Shit, en uge...

... i dag skal jeg for første gang give TV interviews. 
Faktisk omkring begge af mine foredrag. 
Både Slut fred med din krop & Sådan får du en kæreste

Det er mega spændende, men også lidt wwrrraaaauuuvv agtigt, som giver sommerfugle i maven. 

For hvad nu hvis jeg siger noget dumt? 
Noget forkert? 
At jeg har en bussemand siddende i næsen, og bliver foreviget som hende med bussemanden...? 

Der er masser af tanker, men det er bare tanker og jeg har tænkt mig at tage mine livsstyrker i brug, og gøre mit allerbedste. Jeg har brugt min livsstyrke mod til at sige ja og nu bruger jeg min livsstyrke nysgerrighed, til at gå på opdagelse og se hvordan det er, at sidde der til halvanden times interview. Phiiiv! 

Så kryds gerne fingre. 

En vild uge med TV forespørgsler

Jeg har fået en forespørgsel, om jeg havde lyst til at være ekspert på et tv program. Det lavede jeg oplæg på i sidste uge og i denne uge, er jeg blevet ringet op, at de gerne vil have mig med. 
Så der er noget tv-karma derude, der ruller rundt. 

Nu ser vi.
Der er stadig meget der kan ske. 
Og først og fremmest skal jeg mærke efter om jeg har lyst til at være med. 
Lyst til at være på tv på den måde. 

Men projektet og historien er sjov og de budskaber, jeg har, vil jeg gerne ud med til et bredere publikum, så på den måde er det fedt. 

Så kryds fingre i dag, send gerne lidt ekstra karma mod Odense, hvis du har noget i overskud og så bare et kys & onsdagskram fra mig, på vej til det fynske :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler