dans med kirk i svendborg

Jeg vil love dig 3 ting

Kender du det her? 👇

Du deler en pose slik med din veninde. 

Du elsker vingummierne. 

Hun elsker lakridserne. 

Og så passer den slik-matematik. 

Sådan er det også lidt med feminine groove dance

Jeg ved godt at det jeg tilbyder dig, ikke 'bare' er en dansetime, hvor det kun handler om at få flad mave og forbrændt flest muligt kalorier. 

Det er heller ikke en time, hvor du kærligt ment, kan gå under radaren. 

For min ambition er, igennem feminine groove dance, at give dig et space igennem dans, fællesskab og musik, hvor du bedre kan mærke dig selv. 

Det ved jeg godt er skide ubelejligt en gang imellem. 

At mærke os selv. 

Det er nogen gange nemmere, at lade være. 

At ikke opdage at vi har sagt ja til noget, vi skulle have sagt nej til. 

At opdage vi egentlig er skidehamrende kede af det, nu vi har været så stærke og holdt facaden hele dagen. 

At mærke at vi savner og har længsler som måske ikke bliver levet ud i de relationer vi er i. 

 

Jeg vil mere end 'bare' at bevæge mig og dig. 

Jeg vil skabe rum og veje og lyssignaler der bringer der tættere på dig selv. 

 

Derfor feminine groove dance. 

Og det er en tilvænnet smag. 

Lidt ligesom, enten er man til vingummierne eller ikke ;-) 

Til gengæld vil jeg love dig 3 ting, når du vælger at danse

feminine groove dance hos mig 

... og alle de andre dejlige dansedamer 

 

♥️ Jeg lover at gøre mig umage hver gang

♥️ Jeg lover at tage udgangspunkt i jer der er der

Det betyder helt praktisk, at jeg tager udgangspunkt i der hvor i er den dag. 

Er i trætte så tager jeg vare på den træthed og får ladet batterierne op, i stedet for at råbe af jer, at i skal tage jer sammen og gøre mere. 

Er i overskudsagtige og flirtende, så er det den del der får mere plads. 

♥️ At dele betragtninger, gode fifs og viden af værdi 

Nogen gange opstår spørgsmål og tanker når vi danser i fællesskabet:

'Hvorfor er det svært for mig at slippe hvad andre tænker?' 

'Hvorfor siger jeg ikke bare nej, når jeg ikke har lyst til x, i stedet for at sige ja... igen...' 

Jeg er nemlig også uddannet coach og jeg tror på at selv med lidt viden og udvikling, kan vi godt flytte noget. 

Måske mest af alt lyset hen på noget af det vi har brug for. 

Brug for at være mere af. 

Eller brug for at slippe, for at kunne være mere fri. 

Så ja, nogen gange siger jeg også noget. 

For det meste reflekteret og med ønsket om at bidrage til dit liv. 

Hvis du kan se dig i det, så vil jeg elske at dele dansegulvet med dig. 

Du kan vælge imellem to hold med feminine groove dance om onsdagen i Svendborg:

Kl. 16.00 - 17.30 // Der er 2 pladser tilbage // Du kan tilmelde dig her >>>

Kl. 17.45 - 19.15 // Der er 2 pladser tilbage // Du kan tilmelde dig her >>>

Det skal du vide om feminine groove dance: 

✔️ Sæsonen starter d. 17. januar 

✔️ Vi danser ikke i vinterferien

✔️ Du kan selv vælge imellem et kort eller langt forløb 

✔️ Du må altid sælge din plads til en anden dejlig kvinde, hvis der er gange hvor du ikke kan komme 

✔️ Når du har booket dit forløb, får du en invitation til en lukket fb gruppe hvor flere afsætter deres timer hvis du ikke kan komme 

Det er ikke et krav, men bare en mulighed - du må også sælge/give pladsen til din mor, søster, kollega eller veninde :-) 

Du finder både holdet kl. 16 og 17.45 til tilmelding her >>>

Jeg håber vi ses på dansegulvet. 

Jeg vil i hvert fald elske at skabe et smukt frikvarter for dig hver uge. 

Kærlig hilsen 

Kirk 

Nyhed: Feminin dans & vinterhvile

Kender du følelsen af dyb afslapning? 

Ikke på den der jeg-er-så-udmattet-jeg-trækker-mig-frem-ved-fingerneglene-træthed-måden. 


Men du ved, sådan lækker tilbagelænet, rolig afslappethed, hvor du næsten smelter. 



Hvis du har prøvet det, så vil jeg love dig én ting: 

Din krop ved lige præcis hvordan det føles. 

Og hvor godt det er for dig. 

 

 

Og det er jeg ret overbevist om at du også godt ved. 

 

Jeg har de seneste år været mere optaget af hvile og restitution. 

Af flere årsager. 

Jeg har 2 børn på 2 og 4 år, så mere hvile og ro har været en nødvendighed for mig for at 'overleve'. 

 

 

Men også fordi jeg har lært, at i halvdelen af vores hormonelle cyklus, restituerer vi dårligere, end i den anden. 

Det betyder helt enkelt sagt at hvis du løber den samme 5 kilometer rute på din cyklusdag nr. 1 (din første blødningsdag) og du løber den på din 10. cyklusdag, op til din ægløsning, kræver det mere af din krop, at restituere efter løbeturen på dag 1 end på dag 10 i din cyklus. 

 

Er det ikke vildt? 

 

Jeg har lært at hvile og søvn, for mig personligt, avler mere hvile, ro og bedre søvn. 

 

Og så den helt logiske: det reducerer risikoen for at jeg går ned med et brag i en hverdag hvor der er meget at se til med små børn og et par virksomheder. 

 

Nå ja, og så den der betyder rigtig meget for mig: jeg har nemmere ved at være den udgave af mig selv, som jeg rigtig gerne vil være. 

 

 

Derfor har jeg udviklet et nyt koncept: 

Feminin dans & vinterhvile

 Hvor vi tager det bedste fra feminine groove dance, blide bevægelser der mobiliserer, åbne og smidiggør og lader det møde med stillinger fra den restorative yoga. 

 

Resultat 👇

Du får både det lette, glade og feminine i dansen. 

Og det rolige, beroligende og nærværende igennem afspændingen og de restorative stillinger. 

 

Ekstra lækkerhed 👇

Undervejs i de restorative stillinger, giver jeg dig en hovedbundsmassage. 

 

Avs, hvor lækkert hva'? 

 

Feminin dans & vinterhvile foregår onsdag d. 14. februar kl. 16.00 - 18.30. 

I Svendborg. 

 

Det er i vinterferien, hvor de almindelige dansehold holder ferie. 

Din investering i dyb afslappethed er 295,- 

Det kan du dårligt nok få en halv times god massage for. 

 

Du booker din plads her >>>

Jeg glæder mig til at se dig og give dig en skøn vinterhvile-session.

 

Kærlig hilsen 

Kirk 

Det her glæder jeg mig til

Den her eftermiddag har jeg brugt på at sætte tilmeldingen til næste sæson af feminine groove dance i Svendborg op.

 

Som altid får du muligheden først for at tilmelde dig. 

Altså dig der allerede danser med om onsdagen. 

 

Du er den allerførste der får linket hvor du kan tilmelde dig til feminine groove dance med Kirk Rønler i Svendborg.

Det er min måde at sige tak til dig, fordi du har valgt mig. 

 

For det er jeg evigt taknemmelig. 

Og jeg E L S K E R at danse sammen med dig. 

 

Jeg har ikke rabatter på mine dansehold eller sådan noget med den 10. gang gratis. 

Til gengæld er jeg dybt loyal overfor dig der allerede har valgt mig. 

 

Derfor: 

>> her << finder du link til tilmeldingen til næste års sæson. 

Vi starter d. 17. januar 2024 og slutter d. 26. juni. 

Med undtagelse af uge 7, hvor der er vinterferie. 

 

Du bestemmer selv om du vil danse på det tidlige eller sene hold, det er helt op til dig selv. 

Så, du må altså godt bytte hvis et andet tidspunkt passer dig bedre, end det du er tilmeldt nu. 


Du kan vælge imellem to hold når du vil danse feminine groove dance i Svendborg:


Hold 1 er kl. 16-17.30.

Hold 2 er kl. 17.45-19.15.

 

Imellem jul og nytår og de første par gange i januar overvejer jeg at lave vintergroove, men mere om det når det er planlagt. 

 

Jeg glæder mig stort til en ny sæson, hvor jeg hver gang kan cykle hjem til Thurø og manner.... det bliver SÅ godt! 

 

Vi ses på dansegulvet.

 

Kærligst, 

Kirk Rønler

Facilitator af Groove Dance

Tilbyder det feminine koncept feminine groove dance, som er et koncept kun for kvinder.

Du kan danse med i Svendborg.

Kun 3 pladser tilbage til Groove Ladies Night d. 4/9 i Svendborg

Jeg elsker dans.

Og jeg elsker at danse sammen med dejlige kvinder.

Det har jeg gjort rigtig rigtig rigtig mange gange i København, Vejle, Aarhus og Aalborg igennem årene.

Det er blevet til flere tusind timer og hundredevis af kvinder som har danset med til den nemme og sjove dans: Groove dance.


Nu har jeg slået mig ned i Svendborg og tilbyder:

Feminine groove dance - som er et dansefrikvarter for kvinder i Svendborg.


Og opskriften er egentlig ret enkel.

Du tager:

  • Et dejligt og smukt rum, mest fordi jeg vitterligt synes at livet er for kort til at komme i trange rum hvor der lugter af sved og hvor lyset er dårligt. Jeg tror på at når vil også omgiveros med noget smukt, kan vi også langt bedre se det smukke i os selv

  • Det er også et lokale placeret i centrum af Svendborg, så det er nemt at komme til - nærmere betegnet er vi i Mindful Moving huset som ligger på gågade i Svendborg

  • Så tager du et par håndfulde dejlige kvinder som har oplevet lidt af hvert af livet

  • En god playliste med inspirerende og til tider rørende musik

  • Kølig vin… ahhhh…

  • Sprøde og velsmagende snacks… endnu mere ahhh…


Nå ja… og så en af Danmarks mest passionerede og erfarne Groove dance undervisere, nemlig Kirk Rønler, som er specialiseret indenfor kvinder, feminin energi og det at bruge danse terapeutisk for at give dig mere plads til at være dig.

Ikke for at lave dig om.

Ikke for at fjerne noget af det du også er.

Men for at give mere plads til ALT det du også er.

For at give mere plads til alt det du OGSÅ føler.

Også selvom det hverken er kønt, perfekt eller særligt instagrammable… :)


Når du kommer til Feminine Groove dance hos Kirk Rønler i Svendborg må du være dig, med alt det der er dig den dag.


Det er da fantastisk.


Du kan vælge at komme en gang imellem til udvalgte events fredag aftener med Groove Ladies Nights eller danse med fast på et hold om onsdagen kl. 16.30-18.00 på et lukket hold hvor det er de samme kvinder du danser med hver uge.


Du kan læse mere om danseholdene med Kirk Rønler i Svendborg her eller ved at trykke på billedet herunder.

Jeg glæder mig til at danse med dig.

Kh Kirk Rønler

Danselærer med speciale i groove dance, feminin energi og at bruge dansen terapeutisk for kvinder