dans for kvinder svendborg

10 slags hvile du har brug for

Rastløs. Ængstelig. Urolig. Træt. Udmattet. 


Kender du nogen af de følelser og fornemmelser i dig? 

 

 

Til feminine groove dance med Kirk i Svendborg snakker vi ofte om vigtigheden i at hvile. 

Og lade op. 

For at kunne genfinde dig selv og være den udgave af dig selv du helst vil være. 

 

Ikke for at være perfekt. 

Jeg vil faktisk allerhelst invitere dig til at være alt andet end perfekt, men det er en anden snak vi kan tage en anden dag. 

 

Til feminine groove dance, vil jeg godt give dig et rum hvor du ikke skal være noget for andre. 

Et rum hvor du kan checke ud af hverdagens trummerum og checke ind med dig selv. 

 

 

På onsdag i næste uge starter en ny sæson feminine groove dance i Svendborg. 

Hvor du kan vælge imellem 2 hold. 

Der er henholdsvis 1 & 2 pladser tilbage på holdene kl. 16-17.30 og 17.45-19.15. 

 

Du kan booke din plads i dansefællesskabet i Svendborg her >>>

 

 

Kender du de 10 slags hvile?

 

For nyligt læste jeg en artikel af Birgitte Sølstein som beskrev 10 slags hvile. 

Og så tænkte jeg: 

 

Det er da genialt at sende til dig op til en påskeferie hvor vi nogen gange i 'hyggens og familiens' ånd, netop kommer til at glemme os selv, glemme at hvile og med det slider lidt for hårdt på os selv og nærmest trænger til ferie efter ferien.

 

Derfor får du også de 10 slags hvile her. 

Og har du lyst, så svar tilbage på denne mail hvilken 1-2 som du kan mærke vil være ekstra gode for dig i påsken.

 

 

#1 Fysisk hvile 

Den her kender du. Det er luren midt på dagen og når du sover. Du kan få mere fysisk hvile ved at gå tidligere i seng, stå senere op og få en lur når du trænger - også selvom det er en kort lur. 


 

#2 Mental hvile 

Den her tror jeg også godt du kender. Det er der hvor du minimerer input og stimuli. Der hvor du slukker computeren, fjernsynet og telefonen. Der hvor du mediterer, kigger ud i luften eller går en tur i naturen. 

 

 

❤️‍🩹 #3 Hjertehvile ❤️‍🩹

Den her var ny for mig i ord, men jeg kender den særligt godt fra dans- og terapirummet og med gode relationer hvor jeg følelsesmæssigt kan 'læsse af' og få støtte. 

Hjertehvile er også der hvor vi er empatiske overfor os selv og giver plads til og rummer egne følelser. 

 

Det kan helt ærligt godt være svært. 

Derfor er feminine groove dance også designet til at hjælpe dig med at rumme dig og dine følelser. 

På den måde kan man sige at det ikke 'bare' er dans, men egentlig er en form for danseterapi hvor du også får hjertehvile. 

Det lyder som noget for mig, lad mig se mine dansemuligheder med Kirk i Svenborg

 

 

#4 Alenehvile 

Helt enkelt: alenetid hvor du hviler dig fra det at være i relationer. 

 

 

#5 Fælleshvile 

Det er smukt dét her. For der er så meget hvile at hente når vi er i et fællesskab hvor vi føler os trygge, bliver set og kan læne os ind i samværet med andre uden dom. 

Dét er feminine groove dance I sin essens. At vi danser sammen. At vi er i et rum som voksne kvinder hvor vi må være med hele den vi er. 

 

 

🎧 #6 Musikhvile 🎧

Er når du fordyber dig i beroligende sang eller musik. 



#7 Kreativ hvile 

Behøver ikke være klassiske kreative sysler som broderi, strik og maling. Det kan også være når du laver mad, planter blomster ud og andre kreative processer hvor du fordyber dig i processen. 

 

#8 Naturhvile 

Når vi er i naturen skifter vores hjerne fra fokuseret opmærksomhed til mere blød opmærksomhed. Er du samtidig god til at sætte tempoet ned og lytte og sanse naturen får du mulighed for at læ op både i krop og sind. 


 

🥑 #9 Madhvile 🥑

Giv din krop rene og så lidt forarbejdede madvarer som muligt det giver de bedste betingelser for næring og hvile til kroppen. Og så til én jeg selv forsøger at efterleve: at lade min krop faste om natten for at den kan gøre det den skal. Altså... jeg faster ikke som mange gør lige for tiden men jeg er opmærksom på at undlade mad efter aftensmåltidet. 

Det er helt klart nemmest hvis jeg kommer i seng på den rigtige side af klokken 22 - apropos fysisk hvile :-) 

 

#10 Sjælehvile 

Den her er jeg ikke stødt på før, men jeg synes den er så vigtig. 

Det er når du giver din sjæl et space til at hvile. Det kan være igennem dans, kirkerum, musik, mm. - altså noget der nærer din sjæl. 

 

 

Jeg synes de her 10 måder at hvile på er geniale. 

Og for mig er det rart at vide at der er andet jeg kan gøre end at sove, som lader mig op. 

 

 

Til feminine groove dance får du faktisk flere af denne slags hvile hver gang. 

Du får både:  

 

🫶 mental hvile

🫶 sjælehvile

🫶 kreativ hvile

🫶 fælleshvile

🫶 hjertehvile

 

Og fysisk hvile, da vi altid slutter med afspænding hvor flere af kvinderne oftest falder i søvn. 

Hvilket er helt okay! 

 

Hvis du kan mærke at din krop, sind og sjæl kalder på feminine groove dance, er du meget velkommen. 

Som sagt starter en ny sæson i næste uge. 

På onsdag d. 3. april hvor du kan være med frem til sidste onsdag i juni måned. 

 

Du kan vælge imellem 2 hold med feminine groove dance med Kirk som instruktør - onsdage i Svendborg på Sydfyn: 

 

🧡 16.00 - 17.30 // 2 pladser tilbage - Book >> her <<

 

🧡 17.45 - 19.15 // 1 plads tilbage - Book >> her <<

 

Du kan booke din plads i dansefællesskabet her >>>

 

 

Jeg vil elske at have dig med. 

 

God påske. 

 

Kh Kirk 

'Åhhhh, det lyder virkelig dejligt!'

'Åhhhh, det lyder virkelig dejligt!'
- sådan sagde en jeg var til netværksmøde med igår, da jeg fortalte om feminin dans & forårshvile.



Hun så nærmest helt salig ud i øjnene - og jeg forstår det godt.
For jeg har lavet det mini retreat for kvinder, jeg gerne selv ville med på.

Måske er det fordi jeg er blevet ældre, måske er det fordi jeg er blevet mor, måske er det fordi jeg er flyttet til fyn og har fået mere ro i røven, jeg ved det ikke.

Jeg ved bare at jeg har mere brug for ro, stilhed & indadvendthed end nogensinde før.

Jeg har brug for et space hvor jeg kan checke ud, for at checke ind med mig selv.

Et space hvor jeg ikke skal være noget for nogen.

Hvor der ikke er nogen der forventer noget af mig.

Det space elsker jeg også at skabe for andre kvinder.

Jeg tror på at det er livseliksir for os og altafgørende for vores trivsel.

Derfor har jeg skabt feminin dans & forårshvile

Det er et mini retreat for kvinder - som foregår i Svendborg.

I 2 en halv time skal du bare nyde, læne dig tilbage og lade dig føre ind i dyb afslapning.

Vi starter med blide bevægelser som løsner spændinger, hjælper dig med at lande i din krop og som både giver lidt varme og ro til kroppen.

Herefter følger cirka tre kvarter med feminin dans, som leger med de feminine aspekter af feminin energi og som giver dig plads til at nyde musikken og bevægelserne, til enkle trin og hvor du bliver guidet hele vejen igennem.

Dansen er groove dance, som er verdens nemmeste og enkleste danseklasse og med fokus på feminin energi.

Vi slutter med fem kvarter med restorative stillinger som giver ro til sjælen og nervesystemet.

Imens giver jeg hovedbundsmassage med velduftende æteriske olier.

Lyder det dejligt?

Så kom med til feminin dans og forårshvile her >>>

Der er feminin dans og forårshvile disse datoer:

15. marts kl. 18 - 20.30

19. april kl. 18 - 20.30

24. maj kl. 18 - 20.30

Der er begrænset antal pladser, for at jeg kan nå rundt til alle.

Du kan booke din plads her >>>

Kærlig hilsen

Kirk Karlshøj

Facilitator I groove dance med speciale I feminin energi

Egentlig burde dans være på recept

'Jeg har det som om jeg kan flyve herfra!' 

'Jeg var trist da jeg kom, nu er jeg glad...' 

'Jeg er totalt høj' 

 

Egentlig burde feminine groove dance, være på recept. 

For den cocktail af stoffer vi udløser i kroppen, når vi danser er ret heftige. 

 

💊 Du får et ordentligt skud dopamin, som stimulerer hjernens belønningscenter og giver følelser som lyst, glæde, kærlighed og overskud. 

 

💊 Du får også et skud serotonin som giver dig en følelse af veltilpashed og lykke. 

 

💊 Og så skal vi ikke glemme oxytocin, som udløses når vi danser, har fysisk berøring og når vi synger (ahhh, det er derfor vi synger så meget til dans)... 

 

 

Og oxytocin er faktisk lidt et vidundermiddel. 

 

Det ændrer nemlig din adfærd, så du bliver mere: 

 

👉 Rolig 

👉 Rummelig 

👉 Loyal 

👉 Tillidsfuld 

👉 Afslappet 

👉 Omsorgsfuld (særligt overfor dig selv) 

 

Du kommer altså til at føle og opleve mere kærlighed, når du har højere niveauer af oxytocin. 

Omvendt når vi har lave niveauer af alle tre, kan vi føle os triste, deprimerede, ængstelige og 'udenfor'. 

 

 

 

Det er en vild cocktail vi får forærende, når vi danser. 

Og endda helt naturligt. 

Hvis du vil have sådan en cocktail hver uge, kan du starte imorgen og danse med 9 x eller helt til slut juni. 

 

Enten på det tidlige hold kl. 16.00 - 17.30 eller det sene hold kl. 17.45 - 19.15. 

Der er 1 plads tilbage på hvert hold, som du kan booke her >>>

 

 

Faktisk er den samme cocktail, du får til dans, med til at gøre livet omkring menstruationen, før og efter, mere mildt og 'tåleligt', fordi serotonin, dopamin og oxytocin løfter vores humør lige dér hvor vores cyklus-hormoner er lavest (østrogen, testosteron og progesteron). 

 

Det synes jeg selv er virkelig rart. 

 

At når jeg har mine blue dage, hvor jeg synes det hele er lidt trist, så ved jeg at dansen løfter mit humør og gør det hele lidt lettere. 

 

Skal du have dit ugentlige dansefix? 

Så book din plads her >>>

Jeg vil elske at danse sammen med dig igen. 

Kærlig hilsen 

Kirk 

PS: Der er nu kun 5 pladser tilbage til feminin dans & vinterhvile d. 14. februar i vinterferien - book her >>>

Jeg vil love dig 3 ting

Kender du det her? 👇

Du deler en pose slik med din veninde. 

Du elsker vingummierne. 

Hun elsker lakridserne. 

Og så passer den slik-matematik. 

Sådan er det også lidt med feminine groove dance

Jeg ved godt at det jeg tilbyder dig, ikke 'bare' er en dansetime, hvor det kun handler om at få flad mave og forbrændt flest muligt kalorier. 

Det er heller ikke en time, hvor du kærligt ment, kan gå under radaren. 

For min ambition er, igennem feminine groove dance, at give dig et space igennem dans, fællesskab og musik, hvor du bedre kan mærke dig selv. 

Det ved jeg godt er skide ubelejligt en gang imellem. 

At mærke os selv. 

Det er nogen gange nemmere, at lade være. 

At ikke opdage at vi har sagt ja til noget, vi skulle have sagt nej til. 

At opdage vi egentlig er skidehamrende kede af det, nu vi har været så stærke og holdt facaden hele dagen. 

At mærke at vi savner og har længsler som måske ikke bliver levet ud i de relationer vi er i. 

 

Jeg vil mere end 'bare' at bevæge mig og dig. 

Jeg vil skabe rum og veje og lyssignaler der bringer der tættere på dig selv. 

 

Derfor feminine groove dance. 

Og det er en tilvænnet smag. 

Lidt ligesom, enten er man til vingummierne eller ikke ;-) 

Til gengæld vil jeg love dig 3 ting, når du vælger at danse

feminine groove dance hos mig 

... og alle de andre dejlige dansedamer 

 

♥️ Jeg lover at gøre mig umage hver gang

♥️ Jeg lover at tage udgangspunkt i jer der er der

Det betyder helt praktisk, at jeg tager udgangspunkt i der hvor i er den dag. 

Er i trætte så tager jeg vare på den træthed og får ladet batterierne op, i stedet for at råbe af jer, at i skal tage jer sammen og gøre mere. 

Er i overskudsagtige og flirtende, så er det den del der får mere plads. 

♥️ At dele betragtninger, gode fifs og viden af værdi 

Nogen gange opstår spørgsmål og tanker når vi danser i fællesskabet:

'Hvorfor er det svært for mig at slippe hvad andre tænker?' 

'Hvorfor siger jeg ikke bare nej, når jeg ikke har lyst til x, i stedet for at sige ja... igen...' 

Jeg er nemlig også uddannet coach og jeg tror på at selv med lidt viden og udvikling, kan vi godt flytte noget. 

Måske mest af alt lyset hen på noget af det vi har brug for. 

Brug for at være mere af. 

Eller brug for at slippe, for at kunne være mere fri. 

Så ja, nogen gange siger jeg også noget. 

For det meste reflekteret og med ønsket om at bidrage til dit liv. 

Hvis du kan se dig i det, så vil jeg elske at dele dansegulvet med dig. 

Du kan vælge imellem to hold med feminine groove dance om onsdagen i Svendborg:

Kl. 16.00 - 17.30 // Der er 2 pladser tilbage // Du kan tilmelde dig her >>>

Kl. 17.45 - 19.15 // Der er 2 pladser tilbage // Du kan tilmelde dig her >>>

Det skal du vide om feminine groove dance: 

✔️ Sæsonen starter d. 17. januar 

✔️ Vi danser ikke i vinterferien

✔️ Du kan selv vælge imellem et kort eller langt forløb 

✔️ Du må altid sælge din plads til en anden dejlig kvinde, hvis der er gange hvor du ikke kan komme 

✔️ Når du har booket dit forløb, får du en invitation til en lukket fb gruppe hvor flere afsætter deres timer hvis du ikke kan komme 

Det er ikke et krav, men bare en mulighed - du må også sælge/give pladsen til din mor, søster, kollega eller veninde :-) 

Du finder både holdet kl. 16 og 17.45 til tilmelding her >>>

Jeg håber vi ses på dansegulvet. 

Jeg vil i hvert fald elske at skabe et smukt frikvarter for dig hver uge. 

Kærlig hilsen 

Kirk 

Det her glæder jeg mig til

Den her eftermiddag har jeg brugt på at sætte tilmeldingen til næste sæson af feminine groove dance i Svendborg op.

 

Som altid får du muligheden først for at tilmelde dig. 

Altså dig der allerede danser med om onsdagen. 

 

Du er den allerførste der får linket hvor du kan tilmelde dig til feminine groove dance med Kirk Rønler i Svendborg.

Det er min måde at sige tak til dig, fordi du har valgt mig. 

 

For det er jeg evigt taknemmelig. 

Og jeg E L S K E R at danse sammen med dig. 

 

Jeg har ikke rabatter på mine dansehold eller sådan noget med den 10. gang gratis. 

Til gengæld er jeg dybt loyal overfor dig der allerede har valgt mig. 

 

Derfor: 

>> her << finder du link til tilmeldingen til næste års sæson. 

Vi starter d. 17. januar 2024 og slutter d. 26. juni. 

Med undtagelse af uge 7, hvor der er vinterferie. 

 

Du bestemmer selv om du vil danse på det tidlige eller sene hold, det er helt op til dig selv. 

Så, du må altså godt bytte hvis et andet tidspunkt passer dig bedre, end det du er tilmeldt nu. 


Du kan vælge imellem to hold når du vil danse feminine groove dance i Svendborg:


Hold 1 er kl. 16-17.30.

Hold 2 er kl. 17.45-19.15.

 

Imellem jul og nytår og de første par gange i januar overvejer jeg at lave vintergroove, men mere om det når det er planlagt. 

 

Jeg glæder mig stort til en ny sæson, hvor jeg hver gang kan cykle hjem til Thurø og manner.... det bliver SÅ godt! 

 

Vi ses på dansegulvet.

 

Kærligst, 

Kirk Rønler

Facilitator af Groove Dance

Tilbyder det feminine koncept feminine groove dance, som er et koncept kun for kvinder.

Du kan danse med i Svendborg.

Hvordan kan vi oversætte efteråret i naturen til din egen personlige udvikling?

🍂 Hvad betyder efteråret for dig?

For mig er det både forbundet med hygge, varm kakao, en omfavnelse af striktrøjer, halstørklæder og en gang imellem også de øjeblikke hvor der i en vindstille krog med solen i ansigtet stadig er et øjebliks følelse af den sommer der gik.


🍂 🍃 Efteråret er også en tid hvor naturen smider sin pragt, bladene falder af efter at have stået i storslåede farver.


Og så er der nøgne grene.

Nogen synes det er bart og grimt, men det er også der, det er nemmere at se hvis en del af et træ er sygt og trænger til beskæring.


Sådan har jeg det også med os mennesker.

Altså ikke at vi skal have skåret en arm af :-)


🍁 Men at når efteråret kommer, kommer der samtidig en kærkommen mere indadvendthed, en nøgenhed vi kan invitere ind rent personligt, sjælemæssigt hvor vi tydeligere kan se, hvad vi lade gå.

Hvad der ikke længere tjener os og giver os energi.


Hvordan bruger vi efteråret som tema til feminine groove dance med Kirk Rønler?

Efteråret er temaet til oktober måneds ladies night d. 28. oktober. The let shit go edition.

Som muligvis ikke er den mest pædagogiske eller politisk korrekte navngivning, men det er rigtigt.


🔥 På den groove ladies night skal vi slippe.

Slippe det vi ikke har brug for at have med videre.


Vi tager groove dansen og bevægelse til hjælp og jeg guider selvfølgelig hele vejen.

Det bliver en smuk aften og jeg glæder mig helt vildt.


🍁 Men... jeg startede med at spørge: hvad er efteråret for dig?

Del meget gerne dine betragtninger i kommentarerne som inspiration til andre.


Kærlig hilsen Kirk


PS: Hvis du vil med til Groove Ladies Night the let shot go edition, danser vi fredag d. 28. oktober kl. 19-21 I Svendborg.

Du kan købe billet til den groove ladies night med Kirk Rønler her >>> eller ved at trykke på billedet herunder.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Sexolog // Coach med speciale i kærlighedsmønstre // Mor // Groove dance facilitator // Kvinde // Iværksætter // Bosat i Svendborg

Søges: dig der vil være bedre til at slippe kontrollen

Kender du nogen af de her tanker: 



'Jeg kan bedst lide når jeg har 100% styr på det!' 

'Jeg er pis'go til at lave en plan på nul komma dut!' 

'Det er som regel mig i vores familie der holder styr på aftaler, planer, hvornår vi skal hvad, mm.' 



Hvis du gør, så kender du måske også længslen efter at: 

💋 slippe kontrollen og styringen...

Og med det nok mest af alt at en anden overtager roret for en stund 


💋 lege mere... 

Ikke nødvendigvis på en tur i legeland måden, men friheden til at tage flere chancer. 

Farve uden for stregerne, hvis vi skulle tage en slidt metafor. 

Slippe manuskriptet for en stund. 


Når vi slipper kontrollen, manuskriptet, planen, hvad sker der så for dig? 


For mig sker der flere ting. 

Jeg oplever blandt andet at jeg: 


🌱 Får nye ideer... 

Lige pludselig popper min hjerne som en popcornsmaskine og ideerne står i kø 


🌱 Bliver mere glad... 

Simpelthen fordi jeg får langt færre bekymringer 


🌱 Får mere lyst... 

Både til sex, men også 'bare' til livet... 


🌱 Giver mere plads til det gode liv... 

Til fiskedeller på kajen med min familie, en is i solskinnet imens jeg meget bedre kan mærke solen varme min krop, en aftale med en veninde der fylder mig op... 


 

Simpelthen fordi det bliver en smuk, selvforstærkende proces... en snebold der begynder at rulle. 

At når jeg vælger at slippe kontrollen, planen, manuskriptet... bare lidt, så bliver det nemmere for mig at nyde livet og vælge mere af det gode liv. 


 

Kort sagt: 

Jeg bliver meget bedre til at sige ja tak. 

I stedet for nej. 


 

Og det mest magiske ved det hele. 

Jeg kan stadig gøre mit arbejde godt, være en god mor, en dedikeret kæreste og veninde... 


Måske endda bedre end når jeg er i fuld kontrol. 



Du får her 3 gode råd til at slippe kontrollen. 

- Bare lidt 

 

1 ) Næste gang du vil sige nej, så sig ja 

Til en is, en drink efter arbejde, en veninde aftale, en omgang fodnus i sofaen... 

 

2 ) Sæt dig selv tidligere på to do listen 

I stedet for at du kommer sidst i prioritetsrækkefølgen, når klokken har rundet 22.30, så gør noget godt for dig... inden du går hjem til din familie. Det kunne være at sidde på en bænk og nyde solens varme, inden du henter børn. Tage dig tid til at lave en aftale hos den lokale frisør, eller... ? 

 

3 ) Bed om hjælp 

Eller lad os tage et mere spiseligt ord: uddeleger en opgave fra din to do liste. 

Og når vi så gør det: eksempelvis når det er min kæreste der ordner vasketøjet, så skal vi samtidig leve med dem der hjælpers måde at gøre tingene på. Han hænger fx. tøj op mega sjusket... synes jeg. Men altså, det bliver hængt op, og det giver faktisk mig noget mere tid til: mig. 

 

Hvad kan du uddelegere allerede idag? 

Madpakken? Vasketøjet? Opringningen til kommunen ang. what ever? 

 

 

✔️ Kontrol er en del af maskulin energi

✔️ Kontrol er godt

✔️ Det sørger for ting bliver gjort på den rigtige måde

 

 

Men for meget kontrol er skidt. 

Særligt for os kvinder. 

 

 

Det koster os nemlig: 

- forbindelsen med vores krop og feminine energi 

- vores evne til at nyde og tage imod 

- vores evne til at lytte til og stole på vores intuition 

- at have det sjovt og let og frit som er så fundamentalt for feminin energi og faktisk også livsglæden for os kvinder 

 

 

Det kan leg hjælpe dig med. 

 

Derfor er Groove Ladies Night d. 19. august i Svendborg dedikeret til leg & kreativitet. 

 

 

Vi skal lege, fjolle, ryste, rulle og alt muligt andet igennem dansen. 

Vi skal bruge dansen og dens forskellige elementer til at slippe kontrollen. 

I et trygt rum. 

 

Altså bare rolig det bliver ikke helt crazytown og Mifunes sidste sang-agtigt. 

Jeg guider dig og knytter også nogle kommenterer og redskaber på hvordan du kan slippe frygten for hvad andre tænker. 

 

For det er som regel en af de showtoppere der er for at bare slippe kontrollen - at vi lader os begrænse af frygten for hvad andre måtte tænke om os. 

 

Det siger jeg noget om også. 

 

Altså sammen til Groove Ladies Night - The Creative Play edition d. 19. august kl. 19-21 I Svendborg.

 

Det bliver sjovt, grænseudvidende (ikke overskridende, der er stor forskel) svedigt skørt og meget andet. 

Som altid guides du af mig hele vejen. 

Og får serveret lækre snacks og velsmagende bobler. 

Du kan booke din plads til mindre kontrol og mere livsnyderi her >>>

 

Vi ses snart på dansegulvet. 

 

Kh Kirk 

Danselærer // Kvinde // Iværksætter // Mor


5 typer der danser feminine groove dance I Svendborg

Jeg ved ikke præcist hvor mange dejlige kvinder, jeg har haft fornøjelse af at danse sammen med i løbet af de sidste 7 år. 

 

Men det er mange. 

Rigtig mange.

Tættere på 500 end 100. 

 

Jeg har danset med kvinder i København, Aalborg, Aarhus, Odense og Svendborg. 

Jeg har danset med kvinder på forløb, til workshops, enkeltstående events og hyret ind til at danse til et utal af fester med gæster der fyrede den af på dansegulvet til sommerfester, polterabends, julefrokoster og meget mere. 

 

Siden jeg tog groove uddannelsen i 2015 har jeg identificeret 5 typer kvinder som er vilde med at danse feminine groove dance. 

Måske fordi de alle fem får noget helt unikt og særlitd ud af at danse med. 

 

Genkender du dig selv i en eller flere af typerne herunder ?👇👇

 

  

🤯 Tænker, tænker, tænker - typen 

Du genkender at være god til at reflektere, strukturere, fikse to do lister og planlægge. 

Du kan hurtigt ende i hovedet og tænke, tænke, analysere, analysere... og fra tid til anden: 

Tænke for meget. 

Overanalysere i stedet for at 'bare' analysere. 

Du længes efter at sætte tankernes tempo ned og være i din krop i stedet. 

Det kan feminine groove dance hjælpe dig med. 

Åhhh, det er mig, lad mig få et ugentligt frikvarter hvor jeg kommer fra hovedet ned i kroppen!

 

🥵 Træt af at være noget (hele tiden) for andre - typen 

Du er god til at være der for andre. 

Hjælpe andre. 

Lytte til andre. 

Og det er et dejligt karaktertræk ved dig, og rigtig mange kvinder. 

 

Når vi glemmer os selv, og er der 'for meget' for andre, så bliver det på den lange bane til udmattelse, overanstrengelse og til at du ikke kan mærke dig selv. 

Og nogen gange bliver vi, desværre, og til udgaver af os selv som egentlig ikke er særlig rare at være sammen med - fordi vi simpelthen har givet for meget af os selv. 

 

Og du må godt, vælge dig. 

 

Et ugentligt frikvarter hvor du får mulighed for at mærke ind i dig, hvordan du har det og lade dine batterier op er helt sikkert kærkomment for de fleste kvinder. 

At vælge os selv, er også noget af det, der gør os til mere nærværende mødre, hustruer, veninder, kolleger, mm. 

 

Sig ikke mere, det er tid til at vælge mig selv!

💃 Vil gerne have motion, men har ikke lyst til at gå til fitness - typen 

Er høj technomusik, lugten af sure tæer i trælse omklædningsrum og en ung fit instruktør der råber '8 mere!' ikke lige dig? 

Så er du ikke alene. 

Jeg orker det heller ikke mere, men jeg vil stadig gerne have god motion og styrke min krop. 

 

Feminine groove dance er både god konditionstræning, mobilitetstræning hvor du får løsnet op for spændinger og vedligeholdt din smidighed og god styrke når vi leger med de mere kreative funktionelle træningselementer i dansen. 

Det er ikke styrketræning som du kender det fra fitnesscentret, men helt sikkert en god all round træning. 

 

👋 Tilflytter - typen 

Jeg flyttede til Fyn for 4 år siden og for to år siden til Svendborg. 

Jeg har mødt nogle virkelig dejlige kvinder igennem dansen. 

Det gør at jeg føler mig mere hjemme og jeg elsker når jeg går rundt i Svendborgs gader og rent faktisk møder nogen jeg kender. Det gør at jeg føler mig mere hjemme og det har en kæmpe værdi for mig. 

Jeg kan ikke statsgarantere dig at du møder din nye bedste veninde ved at vælge feminine groove dance om onsdagen, eller groove ladies night. 

Men jeg tør godt at love dig, at dem der kommer er skidesøde og der er altid nogen der connecter og finder nyt netværk igennem dansen. 

😢 Er et sårbart sted i livet - typen 

Nogen gange gør livet nas. 

Når vi bliver skilt, slår op med en kæreste, flytter, får børn, mister børn, lukker vores virksomheder, har stress, depression, angst, mm.

Og det er okay. 

De fleste af dem der har danset hos mig igennem årene, har været et sårbart sted i livet på et eller andet tidspunkt imens. 

Det jeg hører dem sige om hvad dansen kan for dem, når de er der er ting som: 


'Dansen bliver mit frirum, hvor jeg kan mærke mig selv.' 

'Selvom jeg er skide ked af det når jeg kommer, ved jeg at der er plads til hele mig.' 

'Her finder jeg hjem.' 


Og det er ret stærkt og faktisk også en af grundene til at de her dansehold er for 'voksne kvinder' og ikke skønne dejlige unge piger på 18-20 år. 

De er nemlig et andet sted i livet, hvor det mere handler om flad mave og hvordan de ser ud. 

Når vi når et stykke længere hen i livet har vi alle en del af livets buffet med os. 

Og en gang imellem, mere end på andre tidspunkter har vi brug for et trygt rum hvor vi kan være med det der er. 

Hvor vi også kan hele os selv og tage os godt af os selv. 

Min ambition er, at onsdagsholdet med feminine groove dance også er det for dig, når du har brug for det rum. 

Jeg er på - lad mig få en plads på onsdagsholdet her >>>

 

Kunne du genkende dig selv i en eller flere af typerne der danser feminine groove dance med Kirk i Svendborg? 

Hvis ja, så må du meget gerne svare på mailen og hvis du har lyst, dele med mig hvad du genkender? 

Og hvis du genkender dig selv og kan mærke at dansen, kunne være et rart sted for dig, så er der her en kort opsummering omkring onsdagsholdet med feminine groove dance: 

🌱 Det er onsdage kl. 16-17.30 i Mindful Moving Huset, Kattesundet 2 i centrum af Svendborg

🌱 Vi starter d. 10. august 

🌱 Du kan vælge 5 eller 11 gange fra d. 10. august 

🌱 Hvis der er gange du ikke kan komme må du altid enten give din plads væk eller sælge den. Eksempelvis i den lukkede facebookgruppe her >>>

🌱 Hver gang får du halvanden time med dans, meditation, afspænding og et rum til at mærke efter 

🌱 Du får også sved på panden og rørt hele din krop 

Du kan deltage hvis du har været med før. 

Og hvis du slet ingen erfaring har med dans - jeg skal nok guide dig hele vejen. 

Du kan være med hvis du har skader, skavanker, så tilpasser vi bare dansen til dig. 

Du kan booke dit ugentlige feminine dansefrikvarter her >>>

Vi ses på dansegulvet! 

Kærlig hilsen 

Kirk 

Feminin dans i Svendborg

Kære kvinde, trænger du til en slapper?

Kunne jeg friste med et frirum, hvor du ikke har noget ansvar?

Hvor du ikke skal være noget for nogen.

Et frikvarter hvor du ikke skal give mere af dig selv, men hvor du rent faktisk ‘bare’ kan tanke dig selv op.

Fylde dig selv med energi, selvkærlighed og lande i dig selv, så du bliver mere dig.


Der er sagt meget om selvkærlighed.

Et af de citater, jeg holder allermest af er dette 👇👇👇

Læs det lige langsomt.

Selvkærlighed handler om at give verden det bedste af dig.

Ikke det sidste.

Og sådan er det nogen gange, for rigtig mange af os kvinder.

At vi sætter (alle) andre før os selv.

Børnene.

Kæresten.

Svigermor.

Kollegerne.

Veninderne.

Naboen.

Der er intet galt i at prioritere andre og dele vores kærlighed og hjælpsomhed ud.

Så længe vi lærer at fylde os selv op samtidig og passe på vores smukke energi i dette liv.

Derfor.

Hvis du genkender fra tid til anden at føle dig drænet af at give og give og give til andre.

Hvis du kan føle dig træt, drænet, udmattet, så giv dig selv lov til en pause.

Du må godt.

Pausen kunne være mange ting.

Det kunne blandt andet være enkel, feminin dans i Svendborg.

Til en groove ladies night som er udvalgte fredage aften henover året.

Eller det kunne være faste dansetimer hver onsdag i Svendborg.

Begge dele er kun for kvinder.

Og du er velkommen.

Hvad er groove dance og kan du danse med, selvom du ikke har danseerfaring?

Groove dance er verdens enkleste og simpleste dans.

Vi danser til forskellig musik.

Alt fra pop, rock, indie, moderne, jazz, swing, mm.

Hver sang følges af helt enkle trin, som alle kan danse.

Vi danser ind og ud imellem hinanden, og der er ingen spejle.

Det betyder helt enkelt: du kan kun gøre det rigtigt.

Har du en skade, kan du danse med.

Har du ømme knæ eller skuldre, kan du danse med - for så gør du det ‘bare’ på din måde.

Vi danser sammen.

I den samme rytme skaber vi et fællesskab som handler om meget mere end dans.

Et fællesskab for kvinder, der handler om at blive mere dig.

Om at lade den feminine energi flyde mere i dig og mærke hvad der er og være med det.

Uanset om det der er, er at du er toplykkelig eller ked af det.

Eller: at du ikke kan mærke en skid.

Det hele er ok.

På den måde er Feminine groove dance i Svendborg meget mere end god motion igennem dans.

Det er terapi på et dansegulv.

Som hverken kræver danseerfaring eller rytmisk sans.

Det ‘kræver’ kun at du har lyst og brug for at tage en slapper.

En chiller.

Lyst til at mærke dig selv mere og det der også er dig.

Du bliver guidet af Kirk Rønler, en af Danmarks mest erfarne groove facilitatorer som udover at have guidet hundredevis-, hvis ikke tusindevis, af timer og kvinder tættere på sig selv, også er uddannet sexolog og coach med speciale i feminin energi og kærlighed. Til dig selv, livet og andre.

Du kan læse mere om feminine groove dance i Svendborg her.


Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Foredragsholder // Forfatter // Groove facilitator // Sexolog med speciale i feminin energi // Coach med speciale i kærlighedsmønstre // Kvinde med speciale i livet