Daten fra Værnedamsvej

rss Block
Select a Blog Page to create an RSS feed link. Learn more.
Follow

Hvornår har du sidst spurgt din sidemand/kvinde om han/hun havde lyst til at tage på date med dig? Drikke et glas vin sammen?

Mød din date i det virkelige liv

Vi har tendens, inkl. jeg selv til at møde dates på Tinder eller et af de tusind andre sites der tilbyder et nemt match. Så jeg har sat mig for at finde en date på gaden. Altså et helt rigtigt menneske, som jeg kan se, dufte, sanse og som jeg er nødt til at satse på siger ja. Men måske siger han nej.

Jeg kan ikke huske at jeg så målrettet har gjort det, som torsdag aften under Distortion. Midt på Værnedamsvej.
Jeg er afsted sammen med to veninder og hurtigt dropper vi Distortion, som på en eller anden måde i år var blevet mere en børne- og ungdomsfest. Eller også er det os der er blevet ældre siden de forgangne Distortion opstartstider.
I hvert fald indfinder vi os på noget vi kender. Viggo's på Værnedamsvej. Det er min venindes gamle baghave og hvem har ikke været på Viggo's?
De fleste ved at der kører SM-fester hver den første fredag i måneden og på Viggo's kan du altid få en flaske rosé til fornuftige penge.  Med god smag og ikke mindst den helt autentiske fransk-attitude servering med en anelse arrogance, krydret med masser af charme og gadedrengesmil!

Manden fra Værnedamsvej

Mens livet bliver diskuteret og den ene flaske bliver til den næste, sætter der sig en sød fyr ved siden af mig.
Han er fransk og måske ikke en jeg normalt ville kigge efter, men for fanden manner, nu har jeg jo valgt at udfordre mig selv, for ingen af os ved hvor kærligheden bor.
Og det kunne da være at den boede på Værnedamsvej.
Hvor ellers skulle jeg møde en sød franskmand, end på Københavns svar på en parisisk gade?

Voulez vous?

Vi falder i snak og jeg øver mig på at huske mit skolefranske og inden længe griner jeg. Afvæbnende og det tager lidt af nerverne af. For lige så udadvendt jeg kan være og fuld af hep & pep, ligeså genert er jeg faktisk også.

Og så tager jeg mod til mig. Nu må det være. Jeg spørger ham: 'Er du single?'. Han svarer 'Ja.'
Og så er det som jeg går i stå og lige skulle tage mod til mig igen. For måske havde det være nemmere hvis han bare havde sagt at han havde en kæreste. Uhhh.... det tager noget tid, før jeg endelig får formuleret: 'Har du lyst til at drikke et glas vin med mig en dag?'.
Han svarer ja. Og mens snakken afsluttes med kulden krybende ind om benene, grinene der forstummer mod himlen får han mit nummer. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har givet mit nummer. Sådan helt old school. Ikke noget Tinder, ikke noget Facebook. Bare et nummer.
Og så ved jeg godt at den kvikke elev hurtigt kan slå mig op på Krak og finde mig, men for en stund, hed jeg bare Kirk og havde et telefonnummer og en mulig vin-date med franskmanden. 

Vin og endeløse refleksioner med en gentleman

Vi mødes til vin. Og mad. Og snakker. Halve timer bliver til hele. Han fortæller dele af hans historie og mens vi diskuterer Jung og Nietzsche og lykken i livet lukker restauranten.
Af mødet med franskmanden tager jeg blandt andet at jeg stadig ønsker at blive gjort kur til. Her var der tale om en gentleman, som ikke pressede på for et kys, men som forsigtigt med respekt spørger om jeg har lyst til at ses igen.
Det har været nogle vidunderlige timer, hvor jeg har lært et andet menneske lidt at kende, har fået indblik i et andet lands kultur og har hørt hvordan en franskmand opfatter den danske kultur. Virkelig spændende.
Og så kan de altså noget de franskmænd. Noget med elegance, kurtisering, charme og gentlemanship! Jeg er vild med det!

Udfordring // Spørg din sidemand!

Så min udfordring og inspiration til dig denne gang er. Spørg din sidemand, ham i bussen, hende fra kantinen, ham der altid sidder på biblioteket og studerer, ham du møder hjemme hos en ven, om ikke i skal drikke et glas vin sammen. Eller tage ud og rulle eller noget helt tredje.
Hvad er det værste der kan ske? At du får et nej? Men hey...! Så ved du at du har modet til at spørge og så er det nemmere at gøre igen.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler