Drømme

Jeg drømmer om en Mølle. I Skibby.

Follow

Jeg har slet ikke sovet i nat. 
Min hjerne har kørt nonstop. 
Jeg har trevlet tilstandsrapport, energirapport, salgsopstilling, tidligere salgspriser og meget mere på en ejendom i Skibby. 

Faktisk en mølle bygget i 1875.
En så fin mølle. 
På en lille grund på 800 kvm som er vildtvokset og fyldt med solrige kroge, hvor en hængekøje vil passe så fint ind. 

Ærligt: jeg har ikke kunnet tænke på særlig meget andet, siden jeg så den sidste weekend. 

Jeg drømmer om skriverefugium, leben og retreats

Og i mellemtiden har drømmene fløjet om mulighederne for at lave et sted til forfattere hvor de kan trække sig tilbage og nyde ro'en til at skrive, et retreat sted hvor danse-, yoga-, pilates- og mange andre former for undervisere kan afholde retreats for deres skønne kunder. 
Et sted, som kunne være mit næste hjem. 
Gerne med en lille Cocker Spaniel eller Havaneser der byder gæster velkomment. 

Jeg havde endda lavet en playliste til lejligheden, som hedder Søndagsdrømme, med alt det bedste danske musik og en røvfuld festlig Nik & Jay oveni. 
Med en madpakke på sædet ved siden af, satte jeg skrålende retningen imod Møllen. 

Den fik for fulde gardiner. 
Lige indtil jeg ramte møllen, sammen med fire andre familier. 

For det skønne rum, jeg havde tænkt skulle være til retreats, var for lavloftet. I hvert fald i den stand, det er i nu. 
Men selvom den kære mølle trænger til en kærlig hånd, så forhindrer det ikke drømmene i at fortsætte. 
For det jeg ved er: 
- Jeg har lyst til at komme ud af byen
- Og skabe et sted, som ikke kun er for mig 

Og at tanken om et parcelhus skræmmer livet af mig og at jeg hellere ville æde min ene arm, end ende i et almindeligt villakvarter med ligusterhæk. 

Så i dag drømmer jeg. 
Og kører Sjælland tyndt og kigger på områder. 
Har eksempelvis forelsket mig lidt i vestkysten omkring Roskilde Fjord og lige nu, i skrivende stund, sidder jeg på en cafe på Møn. 
Nu ikke fordi jeg tænker Møn, som en mulighed, det er trods alt for langt fra København, men fordi jeg har en date, med en naturmand fra Møn. 

Så blev det sådan en slags søndag. 
En drømmesøndag. 

Kys & kærlighed fra en drømmende Kirk på Møn 

For nysgerrige kvinder med fantasier og behov...

Mie Moltke og Amanda Lagoni byder velkommen under de skrå vægge i Soulhouse. Oppe under loftet på Nørrebro er der samlet 30-40 kvinder denne fredag aften til vin, dialog, dans og musik af Amanda. 
Kvindelogen er opfundet af Mie & Amanda, som kender hinanden fra deres uddannelse som parterapeut. Derudover er Amanda sexolog og uddannet sanger. Mie har danset hele sit liv og sammen skaber de en ramme, hvor dagens tema 'fantasier og behov', både får afsæt i teori og oplæg af dem begge og får lov at ræsonnere i kroppen, igennem dansen med Mie's Feminine Flow tilgang. 

Hvad er Feminine Flow med Mie Moltke? 

I udgangspunktet er det dans. Men det kræver ikke, heldigvis, at du har danset før. Der er sjældent en koreografi du skal følge, men det er mere et spørgsmål om at åbne kroppen op, komme ned i kroppen og give mulighed for at mærke efter. 
Det kan være at du til en sang skal strække dig og række imod det du gerne vil have mere af i dit liv og i en anden skal skubbe det væk, du ikke længere vil have med dig. 

Hvad er fantasier og behov?

Indrømmet; da jeg først så overskriften troede jeg det handlede om sex og sexfantasier. Men oplægget fra både Mie og Amanda, gør mig klogere, for overskriften er i virkeligheden bredere og til spørgsmålet; 'Hvad drømmer du om? Hvad kunne du godt tænke dig hvis vi lige løfter barren lidt og tillader os at drømme løs?', bliver jeg nysgerrig på mig selv. Tanken er at under enhver fantasi/drøm er der et behov som kalder på at blive mødt. 
I mange år, har mine drømme handlet om andre. Jeg drømte om at arbejde med dans, for så kunne jeg gøre en forskel for andre. Jeg drømte om at blive marketingchef, ligesom min onkel. Fordi jeg var sikker på at hvis jeg gjorde det så ville jeg få samme velfungerende familie som min onkel havde. Måske var det behovet for at være i kontrol og bevise overfor hele verden at jeg godt kunne selv. Fordi jeg havde et behov for at blive elsket. 

Drømme som har handlet om alle andre og ikke rigtigt mig. Måske fordi jeg ubevidst ikke har tilladt mig at drømme på mine egne vegne. Bare for mig. Fordi jeg var så bange for at det ikke var nok. 

Vi starter siddende og snakker lidt om temaet og så starter den første del af dansen ved at Amanda synger og spiller og Mie guider med hendes stemme. Det er virkelig smukt og meget overvældende dejligt at høre Amandas stemme. 
Igennem dansen og Mie's spørgsmål er det som om, at nogle af de ting jeg går og tænker over for tiden lige pludselig får plads i min krop. Svarene ræsonnerer og bobler rundt sammen med bas, rysteture og invitationerne til at mærke efter. 
Det er et trygt rum, hvor jeg føler mig godt tilpas og jeg er efterhånden, næsten hele tiden, blevet ligeglad med hvad andre tænker. 

Når en tænker skal ned i kroppen

Jeg er en tænker. Mit sind er af natur reflekterende og jeg har nemt ved at vende problemstillinger og finde løsninger ved at tænke og reflektere. Og snakke. 
Så for mig er det svært at komme ned i kroppen og mærke efter. Sikkert som det måske også er for andre. 
For så er det nogen gange som om at jeg prøver at regne den ud, mens jeg står der og hopper og ryster. Men det kan man ikke. Jeg kan ikke. Så jeg opgiver at prøve at regne den ud og gå med flowet i stedet og lade min krop gøre det, som den synes er dejligt. 

Og lige pludselig; ding!
Så er der en åbenbaring på noget af det jeg har arbejdet med tankemæssigt. 
Det er virkelig fedt. 
Jeg smiler for mig selv, mens jeg ligger i en sækkestol og chiller og bliver glad. 
For svaret er skønt og stærkt. Fordi det både har bo i mine tanker og min krop. Og det mærkes rigtigt. Altså ikke kun rationelt og tankemæssigt går det op i en højere enhed, men min krop er med. Og når den kabale går op og ligningen passer, fordi kroppen er med, så er det sgu alligevel det vildeste shit! Siger det bare! 
Det er en drøm/fantasi som afspejler det behov jeg har lige nu og her. Behovet for blandt andet at gøre noget for mig, bare for min egen skyld, at passe på mig selv. Det manifesterer sig som en drøm, et billede, en fantasi. 
Aftenen afsluttes med oplæg og dialog om emnet fantasier, drømme og hvordan det hænger sammen med det behov som ligger under. 

Skal du med til Kvindeloge?

Ja! Gør det for din egen skyld. I et trygt rum kan du gå på opdagelse i dig selv. Hver gang har et nyt tema. 
Du kan læse mere om Mie Moltke her og Amanda Lagoni her. 
Og er du nysgerrig på hvad Kvindelogen er for en størrelse, så læs med her.

Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal afsted og synes hele det her, nyd mig selv univers jeg er trådt ind i, er så skidespændende og ikke mindst dejligt for mig selv. Bare for mig. 

Vær god ved dig selv!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Blev lige så inspireret af de her smukke og feminine billeder. Enjoy! 

‘There is strong shadow where there is much light’
- Johann Wolfgang von Goethe