rønler

Hun kunne have været min elsker...

... eller mor. 

Omsorgsmassage hos Vivi Schmidt

Jeg har prøvet rigtig meget forskellig massage igennem mit liv; wellness, sportsmassage, lymfemassage, klassiske, thai, bindevævsmassage og mange flere. Jeg har fået massage i Danmark, Thailand, Malaysia, Marokko, Egypten, Bali og et utal af lande. 

Jeg er fan af at få massage, booke tid til mig selv, til at jeg kan slappe af og lande i min krop. 

Jeg har mest prøvet den form for massage, hvor der er et formål med massagen, at løsne spændinger, lindre en skade, eller afslapning. 

Men det er anderledes med omsorgsmassagen hos Vivi. 

Det er også afslapning, og velvære og en måde hvor jeg lander i min krop, men det er meget mere end det. 

Jeg ligger på hendes briks, med et varmetæppe under hele kroppen, som sender lindrende varme op igennem min krop. Jeg har undertøj på og er puttet i tæpper.

Kropsdel for kropsdel, kommer Vivi hele min krop igennem, med blide, lange strøg og faste tryk. Ikke for at massere mig som sådan, for at løsne en spænding i nakken, men for at give mig omsorg. Kærlighed. 

Hun kunne have været min mor, for berøringerne var så omsorgsfulde og kærlige at mine referencer gik i den retning. Og samtidig kunne hun have været min elsker med berøringer som på mange måder også var sensuelle. Ikke seksuelle og der var ikke nogen berøring af hverken mine bryster eller kønsdele. Men det var sensuelt, omsorgsfuldt, kærligt og den vildeste optankning af mig. 

Det var nærende, givende og da jeg var færdig, havde jeg det som om jeg kunne glide ned af briksen og som om min krop nærmest var flydende, åben, mild. Jeg havde lyst til at give kærlighed til hele verden og faktisk rigtig meget til mig selv. 

Jeg har oplevet af få omsorgsmassage af to omgange, hvor jeg var to meget forskellige steder i mit liv. 

Den ene gang, da jeg var på retreat hos Vivi, hvor jeg var så low på energi og hvor der ikke var flow i mig, i min krop, min energi, mine tanker og følelser. Der var det den vildeste optankning af oxytocin og en beroligende effekt af mit nervesystem, som var helt bombet efter en lang efterårssæson i min virksomhed. 

Den anden gang, er nu, hvor jeg er forelsket og et helt andet sted energimæssigt. Der føltes det som en måde, stadig at komme hjem til mig selv på. Og som om jeg fik 75 minutter med kærlighed til mig selv, at Vivi på en eller anden måde, skabte et rum, hvor jeg meget renere kunne kommunikere med mig selv og mærke min krop. Og høre min indre visdom. 
Det lyder måske flippet, men jeg fik nogen åbenbaringer, som alle boede i en ro, som jeg er helt sikker på, altså åbenbaringerne, at jeg ikke ville have fået, hvis ikke jeg havde lænet mig ind i det rum Vivi skaber for mig. 

Det var så vildt og mit liv er rigere af samme grund. 

Det er ultimativt noget af det dejligste jeg har gjort for mig selv. 
Og lykken er at Vivi både tilbyder omsorgsmassagen på Fyn, hvor hun bor og i København hvor hun er et par dage om måneden. 

At hun så samtidig har været så pissecool at give dig 20% rabat, når du bestiller igennem mig, er jo bare endnu et godt argument for at du skal afsted og give dig selv den her give. 

Du bliver totalt loaded på oxytocin og kærlighed til dig selv og verden, så der er alle mulige gode grunde til at booke en tid. 

Lev, for helv... lev!

Første gang jeg møder Daisy Løvendahl er til træning. Sidenhen finder jeg ud af at vi deler venskabet med Torild og midt imellem squats og sved, dannes en interesse for hinanden.
Og en sommerdag sidste år fortæller Daisy mig, at hun har en god idé; at vi skal arbejde sammen med det vi hver især er bedst til.
Det bliver nu til 4 workshops, til at starte med i København, og på en dag som i dag, i forberedelsens tegn, dukker ideer op til flere samarbejder. Når tiden er rigtig, glæder jeg mig til at fortælle mere om et samarbejde som indtil videre er helt igennem dandy!
Sidenhen, har jeg også valgt at bruge Daisy som personlig rådgiver i arbejdet som selvstændig, til sparring og struktur og ikke mindst strategi.
I samme forbindelse, giver Daisy mig hendes bog, 'Lev', som udkom sidste år. Det er en refleksionsbog, som passer godt til mit eftertænksomme sind. Nederst har jeg scoret en rabatkode til dig, så du også kan købe Daisy's bog til en skarp pris.

Jeg har lyst til at læse igen

Jeg har lavet en aftale med mig selv om at læse mere. Fordi jeg har lyst. Fordi jeg har lyst til mere viden om mennesket, adfærd og for at blive dygtigere som underviser og selvstændig.
Så jeg har aftalt at jeg læser en 'fagbog' om måneden. De to første bøger har været Daisy's bog og Jesper Juul's bog 'Aggression'.

Daisy Løvendahl & Lev

Daisy's bog kommer ind i mit liv på det helt rigtige tidspunkt. Bogens kapitler er dedikeret forskellige livsområder, eksempelvis kærlighed, karriere og relationer.
Med rødder i filosofien, giver Daisy mig både Nietzsche og flere skønne vidunderlige tænkeres perspektiver, omformet til Daisys sprog og meget pragmatiske tilgang til livet, som jeg i sandhed beundrer og inspireres af.
At læse bogen, sker for mig i en periode i mit liv, som har været fyldt med mange eksistentielle tanker og refleksioner. At ville slutte fred med min krop, at tilgive sommer-kærligheden og ikke mindst hvordan jeg ønsker at indgå i relationer. Bogens kapitler afsluttes med konkrete og meget brugbare råd, som jeg virkelig har nydt og fra tid til anden finder jeg bogen frem og genlæser dem. Jeg er vild med bogen, som jeg har kunnet gå til og fra og dykke ned i som sparring til mine tanker og derigennem finde ro og viden til at kunne processe mere.

Rabat på Lev

Daisy har været så cool at tilbyde dig som læser en rabat på hendes bog Lev. Den kan stærkt anbefales. Så køb den for dælen, hvis du har lyst til at blive inspireret i dit liv og lære mere, både om dig selv og andre. Køb den til dig selv eller måske som værtindegave til en kvinde du holder af i stedet for en buket blomster.
Du kan købe bogen til mine foredrag. Når du gør det får du bogen til kun 199,- og sparer 50,-.
Se her hvornår der er foredrag i nærheden af dig.

Jeg glæder mig til at høre hvad du synes. Min næste bog er 'Når skyggen tager over' af Debbie Ford.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler