Jeg har det bedre nu med min krop, end da jeg trænede 20 timer ugentlig

Blog RSS

Follow

Jeg har undervist mere end halvdelen af mit liv. 
Som tidligere konkurrencesvømmer og med næsten 15 år i fitnessbranchen, har sport og motion, altid været en del af mit liv. 
De seneste ti år særligt som underviser. 

Det har betydet rigtig mange timer med rigtig meget motion. 
Alt mulig slags. 
Stram op, løbetræning (om end guderne skal vide at jeg synes det var røvsygt), crosstrainer, roning, reformer, puls & styrke, pilates, yoga og så meget mere. 

Kom der en ny gadget eller trend indenfor branchen, var jeg der og underviste i det. 

Jeg har haft perioder med 10-30 timers undervisning om ugen. 
Og skønt jeg som underviser ikke er aktiv al tiden, så var det alligevel en fair mængde træning. 
Jeg har i hvert fald aldrig vasket så meget træningstøj, som den periode hvor jeg blev selvstændig fuldtid og stortset levede af at undervise. 

Jeg brugte så mange timer i stramtsiddende træningstøj i alverdens fastelavnsfarver. 
I dag elsker jeg at danse i frække smækbukser og rød læbestift. 
Ikke for at sige at det ene er bedre end det andet. 

Jeg kan huske, da jeg skulle til at undervise 20 timer fast om ugen, at jeg tænkte 'Så! taber jeg mig. Nu sker der!'. 

Det gjorde det ikke. Eller måske gik vægten lidt op og ned. 
Men udfordringen var, at jeg ikke blev gladere for min krop. 
Jeg synes stadig jeg var for tyk, for slap, for meget appelsinhud og for mange hvide pletter. 

Jeg træner ikke mere  

Jeg danser mest.
Og så har jeg et enkelt hold hvor vi stadig har lidt kreativ funktionel styrketræning, men det er suppleret af en ordentlig røvfuld grin og spas undervejs. 
Jeg styrker min krop hjemme på stuegulvet 10-20 minutter et par gange om ugen. 

Jeg elsker at bevæge mig. Elsker at være aktiv. 
Men jeg træner ikke længere fordi jeg har spist slik. 
Træner ikke fordi jeg har det dårligt med min krop. 
Fordi den skal straffes. 

Men fordi jeg elsker det. 

Jeg er holdt op med at tælle kalorier eller antallet af svedige bluser på en uge. 
Nu nyder jeg det 'bare'. 
Selvfølgelig er det ikke bare. 
Det har været en rejse. 

Men jeg vil ikke pine min krop mere, med mere og mere træning som jeg ikke synes er sjovt, nyder eller kan være sammen med andre skønne mennesker omkring. 
Jeg vil stadig gerne være stærk, smidig og i god form. 
Det skal være mere sjovt. 

Så aldrig i mit liv, har jeg trænet så lidt. 
Når det er sagt, så bliver det alligevel til 4-8 timer ugentligt, så det er ikke fordi jeg går og danderer den :) 

Til gengæld har jeg det bedre med min krop end nogensinde. 
Langt bedre end da jeg trænede 20 timer om ugen. 

Tør du? Stå lidt af møllen og mærke efter hvad du synes er sjovt? 

Nyd dit liv. Vi har kun ét. 
Lad os bruge det, også når det angår træning, på det vi synes er allerbedst og sjovest! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Kreativ Træning med Kirk Rønler

Af gæsteblogger Torild Maya Thornsohn
 

For mig er træning & bevægelse blevet et lighedstegn med selvkærlighed. Jeg er færdig med at træne for kosmetikkens skyld eller fordi jeg BURDE. Niks. Jeg vil ha’ det dejligt – ikke kun efter træningen, men også undervejs. Jeg vil nyde det. 
Og det var i den grad hvad jeg gjorde, da jeg for nylig havde fornøjelsen af at opleve en af Kirks kreativ trlningstimer timer for allerførste gang. En time hvor effektiv træning af hele kroppen var pakket ind i kreativitet, nærvær, humor, fed musik og ikke mindst et meget højt fagligt niveau og stor viden omkring kroppen.

Velkommen hos Kirk Rønler

Der står oliven, nødder og mørk chokolade på bordet og stemningen er rolig, imødekommende og uformel. Rummet bliver fyldt op af 17 kvinder og de fleste går fast på holdet, og så er vi et par stykker der er kommet med på et afbud. Heldige os. 
Så går vi i gang. Jeg kender Kirk, men har ikke taget en af hendes timer. Og det første der gør indtryk, da hun går i gang er, at det her virkelig er KIRK! Og det er fantastisk, for efter selv at have været i branchen og undervist samt udøvet diverse former for træning, fitness & dans gennem de sidste 12 år -  har jeg fundet ud af, at det bestemt ikke er en selvfølge.
Altså det med at instruktøren rent faktisk er sig SELV.
Af en eller anden grund er det meget normalt at instruktører påtager sig en bestemt form for persona alt efter om de underviser i Yoga, Step, Zumba eller Crossfit. Det forvirrer i mit univers og afliver rent faktisk autenciteten i det, der bliver leveret. I mit univers. 
Så når Kirk står med al sin varme, humor og levende stil og styrer slagets gang, er det på en måde hvor det er tydeligt, at det her er HENDE. Ingen masker, ingen påtagethed - eller aftagethed for den sags skyld.  Det er fedt og giver en følelse af tryghed -  what you see is what you get.
Opvarmningen starter stående til lækre funky toner og allerede fra start er det tydeligt at det her ikke er en klassisk træningstime. Der er finurlige krøller og, efter min mening, forbedringer på hver eneste øvelse vi laver, og der er desuden hentet bevægemønstre ind fra alt mulig slags træning.
Eksempelvis laver vi i starten et klassisk gammeldags ’fejesving’ dog med det finurlige twist at vi undervejs bliver opfordret til at lege med formen, så knæ, fødder, hoved eller arme hver gang skifter udgangsstilling. Jeg får med det samme et smil på læben, for Kirks instruktioner sørger hurtigt for, at min krop indtager de mest mærkværdige stillinger, mens jeg svinger.

Det her fejesving er nu gået fra en oldschool gymnastikøvelse til en kreativ multi-mobiliserende bevægelse, der får mig til at tænke på Monty Python’s gakkede gangarter. Vi ser vidunderligt tossede ud alle sammen, ikke to af os gør det ens, og det i sig selv er befriende, og samtidig er den her øvelse helt ufatteligt effektiv! Alle mine led er i konstant bevægelse, min puls stiger og jeg smiler fra øre til øre. Kirk opfordrer løbende til at vi afprøver nye måder at gøre det på, og vi bliver mindet om at vi ikke skal ligne hinanden. 
Hvor er det dog en intelligent måde at træne på, det her! For vi ER jo ikke ens. Så selvfølgelig skal jeg ikke påtvinge min krop en stilling i et forsøg på at ligne instruktøren – jeg får de helt rette guidelines til øvelsen, men derfra får jeg lov at gøre det på min egen måde.  

Katte & Farveblyanter med til træning

Vi bliver guidet igennem stående øvelser for balance, styrke, stabilitet og smidighed og derefter indtages måtterne til en ligeledes grundig gennemgang af disse elementer, men med andre øvelser og mange forskellige udgangsstillinger. Igen med et konstant overraskelseselement i udførelsen af øvelsen. En helt almindelig rygøvelse bliver pludseligt udfordrende og langt mere effektiv, da Kirk beder os om at holde kroppen løftet og så udvælge en kropsdel at lave cirkler med, mens vi 'hænger der og flagrer'. Vi skifter flere gange undervejs så nye kropsdele bliver sat i bevægelse og jeg forundres over hvor lækkert det føles – og hvor hårdt det er! 
Vi er alle sammen på vidt forskellige niveauer og alligevel formår Kirk på smidig vis at guide individuelt undervejs, så alle bliver set, hjulpet og guidet så øvelsen passer til den enkelte deltager. Kirk er utroligt vidende om hvordan kroppen fungerer, og denne høje faglighed forenet med et stort og farverigt udvalg af øvelser gør den her time til en sand fornøjelse. Jeg smiler, griner, sveder, fokuserer, mærker, nyder, LEGER og lærer. Og hvor er jeg virkelig dejligt øm på den fede måde, flere dage efter.

’Ingen farveblyant uden katten slikker mælk’ er ordene der ryger ud af Kirks mund da hun beskriver to mobiliserende øvelser for ryg og bækken – ikke det du normalt hører på et trænings hold! Men ord der i den grad gav mening da vi gik i gang med øvelserne – og ikke mindst fik 18 mennesker til at grine højt, for det lød sgu ret sjovt. 

Det her er en vidunderlig måde at træne din krop på, og som et plus øges kropsbevidsthed, fokus & mentalt nærvær på grund af måden vi bliver guidet ind i øvelserne på gennem timen.

Det her er en time for ALLE der ønsker at gøre noget godt for krop og sjæl på en effektiv, sjov & kreativ måde. STOR respekt til Kirk! Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal fejesvinge mig ind i gak, grin og ikke mindst en vidunderligt grundig workout.
 

Kærlig Hilsen

Torild Thornsohn

Nøgengymnastik og bryster der hænger nedad...

Kirk Rønler anmelder nøgengymnastik

Det er ingen hemmelighed at jeg er fan af gymnastik. Det er jeg blevet i en sen alder, men jeg kan mærke at min krop er toplykkelig for det. 
En dag får jeg anbefalet Mensendieck Gymnastik og jeg tager forsigtigt mod til mig, til at spørge: 'Er det ikke der hvor man er nøgen?'. 
'Jo'. 
Altså næsten, for man må godt have trusser på, er svaret. Og der ved jeg hverken om jeg skal grine eller græde. For selvom jeg har stået i fællesbadet på Grøn Koncert som frivillig med alle drengene og delt en Tuborg, så bliver jeg alligevel både genert og lidt skræmt på én og samme tid. 
Så skal jeg stå dér med bare bryster og røven i vejret. Jeg kan ikke lige se det for mig. Eller også var det fordi jeg meget levende kunne se det for mig, at jeg var lidt tøvende ved arrangementet. 

Hvad er Mensendieck?

Bess Mensendieck opfandt denne gymnastikform for 110 år siden, som tager udgangspunkt i den enkelte elev. Enten trænes du alene, eller på et lille hold med 2-3 elever. 
Det er holdningskorrigerende og styrkende træning, som er særligt godt til dig med skavanker og dig der ønsker en øget kropbevidsthed og bedre forbindelse til kroppen.
Groft sagt: Alle kan få noget ud af at træne Mensendieck. Det er ikke den mest ophidsende træningsform i form af sved på panden og kalorieforbrænding op igennem taget. Men det kan noget og det er latterligt hårdt at skulle lave knæbøjning, hoftebøjning, op/ned på tæer og hele tiden arbejde med din krop i balance, uden at kompensere. 
Jeg har været til træning hos Jette Grant, the Grand Mother indenfor Mensendieck i København. Hun er så cool og efterspurgt at hun ikke tager flere elever ind. Jeg har heldigvis fået lov at komme med alligevel og tage et kig med indenfor. 
Første gang jeg kommer, bliver jeg mødt af to ældre kvinder i trusser og intet andet som netop er blevet færdig med deres træning. Nå ja, og så Jette. 
Jette er 72 år gammel og har arbejdet med Mensendieck i mere end 30 år. Faktisk siden 1981. Hun har set mangen en kvinde- og mandekrop. Og på en helt anden note... hvor fucking sejt er det ikke lige at damen i øvrigt stadig arbejder og er aktiv som 72-årig! Giv den op for Jette! 

Hvorfor nøgengymnastik?

Det er jo for så vidt heller ikke nøgengymnastik, men for mig, som trods indre hippie, er vant til at træne med tøj på, så er det meget nøgent at kun stå i trusser og træne. Det er da i øvrigt også vanvittigt konfronterende overfor min egen krop, men det er en helt anden snak og helt anden blog - som kommer! 
Vi træner med så lidt tøj på, for at kunne se hvordan musklerne arbejder og bliver hele tiden hjulpet på vej af læreren og de spejle der er i rummet. 
Første gang jeg er til træning er jeg ikke så modig. Der har jeg både trusser og en lille bh på. 
Næste gang er jeg mere modig. Der har jeg kun trusser på. Det er modigt for mig. Også selvom det kun er Jette der er der. 
Men jeg gjorde det! Og jeg kunne faktisk bedre se min krop arbejde. 

Hvordan træner man Mensendieck?

Hvis du overvejer Mensendieck, så gør det - kom afsted!
Selve træningen varer kun en halv time hver gang, men med den store koncentration og arbejdsiver undervejs er det rigeligt tid og det er super effektivt. 
Første gang jeg var der arbejdede vi meget med min holdning. Jeg synes da ellers at det gik såååå fint! Altså ud over at jeg vidste at jeg har et stort lændesvaj, synes jeg det kørte meget godt. Well, think again. 
Og alene de øvelser omkring min holdning har hjulpet helt gevaldigt. Det giver en helt anden opmærksomhed i hverdagen, som jeg hele tiden kan bruge. Jeg bruger det når jeg står og laver mad, børster tænder, står i badet, tager imod gæster til træning, ja hele tiden. Og det er det Mensendieck er designet til: at give dig værktøjer til at kunne arbejde korrekt og med mindst belastning i din hverdag. 

Jeg kan kun på det varmeste anbefale alle at træne Mensendieck, især hvis du har noget pik-pak med kroppen, det er en vidunderlig måde at få rettet den op på. Og så pyt med at det kun foregår i trusser, hvis det betyder at du får en bedre holdning. 
Jeg troede kun det var gamle damer der trænede det, men jeg fik lov at se et lille hold med to. Det var med en ung 22-årig og en dejlig dame, jeg vil tro er i 50'erne. Den unge kom i øvrigt for to år siden, med en Skoliose og smerter. Idag er hun smertefri, takket være Mensendieck. 

Det er ikke helt dumt :) 
Du kan læse mere her og finde en underviser i nærheden af dig. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Den ultimative ro finder du i fridykning

Blog RSS

Follow

Fridykning med Kirk Rønler

Har du prøvet at svømme, spille undervandsrugby, undervandsjagt, mermaid fitness, finnesvømning eller haft din baby med til babysvømning, ja så har du stiftet bekendtskab med fridykning, måske uden du helt vidste det.
Jeg vidste ikke hvad det var, til trods for at jeg er tidl. konkurrencesvømmer, om end det er mange år siden. Jeg støder på det i samarbejdet med DGI-byen i København på Vesterbro, hvor jeg anmelder alle deres vandaktiviteter.
Og for at være ærlig: Jeg anede ikke en skid om fridykning da jeg kommer første gang. Egentlig med vilje, for så er min holdning ikke farvet inden jeg starter.
Forløbet varetages af Thomas Kirk, som er en af landets dygtigste til statisk vejrhold. Han underviser hos DGI-byen og hos Københavns Fridykker Klub.
Allerede da jeg læser det, tænker jeg at det nok er sådan en tynd, nørdet Stig Severinsen type der skal undervise os.
Men det er Thomas ikke.
Han er hjertevarm, venlig, lidt morfar-agtig på den fede måde og skidedygtig til at formidle. Det eneste, uden at kende Stig, de to deler, udover passionen for fridykning, er at de begge to har knapt så meget hårpragt.

Hvad er fridykning?

Vi er allesammen født med en dykkerrefleks. At vi lukker øjnene og holder vejret når vi er under vand. Vi kender det fra babysvømning.
I fridykning er ambitionen at blive god til at holde vejret under vand. For at kunne lave dyk, laaaange dyk.
Verdensrekorden er Stig Severinsen, der kan holde vejret i 22 minutter. 22 minutter! Jeg skriver det lige igen; 22 minutter! Er du åndsvag det er lang tid.
Da jeg kommer til træning første gang, finder jeg ud af at jeg er den eneste kvinde, udover Maija, en finsk pige, som fortæller mig at hun har taget kurset for at blive bedre til at holde vejret, fordi hun har lyst til at kunne føle sig mere fri under vandet. Det giver god mening. For nogle af de andre, handler det om kontrol, vægtløshed, meditation og flow.
Hver gang starter med teori og forskellige slags træninger, inden vi går i vandet. Det kan være træning som strækker vævet omkring lunger og brystkassen, for at bedre muligheden for at trække vejret rigtigt og dybt nok. Det er teknik omkring hvordan man 'hook'er' rigtigt, vejrtrækningen når man kommer op fra et dyk, så man ikke bliver dårlig.
Alt sammen formidlet meget sagligt og med et glimt i øjet. Både af Thomas og af de gæstelærere der er med. Jeg føler mig i meget trygge hænder.

Kunsten af fridykke

Det viser sig, sjovt nok, at selvfølgelig er der flere elementer i at blive en dygtig fridykker.
At det i sig selv harmonerer sløjt med min tålmodighed er en anden side af sagen.
Men der er både CO2 tabeller, afslapning, meditation og yoga på programmet. Vi får undervisning i hvordan vi skal bevæge os under vandet, hvilke finner vi skal bruge, våddragt, halsvægt og you name it.
Så vil du fridykke, skal du forberede dig på at det er en grej-sport, måske det er derfor det tiltaler så mange mænd. Jeg snakkede blandt andet med Esben på holdet som var cool med at det var en grej-sport... selv, synes jeg ikke det er det fede at piske byen igennem på cykel med våddragt og finner stikkende ud af tasken. Måske jeg bare er for komfortabel, dér! :)
En del af træningen er at presse vores grænser. At arbejde et sted, hvor det føles ubehageligt, for at blive bedre til at holde vejret. Vi skal styre sindets behov for at trække vejret og forsøge at skubbe grænsen. Det i sig selv, er mænd notorisk (med fare for at jeg får en masse på nakken, nu), bedre til end vi kvinder er.
Jeg bliver alligevel overrasket da vi har vores første statiske dyk. Altså hvor man 'bare' ligger afslappet i vandet. Jeg kan holde vejret i 2.40 minutter. Not that bad. Og selvfølgelig bemærker jeg også at jeg holder vejret længere end nogen af fyrene. Mega win! Man er vel konkurrencemenneske...

Så træk dog vejret

Nogle af de teknikker og den viden vi lærer om at trække vejret, tager jeg med mig i min hverdag. For vi trækker jo ikke altid vejret hensigtsmæssigt. Enten sidder vi på tarvelige måder rent kropsligt, eller også trækker vi bare ikke vejret optimalt. Jeg læste et interview med Stig Severinsen, hvor hans påstand er at vi trækker vejret 70% optimalt. Så der er noget at hente.
En god vejrtrækning kan være meditativ i sig selv, også selvom den er på land. Så jeg har genfundet min kærlighed til at trække vejret og give min vejrtækning opmærksomhed igen. Vigtigt for mig, var at lære at det er bedst at trække vejret igennem næsen, fordi der både renses luften, men også fordi at næsen har mindre huller end munden, så luften fordeles bedre og der kommer ikke ligeså meget ind/ud af gangen.

Kæft, de er søde!

Det skal sent vise sig, at da jeg dukker op den ene gang til træning og synes at jeg har totalt styr på mit shit, fordi jeg har fået lånt en våddragt, at det har jeg ikke. For med os skulle vi også have haft en halsvægt og finner. Shit, mand! Så står jeg der og ligner hende blondine bloggeren!
Men inden jeg har set mig om, har Thomas fikset et par finner og en halsvægt. Halsvægten er for tung, men en af fyrene på holdet, Jakob, låner mig hans. Og så går det bedre.
De er vildt søde på det hold // der er ikke meget fancy pancy fitness stemning og det hele er meget nede på jorden og jeg nyder at være et sted, og til noget træning, som ikke handler om store muskler og den vilde konkurrence imellem hinanden, men mere med én selv.

Jeg er virkelig imponeret. Jeg havde ikke forventet et så tjekket forløb og at lære så meget. Jeg nåede ikke at være til træning alle gangene, men det er mit meget klare indtryk, at med dette forløb får du alle basisteknikker til at kunne fridykke.
Derudover var der en facebookgruppe til holdet, hvor vi kunne stille spørgsmål og dele viden. Og så var der hjælp til hvordan kommer man videre fra forløbet, blandt andet med information om hvornår der er optag i Københavns Fridykkerklub.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Aquabike, er alt hvad du forestiller dig..

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler i samarbejde med DGI-byen

I samarbejde med DGI-byen i København, har jeg haft fornøjelsen af at skulle anmelde alle deres vandaktiviteter. Aqua Yoga og Pilates var vidunderligt, afslappende og en optankning af energi. Det samme var Velværeaften, som sammen med Saunagus, kan anbefales som et hyggeligt alternativ til at tage på cafe med veninderne. 

Kirk & Aqua Bike

Jeg var godt forberedt på at Aqua Bike nok ikke blev helt så afslappende, men alligevel vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente mig.
Altså, jeg mener... konceptet Aqua Bike, hvad er det egentlig?
Well, det er lige præcis det du tænker at det er... en cykel ploppet ned i vand.
Modstanden som du kender det fra en almindelig spinning cykel er erstattet med vandmodstand.

Iført sexy vand-cykel sko, som mest af alt ligner den samme slags badesko jeg havde som barn, et par shorts og badedragt tropper jeg op onsdag morgen kl. 7 til Aqua Bike. Jeg er træt og øjnene er ikke helt friske endnu, indrømmet! Men jeg kan alligevel godt se at her er jeg kommet i fornemt selskab af søde... og meget ældre mennesker. Den slags som stadig vågner kl. 6 og tænker at de skal op og have noget ud af dagen.

Allerede inden jeg kom helt ned til bassinet, kan jeg høre en pludren i det fjerne. Her er nemlig tale om en gruppe der har gået til Aqua Bike siden det blev lanceret i DGI-byen. De bliver opdateret på weekendens runde fødselsdage og den forstuvede tå. De spørger hvad jeg er for'n en og derfra bliver jeg tiltalt som 'hende den unge der skriver på internettet' og bliver heppet på med klap i spurterne på cyklen.

Jeg tager mig selv i, i et ganske kort øjeblik og tænke at der virkelig er lang tid til at der er gået en time. Og den næste frygt melder sig: at det er spild af tid at gå til Aqua Bike rent træningsmæssigt.

Hvad får du ud af at træne Aqua Bike?

Birgitte som underviser er sød til at hjælpe med indstilling af cyklen og til trods for det aldrende publikum er det ny musik, med både bas og syng-med muligheder. På den fede måde!
Vi varmer op med forskellige intervaller. Stemningen er god og der går ikke så længe før jeg mærker sved på panden. Halvvejs igennem kommer der en sektion hvor vi træner arme, mave og skuldre og det er fedt at bruge vandmodstanden til at få trænet overkroppen også, som er noget jeg har savnet når jeg ellers har spinnet.

Vi afslutter med nogle spurter og da jeg går op af vandet ligger jeg mærke til at jeg slet ikke har haft ondt i lænden af at cykle, som jeg normalt får, så det er klart et plus.

Aqua Bike er præcist så hårdt som du selv gør det til og der er ingen tvivl om at det er mere skånsomt hvis du har skader i eks. ryg eller knæ og der er noget rart ved at sidde der omkranset af vand. Du får både trænet din kondition og styrket overkroppen.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Min krop er fucked! Av!

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler, hvad er dine skader? 

'Lad os lige starte med hvilke skader og skavanker du har? Og hvor du har ondt?'
Ordene er Peter Willéns i dag til en behandling i The Rehab. Peter er fysioterapeut og Osteopat og i forbindelse med vores samarbejde omkring anmeldelse af forskellige træningstyper, anmelder jeg også deres behandlinger.

Av, min krop!

Min krop er udfordret for tiden og listen af skader og skavanker er lang og ikke mindst hvor det gør ondt. Det gælder blandt andet:

- To opererede fødder, hvoraf den ene kronisk smerter og begge har nedsat bevægelighed
- Begge knæ gør ondt for tiden
- Nedsat bevægelighed i hofteparti og en funktionel skoliose
- Kroniske smerter i korsben/haleben, som gør at jeg ikke kan ligge på ryggen
- Smerter i lænderegionen højre side
- Smerter og fastlåsninger midt ryg
- 6 ud af 10 dage har jeg ondt i nakken ved drejning og sidebøjning af nakke
- 6 ud af 10 dage har jeg hovedpine
- Jeg sover let og sover aldrig en hel nat, men vågner 3-4 gange hver nat og vågner sjældent helt udhvilet
... men altså, det går rigtig godt i skulder og håndleddene, var mit svar :)

Fysioterapeutens opdagelser på min krop 

Derefter er det af med tøjet og op at stå. Peter mærker, trykker, hiver og brummer mens han fortæller om hans opdagelser. En del af osteopati'en er at arbejde med bindevævet og se på kroppen som en helhed.
Var jeg gået ind til en kiropraktor var jeg røget på briksen med det samme og måske blevet manipuleret, knækket, i ryggen og nakken. Og så ud igen.
Her er jeg til behandling en time og Peter starter nøje med at spørge ind til sygdomshistorik, smerter og operationer.
Turen kommer også forbi min mave, med tryk både til blære, livmoder, lever og nyre samt åndedrætsmuskel. Og det gør nas.
Konklusionen er klar: dobbeltsiddet nyrespænding.
Peter spørger forsigtigt om jeg er lav på energi for tiden og i et ærligt øjeblik i et behandlerlokale i Kødbyen på Vesterbro, indrømmer jeg at ja, det er jeg og både kaffe og Cult holder mig kørende mange dage.

Behandlingen // Osteopati

På briksen arbejder Peter med spændingerne omkring nakken og overgangen imellem nakke og kranie. Det virker som om han 'lytter til min krop', med hans hænder og fingre. Mærker hvad der bevæger sig og hvad der ikke gør.
Hans plan er klar, vi er nødt til at have kroppens dura til at give sig. Det er hjernens og rygmarvens hinde, som kan give en farlig masse ballade og konsekvenser i kroppen, når denne er spændt for meget op.

Jeg går fra behandlingen godt baldret og øm i kroppen, men efter en meget blid behandling, som ikke inkluderede noget som helst knæk & bræk i kroppen. Jeg er meget fortrøstningsfuld og spændt på hvordan denne behandlingsform kan hjælpe mig og min lidt udfordrede krop.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

De dygtiges træningslegeplads...

Blog RSS

Follow

Kirk Rønler på besøg i The Rehab i Kødbyen, København

Jeg har en svaghed for dygtige undervisere.
Ikke kun de passionerede og dem som er dygtige formidlere, men der hvor faglighed, nærvær, kompetencer indenfor formidling og motivation mødes med en uprætentiøs indstilling og en dyb ydmyghed for faget.
Dem er der ikke mange af.
Som med så mange fag, om det så er håndværkere, reklame-folk eller undervisere indenfor træning, er 5% vanvittigt dygtige og talentfulde og som oftest også dem der er mest ydmyg for deres fag og altid på jagt efter ny viden og udvidelse af horisonter.

Og så er der måske 80% som synes de er nogle bad-ass rockstars, men som i virkeligheden hverken er talentfulde eller dygtige, men kun fulde af attitude og manglende refleksion.

De er en evig leverpostej, som lejlighedsvist kan levere et semi-ok produkt, som i min optik er indifferent, men en nødvendighed i en branche, der har sat sig selv i den klemme at ville kunne levere holdtræning alle ugens dage til en billig pris. 

... og de sidste 15%? Don't mention the war! :)

Den dygtige træningslegeplads

En onsdag morgen møder jeg Peter Willén, som ejer The Rehab, et lille studie der ligger i Kødbyen på Vesterbro, København. Studiet fokuserer på funktionel træning og behandlinger. Både personlig træning, osteopati, fys'er, akupunktur og meget mere. Et lille sundhedshus, hvor du kan få hjælp til de kropslige problemstillinger du måtte have og samtidig sindssygt kompetent træning.

Kirk & Daily Rehab

Det er onsdag morgen og på en rå sofa af paller venter jeg på Peter og de andre til dagens Daily Rehab træning. Holdet er Peter Willéns eget koncept og bygger på funktionel træning med fokus på de enkelte elever, deres udfordringer og skader. Vi arbejder med forskellige elementer, fra eksplosiv styrke, kropshævninger, cardio, mobilitet, balance og core efter en grundig opvarmning. Stemningen er varm, nærværende og uprætentiøs med plads til både smil, kærlige drillerier og pauser undervejs.

Jeg er kommet på et hold som indledningsvis kun består af mænd. Senere støder en enkelt kvinde til os, men ellers er det mig og drengene, hvilket motiverer min konkurrenceånd og der skal i hvert fald ikke efterlades et indtryk af at hende blondine-bloggeren ikke kan en skid. Så mens Frk. Escobar med L.O.C. flyder ud igennem højtalerne, presser jeg mig selv. Det er længe siden jeg har arbejdet med styrke på den her måde og jeg kender konsekvensen. At jeg de efterfølgende dage var så øm at jeg dårligt kunne åbne en flaske vand. Av min krop, men så fedt at bruge den på den måde igen.

Hvad får du ud af at træne Daily Rehab?

Træningen varetages af The Rehab's dygtige undervisere. Det er små hold, det vil sige at der er fokus på dig og mulighed for at rette og justere i forhold til dine udfordringer. Det er kompetent træning og jeg føler mig i meget gode hænder undervejs.
Rent træningsmæssigt får du i løbet af en time meget varieret træning. Ud fra et anatomisk synspunkt er det lykke for din krop.
Mange træningstimer kommer eksempelvis sjældent forbi andet end squat og lunges som bentræning, hvilket ikke er optimalt for din hoftes bevægelighed, som har brug for flere bevægelser. Her træner vi hele kroppen, både front/bag og siderne.

Så min anatomi-nørd er virkelig happy!

Mod slutningen af timen, går der legeplads i den og nørd & nørd får lov at lege sammen. Frem kommer sjovt udstyr, som jeg aldrig har prøvet før og så får jeg den ære af at lære nye tips & tricks af mesteren selv. Det er jo for sjovt og fantastisk!

Gør det... tag ned i The Rehab og træn, hvis du har muligheden. Det er noget af det mest kompetente træning jeg har været i nærheden af længe! Og så er de skidesøde!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Worlds smartest workout

Det er muligt vi siger at de nordjyske rødder 'deroppe' ikke er ligeså hurtige på aftrækkeren som i storbyerne, men en onsdag morgen får jeg lov til at tjekke ind til Tacfit hos Fitness For Life i Aalborg, som er en helt ny træningsform herhjemme. Og det er fucking fedt! Siger det bare på forhånd!

Hvad er Tacfit?

Træningsformen er udviklet af Scott Sonnon og er oprindeligt til militær-folk. Særligt til specialenheder, brandfolk, m.fl. som udsættes for krævende arbejde, der kræver god styrke og mere funktionel end blot at kunne lave en squat.
Selv siger de:
'Tactical fitness is not about workouts, it's about work. It is not about working out to get good at working out, it is about creating programs that carry over into real life movements like lifts, crawls, runs, swims and mobility.'.
Det er altså ikke en træningsform der handler om at blive god til at træne, men om at blive god til alle de bevægelser livet nyder på, så vi undgår skader.
Systemet bliver kaldt World's Smartest Workout og tager grundlæggende det vi kender som funktionel træning til et helt nyt niveau.

Fra Birgitte Nymann & Co., til nye dimensioner

I 'gamle dage', altså slut 90'erne og start 00'erne snakkede vi meget om funktionel træning og om hvor vigtigt det var at træningen kunne overføres til hverdagens bevægelser. Det er stadig vigtigt og relevant, ingen tvivl om det, men der er kommet et nyt perspektiv på det der engang var funktionelt fordi vi lavede en squat med benløft eller satte flere muskler til at arbejde samtidig i øvelserne.
I dag handler funktionel træning rigtig meget om at gå tilbage til alt det kroppen kunne engang og i stedet for kun at træne én eller få muskler samtidig, at sætte flere i spil og øge den koordinative evne i kroppen.
Dét er spændende! Og en ny måde at træne på.

Benjamin Buus, Ido Portal & Crossfit

Træningen som starter med en solid og grundig ledopvarmning bliver senere hen til øvelser jeg kender og mine første tanker går derfor på 'Hvaaa... er det her 'bare' en anden slags crossfit, do?' (Jeg forsøger her at tillægge mig lidt nordjysk accent... vid blot at selvom jeg prøvede, købte Ålborgenserne den ikke)!
For jeg kender en del af øvelserne: swings med kettlebells og squats. Men der er også øvelser jeg ikke kender... en squat med rotation med sådan et slags metalbat i hænderne. De kalder den en Club bell.

Men der er ikke noget tidspunkt jeg bliver råbt af. Der pumper ikke høj metal-musik ud af højtalerne og når jeg kigger rundt, så arbejder vi allesammen på meget forskellige niveauer. Koncentreret og hjælpen fra Flemming Laigaard, som ejer Fitness For Life i Aalborg sammen med Trine Grey, er altid lige i nærheden. Med meget pædagogiske forklaringer og et evigt charmerende smil på læben, forklarer han øvelserne, retter, progredierer og regredierer øvelserne i ét væk, så der er noget for alle.
De sammensætte øvelser og opvarmningen, hensætter mig til inspiration fra både Ido Portal og Benjamin Buus, som er bad ass til naturlige bevægelser og den måde at træne på.

Er det ikke bare Crossfit?

Det korte svar er nej. Jeg indrømmer gerne at jeg ikke er fan af den gængse crossfit der er at finde herhjemme. Jeg synes der er for langt imellem dygtige undervisere og hele kombinationen med at det skal gå så hurtigt og være med så tung belastning, er jeg ikke fan af. Jeg har set for mange stå med lorte-teknik og hørt om for mange skader til at have hænderne over hovedet når vi snakker det gængse fitnesssegment med Hr. og Fru Danmark.

Indenfor Tacfit arbejder de med konceptet: Simple, Complex, Compund. Hvilket betyder at alle øvelser kan laves i 3 eller flere trin, så alle kan være med. Det betyder også at man starter med at lære basics før det avancerede og at selvom man kan det avancerede opfordres eleverne altid, og skoles faktisk, til at regrediere øvelsen hvis pulsen bliver for høj eller kroppen for træt.
Så det er altid funktion over form der tæller til Tacfit. Det i sig selv tager hele konkurrenceelementet ud og tillader eleverne at mærke efter hvad der fungerer for deres krop i stedet for blot at gøre det samme som sidemanden, bare hurtigere.

Tacfit er også designet til at varetage de udfordringer mange danskere har med øget stressniveau og dermed øget cortisolniveau i kroppen. Det giver kort sagt en krop som er på overarbejde hele tiden.
Det er Tacfit med til at afhjælpe, netop fordi man ikke arbejder i et sindsygt tempo, hører metal musik og presser dig ud over dine grænser med høj puls. For har du øget niveau af cortisol i kroppen, så kan høj-intensitetstræning være med til at nedbryde din krop yderligere.
Derfor ligges der vægt på at træningerne også afsluttes med restituerende øvelser, såvel som at alle anbefales deres Prasara Yoga, som anmeldes i en senere blog.

Træningen udfordrer din mobilitet og kropskontrol og den onsdag går jeg hjem glad i kroppen. Både fordi det er meget kompetent træning, varetaget af nogle af de dygtigste folk jeg kender indenfor træning i Danmark og fordi min krop har det godt. Jeg har fået en solid og god træning, men jeg har ikke presset mig selv derud hvor frekvensen af skader er størst.

Hvad siger de andre om Tacfit?

Jeg havde fornøjelsen af at møde Lone, som er spastiker og som bevægelsesmæssigt er udfordret med noget af det vi andre tager for givet: at kunne komme op/ned af gulvet, at gå uden besvær, mm.
Lone træner Tacfit, netop fordi der kan regredieres så øvelserne også passer til hende, så hun aldrig føler sig udenfor. Det er fandme sejt!

Andre jeg mødte, sagde at de trænede Tacfit og kom med skader, men nu er skadesfri og stærkere end nogensinde. Så er jeg overbevist og anbefaler gladeligt Tacfit til alle mine nordjyske venner.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler