Danselærer

Hvornår har du sidst været forførende?

Har du nogensinde oplevet af vågne op dagen efter en virkelig festlig aften i byen og tænke; 'Og fuck, jeg var alt for meget igår?' 
'For dominerende, sexet, vulgær, flirtende...'? 

Eller har du nogensinde tænkt at det at være doven, indadvendt og passiv, var svagt? Utiltrækkende måske ligefrem? 

Boost din feminitet og sensualitet igennem dans

Onsdag d. 22. november i Aalborg og d. 5. december i Aarhus kan du komme med til danseworkshop med fokus på det feminine, sensuelle og de skyggesider du måtte have på lige netop det. 

Workshoppen er en blanding af dans og oplæg/øvelser, hvor du blandt andet får: 

- Viden om hvad feminin energi er og hvordan du kan bruge den i dit liv, for at skabe balance
- Viden om hvad skyggesider er og hvordan du kan 'vende dem om' og bruge dem aktivt i dit liv, for at tillade mere feminitet og sensualitet
- Lækker, sensuel og fræk dans, som alle kan være med til
- Fire timer bare til dig selv
- Undervisning i et trygt og dejligt rum, kun for kvinder
- Snacks og lækkerier 

Hvem er denne danseworkshop til?

Det er til dig der har lyst til at blive klogere på hvad feminin energi er, hvad den består af, hvilke karaktertræk der er gemt der og hvordan du kan bruge denne energi i dit liv, til at skabe flow og balance. 
Ikke kun når det kommer til det frække og forførende, men faktisk generelt i dit liv, for at skabe balance. 

De fleste kvinder jeg møder og arbejder med, har et overdrive i maskulin energi. 
Det er vi vokset op med, det giver point, bygger virksomheder og giver lønforhøjelser. 

Så det giver god mening. 

Men et overdrive, giver også stress og for mig, kan jeg mærke det som en manglende kontakt til mig selv. Så ryger jeg på autopilot og okser deruad i hamsterhjulet og tror at hvis jeg 'bare'ø knokler lidt mere, laver flere lister, så når jeg det hele. 

Men jeg har slet ikke mig selv med. 

Det kommer vi til at dykke ned i, hvad det er de to energier kan og er. 

Vil du med til danseworkshop?

Er du meget velkommen. 
Du behøver ikke kunne danse, eller være fræk og sensuel for at komme. 
Du skal blot have lyst tl at give dig selv et fire timers frikvarter, hvor du kan lære dig selv bedre at kende. 

Halvanden time med røven lige i vejret...

Follow

Anmeldelse af Kirk Rønler, af Naturlig Træning med Benjamin Buus 

‘Do the Locomotion!’... Kylie’s sprøde stemme popper op i mit hoved da jeg checker ind til Locomotion træning hos Benjamin Buus i Hans Tavsens Park på Nørrebro i København. 
En halvanden times kravletræning.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har kravlet, så jeg glæder mig.
Der er noget ved den barnlige og sanselige tilgang til træning som er sjov, uprætentiøs og ret nem at gå til som inspirerer mig. Der hvor træning ikke handler om performance og kalorier, men om at bevæge sig, sådan som kroppen er designet til at blive brugt. 
Benjamin dukker op i bare tæer. Han har langt lyst hår som er sat op og som han står der ser han faktisk ret klejn ud. Han er ikke stor og veltrænet på den pumpede fitnessmåde, men hans skills er vilde og det er simpelthen så imponerende at se ham bevæge sig. Hvis ikke du tror mig, så tjek videoen ud! :) 

Locomotion Træning

Vi starter med en ledopvarmning af hele kroppen, både fødder, hofter, ryg, skulder og håndled. En opvarmning som forbereder basic teknikker til de ‘kravl’ vi skal lave senere, men også en opvarmning som giver en god indikation af hvordan vores led bevæger sig og hvor god kontrol vi har over vores led. Eller mangel på samme :) 

Det er relativt enkle øvelser, som alle kan være med til. 
Efter 15-20 minutters opvarmning, står der kravl på programmet. Det betyder groft set at vi derfra og en time frem har røven i vejret - sikkert til stor fornøjelse for de 4-5 gutter der står tæt ved og griller. 
Vi starter med en alm. kravleteknik på alle 4, hvor knæene ikke rører jorden. Jeg er afsted sammen med min veninde Mette, som allerede her bliver udfordret koordinativt, men stemningen er afslappet og vi griner indtil vi får det lært. Nu skal det ikke lyde som om jeg ikke bliver presset og udfordret, for det gør jeg i den grad, og det er fedt! 
Herfra kravler vi som aber, øgler, høje og lave katte, hele tiden under kyndig vejledning af Benjamin. Han er dælme tålmodig og super dygtig til at forklare både regressioner og progressioner på øvelserne, så der er noget for alle. 
Det er svært. Men sjovt og pissehårdt samtidig. Vi er meget nede i benene, med meget bøjede knæ og bevægelse i hofterne. Der er ingen tvivl om at det er super god workout for både ben, ryg og skuldre. 
Mine fødder, som begge er opererede og det svageste punkt på min krop, fordi de ikke kan bevæge sig særligt meget, er udfordrede, men jeg kan mærke at træningen er god for dem og de langsomt kan bevæge sig mere og mere. 
Konceptet med udendørstræning, at få græs på knæene, mærke jorden og vinden er super rart og hele vores nervesystem elsker den slags stimuli. 

Gør noget godt og sjovt for dig selv og prøv et af Benjamins hold. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Er gymnastik kun for gamle damer i hvide sloggi-trusser?

Follow

Kirk Rønler anmelder gymnastik på Gotved Instituttet

Det er en onsdag i juni måned og jeg finder ind i et omklædningsrum hvor snakken går livligt. Det er damer der snakker. Du ved, pæne damer fra Frederiksberg som har tid til og har gået til gymnastik i 100 år på Gotved Instituttet på Vodroffsvej i København, onsdage kl. 12.00. 
De kigger noget forundret på mig da jeg kommer ind, men er søde og venlige og spørger hvad jeg laver der. Den næste-yngste efter mig er nemlig 55 år, så jeg falder en smule udenfor målgruppen. 
4 gange i juni træner jeg gymnastik, blandt andet sammen med Mette som er 87 år gammel og i topform. Og det må da være lykken, at kunne bevæge sig frit og uden smerter på vores ældre dage. 
Det er damer med velourbukser, støttestrømper og sat hår. Hår som vel at mærke ikke rører sig ud af flækken i den time vi træner sammen. 
Jeg spørger Gotved Instituttet om jeg må komme tilbage på et lidt yngre hold og hvor der er lidt mere bas på, og anmelde gymnastik som træningsform. Det må jeg heldigvis.
Som sagt så gjort og denne gang, en tirsdag aften kl. 20.15 går jeg ind i det selvsamme omklædningsrum og bliver mødt af snakkende søde kvinder på min egen alder og lidt ældre. 
Nogen har gået til gymnastik længe og andre er lige startet på denne sæson. Fælles for dem alle er at de ikke gider gå i et traditionelt fitnesscenter. Årsagerne er mange, men jeg genkender selv at jeg ikke gider træne ved siden af en 20-årig der aldrig har set appelsinhud eller for den sags skyld, er vågnet op med hvinende ondt i ryggen. 
Og så går de til gymnastik på Gotved Instituttet fordi de føler sig i trygge hænder med meget kompetente undervisere. 
Min farmor har for evigt kaldt alt sport jeg har lavet for 'gymmastik', men for første gang prøver jeg rent faktisk gymnastik.  

Hvad laver vi så, til det der 'gymmastik'?

Træningen varetages af Irene, som har undervist gymnastik i mere end 10 år. Hun er effektiv i hendes kommunikation, måske en anelse til den militante side, men det føles samtidig meget trygt. Og hendes ry var løbet hende i forvejen nede i omklædningen, hvor de havde advaret mig at hun var en af de mere 'hårde' undervisere, hvor eleverne fik lov at bestille noget. Det passede mig fint!
Vi starter med opvarmning og allerede her er min bevægenørd glad.
Intet led bliver overset, alt bliver bevæget: knæ, hofter, ryg, skuldre og hele tiden ledsaget af god vejledning og også opfordringen til at mærke efter hvad min krop har brug for. Og så er jeg jo glad - når holdtræning stadig kan blive så individuelt som muligt og kan tage udgangspunkt i den enkelte elev og ikke et fastsat program som død og pine skal overholdes, koste hvad det koste vil. 
Efter en opvarmning på stedet, begynder vi at bevæge os rundt i salen i cirkler og imellem hinanden. Vi arbejder med forskellige 'gang-teknikker', fra valsetrin, til rotation i ryg, krydskoordination, oppe og nede på tæer. Alt sammen noget der udfordrer balance, styrke og koordination. 
Jeg trisser rundt der, i den gamle smukke sal, med et stort smil på fra det ene øre til det andet. I bare tæer, så jeg kan mærke det trægulv hvor tusindvis af mænd og kvinder har lavet fejesving og benbøjninger siden 1898. Huset er fredet og her er så mange smukke detaljer og både historisk og fornyende stemning. 
På et tidspunkt skal vi arbejde med slides, klude på gulvet. Både balance, styrke og koordination bliver udfordret, pulsen kommer i vejret og sveden springer fra panden. 
Vi laver også sjove to-mandsøvelser som jeg aldrig har prøvet før. 
Musikken er varieret og meget forskellig, men både oldschool og moderne. En ambition Helle Gotved tillagde da hun udviklede hendes version af gymnastikken; at musikken skulle være en integreret del af gymnastikken og bevægelserne og ikke bare et lydtapet, som set tidligere. 
Vi afslutter med både mave- og rygtræning og en afspænding som Irene guider os igennem. 
Jeg har ikke altid fundet ro nok til afspænding, men på mine 'gamle dage' nyder jeg at komme helt ned i gear og lade min krop falde til ro og give den plads til at flyde ud og lade tankerne drive afsted. 

Hvad får du ud af at træne gymnastik?

Alle undervisere på Gotved Instituttet er alle uddannet fra samme institution, de ved hvad de laver og det er super kompetent træning. 
Programmet på timerne varierer, men altid for øje at bevæge hele kroppen, at styrke og strække og arbejde med balance og koordination. 
Jeg var forbi et Tempo hold og jeg gik derfra med en lethed i min krop. 
Er det, det mest effektive du kan træne? Ikke hvis du måler i hvor mange kalorier du forbrænder, men hvis du måler i følelsen i kroppen efterfølgende, så ja! 
Jeg synes både at gymnastik kan stå alene og at det for alle, uanset hvilken anden sport man dyrker, er et rigtig god supplement for at holde bevægelse-, mobilitet-, styrke og koordinative egenskaber ved lige eller ligefrem forbedre. 
Jeg er mega meget fan og håber jeg skal til gymnastik igen. For jeg vil være ligeså sej som Mette når jeg bliver 87! Og sådan er det! 

Du kan læse mere om Gotved Instituttet og deres hold her. 

Giv det en chance - Gymnastik er nemlig ikke kun for gamle damer! :) 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg blev hel på Bali!

Follow

Luftfugtigheden er kvælende, myggene sultne og gekkoerne piler over loftet, da jeg checker ind til Sound Medicine på The Yoga Barn i Ubud Bali.
Det er min sidste aften på Bali.
Jeg skulle egentlig have været til Ubud før, men en herlig omgang dårlig mave (spis ikke papaya skåret på stranden, selvom det smager fantastisk!), forhindrede mig.

Men jeg ville besøge Yoga Barn, mens jeg var på Bali.  
Som om jeg vidste at det ville forandre noget. Måske ikke Ubud i sig selv, men jeg vidste at jeg ville forbi The Yoga Barn. Og måske var det meningen at jeg skulle papaya-poop’e så jeg kom den dag der var Sound Medicine i stedet for den dag hvor der var Esctatic dance, som var det jeg havde drømt om at komme til. Men således sker alting jo af en årsag. 

Der var i hvert fald en grund til at jeg skulle til Sound Medicine. 

Hvad er Sound Medicine?

For at være ærlig anede jeg ikke hvad det var da jeg tilmeldte mig. Og jeg var lige ved ikke at komme, da jeg var super træt.
Men jeg havde et spørgsmål på sinde.
Til mig selv egentlig.
Som jeg endnu ikke kendte svaret på. 

Jeg har følt mig ensom på Bali. 
Ensomhed er en følelse og under enhver følelse er der et behov, der enten bliver mødt, eller i det her tilfælde ikke er blevet mødt. 

At jeg overhovedet når til at give plads til ensomheden, skyldes min dygtige vokalterapeut, Amanda Lagoni, som i en session kort før jeg tager afsted, siger til mig, at jeg er nødt til at give plads til alle følelser, også ensomheden, sorgen og ked af det følelsen. 

Spejløvelsen, som jeg har lært af Joan Ørting på sexologuddannelsen, var første gang jeg prøvede på Bali. En heftig øvelse, som var med til at skrælle lagene af og hurtigere komme ind til kernen. Der er noget nært og meget nøgent i at tale til mig selv. Men også meget dejligt, selvom jeg ikke rigtig har troet på det før. 

Jeg er nødt til at lytte til mig selv

Da jeg er på vej ind på The Yoga Barn, til Sound medicine session, dukker et spørgsmål op. Det er meget tydeligt og klart og det er direkte afledt af det behov jeg ikke har fået dækket. 
Med det går jeg ind til halvanden time sammen med 60 andre mennesker, i den smukkeste sal med gulv til loft vinduer, lige ud til junglevegetation. 

Vi synger. Chanter. Griner lidt og lige pludselig er det som om min stemme får vinger. Og midt imellem sang på sanskrit og arabisk, får jeg svar. 

Det kommer drypvist. Først lidt diffust og så meget tydeligt til sidst. Det ender med at blive formuleret som et mantra, som nu er mit. Et mantra, som svarer på mit spørgsmål. 

Efter at have sunget, er der meditation, hvor vi ligger med fødderne væk fra midten. Sherwin, som læreren hedder synger og spiller, sammen med en anden og rører lejlighedsvist med essentielle olier på vores kroppe. Jeg bliver eksempelvis rørt på mit ene knæ. Sjovt nok, eller ved sgu ikke om det er sjovt, men så mystisk nok, på det ben jeg er kommet til skade med. 

Det er noget smukt i at følge med flowet og det som er. Det lader sig gøre en gang imellem for mig og det gjorde det denne aften.

Jeg snakker med mig selv

Med hænderne over mit ansigt, talte jeg til mig selv. Som mig selv, men en mere ærlig udgave, en mere egenkærlig udgave. Jeg bad blandt andet en person om at gå ud af mit liv, som om jeg kunne tale direkte til vedkommende. Og for første gang, om end ikke direkte til vedkommendes ansigt, sagde jeg at jeg har været ked af det. Og sur. Det har jeg ikke gjort før. Har prøvet at være hende med overskud, der ‘bare’ ønskede lykke og glæde for min næste. Men det er sgu okay at blive sur. 

Mens tårer finder vej ned af kinderne, smiler jeg. For jeg føler mig lettet. 

Så var der nok en mening med at jeg skulle have dårlig mave den ene dag, for så at kunne komme den dag der var sound medicine. Hallelujah! 

Hvis du har lyst til at lave samme øvelse, hvis du eksempelvis er ked af det/usikker/utilpas, så stil dig selv disse to spørgsmål: 

1: Hvad føler jeg? 
2: Hvad har jeg behov for? 

Og find en måde at give det til dig selv på. Det er ikke egoistisk. Det går forud for hvad andre tænker og ikke mindst; det er en måde hvorpå du kan drage omsorg for dig selv. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler