parforhold

Derfor virker blomster som kærlighed ... nogen gange

Kender du det?

Du forsøger det bedste du har lært at vise kærlighed på én måde overfor din date eller partner.

Og det virker ikke.

Og du får ikke det samme igen.

Måske er du god til at give gaver og komplimenter og går sådan og længes efter flere rosende ord fra din partner? Flere gaver… altså ikke dyre gaver, men den lille anerkendelse af at han/hun ser dig, for den du er.

Derfor virker blomster … nogen gange som kærlighed

For nyligt tog jeg en snak med Daniel Cesar på Radio Nova i Aftenklubben om lige præcis det her.

Om den måde vi viser kærlighed på og hvorfor det en gang imellem går skævt.

Med sig havde han et eksempel fra Gift ved første blik, hvor Katrine siger til Michael, at han skal drosle lidt ned for komplimenterne og de anerkendende ord.

Det kan der nu være forskellige årsager til, men en af dem, kan være at anerkendende ord, ikke er hendes kærlighedssprog, men at det er hans.

Der var også en andet par, Ronnie og Cecilie, hvor han rør meget ved hende, hvilket hun ikke er vant til og også giver udtryk for, heller ikke er tryg i.

Det kan der igen være alle mulige årsager til, men en af dem, kan være, at fyren her har fysisk kontakt som kærlighedssprog og det har hun ikke.

Hvad er de fem kærlighedssprog?

Det er en teori omkring hvordan vi giver og modtager kærlighed, opfundet af den amerikanske psykolog Gary Champman.

Og det er ikke helt skævt.

Jeg genkender i hvert fald både at have været gift med en mand, der havde helt forskellige kærlighedssprog fra mig og hvor det var svært med kærligheden og i dag, hvor jeg er sammen med min kæreste der har præcis samme kærlighedssprog som jeg selv.

Det er bare nemmere.

Det er den korte forklaring.

Hvis du vil have den lidt længere forklaring på hvordan de fem kærlighedssprog; anerkendende ord, fysisk kontakt, tjenester, gaver og tid sammen spiller ind på kærlighedslivet, så lyt med i podcasten her.

Hver onsdag er jeg med som ekspert på Aftenklubben på Radio Nova, hvor vi snakker om sex, kærlighed og dating.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Fast ekspert hos Radio Nova på Aftenklubben hvor vi om onsdagen i Kærlighedsmanegen snakker om sex, kærlighed og dating

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Datingekspert på TV2 programmet Er der også en til mig

Ekspert på program om hvordan online dating har påvirket vores kærlighedskultur, som sendes som en temalørdag til efteråret 2018 på DR2

Foredragsholder med foredrag som Sådan får du en kæreste, Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste, Slut fred med din krop og Bliv Bad ass til selvkærlighed

Sådan gør du, hvis du ikke vil møde din næste date online...

... 'Men Kirk, hvor skal jeg finde en date, hvis ikke jeg skal bruge Tinder, Happn, Heaps, mm.?' 

'Hvad gør jeg hvis jeg skal møde en date, i den virkelige verden?' 

Det er Daniel Cesar som spørger mig om noget, jeg har hørt tusindvis af gange efterhånden, af både mænd og kvinder. 

Daniel er vært på programmet AftenklubbenRadio Nova, hvor jeg hver onsdag snakker med ham om dating, sex og parforhold og i onsdags snakkede vi om: 

🌷 Hvad gør du hvis du vil have en date, og du ikke vil på Tinder, Happn, Heaps, mm.? 

🌷 Hvor kan du gå hen, for at finde en der er interessant for dig? 

🌷 Hvorfor frivilligt arbejde er både godt for dit cv og dit kærlighedsliv? 

🌷 Hvad gør du så, når du skal spørge en date ud, derude i det virkelige verden? 

Du kan høre hele udsendelsen her. 

Hvorfor er det interessant at møde din date i den virkelige verden? 

Det er som om vi har glemt, i nemhedens online dating muligheder, hvor det egentlig er vi møder vores kærester. 

Selvfølgelig er der nogen der mødes online og der kommer også parforhold ud af det, men! online dating rangerer faktisk kun på en femteplads over hvor vi møder vores kærester. 

Det der topper listen for hvor vi møder vores kærester, er stadig igennem vores arbejde, studiemiljø, igennem venner og familie og i byen. 

Derfor er det interessant at 'komme derud i virkeligheden' og møde din næste date. 

I radioprogrammet snakker jeg både om det at møde hinanden i et åbent miljø og i et lukket miljø, som du også kan læse om her. 

Når du så møder en sød en, derude i det virkelige liv, til kajak eller hvor du nu har fundet hen, så er det måske ikke ligefrem en 'date' du skal spørge efter, men måske mere være nysgerrig og væbne dig med tålmodighed

Nogen gange er vi så målrettede, strukturerede og tids-effetive, at vi med det samme gerne vil vide om der er en mulighed for at det kan blive en kæreste. 

Men giv det tid, snak sammen og er der kemi, så spørg om vedkommende har lyst til at drikke et glas vin, en dag efter kajak :) 

Hvad sker der så hvis du bliver afvist, når du spørger om en date? 

Det sker jo, at den du spørger siger nej tak. 

Det kan være fordi han/hun allerede har en kæreste, ikke kan den dag, har en syg kat, eller bare ikke er interesseret i dig. 

Det er jo ganske enkelt. 

Det er ikke en afvisning af dig som menneske, med alt hvad du i øvrigt er.

Men mange af os, føler os afvist som menneske og 'går lidt ned på det' - og ja, jeg har også haft taget et par hak i tuden og selvværdet i starten da jeg øvede mig, men hvor intet vover, intet vinder og hvis du går ind til det at spørge en om et glas vin, med holdningen 'det er bare et glas vin han eller hun siger ja eller nej tak til, ikke min som menneske', så er det både meget nemmere at spørge, men også at håndtere den efterfølgende afvisning, hvis det er det der sker. 

Vil du have tre gratis kapitler fra min bog Sådan får du en kæreste?

Skriver du dit navn og mail herunder, får du med det samme min sprøde stemme i din indbakke med tre kapitler som fortæller dig historien om at gå fra det perfekte, igennem en sorg som jeg ikke havde forventet da jeg var den der valgte at gå og ud på et datingmarked, hvor jeg følte jeg var en del af russisk roulette om dates blev til kærlighed. 

Du får også historien om mødet med Surferen, som lærte mig lethed omkring kærlighed igen og så får du historien om den seneste kærlighed. Den om Janus, som er min kæreste og som jeg bor sammen med på Fyn.  

Du kan enten udfylder formlen herunder, eller læse mere her.

Til dig der vil lære mere om kærligheden, og hvorfor den ikke altid 'bare' lykkes

Fire gange i september måned holder jeg foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste, som i virkeligheden ligeså godt kunne hedder Lær hvorfor du ikke bare møder kærligheden, for foredraget er både for singler og for dig i parforhold. 

Til foredraget får du: 

♥️ Inspiration til hvordan du kan åbne dig for kærligheden

♥️ Svar på hvorfor du altid falder for den samme type igen og igen

♥️ Viden til at forstå hvordan dine kærlighedskomfortzoner spænder ben for dig

♥️ Viden til at forstå hvordan dit selvværd påvirker hvem du tiltrækker

♥️ ... og svar på hvorfor du render ind i den samme afvisning igen og igen

♥️ Og hvordan din barndom stadig påvirker dit valg af partner

Du får også: 

♥️ To timers live online foredrag 

♥️ Mulighed for at deltage, uanset hvor du bor - det kræver blot en stabil internetforbindelse 

♥️ 30 minutters Q&A efter foredraget 

♥️ Adgang til en optagelse af foredraget i 7 dage efter til hvis du vil se det igen, eller er forhindret i at deltage live på dagen 

Foredraget varer to timer og derudover er der 30 minutters Q&A hvor Kirk svarer på så mange spørgsmål som muligt. 

En plads til foredraget, som du kan deltage i, uanset hvor du bor, koster 99,- 

Du kan komme med til foredrag enten d. 12., 13., 18. eller 25. september 2018.  Du får fuld adgang til en optagelse af foredraget 7 dage efter, så kan du ikke deltage på aftenen, kan du blot se optagelsen. 

Du kan komme med til foredrag enten d. 12., 13., 18. eller 25. september 2018. 
Du får fuld adgang til en optagelse af foredraget 7 dage efter, så kan du ikke deltage på aftenen, kan du blot se optagelsen. 

Vi ses online! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Aka kærlighedsentusiasten, som interesserer sig for at give dig inspiration indenfor kærlighed, uanset om du er single eller i parforhold. 

Aka forfatteren til bogen Sådan får du en værste - en personlig guide til kærligheden som flere end 1.000 allerede har købt. Du kan bestille dit eksemplar her.

Aka mamma to be, kæreste med Janus og i gang med at vende mig til livet på landet, som er noget langsommere, roligt og sammen med vores dejlige hund og til februar også vores barn ❤ 

Skal du (også) gøre dig fortjent til kærligheden?

‘Jeg er heldig fordi jeg får hans kærlighed’ 🎯 

Den sætning er ligeså normal for mig, som at tage tøj på om morgenen. 

Og der er for så vidt ikke noget galt i at tænke at du/jeg er heldige. Tit føler jeg mig faktisk som en ret heldig kartoffel, særligt sammen med min kæreste. 

Men sagen er at jeg har lige præcis dette som en overbevisning for at jeg må modtage kærlighed

At jeg er heldig, når jeg får hans kærlighed. 

Det er en af mine overbevisninger. Jeg kunne også sige en del af min egen sandhed omkring hvordan jeg skal/må være i verden. 
Jeg har også haft en overbevisning der handlede om, at jeg var nødt til at præstere for at få kærlighed. 

Hvilke overbevisninger har du, for at du er værdig/må få kærlighed? 

💋 Skal du give sex, for at få kærlighed? 

💋 Skal du være sej/ovenpå/stærk? 

💋 Må du ikke vise dig som uorganiseret/utjekket/rodehoved, for at få kærlighed? 

💋 Skal du tilpasse dig og give afkald på dine ønsker for at blive elsket? 

💋 Skal du være stille, sød, medgørlig? 

Vi har allesammen noget med i vores bagage fra vores opvækst, som vi genudspiller, både i vores singleliv og vores parforhold. Det kan ikke undgås - heller ikke selvom du er opvokset i en kernefamilie hvor din mor og far stadig er sammen. 

Vi har allesammen lært, at der er noget der giver kærlighed og så er der noget vi ikke skal være, for det giver i hvert fald ikke kærlighed. 

Det bliver til vores overbevisninger, som bliver vores egen sandhed. 
Og det er sjældent de tjener os særlig godt som voksne, selvom de har hjulpet os som børn, med at 'overleve' i vores familie. 

Se med i videoen, hvor jeg fortæller meget mere.

Invitation til live online foredrag, som fortæller hvorfor du ikke 'bare' møder kærligheden

I virkeligheden hedder foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste, men sagen er at du er ligeså velkommen, hvis du er i et parforhold, for de mekanikker og udfordringer vi har som singler, som et resultat af vores opvækst, overbevisninger, kærlighedskomfortzoner, kærlighedsssår og livssmerte, ja, det genudspiller vi i virkeligheden i vores parforhold. 

Derfor er foredraget ligeså relevant for dig som er single, som for dig der er i et parforhold. 

For du forelsker dig ikke et ham der, den høje, med de markerede kindben som arbejder i banksektoren, fordi han lige var alt det der stod på din liste. Du forelsker dig i ham fordi han minder dig om din mor eller far. Det er ret enkelt. Og alligevel ikke. 

Hvis du vil med, så er der kun 4 datoer resten af 2018. 

Til gengæld er de allesammen live online og du får fuld adgang til en optagelse af foredraget 7 dage efter, hvis du ikke kan deltage på selve dagen, eller bare vil se det igen. 

Du kan deltage: 

12. september 

13. september 

18. september 

25. september 

Skal du med? 

Det koster kun 99,- at deltage. 

Jeg glæder mig til at se inspirere dig online. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste

Datingekspert på Radio Nova, foruden fast ekspert på Aftenklubben om onsdagen, hvor vi snakker om kærlighed, dating, singleliv og sex. 

Datingekspert på TV programmet Er der også en til mig, på TV2. 

Foredragsholder med foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste 

Mamma to be, Kæreste med Janus og bosat på Fyn, hvor jeg forsøger at vænne mig både til stilheden og den lidt vildere natur :) 

Stolt - nu som ekspert på Radio Nova i Aftenklubben

Jeg synes det er topfedt at lave radio - og TV for den sags skyld. 

Så at have en sommer, hvor du både kan se mig i dit TV på TV2 som datingekspert i programmet 'Er der også en til mig?' og høre mig i din radio som ekspert på Aftenklubben på Radio Nova, er sgu da fuldstændig for fantastisk. 

Det er muligvis lidt ananas i egen juice, men jeg er stolt. 

Og glad. 

Og stolt. 

For intet af det, er jeg kommet sovende til, det hele har krævet og gør i øvrigt stadig, hårdt arbejde og en målrettet indsats. 
Men jeg synes det er fedt og jeg elsker at stå der, med hørebøfferne på i studiet og diskutere, komme med brugbare råd og refleksioner og gøre en forskel for dig der lytter med. 

Onsdagen er fyldt med kærlighed, sex og parforhold

Onsdagen i Aftenklubben er dedikeret til mere bløde emner, indenfor sex, kærlighed, singleliv og parforhold og jeg synes det svinger med værten Daniel Cesar, som også er god til at sætte sig selv i spil og til at dele ud af hans erfaringer. 

Det er fedt, når der er en god kemi med værten vi kan ping-ponge sammen og bruge hinanden til at udvikle programmet sammen. 

Jeg er glad for at programmet ikke kun handler om sex, det havde nok ikke, eller det havde det ikke, været mig, selvom jeg om lidt er uddannet sexolog. Jeg synes også alle de andre perspektiver i sex og kærlighed er interessante. Både når vi kigger på det, udfra singlens perspektiv og fra parforholdets perspektiv. 

Vi har indtil videre snakket om gnisten i parforholdet og i denne uge, kommer inspiration til hvordan du kan bruge Tinder, hvis du (partout fristes jeg til at sige...)  vil bruge Tinder, for at få en bedre oplevelse. 

I næste uge, kan du lytte med, når vi snakker om hvad du kan gøre, hvis du slet ikke er til Tinder, men har lyst til at finde en date, og en kæreste, på en anden måde, som handler mere om at mødes i det virkelige liv. Lidt ligesom vi gjorde engang :) 

Jeg er super stolt og håber du vil lytte med på Radio Nova om onsdagen kl. 21 eller via deres podcast. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Datingekspert, forfatter, foredragsholder, danselærerinde, kvinde! 

Gnisten i parforholdet - nu som ven af Radio Novas Aftenklubben

'Hvordan holder man fast i gnisten i parforholdet efter ferien?' 

Det spurgte Daniel Cesar fra Radio Novas program Aftenklubben mig om og spurgte mig samtidig om, om jeg ville komme i studiet til en snak om hvad gnist er, hvad der dræner den og hvad der får den til at blomstre? 

Du kan høre hele programmet her hos Nova. 

Hvad er gnist i et parforhold? 

For mig er gnist både den lyst jeg har til min partner, min sexlyst, men også min gnist i livet generelt og min livskraft. 
Så for mig er gnist ikke kun et spørgsmål om sexlyst

Der er derfor for mig også en sammenhæng imellem den gnist jeg generelt har i livet, den lyst jeg har til livet og min sexlyst. 

Hvis jeg mangler gnist i mit liv, mangler energi, og den brusende fornemmelse af at livet giver mening og at der er både fremdrift og jeg bibeholder en evne til at være i nuet og være i min krop, så mangler jeg som regel også gnist i mit forhold og min sexlyst har trange kår. 

Hvor starter gnisten og sexlysten?

Daniel spørger mig blandt andet; 'Er det ens partners ansvar at skabe gnist?'. 

Hvis det var, hvad skulle singlen så gøre? 
Leve et gnist-frit liv? 

For mig, og det står helt for egen regning, starter gnisten hos os selv og vi kan ikke bede vores partner, eller andre om at tage ansvar for vores lyst. 
Vi kan bede dem om hjælp til at dyrke den og dyrke den sammen, men hvordan skal vores partner kunne hjælpe med at tænde vores lyst og gnist, hvis ikke vi selv ved hvad der tænder den? 

Mit bedste råd, til dig der savner mere gnist og lyst i dit parforhold, er derfor at gå på opdagelse selv. Og at brede termen lyst ud. 

Hvad har du lyst til? 
Jeg genkender fra mig selv, i de perioder hvor jeg har reduceret sexlyst, at jeg også generelt har svært ved at mærke, hvad jeg har lyst til. 

Så hvad har du lyst til? 
I det små, måske til at starte med? 

Er det at spise jordbær under æbletræet i haven? 
At grine sammen med en veninde? 
Eller måske at ligge helt tæt nøgen med din kæreste, uden forventningen om at det skal blive til penetrationssex? 

Når jeg har reduceret lyst, er det som regel i det små, at jeg skal starte med at finde min lyst. Det lange varme bad, med jazzmusik i baggrunden, sund take away mad og muligheden for at sove længe og at være sammen med andre som jeg kan grine sammen med. 
For mig er der ofte et sammenfald imellem det jeg har lyst til, og at skrue tempoet ned og op for mine sanser. 

Måske ret ofte, som et resultat af at jeg har haft for travlt og ikke har taget mig tid til at standse op og nyde livet. 

Stress giver øget produktion af kortisol i kroppen. Og med stress menes ikke nødvendigvis at du behøver at være sygemeldt med stress fra dit job. Stress er også, når der 'bare' er lidt for meget du gerne vil nå. 

Kortisol er muligvis din sexlysts værste fjende. For det dæmper blodtilførslen til kønsorganerne og er blandt andet med til at holde dig 'i hovedet' og have svært ved at mærke din krop. 

Hvad kan du gøre, for at dyrke gnisten med din kæreste? 

Jeg venter vores første barn og som de fleste kvinder, oplevede jeg en reduceret sexlyst i første trimester af graviditeten. Som i at vi gik fra at knalde som kaniner, når vi så hinanden, til at jeg overhovedet ikke havde lyst. Som i slet ikke. 
Jeg havde nærmest mere lyst til bare at sove - ikke mindst fordi trætheden var så overvældende og hele gravid-konceptet med en krop fyldt af hormoner, var udfordrende og det føltes nogen gange, som om alt hang på hovedet inde i mig og jeg ikke helt kunne genkende mig selv. 

Anyways. 
Tanken om et fuldbyrdet samleje med min kæreste, var uoverskueligt. 
Og for mig svarede det lidt til niveau 25, hvis jeg skal forsøge at kvantificere det. 

Men jeg havde lyst til at have lyst til ham. 
Jeg havde lyst til at vi havde et sensuelt liv sammen og blev ved med at være intime. 

Jeg vidste bare ikke helt hvordan. 
Så jeg gik på opdagelse i hvad jeg havde lyst til, sammen med ham. 
Hvad der på en eller anden måde, kunne være noget niveau 5-10 agtigt, som stadig kunne dyrke det intime bånd imellem os.

Det kunne kys, at være nøgne sammen, at gå i bad sammen, grine, nusse hinanden og ikke have en forventning om at det skulle blive til mere. 

Det gav mig ro på. 
Og det gav samtidig min kæreste nogle klare grænser for hvad der var okay, og hvad der ikke var. 

For det værste der næsten kan ske i den situation, er hvis forventningerne og frygten for at skulle 'levere' mere end lysten kan holde til, forhindrer nogen form for gnist til at folde sig ud. 

Du kan stadig nå at høre podcasten af radioprogrammet, hvor vi deler ud af konkrete råd og refleksioner og griner sammen fordi jeg ikke helt hvad jeg på radioen må kalde 'hans og hendes' :) 

Du kan lytte med her. 

God fornøjelse. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Ekspert hos Aftenklubben på Radio Nova hvor vi hver onsdag snakker om kærlighed, sex og parforhold

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Foredragsholder med foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med groove dance koncepter for kvinder der har lyst til personlig udvikling igennem dans  

Dengang mit parforhold blev et weekendprojekt...

... sammen med to do listerne, klippen af hæk, og tre retters middage med svigermekanikken. 

Kender du det? 

At liiiige om lidt, så er der kvalitetstid. 
I weekenden. 
På ferien. 

Så skal vi være sammen og connecte og finde den der dybe forbindelse, som vores sjæl og hjerte længes efter. 
Så skal vi drikke rødvin og snakke hele natten og lære hinanden at kende igen. På ny. 
Det som vi gjorde engang. 

Før bleer. 
Og husprojekter.
Og drømme som var ens egne og ikke nødvendigvis fælles. 

Parforholdet knaser mest efter sommer og nytår

Det er helt klassisk, hvis du i dit parforhold mærker, at det skurer lidt efter sommerferien. 
Der er to højtider for skilsmisser; efter sommerferien og igen efter nytår. 

Når vi har været mere sammen med vores elskede. 
Eller engang elskede. 

Og har opdaget, at der er noget der er off. 
Noget der ikke lader sig sammensmelte lige så let, som engang. 
Dengang hvor rødvinen flød og intentionerne bar os igennem nætter uden søvn. 

Få gnisten tilbage og lær kærlig kommunikation

Jeg ville på mange måder ønske at jeg havde gjort noget andet i mit sidste parforhold, mit ægteskab. 
Og på den anden side, er jeg idag glad for min skilsmisse. 
Men det jeg tager med mig, er at mit næste parforhold, ikke skal være et weekendprojekt. 
At jeg vil prioritere det og også gøre hverdagene til noget dejligt. 

Så mon ikke den gode dame Daisy Løvendahl bliver konsulteret some time, før der er gået helt gnistfrit og før opvasken tårner sig, sammen med forventninger der ikke bliver indfriet. 

Få rabat på en samtale for par hos Daisy Løvendahl

Til og med d. 12. oktober 2017 kan du få en samtale for par, hos Daisy Løvendahl med 20% rabat. 
Du får to timer, til dig og din partner til 1.560,- i stedet for 1.950,-. 

Jeg tog nogle timer ud af kalenderen og mødtes med Daisy, for at snakke om parforholdet og det at genfinde gnisten og den kærlige kommunikation ❤ 

Se med her. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler