workout

Der er ikke meget spejder gemt i mig...

Follow

Udendørstræning i solskin

Det er søndag og jeg er kørt til Amager Strand i København for at være med til udendørstræning undervist af Heidi Møller som ejer Power Performance, som tilbyder både bootcamps og funktionel træning, både med og uden redskaber. Alt sammen udenfor. 

Der er ikke meget spejder gemt i mig. Jeg kan hverken slå råbåndsknob eller lave bål. Men når solen skinner, og foråret pibler frem, så har jeg lyst til at være udenfor. Så trækker et indelukket fitnesscenter med sure tæer og dårlig ventilation ikke i min træningslyst. Så vil jeg ud. Have vind i håret og sol i kinderne. 

Så er der træning!

Vi varmer op med forskellige øvelser, som varmer led og rygsølje op og træner balancen.
Derefter er der cirka 40 minutter med makkerøvelser. Både træning for styrke, balance, core og mave/ryg. Alt sammen med den ekstra udfordring at underlaget er ujævnt og vinden giver endnu mere udfordring til balancen. Og vi skal ned i hug og kravle hen over jorden. 

Er det grænseoverskridende, at ligge der en søndag morgen med rumpetten i vejret til fri skue for forbipasserende? Ja, for nogen vil det være. Men der er nu også noget helt vidunderligt ved at skide forfængeligheden et langt stykke og lade forbipasserende være forbipasserende og fokusere på træningen sammen med andre. 

Og så er der altså noget ved det der med at blive lidt beskidt og kunne se at jeg har været til træning. Komme hjem med græs på knæene, som dengang jeg var barn. For det er så sjældent at vi vores indre legebarn løs. Og jeg griner. Og tørrer den løbende snot af i ærmet. Det har de andre lært mig. Der er en noget uprætentiøst over den her gruppe og den her træning. Jeg er vild med det! 
Træningen varierer og er ikke altid med makker. Det er fedt og sjovt og jeg får både trænet styrke og puls. 
Timen slutter med udstrækning til at breathtaking view udover havet med sol i øjnene og god samvittighed. 

Fordelene ved udendørstræning er mange! 

  • Du får d-vitamin fra solen, som blandt andet forebygger vinterdepression. 

  • Du sover bedre af den friske luft! 

  • Du får en lækker tan – husk solcreme!

  • Udendørstræning motiverer til mere træning – ret sejt! 

  • Du kan læse mere om fordelene på Power Performance’s side her

  • Nå ja, og så kan du slå en fis uden at nogen opdager det. Næsten ☺ 

Så kom med udenfor, for det er ret fedt. Og når en ikke-spejder siger det, så kan de fleste være med. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Worlds smartest workout

Det er muligt vi siger at de nordjyske rødder 'deroppe' ikke er ligeså hurtige på aftrækkeren som i storbyerne, men en onsdag morgen får jeg lov til at tjekke ind til Tacfit hos Fitness For Life i Aalborg, som er en helt ny træningsform herhjemme. Og det er fucking fedt! Siger det bare på forhånd!

Hvad er Tacfit?

Træningsformen er udviklet af Scott Sonnon og er oprindeligt til militær-folk. Særligt til specialenheder, brandfolk, m.fl. som udsættes for krævende arbejde, der kræver god styrke og mere funktionel end blot at kunne lave en squat.
Selv siger de:
'Tactical fitness is not about workouts, it's about work. It is not about working out to get good at working out, it is about creating programs that carry over into real life movements like lifts, crawls, runs, swims and mobility.'.
Det er altså ikke en træningsform der handler om at blive god til at træne, men om at blive god til alle de bevægelser livet nyder på, så vi undgår skader.
Systemet bliver kaldt World's Smartest Workout og tager grundlæggende det vi kender som funktionel træning til et helt nyt niveau.

Fra Birgitte Nymann & Co., til nye dimensioner

I 'gamle dage', altså slut 90'erne og start 00'erne snakkede vi meget om funktionel træning og om hvor vigtigt det var at træningen kunne overføres til hverdagens bevægelser. Det er stadig vigtigt og relevant, ingen tvivl om det, men der er kommet et nyt perspektiv på det der engang var funktionelt fordi vi lavede en squat med benløft eller satte flere muskler til at arbejde samtidig i øvelserne.
I dag handler funktionel træning rigtig meget om at gå tilbage til alt det kroppen kunne engang og i stedet for kun at træne én eller få muskler samtidig, at sætte flere i spil og øge den koordinative evne i kroppen.
Dét er spændende! Og en ny måde at træne på.

Benjamin Buus, Ido Portal & Crossfit

Træningen som starter med en solid og grundig ledopvarmning bliver senere hen til øvelser jeg kender og mine første tanker går derfor på 'Hvaaa... er det her 'bare' en anden slags crossfit, do?' (Jeg forsøger her at tillægge mig lidt nordjysk accent... vid blot at selvom jeg prøvede, købte Ålborgenserne den ikke)!
For jeg kender en del af øvelserne: swings med kettlebells og squats. Men der er også øvelser jeg ikke kender... en squat med rotation med sådan et slags metalbat i hænderne. De kalder den en Club bell.

Men der er ikke noget tidspunkt jeg bliver råbt af. Der pumper ikke høj metal-musik ud af højtalerne og når jeg kigger rundt, så arbejder vi allesammen på meget forskellige niveauer. Koncentreret og hjælpen fra Flemming Laigaard, som ejer Fitness For Life i Aalborg sammen med Trine Grey, er altid lige i nærheden. Med meget pædagogiske forklaringer og et evigt charmerende smil på læben, forklarer han øvelserne, retter, progredierer og regredierer øvelserne i ét væk, så der er noget for alle.
De sammensætte øvelser og opvarmningen, hensætter mig til inspiration fra både Ido Portal og Benjamin Buus, som er bad ass til naturlige bevægelser og den måde at træne på.

Er det ikke bare Crossfit?

Det korte svar er nej. Jeg indrømmer gerne at jeg ikke er fan af den gængse crossfit der er at finde herhjemme. Jeg synes der er for langt imellem dygtige undervisere og hele kombinationen med at det skal gå så hurtigt og være med så tung belastning, er jeg ikke fan af. Jeg har set for mange stå med lorte-teknik og hørt om for mange skader til at have hænderne over hovedet når vi snakker det gængse fitnesssegment med Hr. og Fru Danmark.

Indenfor Tacfit arbejder de med konceptet: Simple, Complex, Compund. Hvilket betyder at alle øvelser kan laves i 3 eller flere trin, så alle kan være med. Det betyder også at man starter med at lære basics før det avancerede og at selvom man kan det avancerede opfordres eleverne altid, og skoles faktisk, til at regrediere øvelsen hvis pulsen bliver for høj eller kroppen for træt.
Så det er altid funktion over form der tæller til Tacfit. Det i sig selv tager hele konkurrenceelementet ud og tillader eleverne at mærke efter hvad der fungerer for deres krop i stedet for blot at gøre det samme som sidemanden, bare hurtigere.

Tacfit er også designet til at varetage de udfordringer mange danskere har med øget stressniveau og dermed øget cortisolniveau i kroppen. Det giver kort sagt en krop som er på overarbejde hele tiden.
Det er Tacfit med til at afhjælpe, netop fordi man ikke arbejder i et sindsygt tempo, hører metal musik og presser dig ud over dine grænser med høj puls. For har du øget niveau af cortisol i kroppen, så kan høj-intensitetstræning være med til at nedbryde din krop yderligere.
Derfor ligges der vægt på at træningerne også afsluttes med restituerende øvelser, såvel som at alle anbefales deres Prasara Yoga, som anmeldes i en senere blog.

Træningen udfordrer din mobilitet og kropskontrol og den onsdag går jeg hjem glad i kroppen. Både fordi det er meget kompetent træning, varetaget af nogle af de dygtigste folk jeg kender indenfor træning i Danmark og fordi min krop har det godt. Jeg har fået en solid og god træning, men jeg har ikke presset mig selv derud hvor frekvensen af skader er størst.

Hvad siger de andre om Tacfit?

Jeg havde fornøjelsen af at møde Lone, som er spastiker og som bevægelsesmæssigt er udfordret med noget af det vi andre tager for givet: at kunne komme op/ned af gulvet, at gå uden besvær, mm.
Lone træner Tacfit, netop fordi der kan regredieres så øvelserne også passer til hende, så hun aldrig føler sig udenfor. Det er fandme sejt!

Andre jeg mødte, sagde at de trænede Tacfit og kom med skader, men nu er skadesfri og stærkere end nogensinde. Så er jeg overbevist og anbefaler gladeligt Tacfit til alle mine nordjyske venner.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Kirk på nye eventyr!

Endelig kan jeg sige det og hvor har jeg glædet mig!

Jeg valgte for nyligt at opsige mit samarbejde med Energii. Ikke fordi jeg ikke kunne lide mit arbejde eller kunderne, men fordi jeg har lyst til nye udfordringer og noget som passer bedre til mig, mit brand og det jeg gerne vil byde på som underviser.

The Wolfpack Gym

Så fra midt august kan du finde mig på holdplanen hos Sanni Vangsø og The Wolfpack Gym.
Mulighederne for et skift til andet sted, var mange, men når jeg vælger at arbejde sammen med Vangsø & Co., igen, er det fordi:

- Der er nye udfordringer i vente, for mig som underviser. Jeg skal undervise i et helt nyt koncept The Row, som endnu ikke findes herhjemme i Danmark. Det er kickass cardio træning kombineret med styrketræning og det bliver så mega bad ass.

- Det er et smukt træningsstudio med fokus på høj kvalitet. Både blandt mine kolleger, som er dygtige undervisere og som jeg glæder mig til at træne hos selv. Men også i selve studiet. Der er tænkt over hver en detalje, for at skabe den ultimative oplevelse for dig som elev. Fra lys, til lyd, til udluftning og ventilation.

- Det er en klub med nærvær. Hvor vi skal tilbage til at vi kender hinanden. Hvor det ikke handler om højere, hurtige og hvor fast en røv du har (du kan helt sikkert arbejde dig til en dejlig, smuk, lækker og fast røv), men et sted hvor vi er sammen, når vi træner og kæmper sammen.
Ja, man kunne nærmest kalde det Sam's bar som træningsstudio.

Det bliver dejligt, fed træning, stærkt nærvær, et godt team, bad ass kompetence og kvalitet. Og jeg glæder mig.

Kirk's timer i The Wolfpack Gym

Jeg glæder mig så siiiiindsygt meget! Find mig på holdplanen disse dage fast fra midt august:

Tirsdag:
08.00 - 09.00 // The Row ,You are fucking gonna love it!
09.15 - 10.15 // Mobility, lad din krop blive blød som smør!

Onsdag:
16.30 - 17.30 // The Row, fik jeg sagt det til vild cardio og styrke samtidig?! :)
17.45 - 18.45 // Mobility, til alle jer der savner en aftentime med kaptajnen i mobility
19.00 - 20.00 // The Row, lad os row den onsdag aften så meget hjem sammen!

Fredag:
07.00 - 08.00 // The Row, lad os lave fredagsmorgenmagi og kickstarte weekenden!
08.15 - 09.15 // The Functional, læææækker funktionel træning i 37 graders varme, awesome!
 

Glæd en du holder af

I stedet for prisbaskere, tilbud og tjuhej, kan du lige nu købe det klippekort du allerhelst vil have og samtidig forære et tilsvarende, til en du holder af. Det er sgu da ret fantastisk.
Hvad venter du på? Klik lige her, så kan du nappe dig et pissefedt klubmedlemskab.

Juuuuuuufuckinghuuuu!!!!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

#unleashthewolf
 

Den dag jeg blev kaldt danser!

Follow

Som barn og teenager var jeg konkurrencesvømmer og før det rytter.
Det er to sportsgrene, som har det til fælles at de fostrer motorik-mongoler.
Som svømmere er vi ikke kendetegnet ved en god motorik og da slet ikke danse-skills.
Her er jeg ked af hvis jeg får fornærmet et par svømmere og ryttere undervejs. Det er ikke tanken. Men mere for at sige - jeg kommer ikke fra en familie hvor dans var normalt. Jo, altså lidt trippen rundt om juletræet, bevares - men ikke dans.
Men jeg elsker at danse.
Det har jeg hele mit voksne liv elsket.
Både derhjemme, i badet og på barer.
Jeg har øjeblikke fra dansegulvet, der til trods for et par velvoksne drinks, står lysende klart. 
Det ene på det der dengang hed Kulørbar i Boltens Gaard. Jeg husker ikke hvad han hed, men husker at han kunne danse. Svedige og med lys i øjnene forsvinder alt omkring os og i det øjeblik hvor jeg læner mig tilbage i et par arme der holder mig, med sommernatten trængt helt ind i sjælen er jeg lykkelig.
Bare lykkelig.
Dans kan noget. Faktisk meget. 
For mig har det altid været et frirum og hvad angår mænd.... hvis de kan få mig til at grine, er de virkelig langt. Kan de rocke en hvid t-shirt og jeans i bare fødder og fortælle røverhistorier er jeg solgt. Men kan han danse. Og danse med mig. Så har jeg ikke flere barrierer. Det betyder så meget for mig og det er både noget af det mest tætte jeg kender at kunne danse sammen, det frækkeste og dejligste.

Nå... men mændene til side, selvom flere vidunderlige dansehistorier, og mange andre, dukker op i hukommelsen :)

Kirk & danseren

Jeg er i dag blevet kaldt danser.
Hvis du havde sagt det til mig for bare 2 år siden, havde jeg grinet højt.
Men det er jeg. Danser.
Og jeg er kommet i virkelig fint selskab og jeg er så pissestolt!
Tak til Mie Moltke for at være en evig inspiration og for at tro på at jeg kan fylde Groove dansegulvet hver torsdag i det nye år i Soulhouse. Jeg er så spændt og glæder mig så meget til at give dansen videre til skønne mennesker.

Den dans, som har givet mig så meget. Evnen til at være ligeglad med hvad andre synes. Værktøjet til at tjekke ind med mig selv, hvordan jeg har det og ikke mindst evnen til at nyde, lære, lege og være både rocket, fræk, sensuel, kvindelig, girly, cowboy'der og så meget mere.
Stor, stor kærlighed herfra.

Kirk & Groove

Hvis du har lyst til at forkæle dig selv med Groove er der forskellige muligheder. Enten kan du kigge forbi Soulhouse eller du kan tage med til en af de Ladies Nights jeg holder fra 29. januar - du kan læse mere her.

Jeg er en stolt danser i dag. Tak!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg har lovet at være nøgen!

Follow

... okay, kun næsten nøgen!
Lige nu træner jeg hos den vidunderlige og dygtige Jette Grant som er the Grand Mother indenfor Mensendieck træning. Hun er så mega sej og cool og jeg har stor respekt for hende. 

Jeg skal anmelde Mensendieck i København og har nu været afsted 2 gange. Én gang for at blive trænet selv og én gang for at overvære en træning med to modige kvinder. 

Kirk.... næsten nøgen

Det er nemlig sådan at i Mensendieck træner man kun i et par trusser. Jeg har selvklart haft alle mine trusser fremme på spisebordet og har lavet den klassiske test med røven i vejret foran spejlet for at se hvilke af dem, der var mindst gennemsigtige. 
Da jeg var der i tirsdags, havde jeg altså både trusser og en lille trekantsbh på. Kunne ikke rigtig få mig selv til at kun have trusser på. Og hvorfor egentlig? 
Altså Jette er 72 år gammel. Og hun har arbejdet med Mensendieck og kvinder i flere år end jeg har levet. Mon ikke hun har set lidt af hvert? 

Så nu har jeg lovet at når jeg kommer og træner i morgen tirsdag, så er det kun i trusser. 
Altså jeg ved godt at det kun er mig og hende i det rum. Jeg ved også godt at inden i mig bor en hippie og at jeg har dyrket fællesbad som frivillig på Grøn Koncert med en Tuborg i hånden... men jeg synes altså det er lidt grænseoverskridende. Men på en eller anden måde glæder jeg mig. 
Jeg har i hvert fald tænkt mig at tage min ja-hat på og gøre det! For hvad er egentlig det værste der kan ske? 

Jeg vender tilbage med en fuld anmeldelse af Mensendieck aka Nøgengymnastikken senere på ugen - stay tuned! 

#hvadmanikkegøribloggingenstegn :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler