stress

Groove dans & ro

Trænger du til ro? 
Til et kropsligt frikvarter hvor du får mulighed for at mærke dig selv? 
Mærke hvad din krop kalder på og har brug for? 
Er der for travlt i din hverdag og genkender du, det at være autopilot, hvor du er sindsygt dygtig til at fikse, gøre, handle og ordne alt muligt? 

Det kender jeg. 
At jeg kan have så travlt, at jeg til sidst har glemt mig selv. 
Og selvom jeg virkelig synes det er sjovt, det jeg arbejder med, kan jeg alligevel blive fanget i at føle mig som fanget i et hamsterhjul. 

Og så danser jeg. 
Eller dyrker noget bevægelse, som er meget langsomt. 
Som tillader mig at lande i mig selv. 
Og lytte til min krop. 

Ret ofte siger den; 'Stop, stop, stop, tag det lige lidt langsommere, jeg kan ikke følge med.' 

Har du brug for et frikvarter?

Så har du nu muligheden, for at checke ud, for at checke ind med dig selv. 
Hver torsdag kl. 19.30-21.00 checker en lille gruppe kvinder ind, til at være sig selv. 
I et smukt rum, oppe under loftet på Gotved Instituttet på Frederiksberg. 
For bare at være sig selv. 
Slippe at være mor, direktør, arbejdsløs, hustru, lønmodtager og meget mere. 

Bare være. 

Med det der er. 

Hverken mere eller mindre. 

Og hvis det der er, er et behov for at lave langsomme bevægelser, eller slet ikke, så er det okay. 

Du kan også komme med til groove & ro med Kirk Rønler

Der er stadig 3 pladser tilbage på holdet. 
Du kan starte d. 9. november, hvis du vil med. 

Hver gang får du: 
- Halvanden times kvalitetsundervisning med plads til dig
- 2 timers gratis parkering
- Mulighed for at klæde om, dog ikke bade
- Snacks
- Mulighed for at give/sælge din billet til en anden hvis der er gange du ikke kan komme
- Et trygt rum, som kun er for kvinder

 

 

Slutter du ugen med stress i kroppen?

Shit altså, hvor har jeg siddet mange fredag eftermiddage, med hjertet halvt oppe i halsen og forhøjet puls, fordi jeg bare gerne liiiige ville nå det og det og det og ... 

Og er taget på weekend, med lidt ondt i maven, fordi jeg godt var klar over at ikke hele weekenden, kunne bruges på at have det sjovt. 

Jeg forstod faktisk slet ikke, at jeg var stresset. 
For jeg er jo selvstændig. 
Så alt jeg laver er sjovt. 
Og det mener jeg faktisk, selvom du måske lige nu tænker; 'Nej, nej, nej... alle selvstændige hader da at bogføre og andre administrative opgaver.' 

Det gør jeg ikke. 
Jeg synes faktisk det hele er sjovt. 
Det synes min hjerne, bare ikke nødvendigvis. 
Altså at 12-14 timers arbejdsdage er pissefedt. 

Så bliver den træt. Så bliver jeg træt. 
Herfra følger den dårlige søvn og et immunforsvar der går rabundus. 
Lige i slipstrømmen liggerdårlig kost og at jeg tager på. 
Og så gider jeg ikke se andre mennesker, men isolerer mig. 
Fordi jeg er træt ind til benet. 

Nu kan jeg heldigvis gøre noget andet, fordi jeg har fået Rikke som stress-release behandler. 
Prøv at kigge med her i filmen, om behandlingen, men hør også min historie om stress. 
Og ikke mindst det tip, Rikke har givet mig, som virker. 

Få rabat på kranio sakral terapi hos Rikke fra In Good Hands

Lige nu, kan du købe en stress release behandling med kranio sakral terapi på halvanden time til kun 675,- 

Du får 25% rabat liiige her

Nå ja, og du kan da også købe den til en du holder af, som trænger til en ordentlig spandfuld kærlighed. Tilbuddet gælder til og med d. 5. september 2017. 
Din kone. Mand. Kæreste. Søster. 
Jeg kender faktisk ikke en eneste der ikke vil elske at ligge på Rikkes briks, eller som ikke vil have godt af det. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var glad?

'Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været glad?' 
'Eller hvornår jeg har haft lyst til sex...'
'... eller, hvornår jeg sidst har sovet en hel nat.' 
'... eller haft psykisk overskud' 

Jeg kender det. 
Det sker når jeg tror, at jeg kan klare alt. Nu. 
Der er et fint engelsk udtryk der siger; 'You can do anything, but not everything. 

Og det passer. 
Når jeg først er der, så sover jeg dårligt, har ikke lyst til sex, snapper hurtigere af andre. 

Stress er ikke bare stress, der hvor du er lige ved at knække. 
Der er mange grader af stress. 
Og det fede, er at fange stressen i opløbet, inden det udvikler sig. 

Når jeg har det sådan, så ringer jeg til Rikke og booker en tid til en stressrelease. 
Det er den samme behandling, som du lige nu får 25% rabat på. 

Se med her i videoen hvor jeg selv fortæller om min stress og hvordan jeg bruger Rikkes behandling. 

 

Få rabat på kranio sakral terapi hos Rikke fra In Good Hands

Jeg har spurgt Rikke om hun vil lave en særlig behandling til dig, der har brug for at komme ned i gear. 
Det ville hun heldigvis. 
Så lige nu, kan du købe en stress release behandling med kranio sakral terapi på halvanden time til kun 675,- 

Du får 25% rabat liiige her

Nå ja, og du kan da også købe den til en du holder af, som trænger til en ordentlig spandfuld kærlighed. Tilbuddet gælder til og med d. 5. september 2017. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Træt af spændingshovedpine og ondt i nakke/skuldre?

Kender du det her: din hovedpine begynder at snige sig ind på dig. 
Du prøver at gnide dine tindinger, at bevæge dine skuldre lidt, drikke mere vand, men lige lidt hjælper det? 

Det kender jeg. 
Sammen med 78% af den danske befolkning, hvoraf 10% har spændingshovedpine mindst én gang ugentligt. 
En øm nakke og hovedpine, er noget af det der gør mig ukampdygtig, irriteret og giver mig mindre overskud. 

Når jeg får det sådan, ringer jeg til Anne Skytte, som er min massør. 
Både for at få massage, men også en kærlig opsang om at passe på mig selv, passe min træning og ikke mindst på min krop.
For spændingshovedpine kommer selvfølgelig af noget. Det kan være stressrelateret, mangel eller for meget/forkert træning og meget mere. 

For mig er det tit en kombination af stress, at jeg glemmer at træne selv... eller rettere, fordi jeg er stresset, overbeviser jeg mig selv om, at jeg ikke skal træne, men arbejde i stedet. Og så går det først ned af bakke. For så kommer den dårlige søvn også - og snebolden er sat i gang. 

Jeg øver mig at ringe til Anne og booke en tid, før jeg er der. Det går heldigvis bedre og det betyder at der er længere og længere imellem øm nakke og spændingshovedpine. 
Det giver mig mere overskud og mere lyst til at passe endnu bedre på mig selv. 

Du får 25% rabat på massage hos Anne

Jeg har nemlig lavet en aftale på dine vegne, om at du kan få din første massage til kun 450,- for en time og spare 25%. 
Tilbuddet gælder til og med d. 2. august 2017. 
Du kan både købe en massage til dig selv, men også til en ven, så måske du kender en som trænger til lidt forkælelse. 
Anne har klinik i Rødovre og selvom det lyder langt ude på landet og alt det der, så er der både fri parkering og nemt at finde en p-plads, så jeg bruger personligt langt mindre tid på at komme til Anne, end da jeg havde massør i indre by.

Oh yes, jeg trænger til massage - lad mig købe en session med det samme! 

Kærlig hilsen
Kirk Rønler 

Pssst... hvis du kender en som kunne have godt af en massage, kan du gøre to ting. Enten at købe massagen i gave, til en du kender, eller sende denne blog videre eller dele den.

Trænger du til at komme ned i gear?

rss Block
Select a Blog Page to create an RSS feed link. Learn more

Måske du ligesom så mange andre har pivtravlt i denne tid op til sommerferien. 
Tiden er for mange karakteriseret ved at der er en masse der skal nås, aftaler der skal lukkes, fester der skal indkøbes både gaver og findes dresscode til. 

Måske din puls stiger alene ved tanken om din meget lange to do liste? 

Håndfladerne der bliver lidt klamme, i frygten for ikke at nå det hele? 

Måske din søvn, er udfordret og du ligeså, når du vågner og er træt? 

Åndedrættet er din ven!

Vi trækker allesammen vejret. 
Åndedrættet er med dig hele tiden og i det ligger der så mange gaver. 
Altså, når vi trækker vejret godt. 
Hvilket de færreste af os gør. 

Vi har tendens til at trække vejret overfladisk og for ofte og får dermed ikke det fulde udbytte af åndedrættet. 

Det ved du nok i virkeligheden allerede. 
Jeg tvivler på, at det er nyt for dig. 

Men hvis vi ligner hinanden en smule, kan det virke uoverskueligt, hvordan du skal få et bedre åndedræt. 
Er det så, sådan noget med endeløse vejrtrækninger der lyder som om du er gået i fødsel? 
Skal du så bruge mega meget tid på det, før det virker? 

Nej, og nej. 

Effekt med det samme

Mens du læser denne blog, placer da din ene hånd på den nederste del af din mave. 
Tag 4-5 dybe vejrtrækninger, så du mærker at din hånd flytter sig. 
Langsomt. 
Roligt. 
Måske endda med en lidt længere udånding end indånding. 

Most likely har alene disse 4-5 vejrtrækninger givet dig mere ro i kroppen, pulsen er blevet lavere og fokus bedre. 
Åndedrættet virker nemlig med det samme. 
Det kræver ingen gadget og udstyr, og du har det med dig overalt. 

Inden du skal holde en krævende tale til et bryllup. 
Inden du skal forhandle med chefen om at få mere i løn. 

Hvordan lærer jeg at trække vejret bedre?

Det gør du ved at købe det online åndedrætskursus jeg har designet til dig. 
Med alt det bedste der har givet mening for mig. 
Det der giver mig ro, fokus, energi og mere overskud. 

Jeg kan mærke når jeg ikke får arbejdet med mit åndedræt. 
Når jeg ikke bruger åndedrættet som meditation. 

Så bliver jeg ukoncentreret, stresset og presser mig selv endnu mere, særligt når jeg har mistet overblikket. 

Og så har jeg nemmere ved at mærke mig selv, om jeg er sulten, fryser og hvad jeg generelt har behov for og føler. 
Altså når jeg bruger mit åndedræt godt og særligt når jeg bruger det til meditation. 

Tilbud på åndedrætskursus - spar 50%

Til og med d. 18. juni 2017 sparer du 50% på det helt nye åndedrætskursus. 

I det får du: 
1 foredrag om åndedrættet
7 øvelser på video som bevidstgør og forbedrer dit åndedræt
4 meditationsøvelser på video, så du lærer den rigtige teknik
5 meditationer på lydfil, lige klar til at bruge
1 meditation på lydfil, til at starte dagen med, som skaber energi, overblik og fokus på dagen der kommer 

Det koster kun 199,- og du kan nappe dig et kursus lige her
Du får adgang til alle filer på en gang. 
Og de er dine til evig tid. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Nej, jeg er ikke stresset!

... det var mit, på det tidspunkt, helt ærlige svar til Rikke Christine Olsen, som er kranio-sakral behandler. 
For det synes jeg ikke at jeg var. 
Altså stresset. 
Jeg synes da, at det kørte meget godt, da jeg lagde mig på hendes briks første gang i smukke Snekkersten. 

Altså til trods for at jeg havde lidt svært ved at sove og mit immunsystem var helt til rotterne, så gik det meget godt.
Synes jeg selv. 
Men sagen var at jeg på et halvt år, havde haft herpes (hurra!), fransk rosen, halsbetændelse, inflammation i knæled efter fald, ondt i ryggen, ondt i halsen flere gange, mystiske teenage bumser, en ikke genkendelig menstruationscyklus, været ualmindeligt meget snottet og helt presset op i et hjørne over at være så meget syg. 

Så måske gik det egentlig ikke så fedt, som jeg selv gik og troede. Eller havde behov for at bilde mig ind. 
Men jeg købte den alligevel ikke, da jeg lå første gang på briksen hos Rikke. At jeg skulle være stresset. 

Jeg kan ikke slappe af, tankerne pisker afsted med mig!

Den første behandling er en øjenåbner for mig. 
Normalt kan jeg godt komme ned i gear til behandlinger. 
Men det kan jeg ikke den her gang. 
Mit hoved kører derud af med tusind tanker; hvad jeg skal nå, hvornår jeg skal nå det, en ny forretningsidé, som jeg lige skal vende med Charlotte ved lejlighed, om jeg skal sætte et nyt hold op, hvorfor kan jeg ikke slappe af, hvorfor virker det ikke, er jeg helt ude at skide når nu jeg ikke kan slappe af... så slap dog af kvinde! 

Men det lykkes ikke rigtigt. 

Jeg er stresset

Da jeg kommer tilbage til Rikke Christine anden gang, går jeg til bekendelse. 
At jeg ikke forstod det der med at være stresset. 
For mig minder det mig om den tid, hvor jeg var fastansat. Som marketing ansvarlig, og i øvrigt også i de andre jobs jeg har haft, som var kendetegnet af, at selvom jeg elskede det, så havde jeg også en del opgaver jeg ikke synes var fede. Der var strategier og direktører som havde meget klare holdninger til hvor meget vi skulle nå og hvornår. 
Det stressede mig. Og ikke mindst mine forventninger til mig selv. 

Alt hvad jeg laver idag er fedt. 

Det lyder måske ikke troværdigt i dine ører, men jeg har faktisk ikke opgaver i min virksomhed, som jeg ikke synes er fede. 

Jeg synes det er sjovt at undervise. 
Det er spændende at digitalt udvikle min forretning. 
At indgå nye samarbejder bidrager til mit livsformål og ønsker til min forretning. 
Når jeg skriver, forsvinder jeg ind i et univers med klassisk musik som baggrund. 
Når jeg står op klokken kvart i kvalme fredag morgen, så ved jeg, at jeg ganske kort tid efter bliver mødt af dejlige dansedamer som uddeler krammere i et univers, hvor vi mødes med morgenhår, daggammel mascara og ønsket om 'bare at være' sammen. 

Jeg synes også det er sjovt at bogføre og de mere administrativt tørre opgaver, som giver mig mulighed for at optimere økonomisk og strategisk i min virksomhed. 

Det fortalte jeg Rikke. 
Og så spurgte hun mig, hvornår jeg holder fri? 
Fri? 
Sådan helt fri? Svarede jeg tilbage. 

Det ærlige svar: ikke så tit. 
For min virksomhed er altid lidt med i tankerne. 
Når jeg læser faglitteratur, sidder jeg altid med en pen, og noterer gode ideer og muligheder til dansen. 
Når jeg er til dans eller behandling, er min virksomhed med i tankerne. 

Egentlig ganske naturligt. For mit arbejde er min passion. Jeg er på mange måder min virksomhed. 

Men det ændrer ikke på at det kan min hjerne ikke kende forskel på. 
Den kan ikke kende forskel på om det er fede eller ufede arbejdsopgaver, som resulterer i 8-14 timers arbejdsdage. Heller ikke selvom jeg nyder opgaverne. 

Parallelunivers giver stress 

Da Rikke forklarer jeg at jeg er nødt til at etablere tid, hvor jeg ikke arbejder samtidig med noget andet, giver det mening. 
Tid, hvor jeg ikke arbejder. Fx. når jeg læser skønlitteratur, eller nyder en meditation uden andet formål end for mig selv. 
Det er svært, men det er helt essentielt for at jeg kan blive ved med at gøre det jeg synes er fedt, i mange år fremover. 

Hvad er Kranio-sakral terapi?

Det er herligt! Kort sagt. 
Det er en blid behandlingsform, med tryk, mm, på hovedet/kraniet/bækkenet/hale- og korsben. 
Rikke starter med at 'ligge mig på plads' og det hun gør... alene tanken, gør mig helt blød i knæene. 
Hun trækker mig ligesom på plads, ned i madrassen. Placerer mig, så jeg slapper endnu mere af. 
Alene af den intro har jeg lyst til at booke en tid mere. 
Hendes hænder kan noget. Det er ikke for sjov at hendes virksomhed hedder In Good Hands, for det er du virkelig. 

Rikke gav mig en blanding af Kranio-sakral terapi og afspænding. 
Og både en blanding af samtale og behandling, samt redskaber, som har gjort en forskel for mig. 

Få rabat på behandling hos Rikke Christine Olsen

I samarbejde med Rikke, har jeg mulighed for at tilbyde dig 25% rabat på din første behandling. 
Det kan være du døjer med stress, hovedpine, piskesmæld, eller andet. 
Du kan bruge de 60 minutters behandling på blandt andet: 

Stress Release

Er du lidt ved siden af dig selv? Sover dårligt? Tankemylder? Sitren i arme og ben? Uro i kroppen? Eller er du god til at bekymre dig? Så er Stress release det rette valg til dig. Behandlingen er meget behagelig; med blide teknikker hjælpes kroppen ned i gear og du husker, hvad det vil sige at være afslappet og ikke bare træt. Vi sporer os også ind på, hvad der stresser dig, og du får redskaber til at tankestrømmen stilner af og bekymringerne letter.

Kranio-Sakral Terapi

Hvad med en tur til Drømmeland? Kranio-Sakral Terapi er vejen! Under behandlingen oplever du en unik tilstand af ro og fred i kroppen – og ikke mindst i hovedet! Det er faktisk ikke til at forstå at sådan en blid behandling kan afhjælpe hjernerystelse, allergi, migræne, piskesmæld, discus prolaps og meget andet, men det hører jeg rigtig tit. 

Afspænding

Lider du af hovedpine? Døjer du med spændinger i skuldre og nakke? – og måske kæber? Så kom og nyd en time på briksen, hvor vi fordyber os i musklerne uden at du hænger oppe under loftet. Vi kigger også på hvordan du bruger dig selv, så du ikke bliver ved med at få ondt de samme steder.

Du får 25% rabat på første behandling hos Rikke og betaler derfor kun 450,-. 
Brug dette link for at købe din første gang eller som en gave til en du kender, der kunne have brug for det. 
Behandlingen foregår i Snekkersten eller ved Nørreport station. 

Nyd det. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler