Groove

Sommerdans for dejlige damer på Frederiksberg

Hvis du kan svare ja til de her tre ting, er du den helt rette kandidat til sommerdans på Frederiksberg, sammen med Kirk Rønler. 

Er du: 

1: Kvinde? 

2: Glad for at danse? 

3: Fri til at danse enten d. 2. juli eller d. 9. juli? 

Ja? 

Så er du den helt rette kvinde til at danse med til groove & feminine, enten d. 2. juli eller 9. juli. 

Må du danse med begge dage? 

Ja, da - altid!

Du kan vælge imellem 2 tidspunkter, så du kan tage det der passer bedst med dine sommerplaner: 

16.30 - 18.00 // Groove & feminine 

18.15 - 19.45 // Groove & feminine 

Hvad er groove & feminine?

Denne formiddag er der fokus på at komme ned i kroppen, at få lov til at være med det der er. 
Både tanke, krops- og følelsesmæssigt. 
Der er fokus på både at give dig en god workout med sved på panden, men særligt at lege med mere feminine og sensuelle sange. 
Dansen er kun for voksne kvinder +20 år. 

Groove & Feminine er til dig der vil: 

❤ Have et frikvarter i en travl hverdag, hvor du kan få lov at mærke dig selv
❤ Booste og arbejde med din feminine energi og sensualitet
❤ Have et space bare til dig, hvor du hverken behøver at være stærk, sej, direktør, mor eller hustru, men bare dig 

Hvad er groove dance? 

Groove er verdens nemmeste dansetime i sig selv. 
Der er helt enkle trin til hvert nummer, som kan være alt fra salsa, hip hop, funk, pop, rock, girly og meget mere. 
Du fortolker selv trinene og danser dem på din måde. 
Vi danser ind og ud imellem hinanden og der er ingen spejle. 
Du kommer ikke til at danse full on i to timer og uanset din form og evt. skader, kan du sagtens være med på din egen måde. 

Det får du til sommerdans på Frederiksberg med Kirk Rønler

❤ Lækre snacks
❤ Halvanden times kvalitetsundervisning med kompetent underviser
❤ Mulighed for at give/sælge din billet, hvis ikke du kan komme alligevel 

Billetten refunderes ikke og kan ikke ombyttes til andre dage eller tidspunkter. 
Bliver du forhindret, er du velkommen til at sælge din plads til en anden kvinde. 
En billet koster 175,-.  

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste. 

Forfatter til nogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at finde kærligheden

Danselærerinde med groove dance forløb kun for kvinder

Underholdning til polterabend, fødselsdag og firmafest!

Kunne du godt tænke dig at i lavede noget helt andet til firmafesten, end den vanlige underholdning? 
Har du altid drømt om at se fætter Finn på dansegulvet, fyre den af? 
Er du og dine veninder, friske på en sensuel polterabend, som alle kan være med til? 

Skal vi danse sammen?

Jeg har groovet firmafester, polterabends, fødselsdage og logesammenkomster. 
Altid i samråd, med dig der bestiller, så vi finder det helt rigtige til dig og din gruppe. 
Det kan være den fællesskabs-skabende dans til firmafesten, den sjove dans til fødselsdagen eller den sensueller og frække dansetime til en polterabend. 

Hvad er Groove?

Groove er verdens enkleste, nemmeste og simpleste danseform. Og i min optik også noget af det sjoveste!
Alle kan være med. Kan du gå kan du groove. Så enkelt er det.
Hver sang har sine egne få og meget enkle trin. Det kan være så enkelt som at gå i takt til musikken. Og hvis det eksempelvis er en funky sang, ja, så går du funky. På din egen måde.
Det betyder også at du ikke kan gøre det forkert, hvilket jo er ret befriende.
Vi danser rundt imellem hinanden.

Hvor lang tid skal vi danse?

Erfaringsmæssigt passer 25-40 minutters tid rigtig godt til en fest.
Så er der tid til lidt introduktion og en sjov dansefest, uden at det bliver for langtrukkent.
Tiden passer også fint til at kunne have det sjovt uden nødvendigvis at blive alt for svedig, alt efter rumtemperatur og hvor meget gas i giver den selvfølgelig. 

Til en polterabend vil jeg anbefale at vi bruger en til halvanden time. Det giver tid og ro til at komme i gang, skabe tryghed, danse, have det sjovt, udstrækning og afspænding, så I er tanket op med god energi til resten af dagen.

Hvad kræver det at groove med Kirk Rønler?

Jeg har brug for et godt dansegulv som har plads nok til jer og en trådløs mikrofon med microport.
Derudover kobler jeg mig op til lydanlæg via jackstik fra min Mac.

Og så er det vigtigt at det er en location hvor vi må spille lidt højt, for det er bare sjovest at lave en fest, når vi kan spille lidt højt. 

Hvad siger andre om Kirk?

'Kirk kom til min kærlighedsfest og gav den fuld skrue og satte skub i dansegulvet, så vi var øre, møre og fuld af spas i kroppen. Antallet af folk, der efterfølgende spurgte, hvor jeg dog havde fundet hende henne, eller hvad var det nu hun hed, og om man kunne booke hende til arrangement, har jeg ikke styr på. Men jeg er enig i, som gæsterne sagde, at det klart var aftenens højdepunkt – tak for dansen, Kirk!' 
Ditte-Marie, groove ved en fødselsdag

'Kæmpe anbefaling herfra! Kirk groovede 180 gæster til vores firmajulefrokost og for pokker hvor fik hun fyret op under os allesammen. Sjovt, kækt, fyrigt og umuligt ikke at give den max gas sammen med Kirk.'
Pia Barlebo, Tiger Hovedkontor /Flying Tiger Copenhagen

'Tusind tak for Groove i går! Som altid var du sjov, inspirerende, livsbekræftende og fantastisk. Alle pigerne var så begejstrede, at der blev groovet igennem på nattens dansegulv også! Kaptajn Kirk you rule!!!!'
Camilla Thomsen, Groove af polterabend

Hva' koster'n?

Det afhænger af hvilken model I vælger og hvorhenne arrangementet afholdes, samt tid på dagen. Send mig en mail på kirk@kirkronler.dk og skriv hvad i har i tankerne, så sender jeg et tilbud til dig. Du kan også udfylde formularen herunder og skippe en besked afsted med det samme.

Bum!

Så, så man jer have det rigtig sjovt på et dansegulv!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Name *
Name

I december groovede jeg Danske Arkitekters julefrokost med Karen Sejr og Lene Espersen i spidsen af dansegulvet. 

Dans på Frederiksberg med Kirk Rønler

Kunne du tænke dig den bedste start på ugen? 
Sådan en der både giver dig smil på læben og i sjælen, sved på panden og som bevæger hele kroppen igennem? 

Hvis ja, så er groove holdene mandag sammen med Kirk Rønler, måske noget for dig. 
Hver mandag tjekker to små hold ind til et frikvarter. 
Når de kommer, får de snacks, en krammer, vi griner sammen og hverdagens historier bliver udvekslet inden vi går igang. 

Groove med fokus på styrke, kondition og mobilitet

Det første hold om mandagen, kl. 17.15-18.45 er halvanden time med dans. Vi danser groove, som er verdens enkleste og nemmeste dansetime, hvor vi danser ind og ud imellem hinanden, lidt ligesom du kender det fra en natklub. Her bare uden spidse albuer og tømmermænd dagen efter. 
Igennem dansen får du mulighed for at arbejde med styrke af kroppen, kondition så du kommer i bedre form og ikke mindst mobilitet og smidighed af kroppen. 
Har du eksempelvis stillesiddende arbejde, er det en genial kombination, da du får bevæget hele kroppen og løsnet til de områder hvor der ofte er spændinger; nakke, skulder, lænd og hofte. 
Holdet er kun for kvinder. 

Groove med fokus på feminitet, sensualitet og 'ned i gear'

Det her er holdet til dig, der har lyst til at lege mere med det feminine element og det sensuelle. Holdet er også halvanden time og der vil være flere sange som er netop feminine og sensuelle og så er der fokus på at komme ned i gear og ned og få kontakt til kroppen og det der er i dig den pågældende dag. 
Du får også sved på panden og en god workout, men holdet er især til dig, der har lyst til at lære dig selv bedre at kende, igennem dansen. 
Holdet er kun for kvinder og tager udgangspunkt i groove dans, meditation, åndedrætsøvelser og kreativ dans. 

Skal du kunne danse inden du kommer? 
Nej, du behøver ingen danseerfaring. Alle kan groove. Du skal blot have lyst til at give dig selv et kropsligt frikvarter i et smukt studie på Frederiksberg. 

Skal du være sexet og sensuel inden du kommer? 
Nope, men der er chance for, at du er lidt mere flirtende når du går derfra :) 

Vil du med til dans?

Der er faste forløb hver mandag. 
Det fungerer således, at du køber dig ind på en sæson, typisk 10-12 mandage af gangen. 
Du har altid mulighed for at dele betalingen over et par gange. 
Er der gange hvor du ikke kan komme, er du velkommen til at sende en anden og blot give mig besked. 
Så jeg refunderer ikke pladser eller ombytter til andre dage, men du får fleksibiliteten af at kunne sende en anden kvinde. 

Se kalender her for hvornår der er forløb igen. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler // Danselærinde

Vil du have de bedste fredage?

Follow

Hvad er den bedste start på dagen, egentlig? 
For dig? 

Måske noget i stil med?

'Det var som pyjamas-party på bestilling! Og da jeg først slap hæmningerne og ikke havde noget at miste, blev det faktisk helt sjovt.

'Den energi hun kommer med kl. 7 om morgen, levende lys, lækker stemningsfyldt musik. Måden hun blød som smør siger ”Godmorgen De Damer” så der flyver hjerter og kærlighed ud i rummet, får mig til at smelte, jeg vil HA’ HENDE som ringetone på mit vækkeur!!

'Jeg får lov at vågne helt stille. Med en opvarmning der nærmest kærtegner min krop. Og så får jeg både lov til at lande i mig selv, lege og danse så sveden springer og gå derfra med endnu mere energi og det der føles som et forspring på resten af fredagen.'

Groove fredag morgen med Kirk Rønler 

Du kan komme med og få den her form for start på dagen. 
Hver fredag morgen danser vi nemlig på Gotved Instituttet på Vodrofssvej på Frederiksberg i København. 
En time med kærlighed til kroppen og sindet, hvor vi kaster lidt mere glimmer på hverdagen. 

Hvordan foregår det? 

Du køber dig ind på et forløb, næste gang er d. 5. maj til sidste fredag i juni måned. 9 fredage i alt, bare til dig. 

Hver gang får du: 
- 1 times kvalitetsundervisning af Kirk Rønler
- 2 timers gratis parkering
- Mulighed for at bade i de smukke baderum, hvor du har god tid til at blive klar til dagens udfordringer
- 1 stykke frugt, så du kan tanke endnu mere energi til dagen
- Mulighed for at give/sælge din billet til en anden hvis der er gange du ikke kan komme
- Et trygt rum og et forløb som kun er for kvinder

Hvad venter du på? 
Et link til at købe en af de sidste 4 pladser? 
Kommer her :) 

Jeg glæder mig til at byde velkommen og hvis ikke du kan i maj og juni måned, så brug dette link til at se de forløb, der er mulige resten af 2017. 

Og hvis du savner at vide hvad andre siger om, det at danse groove hos Kirk, så læs med her

From breast cancer and back to life with groove

It's a friday morning. It's 8 am and 20 woman are finding their way to the showers in a beautiful old gymnastic building in Copenhagen, Denmark. 
It feels like the winter and the snow absorbs excess sounds and here in the basement feels safe, warm and loving. 
Shampoo, hairdryers and good tips for breakfast passes the room, as the women get dressed and say 'Bye, see you! Have a great day!' in the doorway. 

In the middle is Janet. 
She's survived great cancer. 
Been through a rough ordeal, with surgery, chemo, rays and all the other crap (pardon my french!) that's part of being sick with cancer. 

But there she is. 
In the middel of everything this morning. 
Naked. 
Standing tall and proud. 

I am so impressed and touched.
Cause there she is, with a breast that's undergone surgery.
In the midst of other naked women.
So vulnerable. 

I am so inspired.
Because with this in mind, cellulite and love handles, ans what not of body worries, becomes so unimportant. 

Congratulations and thank you

Janet has been part of a friday morning groove class I have. 
She wanted to check out groove for a business project. 
I insisted that she came by and tried it out her self. 
I knew that groove could bring her something, in relation to having been sick, but how much and what is always up to the individual. 
The last day, Janet brought me a birthday gift and a card. 
I cried when I read the card. 
And again when I asked her if I could tell her story. 
As inspiration to others. 

Luckily she said yes. 

So bring out your Kleenex and get ready to read a story that's both vulnerable and so strong at the same time. 
A testament to what groove also is! 

With Love, 

Kirk, groove facilitator Denmark 


Groove Dance 

By: Janet

'The thoughts were many before I decided to go check out 'the funny dance' called groove. I am not good with movement where no one tells me what exactly to do. When there's not a choreography and specifics I have to do. 

But things happen for a reason. At this point I am already well out of my comfort zone. I just survived breast cancer. With surgery, chemo, rays, mastectomy, reconstruction of my breast, and 1+ year with anti hormons and a sudden menopause, I had a hard time recognising my body. 
Life was no longer as I knew it.
This I felt in all aspects of life. 
Who am I? What is life trying to tell me? How am I to embrace it and vice versa. 
I decided I wanted to live. LIVE life. 

I sensed the vulnerability.
I've been so strong during the sickness. Neglected that I could die from this.
But as it is in life, the boomerang always returns... 

My thoughts went to how I could help my new self.
I had been warned about depression as a common reaction to the decease and wanted to avoid that. 

Kirk came to my mind a few times. 
We've worked together and I knew that Kirk had dance sessions with this 'funny dance' that I knew nothing about. 
But this was the time. 
I know what a wonderful and loving woman Kirk is, so I called her and we arranged that I should come and dance one time. 
This turned into six groove sessions. 
Six touching and captivating sessions. 

Already in my first meeting with the dance I cried. So many times. 
It was indescribably, beautiful, present and SO GOOD FOR ME. 
Kirk is so wonderfully caring, nurturing and her mere presence, looks, humor and presence could bring out the tears with me. 

I experienced a deep calmness within, while I moved around. My body dictated (and little bit of Kirk as well), what it needed and the steps. So I was not completely left on my own, which was my fear. 
I gave room to my body, for it to express what it needed. Listened to where it led me and even know, describing the sessions, tears pop out. 
It was so beautiful. 
I've never experienced this before. 
We were just dancing in between each other, without any greater control and my guess would be, that if you took a look on it, from the outside, it looked goofy... but that I didn't care about.
This was about me. For me. 

I am not much of a meditating type. At least not as most people meditate; sitting, breathing heavily and letting the mind flow. I am too much of a control freak to do that. 
But groove? That's my meditation. So unexpected. 
Even during the song 'Don't worry be happy', where we all sang, I cried. So much the words didn't leave my lips. What was the lyrics about? Who am I? So many thoughts that just flowed. 

I owe Kirk the biggest thank you. For introducing me to groove. You are such a beautiful and empathetic woman, with the greatest presence. 

Another thing, and not so insignificant, I gained from the dance, is movement in my chest and shoulder. After the surgery, rays and a hard silicone implant, I've had pain and reduced movement in that area. 
Suddenly it moved again and tension disappeared. And still is gone.
I think it is because I just let go. 
It's impressive what the body can do, when we just listen. 
 

Fra brystkræft til dansedame...

Det er fredag morgen og i kælderen på Gotved instituttet er tyve kvinder på vej i bad. 
Der er shampoo, grin, udlån af hårtørrer og kærlige tips om, hvor i området man finder den bedste morgenmad, på kryds og tværs. 
Stemningen er let og kærlig, og jeg føler mig taknemmelig over at være omgivet at så skønne kvinder. 

Midt i det hele står Janet. 
Hun har haft brystkræft. 
Er idag rask. 
Men er gået igennem et barskt forløb, med både operationer, kemo, stråler og alt det pis & lort der følger med en kræftsygdom. 

Men hun står der. 
Rank. 
Nøgen. 
Det er første gang jeg bliver imponeret og for alvor rørt, for hun står også der, nøgen og sårbar med et opereret bryst, sammen med en masse andre kvinder. 
Det er sejt. 
Jeg lader mig inspirere og fortæller hende det. For så er deller og appelsinhud bare SÅ lige meget! 

Lets groove, også efter sygdom

Janet er en del af morgengrooveholdet om fredagen. 
Egentlig fordi hun skulle tjekke groove ud til et arbejdsprojekt, men jeg holder fast i, at hun må prøve det selv, før hun kan vurdere om hun vil bruge mig og groove til projektet.  
Jeg ville gerne sige at jeg vidste hvad groove kunne gøre for hende, men det gjorde jeg ikke. Jeg havde en fornemmelse, men det er altid op til den enkelte kvinde, hvor meget dansen kan bringe hende. 

Tillykke og tak Kirk

Den sidste gang, er kort efter min fødselsdag og Janet har taget en gave med. 
Da jeg læser hendes kort græder jeg. Bliver rørt. Tillader mig at blive rørt også selvom det betyder at jeg står midt imellem elever og kunder og græder. 

Jeg ved allerede der, at den her historie har jeg lyst til at dele med dig. 
Som inspiration. 
Til uanset hvor du er i dit liv. 
Hvis du gir lov, kan dans være dit helle, dit frikvarter og dit energidepot på så mange måder. Dit hjem. Din elsker. Din ven. 

Heldigvis har Janet sagt ja og har skrevet hendes historie, som du får herunder. 
Det er heavy stuff, så find en kleenex frem med det samme. 

Tak Janet. 
Fordi du er modig, sej og fordi du står så stærkt i din historie! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Groove

Af: Janet

'Store overvejelser gjorde jeg mig, inden jeg besluttede mig for at afprøve den der sjove dans, også kaldet groove. Jeg er umiddelbart ikke typen der er god til bare at bevæge mig uden der er dikteret en retning, takter eller andet jeg kan følge slavisk.

Men ting sker af en årsag… jeg var nu allerede røget ud af min komfortzone. Nu havde jeg netop overlevet en gang brystkræft med kemo, mastektomi, primær rekonstruktion og slutteligt stråler samt de næste 1+ år med antihormoner og en pludselig overgangsalder. Livet var altså ikke længere som det plejede at være, og det mærkede jeg på alle fronter. Hvem var jeg lige pludselig blevet, hvad ville livet fortælle mig, hvordan skulle jeg omfavne det og omvendt…. Jeg besluttede mig for at livet skulle LEVES….

Efter endt forløb kunne jeg pludselig mærke sårbarheden. Havde stået stærkt igennem, og nok også fortrængt sygdommen under forløbet, negligeret at jeg faktisk kunne dø. Men boomerangen kom…

Mine tanker kredsede meget om hvad jeg kunne gøre for at hjælpe mit nye jeg godt på vej, og ikke ende i en depression, som de havde fortalt mange gør, hvis man ikke passer på sig selv.
Kirk dukkede op i mine tanker et par gange.
Jeg kender Kirk fra tidligere, og vidste hun tilbød den her sjove dans, som jeg ikke rigtig vidste om jeg kunne forholde mig til.
Men nu skulle det være.
Jeg ved jo hvilken fantastisk og dejlig kvinde Kirk er, så jeg fik ringet til hende, og vi aftalte at jeg skulle være med en enkelt gang – det endte så med 6 x - absolut rørende og fængslende 6 dansetimer.

Allerede ved mit første møde med dansen kom tårerne – mange gange undervejs. Det var ubeskriveligt, smukt, nærværende og SÅ GODT for MIG. Kirk er så dejligt favnende, og blot hendes tilstedeværelse, blikke, humor og nærvær kunne alene frembringe tårerne hos mig.

Jeg oplevede en indre ro, mens jeg bevægede mig rundt - som kroppen selv dikterede (og lidt Kirk ;-)) Man var altså ikke helt overladt fuldstændig til sin egen fantasi, som jeg ellers havde frygtet lidt.

Jeg var opmærksom på min krop og dens signaler. Hvor førte den mig hen, hvad mærkede jeg, ja selv nu hvor jeg beskriver forløbet kommer tårerne springende frem og triller ned. Det er så smukt, som jeg aldrig har oplevet før. Vi dansede rundt mellem hinanden, men uden at egentlig kontrollere sig selv, og hvis man stod og blot kiggede på… ja, så ville man måske synes det hele så lidt sjovt ud, men den tanke var jeg virkelig ret så ligeglad med. Nu handlede det om mig.

Jeg er desværre ikke så god til at meditere – sådan som de fleste nok ville meditere; siddende, dybe vejrtrækninger og lade tankerne flyve. Jeg er nok lidt af et kontrol menneske og vil gerne styre tankerne, eller også tænker jeg på alle de ting jeg lige skal nå.
Men her – her var min meditation lige pludselig. Så uventet kom det til mig.
Selv under sangen ”Don't worry be happy” hvor vi sang med, blev jeg så grådlabil at jeg næsten ikke kunne få ordene ud af min mund. Hvad var det egentlig teksten beskrev og hvad var jeg....?  
Så mange tanker.

Jeg kan kun sige den største TAK til Kirk for at have ”ført” mig gennem groove. Introduceret mig til det. Du er så smuk og en dejlig indlevende kvinde med det største nærvær.

En anden ting jeg også fik med i dansen; efter operationen og stråler var jeg blevet meget spændt omkring skulderen og der hvor brystet var fjernet og det stenhårde implantat nu sad. Jeg oplevede efter et par gange at anspændtheden forsvandt. Og den er stadig forblevet væk. Jeg kan kun tilskrive det at jeg fandt mig selv og min krop gav simpelthen slip. Det er imponerende hvad den krop faktisk kan og gør… når man blot lytter til den…. 

Prasara Yoga

Follow

Prasara Yoga i Aalborg

Det er tidlig morgen og jeg svinger ind på bakken, dér, i det jyske dobbelt A og ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig af dagens yoga session; Prasara Yoga hos Fitness for Life på Hobrovej. 

Det er Trine Grey der skal undervise og med en baggrund sammen fra Danmark's Trænerskole er jeg tryg, for Trine er dygtig.

Det er ikke særlig mange undervisere jeg kaster min kærlighed på. Tit bliver jeg irriteret over at de kalder en sidebøjning for rotation eller nævner muskler uden at vide en skid om anatomi. Pardon my french. Men det er sandt. Det betyder i praksis at der ikke er særlig mange jeg selv træner hos, endsige nyder at træne hos.

Mød Trine Grey fra fitness for life 

For mig er den her kvinde indbegrebet af alt det dejlige ved en underviser.
En ro i hendes natur og væsen, som skaber tryghed.

En autoritet, måske qua hendes baggrund fra militæret, som gør at jeg som elev gør hvad hun siger, men det er også super motiverende med et lidt håndfast hep når jeg 'sidder fast' og er lidt nervøs for at lave nogle øvelser.
Hun er kompetent uden at være en blærerøv der har mere travlt med meritter end udfordringerne hos hendes elever.
Trine er smukkere end smuk som Buttenschøn ville synge det og jeg er vild med at træne hos hende. Hun er smuk, som underviser og fandenfismig også som menneske! Det i sig selv gør en forskel for dig som elev, i det hele taget, hos Fitness for Life, fordi du får et nærvær og kompetenceniveau sjældent set.

Prasara Yoga med Trine Grey

Prasara Yoga er en del af Tacfit træningssystemet udviklet af Scott Sonnon og det er ikke som nogen anden yoga jeg har mødt. Til trods for at jeg har prøvet både Vinyasa, Hot, Hatha, Groove'n'hip hop yoga og Jivamukti yoga.
Først og fremmest er alle individuelle måtter fjernet. Vi er allesammen sammen på én stor måtte og mine tanker går straks til barndommens gade og gymnastik i skolen.
Det betyder også at jeg en gang imellem ruller hen til eller lidt rammer en anden. Og det er okay. For her er ingen fine fornemmelser og jeg nyder at under den nordjyske morgenhimmel er der åbenbart lidt mere bredt og højt til loftet, end vi nødvendigvis giver de gæve jyder kredit for.

Prasara Yoga er skabt som et restitutionssystem, skabt til at øge din bevægelighed og det der for alvor adskiller Prasara fra alt mulig anden yoga, er ønsket om at arbejde med kropskontrol.

Jeg medgiver at, eksempelvis, en Vinyasa-overgang også arbejder med kropskontrol; evnen til at spænde op i maven, så lænden ikke kollapser, evnen til at placere hænder rigtig, så skulderen biomekanisk kan følge med og evnen til at bremse en bevægelse, så ikke du falder lige på snotten ned i din økologiske yogamåtte. True!

Ido Portal møder yogi'en

Til Prasara starter vi med at bygge et flow. Fra gulvet og op fra gulvet. Øvelser hvor flere muskler skal arbejde sammen for at det kan lade sig gøre.
Mine referencer trækker fra Ido Portal og Benjamin Buus og hele tankegangen om at bevæge kroppen, på den måde den er designet til. Som jeg skrev om Tacfit, så er det funktionel træning taget til et nyt niveau.

Og jeg ved godt at jeg muligvis får fornærmet yoga-folket, og det er ikke for at underkende at yoga er toppen!, men det her, det er yoga på en funktionel måde. Det er topfed træning og for én gangs skyld er jeg mere end bare almindeligt udfordret.

Jeg synes ellers jeg har både en god kontrol og styrke, men ikke til Prasara. Min styrke er mere, uanset hvor lidt jeg ønsker at indrømme det, ensidigt funktionel og her er det som om de arbejder funktionelt 360 grader rundt.

Det er en stor fornøjelse. Også selvom det er svært.

Se evt. de to videoer der ligger på Instagram her og få et indtryk selv af hvad Prasara Yoga er.

Hvad får du ud af Prasara Yoga?

Du får først og fremmest kompetent restitutionstræning, øget styrke og kontrol af din krop.
Og så får du lov til at tumle, hvilket jo er fantastisk!

Mit hjerte banker for at hjælpe...

... Landsforeningen imod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

Årets velgørenhedsevent

Hvert år holder jeg et velgørenhedsevent hvor pengene går til et godt formål. De tre første år gik pengene til Eventyrjul som holder jul for familier, som ikke har råd til selv at holde jul og sidste år dansede vi så Gadens Børn kunne bygge et børnehus i Calcutta.

I år danser vi for LMS og for de mange unge som voksne som kæmper med enten en spiseforstyrrelse eller selvskade. Men faktisk også for alle dem som er i risikogruppen for at udvikle en af delene. Den andel er kæmpestor og måske du allerede kender en, som enten har udviklet en spiseforstyrrelse/selvskade eller som er i risikogruppen.

For eksempel er det 22% af de danske gymnasieelever som skader sig selv og samlet set i Danmark er det op imod 75.000 der kæmper med en spiseforstyrrelser. Så kommer selvskade og risikogrupperne udover det.
Hver 4. pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse. Det er dælme crazy og så er det lige pludselig noget... eller nok rettere nogen, de fleste af os kender. En kusine, en bror, kollegaen, moster Oda, naboen eller dig selv.

Lad os droppe tabuet

Min erfaring er at vi ikke rigtig snakker om det, når vi har det svært med vores egen krop. Så køber vi et medlemskab til det lokale fitnesscenter og pisker os igennem den ene juicedetox efter den anden og tror at lykken ligger i de tabte 5 kilo og askesens tarvelige og ofte straffende land.
Jeg har spist alt fra afføringspiller til mærkelige piller fra USA jeg ikke vidste hvad indeholdt.
Jeg har drukket grøn the og spist chili i vanvittige mængder fordi det efter sigende skulle sætte forbrændingen i vejret og øge vægttab.
Jeg har ligget med hovedet nede i diverse toiletter i gymnasietiden og haft make-up og tandbørste med i skoletasken, for at rette op på ansigtet efter, fordi jeg samtidig lå og tudede nede i det selvsamme toilet af skam.

Vi skal turde at snakke om at det er svært og turde at dykke ned i hvorfor det er svært. Uanset om det er fordi vores forældre har givet os et forskruet syn på hvordan kroppen skal se ud eller i mit tilfælde der troede jeg at hvis jeg bare tabte mig, blev alt bedre, mine forældre ville holde op med at skændes, jeg ville blive perfekt og blive den populære pige i klassen. Mine tanker og handlinger imod mig selv startede allerede i folkeskolen.

Dans for en god sag

Jeg er sindsygt stolt af at blive spurgt af LMS om jeg ville holde et foredrag hos dem. Selvfølgelig!
Derfra valgte jeg selv at gå mere ind i sagen, for den er vigtig. Så det er helt oplagt at årets velgørenhedsevent skal gå til LMS.

Og jeg har satset. På at du vil med, at du vil støtte og dele det gode budskab.
Jeg donerer min arbejds- og undervisningstid og Københavns Kommune har doneret et smukt og vidunderligt lokale som jeg også var i for nogle år siden, nemlig Kvarterhusets smukke sal, tegnet af Dorthe Mandrup.

Derfor:

Tirsdag d. 6. december går det ned. Vi skal groove. Både mænd og kvinder, unge som ældre. Du skal blot være fyldt 16 år og du behøver ikke have groovet før.
Der er to tidspunkter at vælge imellem, så selvom du skal putte børn eller lave madpakker til dagen efter, er der ingen undskyldning for ikke at kunne danse med :)

17.00 - 18.30 & 19.30 - 21.00

Du kan vælge imellem forskellige billetter alt efter hvor stor en spenderbuks du tager på:

Standardbilletten til 199,-
Jeg flotter mig billetten til 299,-
Jeg går all in billetten til 399,-

Og hvis du tænker at 'Ej, ej, ej, jeg skal da til pileflet den dag!' og det i virkeligheden er fordi der er gået Panik & Bange AS i den, ved tanken om at skulle danse verdens nemmeste og sjoveste dans, i fuld offentlighed, kan du købe billetten 'Jeg kan desværre ikke komme, men støtter med 149,-'.

Venner, jeg vil så gerne to ting med det her:
1: Skabe opmærksomhed på problemstillinger som rigtig mange af os kan relatere til eller kender en der er ramt af.
2: Samle penge ind til LMS. De gør så meget godt for dem der har det svært.

Hvordan kan du hjælpe?

1: Køb din billet her... og når nu du er i gang, så nap enten en ekstra til en ven/veninde eller vælg den mest gavmilde billet :)
2: Del meget gerne denne blogpost, så er der karma og stjernedrys på dig!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Det smukke Kvarterhus på Amager, Jemtelandsgade 3.