med.
Men vandet gør noget. Måske er det bare fordi at det varme vand får os til at slappe af. Dejligt er det i hvert fald.
Vi plopper derfra ned i det store varme bassin, strækker os, flyder rundt og griner sammen.

Det er rart. Tiltrængt med varme i den kolde tid. Og en virkelig skøn måde at være sammen på.

Til velværeaften er det også muligt at tage til Saunagus. Du kan læse om oplevelsen med den finske udgave af en spansk toreador som Gusmester her.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Aquabike, er alt hvad du forestiller dig..

Follow

Kirk Rønler i samarbejde med DGI-byen

I samarbejde med DGI-byen i København, har jeg haft fornøjelsen af at skulle anmelde alle deres vandaktiviteter. Aqua Yoga og Pilates var vidunderligt, afslappende og en optankning af energi. Det samme var Velværeaften, som sammen med Saunagus, kan anbefales som et hyggeligt alternativ til at tage på cafe med veninderne. 

Kirk & Aqua Bike

Jeg var godt forberedt på at Aqua Bike nok ikke blev helt så afslappende, men alligevel vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente mig.
Altså, jeg mener... konceptet Aqua Bike, hvad er det egentlig?
Well, det er lige præcis det du tænker at det er... en cykel ploppet ned i vand.
Modstanden som du kender det fra en almindelig spinning cykel er erstattet med vandmodstand.

Iført sexy vand-cykel sko, som mest af alt ligner den samme slags badesko jeg havde som barn, et par shorts og badedragt tropper jeg op onsdag morgen kl. 7 til Aqua Bike. Jeg er træt og øjnene er ikke helt friske endnu, indrømmet! Men jeg kan alligevel godt se at her er jeg kommet i fornemt selskab af søde... og meget ældre mennesker. Den slags som stadig vågner kl. 6 og tænker at de skal op og have noget ud af dagen.

Allerede inden jeg kom helt ned til bassinet, kan jeg høre en pludren i det fjerne. Her er nemlig tale om en gruppe der har gået til Aqua Bike siden det blev lanceret i DGI-byen. De bliver opdateret på weekendens runde fødselsdage og den forstuvede tå. De spørger hvad jeg er for'n en og derfra bliver jeg tiltalt som 'hende den unge der skriver på internettet' og bliver heppet på med klap i spurterne på cyklen.

Jeg tager mig selv i, i et ganske kort øjeblik og tænke at der virkelig er lang tid til at der er gået en time. Og den næste frygt melder sig: at det er spild af tid at gå til Aqua Bike rent træningsmæssigt.

Hvad får du ud af at træne Aqua Bike?

Birgitte som underviser er sød til at hjælpe med indstilling af cyklen og til trods for det aldrende publikum er det ny musik, med både bas og syng-med muligheder. På den fede måde!
Vi varmer op med forskellige intervaller. Stemningen er god og der går ikke så længe før jeg mærker sved på panden. Halvvejs igennem kommer der en sektion hvor vi træner arme, mave og skuldre og det er fedt at bruge vandmodstanden til at få trænet overkroppen også, som er noget jeg har savnet når jeg ellers har spinnet.

Vi afslutter med nogle spurter og da jeg går op af vandet ligger jeg mærke til at jeg slet ikke har haft ondt i lænden af at cykle, som jeg normalt får, så det er klart et plus.

Aqua Bike er præcist så hårdt som du selv gør det til og der er ingen tvivl om at det er mere skånsomt hvis du har skader i eks. ryg eller knæ og der er noget rart ved at sidde der omkranset af vand. Du får både trænet din kondition og styrket overkroppen.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler