Sexolog

Jeg blev hel på Bali!

Follow

Luftfugtigheden er kvælende, myggene sultne og gekkoerne piler over loftet, da jeg checker ind til Sound Medicine på The Yoga Barn i Ubud Bali.
Det er min sidste aften på Bali.
Jeg skulle egentlig have været til Ubud før, men en herlig omgang dårlig mave (spis ikke papaya skåret på stranden, selvom det smager fantastisk!), forhindrede mig.

Men jeg ville besøge Yoga Barn, mens jeg var på Bali.  
Som om jeg vidste at det ville forandre noget. Måske ikke Ubud i sig selv, men jeg vidste at jeg ville forbi The Yoga Barn. Og måske var det meningen at jeg skulle papaya-poop’e så jeg kom den dag der var Sound Medicine i stedet for den dag hvor der var Esctatic dance, som var det jeg havde drømt om at komme til. Men således sker alting jo af en årsag. 

Der var i hvert fald en grund til at jeg skulle til Sound Medicine. 

Hvad er Sound Medicine?

For at være ærlig anede jeg ikke hvad det var da jeg tilmeldte mig. Og jeg var lige ved ikke at komme, da jeg var super træt.
Men jeg havde et spørgsmål på sinde.
Til mig selv egentlig.
Som jeg endnu ikke kendte svaret på. 

Jeg har følt mig ensom på Bali. 
Ensomhed er en følelse og under enhver følelse er der et behov, der enten bliver mødt, eller i det her tilfælde ikke er blevet mødt. 

At jeg overhovedet når til at give plads til ensomheden, skyldes min dygtige vokalterapeut, Amanda Lagoni, som i en session kort før jeg tager afsted, siger til mig, at jeg er nødt til at give plads til alle følelser, også ensomheden, sorgen og ked af det følelsen. 

Spejløvelsen, som jeg har lært af Joan Ørting på sexologuddannelsen, var første gang jeg prøvede på Bali. En heftig øvelse, som var med til at skrælle lagene af og hurtigere komme ind til kernen. Der er noget nært og meget nøgent i at tale til mig selv. Men også meget dejligt, selvom jeg ikke rigtig har troet på det før. 

Jeg er nødt til at lytte til mig selv

Da jeg er på vej ind på The Yoga Barn, til Sound medicine session, dukker et spørgsmål op. Det er meget tydeligt og klart og det er direkte afledt af det behov jeg ikke har fået dækket. 
Med det går jeg ind til halvanden time sammen med 60 andre mennesker, i den smukkeste sal med gulv til loft vinduer, lige ud til junglevegetation. 

Vi synger. Chanter. Griner lidt og lige pludselig er det som om min stemme får vinger. Og midt imellem sang på sanskrit og arabisk, får jeg svar. 

Det kommer drypvist. Først lidt diffust og så meget tydeligt til sidst. Det ender med at blive formuleret som et mantra, som nu er mit. Et mantra, som svarer på mit spørgsmål. 

Efter at have sunget, er der meditation, hvor vi ligger med fødderne væk fra midten. Sherwin, som læreren hedder synger og spiller, sammen med en anden og rører lejlighedsvist med essentielle olier på vores kroppe. Jeg bliver eksempelvis rørt på mit ene knæ. Sjovt nok, eller ved sgu ikke om det er sjovt, men så mystisk nok, på det ben jeg er kommet til skade med. 

Det er noget smukt i at følge med flowet og det som er. Det lader sig gøre en gang imellem for mig og det gjorde det denne aften.

Jeg snakker med mig selv

Med hænderne over mit ansigt, talte jeg til mig selv. Som mig selv, men en mere ærlig udgave, en mere egenkærlig udgave. Jeg bad blandt andet en person om at gå ud af mit liv, som om jeg kunne tale direkte til vedkommende. Og for første gang, om end ikke direkte til vedkommendes ansigt, sagde jeg at jeg har været ked af det. Og sur. Det har jeg ikke gjort før. Har prøvet at være hende med overskud, der ‘bare’ ønskede lykke og glæde for min næste. Men det er sgu okay at blive sur. 

Mens tårer finder vej ned af kinderne, smiler jeg. For jeg føler mig lettet. 

Så var der nok en mening med at jeg skulle have dårlig mave den ene dag, for så at kunne komme den dag der var sound medicine. Hallelujah! 

Hvis du har lyst til at lave samme øvelse, hvis du eksempelvis er ked af det/usikker/utilpas, så stil dig selv disse to spørgsmål: 

1: Hvad føler jeg? 
2: Hvad har jeg behov for? 

Og find en måde at give det til dig selv på. Det er ikke egoistisk. Det går forud for hvad andre tænker og ikke mindst; det er en måde hvorpå du kan drage omsorg for dig selv. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

 

 

For nysgerrige kvinder med fantasier og behov...

Mie Moltke og Amanda Lagoni byder velkommen under de skrå vægge i Soulhouse. Oppe under loftet på Nørrebro er der samlet 30-40 kvinder denne fredag aften til vin, dialog, dans og musik af Amanda. 
Kvindelogen er opfundet af Mie & Amanda, som kender hinanden fra deres uddannelse som parterapeut. Derudover er Amanda sexolog og uddannet sanger. Mie har danset hele sit liv og sammen skaber de en ramme, hvor dagens tema 'fantasier og behov', både får afsæt i teori og oplæg af dem begge og får lov at ræsonnere i kroppen, igennem dansen med Mie's Feminine Flow tilgang. 

Hvad er Feminine Flow med Mie Moltke? 

I udgangspunktet er det dans. Men det kræver ikke, heldigvis, at du har danset før. Der er sjældent en koreografi du skal følge, men det er mere et spørgsmål om at åbne kroppen op, komme ned i kroppen og give mulighed for at mærke efter. 
Det kan være at du til en sang skal strække dig og række imod det du gerne vil have mere af i dit liv og i en anden skal skubbe det væk, du ikke længere vil have med dig. 

Hvad er fantasier og behov?

Indrømmet; da jeg først så overskriften troede jeg det handlede om sex og sexfantasier. Men oplægget fra både Mie og Amanda, gør mig klogere, for overskriften er i virkeligheden bredere og til spørgsmålet; 'Hvad drømmer du om? Hvad kunne du godt tænke dig hvis vi lige løfter barren lidt og tillader os at drømme løs?', bliver jeg nysgerrig på mig selv. Tanken er at under enhver fantasi/drøm er der et behov som kalder på at blive mødt. 
I mange år, har mine drømme handlet om andre. Jeg drømte om at arbejde med dans, for så kunne jeg gøre en forskel for andre. Jeg drømte om at blive marketingchef, ligesom min onkel. Fordi jeg var sikker på at hvis jeg gjorde det så ville jeg få samme velfungerende familie som min onkel havde. Måske var det behovet for at være i kontrol og bevise overfor hele verden at jeg godt kunne selv. Fordi jeg havde et behov for at blive elsket. 

Drømme som har handlet om alle andre og ikke rigtigt mig. Måske fordi jeg ubevidst ikke har tilladt mig at drømme på mine egne vegne. Bare for mig. Fordi jeg var så bange for at det ikke var nok. 

Vi starter siddende og snakker lidt om temaet og så starter den første del af dansen ved at Amanda synger og spiller og Mie guider med hendes stemme. Det er virkelig smukt og meget overvældende dejligt at høre Amandas stemme. 
Igennem dansen og Mie's spørgsmål er det som om, at nogle af de ting jeg går og tænker over for tiden lige pludselig får plads i min krop. Svarene ræsonnerer og bobler rundt sammen med bas, rysteture og invitationerne til at mærke efter. 
Det er et trygt rum, hvor jeg føler mig godt tilpas og jeg er efterhånden, næsten hele tiden, blevet ligeglad med hvad andre tænker. 

Når en tænker skal ned i kroppen

Jeg er en tænker. Mit sind er af natur reflekterende og jeg har nemt ved at vende problemstillinger og finde løsninger ved at tænke og reflektere. Og snakke. 
Så for mig er det svært at komme ned i kroppen og mærke efter. Sikkert som det måske også er for andre. 
For så er det nogen gange som om at jeg prøver at regne den ud, mens jeg står der og hopper og ryster. Men det kan man ikke. Jeg kan ikke. Så jeg opgiver at prøve at regne den ud og gå med flowet i stedet og lade min krop gøre det, som den synes er dejligt. 

Og lige pludselig; ding!
Så er der en åbenbaring på noget af det jeg har arbejdet med tankemæssigt. 
Det er virkelig fedt. 
Jeg smiler for mig selv, mens jeg ligger i en sækkestol og chiller og bliver glad. 
For svaret er skønt og stærkt. Fordi det både har bo i mine tanker og min krop. Og det mærkes rigtigt. Altså ikke kun rationelt og tankemæssigt går det op i en højere enhed, men min krop er med. Og når den kabale går op og ligningen passer, fordi kroppen er med, så er det sgu alligevel det vildeste shit! Siger det bare! 
Det er en drøm/fantasi som afspejler det behov jeg har lige nu og her. Behovet for blandt andet at gøre noget for mig, bare for min egen skyld, at passe på mig selv. Det manifesterer sig som en drøm, et billede, en fantasi. 
Aftenen afsluttes med oplæg og dialog om emnet fantasier, drømme og hvordan det hænger sammen med det behov som ligger under. 

Skal du med til Kvindeloge?

Ja! Gør det for din egen skyld. I et trygt rum kan du gå på opdagelse i dig selv. Hver gang har et nyt tema. 
Du kan læse mere om Mie Moltke her og Amanda Lagoni her. 
Og er du nysgerrig på hvad Kvindelogen er for en størrelse, så læs med her.

Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal afsted og synes hele det her, nyd mig selv univers jeg er trådt ind i, er så skidespændende og ikke mindst dejligt for mig selv. Bare for mig. 

Vær god ved dig selv!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Blev lige så inspireret af de her smukke og feminine billeder. Enjoy! 

‘There is strong shadow where there is much light’
- Johann Wolfgang von Goethe

Nu som sexologstuderende

Follow

Er en sexolog kun en der kan hjælpe dig med at finde det rette sexlegetøj og vejlede hvad du gør, hvis du vil have en trekant? 

Måske det er den gængse opfattelse. Jeg har selv haft den. Tænkt at det nok kun var det en sexolog arbejdede med. 

Alt det som ikke er sex 

Men det er det egentlig ikke. Måske engang, men idag er en sexologs arbejde også alt det, der ikke er direkte sex. Alt det som udvikler dig som menneske. Det er arbejde med skam, skyggesider, kærlighedens sprog, hvordan dine coping-strategier som barn i din familie, relaterer sig til din adfærd som voksen. 
Det er sindsygt spændende. 

Den dansende sexologi 

Mit ønske og ambition er at arbejde med det jeg lærer på sexologuddannelsen, igennem dansen. Af to årsager og måske der kommer flere til undervejs. 
Jeg oplever en overskyggende udfordring hos mig selv og hos de kvinder jeg møder. 
At vi bliver oppe i hovedet og har svært ved at komme ned i kroppen. For mig føles det som, at ende i et hamsterhjul der pisker der udad med endeløse todo lister der aldrig bliver kortere, men kun længere, som en evig reminder om at gøre det bedre, hurtigere, mere perfekt, mere effektivt. 

Næh fy, det gør pæne piger ikke 

Måske de nemmeste udfordringer at genkende, er dem jeg genkender fra mig selv. 
Jeg har haft svært ved og kæmper stadig med at tappe ind i min feminine og flirtende energi, for det gør pæne piger jo ikke. Lytter til sig selv, fylder for meget, lytter til intuitionen, flirter uden at ville have sex, tillader kaostilstande indeni som et øjeblik er 'ja, tak' og et andet 'nej, tak'. 
Det er karrikeret, men ikke desto mindre følelser og adfærd jeg kender fra mig selv og de kvinder jeg møder. 
Skammen som handler om at være for meget. Frygten for hvad andre tænker, hvis jeg er for flirtende eller tillader mig selv at danse sexet og sensuelt. 

Så drømmen er at tage sexologien med ind i dansen. Med skyggesider, skam, frygt, lykke, glæde, lyst og hele baduljen. Det pæne, det sexede, det frække, det grimme og det vi ikke har kigget på rigtig længe. Med tiden. 

Jeg glæder mig til den rejse. 

Læs med her på bloggen, hvis du vil med. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler