Kun 8 kvinder får denne mulighed

'Nu tør jeg sige hvad jeg har behov for, overfor mine veninder' 

'Jeg spiser ikke så meget slik og cola mere, nu kan jeg mærke hvordan jeg har det' 

'Jeg har fået sagt til min søster, at hun har gjort mig ked af det.' 

3 gange har otte dejlige kvinder mødtes i Kvindefællesskab(e)t i Svendborg

Og de har allerede været super seje til at skabe forandring i deres relationer. 

De har sagt fra overfor det de ikke vil være med til. 

Sagt hvad de har behov for. 

Og være sårbare i relationer med familie, kæreste og venner. 

Jeg synes det er sejt. 

Og meget inspirerende. 

Og hele grunden til at jeg valgte at starte Kvindefællesskab(e)t. 

Et fællesskab for kvinder, der vil hjem i deres feminine kraft. 

Det er til dig der vil forstå og forbedre den måde du er i relationer på. Med din partner, veninder, børn, kollegaer, kunder, mm. 

Dette unikke kvindefællesskab er en helt særlig mulighed for at følges ad.

Fordi når vi følges ad, er vi vidne til hinandens liv og proces = Kvindefællesskabt... 

Og det er powerfull stuff der kan forandre liv.... også selvom Kvindefællesskabt ikke er et rigtigt ord! 

Til september starter hold nummer 2 af Kvindefællesskab(e)t med Kirk Rønler

Og jeg glæder mig til at byde velkommen til 8 kvinder. 

I princippet kunne jeg have 20 kvinder med. For der er fysisk plads nok. 

Men der er kun 8 pladser i dette Kvindefællesskab. 

Hvorfor? 

Fordi så kommer jeg til at lære dig meget bedre at kende og med det får du og jeg begge muligheden for at skubbe lidt mere til dig og udvikle dig endnu mere henimod dine drømme.

Hvis du vil have besked som en af de første, når tilmeldingen åbner, så tryk for at tilmelde dig ventelisten.

Hvis du vil læse mere om Kvindefællesskabet finder du mere her >>>

Kærlig hilsen 

Kirk 

Sexolog // Coach // Danselærer // Mor // Kvinde // Iværksætter

PS: Til september åbner hold 2 af Kvindefællesskabet - hvis du vil på ventelisten til at høre noget først, når tilmeldingen åbner, så tryk blot her >>>

Derfor stoppede jeg med mine p-piller

Jeg har taget p-piller siden jeg var 18 år gammel. Hver dag, hvert år og ja, ganske indrømmet så har jeg også haft perioder hvor jeg mere har taget 3 piller af gangen, fordi jeg har haft glemt mine p-piller. 

Det har været rigtig fint i mine unge år, men for et års tid siden, begyndte jeg at overveje at hoppe af mine p-piller til fordel for en naturlig cyklus. 

Men jeg var ærlig talt ret bange for at gøre det, for jeg havde kun prøvet det en eneste gang, da jeg med min eks forsøgte at blive gravid og det resulterede i at jeg fik uren hud, tog på og slet ikke kunne genkende mig selv. 

Så jeg var mildest talt ikke helt tryg ved det, men jeg havde et ønske om en mere 'ren' og naturlig krop. 

Det var en veninde der præsenterede mig for Laura Grubb og sagde at hende skulle jeg tjekke ud og hoppe med på et af hendes webinars hvor hun fortæller om kvindens cyklus. 

Og er du da gal en øjenåbner! 

Da jeg havde hørt foredraget gik jeg derfra med en del mere info: 

1: Det var tydeligt hvad jeg gik glip af i forhold til en naturlig cyklus 

2: Og at en af gaverne var et mere 'nært' forhold til min krop 

3: Gaven var også de fire faser i cyklus'en, som Laura kalder forår, sommer, efterår og vinter, som hver i sær er kendetegnet ved forskellig adfærd, humør, lyst og meget andet. 

4: Jeg fik også en respekt for mig selv som kvinde og det min krop er designet til. Den er ikke lavet til at blive reguleret af kunstige hormoner 

5: Jeg forstod at hver af de fire perioder i en cyklus har hver sin gave. At fasen menstruation er kendetegnet ved intuition, tilbagetrækning og også hvile. En periode jeg aldrig har givet mig selv tid til endsige lov til at bruge til at trække mig lidt tilbage. Omvendt ægløsningen hvor testosteronen fremmer risikovillighed og udadvendthed, som er en fantastisk tid for mig at holde foredrag i og optage nye videoer. Det er en mega effektiv tid for mig. 

Selvom min frygt var reel, så gav Laura mig mere ro i sindet med hendes gratis foredrag og jeg smed efterfølgende mine p-piller og har været af dem i 8 måneders tid. 

Hvordan er livet uden p-piller?

Den korte udgave: federe!

Jeg føler at jeg har fået meget mere: 

1: Kontakt til min krop 

2: Det jeg har lyst til og ikke har lyst til 

3: En bedre fornemmelse af min intuition og også hvornår jeg fucker med den og ikke lytter til den 

4: Sexlyst generelt. 

5: Forståelse af min krop, respekt for den og mulighed for at forstå hvornår i min cyklus forskellige opgaver og aktiviteter ligger bedst 

Du kan selv se et gratis online foredrag med Laura lige her. 

Jeg er hoppet med på hendes online forløb om cyklussen, for både at blive klogere på hvorfor jeg har forskellige cravings og hvorfor jeg har forskellige udfordringer i min cyklus. Og bare for at forstå min cyklus og krop endnu bedre. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Hvornår har du sidst været forførende?

Har du nogensinde oplevet af vågne op dagen efter en virkelig festlig aften i byen og tænke; 'Og fuck, jeg var alt for meget igår?' 
'For dominerende, sexet, vulgær, flirtende...'? 

Eller har du nogensinde tænkt at det at være doven, indadvendt og passiv, var svagt? Utiltrækkende måske ligefrem? 

Boost din feminitet og sensualitet igennem dans

Onsdag d. 22. november i Aalborg og d. 5. december i Aarhus kan du komme med til danseworkshop med fokus på det feminine, sensuelle og de skyggesider du måtte have på lige netop det. 

Workshoppen er en blanding af dans og oplæg/øvelser, hvor du blandt andet får: 

- Viden om hvad feminin energi er og hvordan du kan bruge den i dit liv, for at skabe balance
- Viden om hvad skyggesider er og hvordan du kan 'vende dem om' og bruge dem aktivt i dit liv, for at tillade mere feminitet og sensualitet
- Lækker, sensuel og fræk dans, som alle kan være med til
- Fire timer bare til dig selv
- Undervisning i et trygt og dejligt rum, kun for kvinder
- Snacks og lækkerier 

Hvem er denne danseworkshop til?

Det er til dig der har lyst til at blive klogere på hvad feminin energi er, hvad den består af, hvilke karaktertræk der er gemt der og hvordan du kan bruge denne energi i dit liv, til at skabe flow og balance. 
Ikke kun når det kommer til det frække og forførende, men faktisk generelt i dit liv, for at skabe balance. 

De fleste kvinder jeg møder og arbejder med, har et overdrive i maskulin energi. 
Det er vi vokset op med, det giver point, bygger virksomheder og giver lønforhøjelser. 

Så det giver god mening. 

Men et overdrive, giver også stress og for mig, kan jeg mærke det som en manglende kontakt til mig selv. Så ryger jeg på autopilot og okser deruad i hamsterhjulet og tror at hvis jeg 'bare'ø knokler lidt mere, laver flere lister, så når jeg det hele. 

Men jeg har slet ikke mig selv med. 

Det kommer vi til at dykke ned i, hvad det er de to energier kan og er. 

Vil du med til danseworkshop?

Er du meget velkommen. 
Du behøver ikke kunne danse, eller være fræk og sensuel for at komme. 
Du skal blot have lyst tl at give dig selv et fire timers frikvarter, hvor du kan lære dig selv bedre at kende. 

Nu som sexologstuderende

Blog RSS

Follow

Er en sexolog kun en der kan hjælpe dig med at finde det rette sexlegetøj og vejlede hvad du gør, hvis du vil have en trekant? 

Måske det er den gængse opfattelse. Jeg har selv haft den. Tænkt at det nok kun var det en sexolog arbejdede med. 

Alt det som ikke er sex 

Men det er det egentlig ikke. Måske engang, men idag er en sexologs arbejde også alt det, der ikke er direkte sex. Alt det som udvikler dig som menneske. Det er arbejde med skam, skyggesider, kærlighedens sprog, hvordan dine coping-strategier som barn i din familie, relaterer sig til din adfærd som voksen. 
Det er sindsygt spændende. 

Den dansende sexologi 

Mit ønske og ambition er at arbejde med det jeg lærer på sexologuddannelsen, igennem dansen. Af to årsager og måske der kommer flere til undervejs. 
Jeg oplever en overskyggende udfordring hos mig selv og hos de kvinder jeg møder. 
At vi bliver oppe i hovedet og har svært ved at komme ned i kroppen. For mig føles det som, at ende i et hamsterhjul der pisker der udad med endeløse todo lister der aldrig bliver kortere, men kun længere, som en evig reminder om at gøre det bedre, hurtigere, mere perfekt, mere effektivt. 

Næh fy, det gør pæne piger ikke 

Måske de nemmeste udfordringer at genkende, er dem jeg genkender fra mig selv. 
Jeg har haft svært ved og kæmper stadig med at tappe ind i min feminine og flirtende energi, for det gør pæne piger jo ikke. Lytter til sig selv, fylder for meget, lytter til intuitionen, flirter uden at ville have sex, tillader kaostilstande indeni som et øjeblik er 'ja, tak' og et andet 'nej, tak'. 
Det er karrikeret, men ikke desto mindre følelser og adfærd jeg kender fra mig selv og de kvinder jeg møder. 
Skammen som handler om at være for meget. Frygten for hvad andre tænker, hvis jeg er for flirtende eller tillader mig selv at danse sexet og sensuelt. 

Så drømmen er at tage sexologien med ind i dansen. Med skyggesider, skam, frygt, lykke, glæde, lyst og hele baduljen. Det pæne, det sexede, det frække, det grimme og det vi ikke har kigget på rigtig længe. Med tiden. 

Jeg glæder mig til den rejse. 

Læs med her på bloggen, hvis du vil med. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Jeg skammede mig over min krop!

Blog RSS

Follow

Som en del af rejsen med at slutte fred med min krop, har det været vigtigt for mig at finde ud af hvorfor jeg har været i krig med min krop.
Jeg har aldrig været overvægtig. Tværtimod var tiden i folkeskolen og gymnasiet præget af at jeg var undervægtig og lå under normen.
Jeg har altid været en aktiv pige og har dyrket sport fra en tidlig alder og altid været glad for grøntsager, frugt og sund mad. At jeg alle dagene også har haft en virkelig veludviklet sød tand, er en anden side af sagen, som engang ikke betød noget, fordi forbrændingen var en anden end i dag. Fandens at blive ældre end 25 år!
Svaret til hvorfor jeg har været i krig med min krop og har hadet den skal findes i skammen.

Jeg skammede mig over min krop

Min mor fik mig til at skamme mig over at jeg var tynd og slank og elskede sport.
Det er ikke den mest flatterede historie om en kvinde, som burde støtte mig i at elske min krop. Det var bare ikke tilfældet.
Og inden du tænker; 'Det er da også synd for Kirk', eller endnu værre at du tror jeg fortæller det for at få medlidenhed, så vid blot at jeg ikke ønsker nogen af delene.
Men jeg tror på at det er i de ærlige ridser i et menneskes lak, at vi finder nogle af årsagerne til hvorfor vi har det som vi har.
Og fordi at jeg rigtig gerne vil gøre en forskel for dig som læser og det kan jeg kun hvis jeg selv tør at sætte ord på min skam og belyse de ridser der er i min lak.

Slank og skamfuld

Min mor er en dejlig kvinde til den lidt runde side og det husker jeg egentlig at hun altid har været. Min halvsøster, der er ti år ældre end jeg selv ligeså.
Og mig... jeg har altid været slank.
Men det betød at jeg ikke rigtig passede ind i min egen familie.
Og måske som et forsøg på at passe ind, spiste jeg med ved slikbordet og forsøgte at skabe fællesskab den vej igennem.
Jeg husker en gang jeg kom hjem i et par nye bukser, jeg selv havde købt. Fra Benetton og stoltheden var tydelig.
Det var dengang at det var moderne med pludder-agtige bukser, kort før Liberty stoffet blev helt hot. Jeg var på det tidspunkt en str. 36.
Stolt spankulerer jeg rundt i stuen og min mors eneste kommentar var; 'din numse ser lidt stor ud i de bukser'.
Jeg var 16 år gammel og gik ikke med de bukser igen. I hvert fald ikke uden at vide at min numse så stor ud i den. Og jeg skammede mig, for jeg følte at min krop var forkert.

Udløsere af skam

I mange år har jeg trøstespist, uden nødvendigvis at vide hvorfor. Andet end det gængse at når jeg var ked af det røg der ofte Rittersport og snolder ned. Indtil jeg havde så ondt i maven at jeg på et tidspunkt lærte kun at gå med bukser med elastik i livet. 
Det har derfor været en del af rejsen, at slutte fred med min krop, at finde ud af hvad der udløser min skam.
Det gav genklang i mig da jeg læste Debbie Ford som blandt andet skriver om skam. At det er et udtryk for en løgn andre fortæller os og/eller en løgn vi fortæller os selv.

Jeg har derfor arbejdet med hvad der udløser min skam og ikke mindst hvad det er for en løgn andre har fortalt mig og hvilken løgn jeg år efter år har fortalt mig selv.
For så er det nemmere for mig at agere på det og tage vare om det behov det er et udtryk for, på en mere kærlig måde.

Det har vist sig at være mit livs akilleshæl som oftest udløser min skam og løgnen kom blandt andet fra min mors egen selvtale.

Slut fred med din krop // foredrag

Hvis du har lyst til at høre mere og hele historien, så tag med til et af foredragene. Der er datoer både i København og Jylland. Se her for kommende datoer.
På foredraget snakker jeg også om hvordan du kan ligge en holdbar strategi for at slutte fred med din krop.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Når sjælen smerter...

Blog RSS

Follow

... tør du så stå stille i alt det grimme og give det plads? Tankerne, rodet, tårerne, de usammenhængende sætninger og vise den uperfekte udgave af dig?

Kirk Rønler, når optimisten bliver ramt

I går var sådan en dag for mig. Egentlig startede det søndag, men responsen i hjerte og sjæl var mest mærkbar i går. Jeg har været kæreste med en soldat. En rigtig sej én af slagsen, med alt hvad der dertil hører af udsendelser, fare, bekymringer mm.
Vi er ikke kærester mere og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg stadig ville blive så ramt af bekymringerne næsten tre år efter skilsmissen.
Men det blev jeg.

Kabul, Syrien & en søndagsdate

Måske er det kulminationen af en hilsen fra Kabul, de mange skriverier om specialstyrkerne der skal udsendes til Syrien og en god venindes kæreste som netop nu er ved at uddanne sig til Jægersoldat, der bringer bekymringerne tilbage.
For, og her vælger mit optimistiske sind at se det fra den tragi-komiske side, midt i en søndagsdate, som blandt andet bliver til en film, som viser sig at være en krigsfilm, siger den søde mand; 'Er du okay med at se den her film?'.
Og det er sgu egentlig spooky nok med de der mænd, som ved noget før én selv, men sagen var jo, at det var jeg ikke. Og det tragi-komiske forefinder i at jeg lige dér, på en dejlig søndagsdate, fældede den første tåre.
Filmen blev en anden, samtalerne lettere og kyssene fulgtes med hviskende sang ind i en nat der blev til mandag morgen.

Når tårerne står forrest

Mandag skulle have været en dag med effektive salgsoplæg i den lille butik, årsregnskab og skriverier om chakrayoga på bloggen.
Men tårerne stod først.
Og inden jeg har set mig om, er de der bare og løber og løber. Og det er okay.
For vi kan ikke være et perfekt menneske, der kun lever i lys-siderne af os selv. Jeg påkræver nerve i alle mine relationer, det kontrastfyldte som giver ridser i lakken og de bedste historier at dykke ned i. Det giver mere nuancerede mennesker, med masser at byde på.
Så når chancen opstår med mig selv, er jeg nødt til at stå stille. Så i går nåede jeg ikke rigtig noget. Jeg trak stikket og lod tårer og mascara have sit eget liv. Gav plads til mig selv, til at hvile, græde, tage lange bade og bare være i det at være ked af det.

Kram mig, vil du?

Og så bad jeg om hjælp. Om kram. Om kærlighed. For sådan heler jeg også.
Det blev til mange og et par dage, hvor jeg har tilladt mig selv at blive rørt, at undervise uden make up, helt nøgent og i morges falde søde Mette om halsen, da hun kommer (som kaldet?!), med en gave imellem to timer. En bog som hedder 99 Lyserøde Elefanter, om usædvanlige og synlige kvinder i det danske samfund, med en virkelig kærlig hilsen i. Tak Mette.

Det er som om universet selv ved, hvornår vi har brug for en ekstra hånd.
Så til dig fra mig; Lad dig turde at vise dig nøgent i trygge rum, læne dig ind i den smerte du oplever, kig på den, proces den og bed om hjælp til at komme videre. For, for mig er det også at være et autentisk menneske. At stå dér, lidt eller meget på spanden og turde være i det, for at komme videre, så hel som muligt.
Den bedste coach jeg har haft, dygtige Arne Nilsson, sagde altid: 'Når du bliver ramt i en situation er 10% relateret til situationen og det faktiske lige nu, 90% relaterer sig oftest bagudrettet'.
Således med denne smerte. Meget lidt handler om i dag, det meste om dengang.

Respekt til soldater-pårørende

Så jeg bøjer mig i støvet. For dig der er soldat og rigtig meget for dig som er pårørende, for med det hviler en evig bekymring. I er nogle seje nogen, begge to.

Kys dem du elsker, kram dem du holder af og smil til dem du endnu ikke kender.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Psst... hvis du er mere nysgerrig, på ham der med de søde ord, så læs med om dengang han kunne have sagt at jeg er smuk lige her.

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Se i fuld størrelse

Kan man knalde med lyset tændt, selvom man har appelsinhud?

Hvert forår sådan omkring marts-april måned går jeg igang. Med at skrubbe, lave øvelser anbefalet af diverse trænere, smøre creme på, sugekopper og hold kæft hvor har jeg købt meget gøgl og tingeltangel. Smurt, trykket, presset, masseret... Alt sammen for at slippe af med appelsinhud. På lår og baller. 
I år nåede jeg lige at finde olien, der lovede glat hud, fra sidste år frem, da jeg tænkte: 'Det skal fandme blive løgn. Ikke i år.' 
Man anslår at 90% af alle kvinder har appelsinhud. I mere eller mindre grad. 
Jeg har også. Og jeg har altid været ked af det og de sidste mange år reddet mig selv som en mare fra marts måned af, for blot at konstatere at det ikke var forsvundet når jeg nåede til bikinisæsonen. 
Jeg underviser en del og har alle dage undervist i lange bukser. Så, som noget nyt, og for at manifestere både lår og baller, med appelsinhud und alles, ja så underviser jeg nu i shorts en gang imellem. Og det er ret så fedt. 
For mig var der en helt særlig revolution der hjalp mig igang. Arh... revolution er måske så meget sagt. Men min smukke, toplækre roomie stod en dag i mit køkken. I trusser og en top. Med appelsinhud på låret. WHAT!??? 'Jamen, hvis hun har, så er det sgu okay at jeg også har!' Det var min tanke. At når så smuk en kvinde også havde appelsinhud, så herregud. Og denne vidunderlige sommertid hjælper godt. For det er jo bare at tage en tur på stranden og kigge. Så ser jeg en masse smukke kvinder. Med appelsinhud. Men de er jo stadig vildt lækre og dejlige! 

Så jeg satte mig for at undersøge hvad mænd egentlig tænker om appelsinhud og om de overhovedet ligger mærke til den.
En fredag aften over et par glas Aperol satte jeg 3 mænd i stævne og sidenhen en del af mine gode venner. Man kan selvfølgelig diskutere evidensen og derudaf i ægte Gallup-forstand, men tendensen var den samme, så selvom de ikke kan tale for alle mænd, var det nogle ret skønne svar der kom ud af det. 
'Hvad tænker du om appelsinhud? Turn off? Ligger du mærke til det?' 
Og bortset fra den kække i selskabet som helt stodder-agtigt fik svaret: 'De er så unge dem jeg knalder, at jeg ikke ved hvad appelsinhud er', svarede både de to andre og sidenhen kammeraterne at det ikke var noget der betød noget. Flere af dem ligger ikke engang mærke til om en kvinde har appelsinhud. 

Kirk & appelsinhuden

Så lad os skabe fred med den appelsinhud. De fleste af os har den alligevel. Og den må i hvert fald ikke blive grunden til at vi ikke tager på stranden, går i shorts, knalder med lyset tændt eller tager med i badeklub efter træning. Og når Beyonce kan rocke en scene foran tusindvis af mennesker med appelsinhud, kan jeg også rocke mit liv med min! 
Jeg har i hvert fald besluttet mig for at skabe fred med min. For hvis mændene er ligeglade og vi selv er ligeglade når andre kvinder har appelsinhud, er der vel for hulan ingen grund til at køre hetz på os selv. 
Jeg skrubber stadig, om end ikke ligeså hidsigt og med ligeså mange aggregater. Nu kører det bare med en helt basic handske fra Matas. Ikke længere i forsøget på at komme af med appelsinhuden, det er bare ren velvære :) 

Hvad siger du? Hvordan har du det med din appelsinhud? :) 
 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler