Jeg skammede mig over min krop!

Follow

Som en del af rejsen med at slutte fred med min krop, har det været vigtigt for mig at finde ud af hvorfor jeg har været i krig med min krop.
Jeg har aldrig været overvægtig. Tværtimod var tiden i folkeskolen og gymnasiet præget af at jeg var undervægtig og lå under normen.
Jeg har altid været en aktiv pige og har dyrket sport fra en tidlig alder og altid været glad for grøntsager, frugt og sund mad. At jeg alle dagene også har haft en virkelig veludviklet sød tand, er en anden side af sagen, som engang ikke betød noget, fordi forbrændingen var en anden end i dag. Fandens at blive ældre end 25 år!
Svaret til hvorfor jeg har været i krig med min krop og har hadet den skal findes i skammen.

Jeg skammede mig over min krop

Min mor fik mig til at skamme mig over at jeg var tynd og slank og elskede sport.
Det er ikke den mest flatterede historie om en kvinde, som burde støtte mig i at elske min krop. Det var bare ikke tilfældet.
Og inden du tænker; 'Det er da også synd for Kirk', eller endnu værre at du tror jeg fortæller det for at få medlidenhed, så vid blot at jeg ikke ønsker nogen af delene.
Men jeg tror på at det er i de ærlige ridser i et menneskes lak, at vi finder nogle af årsagerne til hvorfor vi har det som vi har.
Og fordi at jeg rigtig gerne vil gøre en forskel for dig som læser og det kan jeg kun hvis jeg selv tør at sætte ord på min skam og belyse de ridser der er i min lak.

Slank og skamfuld

Min mor er en dejlig kvinde til den lidt runde side og det husker jeg egentlig at hun altid har været. Min halvsøster, der er ti år ældre end jeg selv ligeså.
Og mig... jeg har altid været slank.
Men det betød at jeg ikke rigtig passede ind i min egen familie.
Og måske som et forsøg på at passe ind, spiste jeg med ved slikbordet og forsøgte at skabe fællesskab den vej igennem.
Jeg husker en gang jeg kom hjem i et par nye bukser, jeg selv havde købt. Fra Benetton og stoltheden var tydelig.
Det var dengang at det var moderne med pludder-agtige bukser, kort før Liberty stoffet blev helt hot. Jeg var på det tidspunkt en str. 36.
Stolt spankulerer jeg rundt i stuen og min mors eneste kommentar var; 'din numse ser lidt stor ud i de bukser'.
Jeg var 16 år gammel og gik ikke med de bukser igen. I hvert fald ikke uden at vide at min numse så stor ud i den. Og jeg skammede mig, for jeg følte at min krop var forkert.

Udløsere af skam

I mange år har jeg trøstespist, uden nødvendigvis at vide hvorfor. Andet end det gængse at når jeg var ked af det røg der ofte Rittersport og snolder ned. Indtil jeg havde så ondt i maven at jeg på et tidspunkt lærte kun at gå med bukser med elastik i livet. 
Det har derfor været en del af rejsen, at slutte fred med min krop, at finde ud af hvad der udløser min skam.
Det gav genklang i mig da jeg læste Debbie Ford som blandt andet skriver om skam. At det er et udtryk for en løgn andre fortæller os og/eller en løgn vi fortæller os selv.

Jeg har derfor arbejdet med hvad der udløser min skam og ikke mindst hvad det er for en løgn andre har fortalt mig og hvilken løgn jeg år efter år har fortalt mig selv.
For så er det nemmere for mig at agere på det og tage vare om det behov det er et udtryk for, på en mere kærlig måde.

Det har vist sig at være mit livs akilleshæl som oftest udløser min skam og løgnen kom blandt andet fra min mors egen selvtale.

Slut fred med din krop // foredrag

Hvis du har lyst til at høre mere og hele historien, så tag med til et af foredragene. Der er datoer både i København og Jylland. Se her for kommende datoer.
På foredraget snakker jeg også om hvordan du kan ligge en holdbar strategi for at slutte fred med din krop.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler