Synes du også det feminine er lig med svaghed?

Blødhed, intuition, hvile, modtagende, indadvendthed, omsorg, langsomhed... alle træk, som tilhører den feminine energi. 
I daoismen kaldes feminin og maskulin energi, yin og yang. 
Det er to energier, som supplerer og komplimenterer hinanden. 
De kan ikke udelukke hinanden og det er ikke tiltænkt, som at vi som kvinder, skal have mest af dem feminine energi, eller for den sags skyld, opnå 50/50 balance, før der er balance. 

Begge køn har begge energier og det vil være forskelligt hvornår der er individuel balance. 

Meget kan du kalde mig, men jeg er ikke mild! 

For nyligt var jeg frivillig på Grøn Koncert og mødte en masse fantastiske mennesker. I blandt en vis Hr. Møller, som den anden dag, skrev 'Hey Kirk, jeg savner dit milde og rolige væsen - ha' en dejlig dag'. 

Jeg blev så glad. Smilede over hele femøren. 

Men havde det været for bare et par år siden, ville jeg være blevet tosset. Hidsig. Frustreret. For meget kunne man kalde mig, dengang, men jeg var fandme ikke mild. 

Det vi kan sige 'Meget kan du kalde mig, men jeg er i hvert fald ikke x,y,z...' til er det, der hører til vores skyggesider. Det er vores udviklingspotentiale sådan groft set. 
At det enkelte karaktertræk står i skyggen, skyldes at det er blevet mindre værdsat eller måske ligefrem skældt ud på, skammet ud, i vores barndom. 
Eller at det modsatte karaktertræk blev hyldet mere. 
Vores skygger opstår fordi der er nogle karaktertræk, vores omsorgspersoner ikke kan rumme i os. Og fordi nogen bliver anerkendt mere og andre skældt ud. 

Så sætter vi det pågældende karaktertræk i skyggen. Fordi vi som børn oplevede at når vi udviste dette karaktertræk, blev vi ikke elsket. 

Når en bulderbasse tillader mere feminitet

Jeg har de sidste par år været på en rejse, der har handlet om at tillade flere af de feminine egenskaber i mig. Tilskrive dem en værdi, fordi jeg har haft tendens til, at kalde dem alt andet end noget positivt og rosende. Faktisk har jeg opfattet det meste som svagt og en direkte forhindring for mig, i at nå det jeg gerne ville. 

Det kunne være; 

'Jeg vil ikke være blid... for så er der jo ingen der vil have respekt for mig' 
'Jeg kan ikke være indadvendt, for så er der jo ingen der ligger mærke til mig' 
'Jeg er ikke modtagende og langsom, for så når jeg jo ingen steder' 
'Jeg er i hvert fald ikke omsorgsfuld og mild, for så er jeg jo svag' 

Det var så hårdt. Et virkelig hårdt liv, som oftest var på barrikader. Jeg tog alle slåskampe. 
For jeg var så meget i overdrive i maskulin energi. 
Fiksede, ordnede, nåede noget, opnåede endnu mere, var målrettet, argumenterede simpelt, enkelt, tog beslutninger og handlede. 

Den store forskel imellem de to energier, er at den maskuline energi, er den handlende og den feminine den værende. 
Hvis man bare tager et kort dyk ned i skyld & skam, så refererer skyld til vores handlinger og skam til vores væren. Ligger vi endnu et lag på, så referer vores handlinger og skyld, til dannelsen af vores selvtillid og skam og væren, til vores selvværd. 

Jeg havde et pissedårligt selvværd

Min selvtillid fejlede ingenting. Jeg vidste præcis hvad jeg kunne og jeg kunne vise lange lister, med alt det jeg har opnået. 
Men mit selvværd var skrantende og det blev ikke bedre af at jeg piskede derudaf i maskulin energi og ikke tillod alt det jeg kaldte svagt. 

Så nu omfavner jeg at være i feminin energi.
Jeg øver mig i at være et langsomt menneske. 
Og det føles fanfuckingtastic. 

Og nu er det ikke længere en nødvendighed, at en anden fortæller mig at jeg er smuk. Bevares, det er stadig dejligt at høre. Men nu ved jeg det selv. Smuk på så mange måder. 
Og når jeg så får en besked, hvor der står at Hr. Møller savner mit milde og rolige væsen, så ved jeg at mine skyggesider, i hvert fald nogen af dem, er blevet indkorporeret i min væren, min essen, min sjæl og shit altså, det er jo for mig den ultimative testamonial på, at personlig udvikling svarer sig. 
Jeg føler at mt liv er blevet større. 

Hurra for filan da! 

Vil du også arbejde med dine skyggesider? 

Så kom med. Jeg holder nemlig en danseworkshop, ja faktisk to, med lige præcis det her tema. Det er kun for kvinder og i et helt trygt rum, får vi lov til at bruge dansen som facilitator, til at lære os selv bedre at kende. 
Det kræver ingen danseerfaring, blot at du har lyst til at gå på opdagelse i dine skyggesider. 

Du får: 
- Viden om hvad skyggesider er
- Indblik i hvad dine egne er, i forhold til feminitet og sensualitet
- Inspiration til hvordan du kan arbejde med dine skyggesider, så det bliver nemmere for dig at tappe ind i det der er svært og som kan forhindre dig i at folde dig mere feminint og sensuelt ud. 
- 4 timer bare til dig, med snacks og dejligheder ad libitum 

Det bliver en dejlig dag, og jeg glæder mig så meget.

Det er onsdag d. 20. september kl. 17.30-21.30 i Aalborg. 
Og søndag d. 24. september kl. 13.00 - 17.00 i København. 

Skal du med? 
Halvdelen af pladserne er solgt til begge workshop. 

Hvorfor tæller yoga ikke som træning?

Se videoen her, hvor jeg snakker mere om, hvorfor det er så svært at lade yoga tælle med som træning... 

For næsten en måned siden besluttede jeg mig for at udfordre mig selv i 30 dage. Den challenge, kan du læse mere om her
Som en del af den challenge, som jeg laver sammen med min veninde Anne, aftalte vi at vi skal bevæge os/træne 15 timer på de 30 dage. 

Det lyder som en overkommelig opgave. 
Men hvor skulle jeg bevæge mig? 

For jeg vidste godt, at jeg trods alt ikke ville få gjort det hjemme, når det var så meget. 
Og jeg havde lyst til bare at være elev igen selv. 
Og ikke mindst, være et sted, hvor ikke en kæft ved hvem jeg er. 
Et sted hvor jeg ikke selv skal undervise, og kan komme præcis som jeg er i den dagsform, jeg nu engang har. 

Skulle jeg i gamle gårde?

Jeg overvejede et medlemskab på en af mine gamle arbejdspladser. 
Men jeg føler faktisk ikke for at der skal stå en og råbe mig i hovedet, at jeg kan mere, at jeg skal presse mig selv mere, at min krop skal præstere mere. 

For det synes jeg faktisk at jeg allerede har gjort. 
At min krop har præsteret og været udsat for alt mulig slags træning. 

Kan jeg overhovedet tillade mig, at vælge mig selv til?

Jeg var sindsygt konfliktet i mine overvejelser. 
Mit valg endte med et nyt sundhedshus i Kbh NV. 
Men så kom det til at skulle vælge medlemsskabtype. 
Og ligeså meget som jeg har lyst til at give hele verden, til alle andre mennesker, kan jeg blive så sindsygt nærrig, når det kommer til mig selv. 

Så er jeg ikke god nok til at vælge mig selv til på den måde og bruge 400,- om måneden kun på mig. 

Jeg nåede at tænke, at jeg kunne tage kontakt til dem og sige at jeg kunne skrive for dem i bytte for medlemskab. 

Til sidst sagde jeg højt for mig selv; 'Kirk, du må godt vælge noget som bare er til dig. Som ikke har nogen funktion andet end at give dig fornøjelse. Du behøver ikke arbejde lidt imens du er der, jeg kan bare nyde at der er en underviser, som vil give mig det bedste, for en gangs skyld. At jeg må tage imod og ikke skal give en skid.' 

Hvorfor tæller yoga ikke? 

Så nu går jeg til yoga. To gange om ugen cirka. 
En af gangene får den rimelig meget gas med Vinyasa yoga og den anden er rimelig rolig, sker ikke så meget agtig, med halvanden times yin yoga. 
Men så har stemmerne været igang igen;
'Yoga tæller altså ikke med'
'Det tæller ikke hvis ikke du sveder hele tiden'
'Du laver jo ikke noget til Yin yoga...' 
'Det der yoga er ikke rigtig træning, for du er jo ikke øm i 5 dage efter..' 

Sådan noget sagde stemmerne. 

Som om yoga ikke rigtigt talte. 
Fordi det ikke er højintensitet. 
Måske fordi der ikke står en underviser og råber af mig. 
Fordi det ikke handler om at få en fast røv og flad mave. 

Fordi der rent faktisk er meget mere fokus på at mærke hvad dælen min krop har brug for. 

Og jeg lytter. Prøver i hvert fald. 
Det jeg hører når jeg sætter mig der på yogamåtten, er 'Tak. Hvor er det dejligt det her.' 

Jeg har rigeligt fart på i mit liv og bevægelsesmæssigt er jeg dækket ind med både styrke og kondition. 
Til gengæld har jeg brug for åndehuller, hvor jeg kommer ned i gear, mærker min krop og ikke har et facit for hvad jeg skal præstere. 
Et sted som lader mig op. 

Det gør det her sted. Og det er bare til mig. 

Og det føles så pissehamrende dejligt! 
Så nu tæller yoga med. I min verden. 
I min challenge. 

Det tæller så meget med! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Jeg prøver stadig at slutte fred med min krop

Der er ikke den kur jeg ikke har prøvet. 
De magiske piller, jeg ikke har forsøgt mig med. 
Fordi jeg ville tabe mig. 

Af den overbevisning, at hvis jeg tabte mig, så blev alting bedre. 
Men det blev det ikke.
For jeg har tabt mig de der 3-5 kilo.
Flere gange. 
Og taget dem på igen. 

Men selv når jeg havde tabt kiloene, så var stemmerne i hovedet der stadig. 
Så var det appelsinhuden, den var gal med. Rynkerne eller de hvide pletter jeg har. 
Jeg var dybest set, stadig ikke perfekt. 

Jeg prøver stadig at slutte fred

For to år siden, skrev jeg et ærligt blog indlæg om at ville slutte fred med min krop og ikke udsætte den for alskens lort, piller, detox, kure, askese og meget mere. 

Tiden siden har været den vildeste rejse, for mig som menneske. Og for min krop. 
Og jeg er et andet sted idag. 

Rejsen blev til foredraget Slut fred med din krop, hvor flere end tusind kvinder har været forbi, for at blive klogere på dem selv og for at tage de spæde skridt imod et mere kærligt forhold til deres krop. 

Hvis jeg kunne solgte jeg gerne lykkeformularen på flaske. Tag disse 10 trin og bliv gladere for din krop. Det har jeg aldrig troet på. Og det forsøger jeg heller ikke at sælge. 

Tværtimod, er jeg meget ærlig om, at det at slutte fred med sin krop og begynde at behandle den med kærlighed, ikke er gjort over en nat. Men kræver arbejde med sind, sjæl og krop og for mig, har jeg været nødt til at stille mig selv, nogle store spørgsmål. 

Frygten for ikke at være tynd nok

Det siges at vi gør alting, enten ud af frygt eller kærlighed/tiltrækning. 
Da jeg stillede mig selv spørgsmålet om hvorfor jeg behandlede min krop som jeg gjorde, og lejlighedsvist stadig gør, når jeg bliver forvirret og for frygtsstyret, om jeg gjorde det jeg gjorde, ud af frygt eller kærlighed, var svaret frygt. 

For hvad var det jeg var bange for, hvis ikke jeg var tynd nok? Perfekt nok? 
Jeg var bange for at så var jeg ikke god nok. 
At hvis jeg var tyk, var jeg en taber. 
Og var jeg først ikke god nok, ville ingen elske mig. 
Er der ingen der elsker mig, så ender jeg alene. 

Det var frygten. 
Det er frygten der dukker op en gang imellem. 

Den handler ikke om min krop og hvordan den ser ud. 
Har jeg fundet ud af. 
Men den frygt stikker stadig sit hoved frem en gang imellem. 
Og skræmmer mig. 
Lejlighedvist overbeviser den mig om, at jeg skal gøre alt muligt, for at blive bedre. 

30  dages renselse og kiggen indad

Jeg er igang med min tredje uge med en challenge til mig selv. Den har jeg lavet sammen med min veninde Anne, så vi kan støtte hinanden. 
Opmuntringen var at min buksedragt strammede så meget, at jeg ikke turde at bukke mig ned, uden at være bange for at den spræk. 

Det duer ikke. 

Men i stedet for at gøre det, som jeg har gjort så mange gange før, at gå i krig med at veje mig og sætte alle mulige regler op, valgte jeg en anden vej. 

For jeg tror på at der er en grund til at buksedragten strammede. 
Mere end bare fordi jeg havde fornøjet mig lidt ekstra med rosé og hvidløgsbrød. 

Så de her 30 dage, som sikkert bliver til flere, er en form for renselse. 
Hvor jeg har forsøgt at sætte nogle guides op for mig selv og mit indtag. 
Ikke asketisk, men realistisk. 
Jeg har ikke vejet mig. 

Og der er to mål med denne challenge, som handler om alt andet end tal på vægten: 
1: Jeg vil gerne kunne passe min buksedragt igen, fordi jeg synes jeg er røvlækker i den
2: Og faktisk vigtigst: jeg har brug for at finde ud af, hvorfor jeg lige pludselig ikke kunne passe min buksedragt. Hvorfor jeg har trøstespist og lammet mig selv, for ikke helt at mærke efter?

At slutte fred, er en proces

For mig er det en proces, på lige linje med at gå til frisør, eller have bilen til mekaniker. 
Det skal gøres jævnligt. Bolte skal spændes. Kileremmen skal skiftes. 
Sådan er det også for mig og min krop. 
Jeg bliver hele tiden stillet overfor udfordringer af min krop, mit sind, vores samfund, mine relationer og overbevisninger. 

Så nu spænder jeg boltene igen. Får rettet frisuren til. 
Ikke for at blive perfekt. 
Men for hele tiden at bedre forstå mig selv og lade mine handlinger overfor mig selv og min krop, været drevet af kærlighed og ikke frygt. 

Foredraget Slut fred med din krop

Det er sådan en skøn rejse. 
Som jeg deler med dig til foredraget Slut fred med din krop. 
Foruden de åbenbaringer og værktøjer jeg bruger, for at skabe balance og ikke mindst bevidsthed i mit liv, så jeg bedre kan leve i kærlighed end frygt. 
Jeg tilføjer hele tiden nyt til foredraget, så har du set det før, så tøv ikke med at komme igen. 
Både du og jeg er allerede en anden, end sidst :) 

Min tourne starter d. 29. august i København og jeg kommer forbi en del byer, som du kan se her: 

29. august // København
5. september // Aarhus
19. september // Aalborg
26. september // København
11. oktober // Odense
31. oktober // København
28. november // København

Skal du med og blive inspireret? 

Godmorgengroove, til dig der vil starte dagen et skridt foran...

Forestil dig dette.... din krop er næsten vågen. Måske har du siddet på en cykel eller i en bil, siden kroppen fandt vej ud fra den varme dyne. 
Du står på Frederiksberg og blidt bliver du guidet, vækker din krop, som begynder at sprudle og gnistre.
Du har god tid og der er ingen stress med at skulle nå alt muligt. 
Der er ikke noget facit og det er fuldstændig ligegyldigt om du har danset før. 
Her handler det om at have det sjovt og starte dagen, på den allerbedste måde. 

Du sveder, du griner, din krop og sjæl danser. Din fredag er igang og du bliver klar til at indtage weekenden <3

Sådan er Godmorgengroove fredag morgen, hvor vi danser fra kl. 07.00 - 08.00 på Gotved Instituttet på Vodroffsvej 51 på Frederiksberg i København. 

Hvad er Godmorgengroove med Kirk Rønler?

Groove dance er verdens enkleste og nemmeste dansetime, og kræver ikke at du har gået til dans før. Den eneste forudsætning, er at du har lyst til at bevæge dig, og lade dig bevæge, i et trygt rum, sammen med andre voksne kvinder. 
I Groove, har hver sang sine helt egne, nemme trin. Det kan være så enkelt som at gå. 
Så går du. 
På din måde. 
Til den stilart vi nu danser til. 
For til groove dance, danser vi til alle mulige stilarter. Cha cha, hip hop, funk, soul, disco og meget mere. 

Det betyder at du ikke kan gøre det forkert. 

Til Godmorgengroove, får du altid en rolig start, så vi respekterer at for de fleste af os, er vi næsten lige stået op. Du får god tid til at blive varm, inden vi starter morgenfesten, som sender dig ud i weekenden med lidt mere energi og et skridt foran resten af verden. 

Er Godmorgengroove noget for mig? 

Ja, da!
I hvert fald hvis du både er til at få sved på panden og grine samtidig. Til at danse og lade kroppen få lov at bestemme lidt mere end hovedet. For hvis du ligner de fleste af de kvinder jeg arbejder sammen med, så har du sikkert rigeligt at tænke på og tanker nok i forvejen. 
Her får du lov til at slukke lidt for dem og bare være. 

Skal du med til Godmorgengroove?

Der er løbende hold. 
Næste gang starter d. 11. august og er alle fredage i august og september, derefter. 
Der er 2 pladser tilbage - skal du med? 
Næste hold starter til oktober. 

Vi ses på dansegulvet. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Træt af spændingshovedpine og ondt i nakke/skuldre?

Kender du det her: din hovedpine begynder at snige sig ind på dig. 
Du prøver at gnide dine tindinger, at bevæge dine skuldre lidt, drikke mere vand, men lige lidt hjælper det? 

Det kender jeg. 
Sammen med 78% af den danske befolkning, hvoraf 10% har spændingshovedpine mindst én gang ugentligt. 
En øm nakke og hovedpine, er noget af det der gør mig ukampdygtig, irriteret og giver mig mindre overskud. 

Når jeg får det sådan, ringer jeg til Anne Skytte, som er min massør. 
Både for at få massage, men også en kærlig opsang om at passe på mig selv, passe min træning og ikke mindst på min krop.
For spændingshovedpine kommer selvfølgelig af noget. Det kan være stressrelateret, mangel eller for meget/forkert træning og meget mere. 

For mig er det tit en kombination af stress, at jeg glemmer at træne selv... eller rettere, fordi jeg er stresset, overbeviser jeg mig selv om, at jeg ikke skal træne, men arbejde i stedet. Og så går det først ned af bakke. For så kommer den dårlige søvn også - og snebolden er sat i gang. 

Jeg øver mig at ringe til Anne og booke en tid, før jeg er der. Det går heldigvis bedre og det betyder at der er længere og længere imellem øm nakke og spændingshovedpine. 
Det giver mig mere overskud og mere lyst til at passe endnu bedre på mig selv. 

Du får 25% rabat på massage hos Anne

Jeg har nemlig lavet en aftale på dine vegne, om at du kan få din første massage til kun 450,- for en time og spare 25%. 
Tilbuddet gælder til og med d. 2. august 2017. 
Du kan både købe en massage til dig selv, men også til en ven, så måske du kender en som trænger til lidt forkælelse. 
Anne har klinik i Rødovre og selvom det lyder langt ude på landet og alt det der, så er der både fri parkering og nemt at finde en p-plads, så jeg bruger personligt langt mindre tid på at komme til Anne, end da jeg havde massør i indre by.

Oh yes, jeg trænger til massage - lad mig købe en session med det samme! 

Kærlig hilsen
Kirk Rønler 

Pssst... hvis du kender en som kunne have godt af en massage, kan du gøre to ting. Enten at købe massagen i gave, til en du kender, eller sende denne blog videre eller dele den.