hjerte

Dengang jeg fik et kærlighedssår...

Når kærligheden gør knuder

Det er en lørdag og imens København vågner, og nogle er på vej i seng, er jeg på vej til workshop om kærlighed, hos min kropsterapeut Neela. 
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig, men jeg har taget vandflaske, madpakke og billeder af mig selv som barn med. 

Neela starter med et oplæg omkring kærlighedssår og hvad det er.
At vi alle har et kærlighedssår og at det opstår når en af vores omsorgspersoner sårer/svigter os. At med det, tager vi en overbevisning med os. Om os selv. 
Når vi oplever et traume, reagerer vi typisk på tre måder; freeze, fight og flight.
Når vi fryser, sker der energimæssigt en stagnation, fordi der ikke er en energiudladning på samme måde, som ved at flygte eller kæmpe. 

Den manglende energiudladning og selve traumet giver en stresstilstand i kroppen og bliver til en side af os selv, som vi lukker ned for.
Det kan være at det er følelser eller karaktertræk, vi oplever, der ikke har været plads til og dermed, har lukket ned for det. 

For at blive elsket af vores omsorgspersoner, som kan være vores forældre, men også andre, som har været en del af vores omsorg. 

Selve traumet, bliver til vores kærlighedssår, som har skabt en indre konklusion og indre historie, som har nogle begrænsende overbevisninger.
Altså at vi ikke folder os ud, som vi har potentialet for at gøre. 
Rent praktisk har det den betydning, at vi har tendens til at genudspille vores traume og kærlighedssår i vores liv. 

Jeg blev forladt af min mor, flere gange.
Den overbevisning jeg har lavet på vegne, af mig selv, er at jeg ikke er værd at elske, som den jeg er, at jeg er nødt til at lave mig selv om, og at uanset at jeg gør, vil alle alligevel forlade mig. 
Det genudspiller jeg. 

I de fleste af mine relationer og særligt i dating- og kærlighedsrelationer.
Måske du genkender det, at det er det samme du oplever når du dater? Altså, at du eks. bliver afvist på samme måde, at du altid oplever, at mændene ikke at følelsesmæssigt tilgængelige, pludseligt trækker sig, mm. 
Det gør jeg. 
Fordi lige tiltrækker lige.
Og fordi de mænd, som egentlig bliver ved med at forlade mig, er en påmindelse om at jeg har mere arbejde at gøre, med at heale mit kærlighedssår. Så, så længe de er der, er de en gave, der minder mig om, at jeg ikke helt er i mål endnu. 

Neela forklarer det som, at vi vibrerer ud fra vores kærlighedsssår. 
Det vil sige, at jeg har en vibration som er, at alle alligevel forlader mig.
Det er den jeg forsøger at forstå, den vibration, og det sår, så jeg kan ‘omkalibrere’ og vibrere et andet sted fra. 

Selve workshoppen er bygget op med både øvelser, selvarbejde og deling os fire kvinder imellem.
Det er enormt stærkt at få det rum sammen, som Neela skaber for os.
For det, at sætter ord på vores inderste tanker, frygt og angst, gav mig personlig to ting; det gjorde at selve følelsen blev lidt mindre og samtidig var det så rart at høre, at de tanker jeg har, er jeg ikke alene om at have. Uanset hvor lidt flatterende de måtte være. 

Jeg kan meget anbefale workshoppen og Neela som terapeut til dig, som er nysgerrig på dit kærlighedssår og som har lyst til at arbejde med at heale det og ikke mindst, og måske allervigtigst, i et trygt rum, bliver klogere på hvad det er for en størrelse, og hvordan det begrænser dig i dit liv. 

Lige nu, til og med d. 4. juli 2017, får du 20% rabat på en Hjerte Signatur Session hos Neela. 
Det er en session, hvor du kan arbejde med det, der er svært for dig. 
Det kan være at få mere tilgang til din feminitet, at mærke de svære følelser, blive klogere på dit kærlighedssår, eller en helt syttende problemstilling, som du ikke kun vil involvere dit hoved i, men også krop og hjerte. 

Du køber din Hjerte Signatur session her. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Vil du have tilbud på personlig udvikling, terapi og behandlinger? 

Sign up til nyhedsbrevet her, så får du med det samme tilbud på massage med 25% rabat, kropsterapi med 20% rabat og meget mere! 

Hvad er det, det der kropsterapi?

Follow

Jeg husker tydeligt en samtale med en kollega for nogle år siden, faktisk cirka tre et halvt år siden. 
Hun var sød og give mig Neela Rosalina Damgaards nummer i forbindelse med at jeg søgte en terapeut. 
Siden jeg var lille har jeg gået i terapi; skolepsykolog, krisepsykolog, for depression, karrierecoach, til sexolog, til parterapeut, jeg har været hele banen rundt. 
Men jeg kunne mærke at jeg ikke længere kunne 'nøjes' med kun kognitivt og tankemæssigt arbejde. 
Jeg kunne mærke at jeg havde brug for at få skabt noget kontakt til min krop. 
Derfor endte jeg hos Neela første gang. 

Min energi er gået bananas

Denne gang er jeg hos hende fordi min energi er stukket af. Jeg bestiller en tid til en Hjerte Signatur session
Flere har spurgt hvad det er, det her kropsterapi. Hvis du er nysgerrig, så læs med her. 
Da jeg lander i bambusstolen i de lyse lokaler i det nye NOR: Nordic health house i København NV, siger jeg meget ærligt; 

'Jeg har det som om jeg ikke har jordforbindelse. Som om en energisk energi cirkulerer opad i mig og som om en buldrende energi løber ud og fremad fra mig med hastig fart og kraft. Det er ubehageligt for jeg har ikke ro indeni.' 

Kropsterapi hos Neela er en sammensmeltning af samtaleterapi, krop og energi terapi/healende berøring. Det vil sige, at det altså ikke kun er ren samtale, som jeg i hvert fald, fra før jeg kom hos Neela, kender det. 
Vi snakker indledningsvist om hvad der foregår indeni mig, hvilke tanker der fylder og hvordan jeg har det. 
Sjovt nok har jeg samtidig fået Fransk Rosen, som er et ganske harmløst udslæt, der sidder hvor t-shirt/shorts dækker, men som bare ikke er særlig pænt. Hvorfor det lige er sjovt, eller rettere er en hjælp, vender jeg tilbage til sidst i bloggen. 

Damptog og ingen kontakt nedad 

I forbindelse med min nye uddannelse til sexolog, er jeg blevet nysgerrig på, ja stortset alt indenfor sexologien og det der udvikler eller ikke udvikler os som mennesker. 
Da jeg ligger mig på briksen og Neela begynder at trykke på mig og spørge samtidig, får jeg tydeligt to billeder: 

Et billede af et gammeldags damptog. Sådan et fra Disney filmene, som buldrer derud.
Lige frem.
Længere frem.
Med en uovervindelig kraft.
Et damptog som meget målrettet flytter sig hurtigt fremad. 

Og et billede af boller som står til hævning.
Altså den der dej som er lige ved at sprænges og samtidig helt blød og oppustet.
Men den fornemmelse har jeg kun omkring min overkrop, altså fra livet og opad. 

Og der er ingen energi og forbindelse til mine ben, hofter og køn. 

Et gammelt coping mønster tager over

Vi får langsomt trevlet op hvad damptoget symboliserer i mit liv og hvor jeg genkender det fra. 
Det er normalt at det er billeder der opstår i denne form for terapi og for mig fungerer det godt. 
Jeg genkender damptoget fra da jeg var på det almindelige arbejdsmarked, altså fra før jeg blev selvstændig. 
Det var en sjov tid og jeg buldrede derudaf med min karriere. 
Men jeg husker også den tid som en tid hvor jeg ikke havde forbindelse til min feminine energi. Hvor jeg kun eksisterede fra hagen op opad og hvor målet altid var det næste mål, den næste titel, den næste lønstigning. Så jeg dengang, vurderede at jeg blev mere og mere værd. 
Det er også en energi jeg kender fra min barndom. Det er nemlig mit coping mønster. Det jeg overlevede på som barn. 

Min nysgerrighed på et nyt livsområde, har jeg ikke helt vidst hvordan jeg håndterede og kombineret med min jævnt store utålmodighed, har jeg ikke kunnet greje hvordan jeg 'kom igang' med at gå på opdagelse. 
Så jeg prøvede at fikse det. 
Sætte planer op. 
Netværke mig til nogle legekammerater der var med på at gå på opdagelse. 

Jeg prøvede sågår at få en date, til at passe ind, hugge en hæl, kappe en tå, for at se om det kunne lykkes. 
Til sidst havde jeg det som om jeg ledte efter et fix. 
Selvom jeg tydeligt kunne mærke at det fix, ikke ville løse det for mig. 

Sagen var at det var et gammelt copingmønster jeg tilføjede på et nyt livsområde. 
Men det duer ikke. 
For jeg har siden lært, at for mig er tryghed og nærhed vigtige elementer før jeg kan gå på opdagelse. 
Det kræver tid og langsomhed. Og det hører ikke særlig godt sammen med utålmodighed og den maskuline energis ønske om at 'nå nogen steder' og for mig tapper det også direkte ind i mine skyggesider som 'dovenskab' som kunne være den negative udlægning af at være langsom og give mig selv tid. 

Fransk rosen min bare røv! 

Lidt sjovt er det jo i øvrigt, hvis du bare tror lidt på umbo lumbo og hippiespirit, at jeg imens jeg har den her udadfarende energi, som egentlig, lidt groft sagt, kunne drive mig til at jeg overskred mine egne grænser, får fransk rosen, som sikrer at jeg ikke gør det.
Fordi jeg mest af alt, ikke havde lyst til at gå på nogen som helst form for opdagelse, med mindre jeg havde højhalset og langærmet tøj på, som alt andet lige, er noget mindre sexet end en kavalergang eller åben ryg. 
Så egentlig takker jeg det store univers for at jeg fik Fransk rosen, selvom det ikke er pænt, for det er min krops måde at passe på mig. 
Og sjovt nok, er det ved at forsvinde igen. Imens jeg har fundet ud af, sammen med Neela at få kontakt til min krop igen. 
Jeg fik sat ord på at det er et gammelt coping mønster jeg har grebet fat i for at løse en ny udfordring i mit liv. 

Hurra, det er sgu da fantastisk! 

få 20% rabat hos Neela Rosalina Damgaard 

Neela har været så cool at tilbyde dig 20% på din første Hjerte Signatur Session. 
En session tager 90 minutter og jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger, hvis du har en udfordring som du har lyst til at involvere din krop i. Det kan være sorg, angst, stress, tankemylder, manglende kontakt til din krop, kærestesorg, mm. 

Hvis du har lyst til at forkæle dig selv, dykke ned i det der udfordrer dig, og samtidig have din krop og hjerte med, så brug dette link for at købe en session med 20% rabat. 

Gør det. Din krop, din sjæl og dit hjerte vil elske det. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

 

 

Når sjælen smerter...

Follow

... tør du så stå stille i alt det grimme og give det plads? Tankerne, rodet, tårerne, de usammenhængende sætninger og vise den uperfekte udgave af dig?

Kirk Rønler, når optimisten bliver ramt

I går var sådan en dag for mig. Egentlig startede det søndag, men responsen i hjerte og sjæl var mest mærkbar i går. Jeg har været kæreste med en soldat. En rigtig sej én af slagsen, med alt hvad der dertil hører af udsendelser, fare, bekymringer mm.
Vi er ikke kærester mere og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg stadig ville blive så ramt af bekymringerne næsten tre år efter skilsmissen.
Men det blev jeg.

Kabul, Syrien & en søndagsdate

Måske er det kulminationen af en hilsen fra Kabul, de mange skriverier om specialstyrkerne der skal udsendes til Syrien og en god venindes kæreste som netop nu er ved at uddanne sig til Jægersoldat, der bringer bekymringerne tilbage.
For, og her vælger mit optimistiske sind at se det fra den tragi-komiske side, midt i en søndagsdate, som blandt andet bliver til en film, som viser sig at være en krigsfilm, siger den søde mand; 'Er du okay med at se den her film?'.
Og det er sgu egentlig spooky nok med de der mænd, som ved noget før én selv, men sagen var jo, at det var jeg ikke. Og det tragi-komiske forefinder i at jeg lige dér, på en dejlig søndagsdate, fældede den første tåre.
Filmen blev en anden, samtalerne lettere og kyssene fulgtes med hviskende sang ind i en nat der blev til mandag morgen.

Når tårerne står forrest

Mandag skulle have været en dag med effektive salgsoplæg i den lille butik, årsregnskab og skriverier om chakrayoga på bloggen.
Men tårerne stod først.
Og inden jeg har set mig om, er de der bare og løber og løber. Og det er okay.
For vi kan ikke være et perfekt menneske, der kun lever i lys-siderne af os selv. Jeg påkræver nerve i alle mine relationer, det kontrastfyldte som giver ridser i lakken og de bedste historier at dykke ned i. Det giver mere nuancerede mennesker, med masser at byde på.
Så når chancen opstår med mig selv, er jeg nødt til at stå stille. Så i går nåede jeg ikke rigtig noget. Jeg trak stikket og lod tårer og mascara have sit eget liv. Gav plads til mig selv, til at hvile, græde, tage lange bade og bare være i det at være ked af det.

Kram mig, vil du?

Og så bad jeg om hjælp. Om kram. Om kærlighed. For sådan heler jeg også.
Det blev til mange og et par dage, hvor jeg har tilladt mig selv at blive rørt, at undervise uden make up, helt nøgent og i morges falde søde Mette om halsen, da hun kommer (som kaldet?!), med en gave imellem to timer. En bog som hedder 99 Lyserøde Elefanter, om usædvanlige og synlige kvinder i det danske samfund, med en virkelig kærlig hilsen i. Tak Mette.

Det er som om universet selv ved, hvornår vi har brug for en ekstra hånd.
Så til dig fra mig; Lad dig turde at vise dig nøgent i trygge rum, læne dig ind i den smerte du oplever, kig på den, proces den og bed om hjælp til at komme videre. For, for mig er det også at være et autentisk menneske. At stå dér, lidt eller meget på spanden og turde være i det, for at komme videre, så hel som muligt.
Den bedste coach jeg har haft, dygtige Arne Nilsson, sagde altid: 'Når du bliver ramt i en situation er 10% relateret til situationen og det faktiske lige nu, 90% relaterer sig oftest bagudrettet'.
Således med denne smerte. Meget lidt handler om i dag, det meste om dengang.

Respekt til soldater-pårørende

Så jeg bøjer mig i støvet. For dig der er soldat og rigtig meget for dig som er pårørende, for med det hviler en evig bekymring. I er nogle seje nogen, begge to.

Kys dem du elsker, kram dem du holder af og smil til dem du endnu ikke kender.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Psst... hvis du er mere nysgerrig, på ham der med de søde ord, så læs med om dengang han kunne have sagt at jeg er smuk lige her.