lovoo

3 tips til mere gnist på din næste date

Hører du til dem, der har været rundt og rundt om de Københavnske søer med cafe latte i hånden og efter godt 6 km i benene, har kaldt dommen; 'Den var der bare ikke! Der var ikke nogen gnist. Jeg tror ikke vi skal ses igen, tak for idag.'? 

Har du været der? Eller i en situation der lignede? Hvor du håbede på, at den her date, ville være den, hvor du blev tændt og havde lyst til at se ham eller hende igen? 

I så fald, er du ikke alene og jeg har selv været der, indtil jeg var træt af, at det ikke var en succes. I den forstand at jeg stadig var single og jeg synes den ene kaffe-gå-turs date var mere røvsyg efter den næste. 

Træt af kedelige dates?

Så er der heldigvis råd at hente i biologien. 
Det betyder muligvis at du skal gøre dig lidt mere umage, på din næste date, men du får her tre gode råd, som allesammen er med til at tænde op under gnisten, som giver dig bedre muligheder for at møde din næste kæreste. 

Dopamin - et hormon der kan hjælpe gnisten på vej på din næste date 

Dopamin er et hormon, et stof der udskilles i din hjerne og krop når du oplever nyt, noget lidt eller meget for den sags skyld, faretruende og hvor du skal være 'lidt på vagt'. 

Det der er interessant ved lige præcis det her hormon er to faktorer: 

1: Undersøgelser har vist at de par der har et højere niveau af dopamin i kroppen, under en date, har mere lyst til at se hinanden igen og connecte med hinanden. 

2: Dopamin stimulerer hjernens belønningscenter, som stimulerer følelser som glæde, lykke, passion og kærlighed. 

Ikke dårlige følelser at have med sig på en date. 

Skal du så på date med en indsat fra den lukkede afdeling, for at 'få lidt spænding'? 

Nej, det behøves slet ikke være så vildt, men hvis vi tænker i 'nyt/spændende' kategorien, så kunne et par forslag være: 

1: Mystery Makers, som har forskellige mystery rooms og skattejagter 

2: Wakeboard i Københavns kabelpark... nuvel, i hvert fald når det er varmt i vejret, er det fedt! 

3: Det kunne være bouldering som er klatring men uden sikring, da man ikke klatrer særlig højt. 

Mmmmm... lad os røre ved hinanden

Når vi rører ved hinanden, udløses hormonet oxytocin i din hjerne og krop og det hormon, det er for lækkert. Faktisk både for dig som er i parforhold og for dig som er single og gerne vil være mere åben på en date overfor at både gnist og kærlighed kan opstå. 

Oxytocin bliver også kaldt kærligheds- og krammehormonet og kort sagt, er det hormonet, som gør (blandt andre faktorer) at du har lyst til at forbinde dig med et andet menneske, elske et andet menneske. 

Det er den ene dejlige effekt på det her hormon, den anden er, at når vi har et højt indhold af oxytocin i kroppen, bliver vi automatisk mere: 

❤️ Udadvendte
❤️ Gavmilde
❤️ Loyale
❤️ Åbne
❤️ Empatiske
❤️ Intuitive
❤️ Kærlige
❤️ Omsorgsfulde
❤️ Nærværende 

Du kan sætte modsat fortegn på ovenstående liste og så har du, hvordan du er, når du har et lavt niveau af oxytocin i kroppen. Lidt gnaven, indadvendt, afvisende, arrogant, illoyal, kold, egoistisk og lukket. 

Sidstnævnte scenarie... well, der er det altså bare rigtig svært at forestille sig, at du er en særlig lækker udgave af dig selv, hverken særlig charmerende eller en åben udgave, med mulighed for at der kan opstå gnist. 

Hvis du vil øge dit oxytocin indhold i kroppen, kan du blandt andet gøre det ved: 

✅ Røre ved din egen krop. Det kan være at masserer din krop, ae dig selv blidt. Det som føles rart. 
✅ Booke en omsorgsmassage hos Vivi Schmidt på Fyn eller Østerbro med 20% rabat her.
✅ Booke en massage hos Anne Skytte i Rødovre med 20% rabat her. 
✅ At se en film med bryllupper, eller et live bryllup - det stimulerer også produktionen af oxytocin. Det er en alletiders mulighed, for igen at grine af og med vores allesammens Hugh Grant i Fire bryllupper og en begravelse
✅ Booke en massage med fokus på feminin energi hos Katrine Hoberg i Aalborg med 20% rabat lige her.
✅ Aftale en hyggelig aften med en veninde. Sociale relationer booster også dit oxytocin niveau i kroppen 

Positive oplevelser stimulerer lykke, glæde og kærlighed på dine dates

Undersøgelser har vist at når vi mennesker deler positive oplevelser sammen, så taler det også til vores belønningscenter i hjernen. 

Det kan hjernen godt lide og som tak stimulerer den følelser som lykke, glæde, kærlighed og passion. Lidt ligesom med dopaminen. 
Alene det er da verdens bedste årsag til at droppe den vanlige kaffe date, gøre sig lidt mere umage og gøre noget andet, som kan tænde op under gnisten imellem jer. 

Da jeg var på Tinder, skrev jeg faktisk at jeg først ville drikke kaffe på 3. date - for jeg synes, det er en helt umulig datingform. Derfor har jeg datet på alle mulige, (og indrømmet; umulige) måder. Blandt andet på kyssedate, dobbeldate, og med en meget ung fyr i en GoBoat

Alle eksemplerne, og mange flere er med i min bog Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden, som du kan læse mere om her.

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler 

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste // Foredragholder med foredraget Træt af at være single? lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste // Danselærerinde med forløb kun for kvinder // Entrepreneur // Kvinde! 

 

 

 

 

 

 

Brug Tinder på nye dating måder

Follow

En af de måder jeg gerne vil inspirere dig på, til hvordan du kan få en kæreste, en date, er hvordan du kan bruge de klassiske apps og sites på andre måder end de gængse.

Tinder... jeg kender nogen der rent faktisk har mødt en kæreste der og jeg har selv været på en del Tinder dates, uden den helt store succes. Blandt andet med en mand i batik-bukser som mildest talt var alt det du tænker om en mand i batik-bukser :)

Kan du andet end at knalde på Tinder?

Jeg synes mest af alt det er en knalde-app, hvor der er mere fokus på sex end samvær. Eller også er det pennevennernes land, hvor der simpelthen kan blive skrevet og skrevet og skrevet og til sidst får jeg lyst til at skrige; 'så lad os dog forhelvede mødes i stedet for det her pennevenneri!'.

Så jeg har besluttet mig for at bruge Tinder på en anden måde. Det har jeg egentlig gjort af nogle omgange. Denne gang til at sætte en dobbeltdate op. Som jeg aldrig selv har prøvet.

Dobbeltdaten der aldrig blev til noget og så alligevel!

For jeg har nemlig forsøgt mig før med en dobbeltdate fra Tinder. Indrømmet: ikke noget jeg havde lagt den store indsats i, men min veninde og jeg var blevet enige om at vi ville på en dobbeltdate.
Som sagt så gjort, jeg fandt en mand på Tinder og spurgte ham ud på en dobbeltdate a la 'Vi er to piger og vil rigtig gerne på dobbeltdate, har du måske en ven som er ligeså charmerende som dig?'.
Cheesy lyder det, men der var gevinst.
Lige indtil han aflyste. Samme dag. Undskyldningen husker jeg ikke. Kun panikken der bredte sig og resolut gik jeg i gang med at finde to andre mænd. Og nej, det var måske ikke den meste kræsne søgning. Hvilket skulle vise sig at give bagslag senere på aftenen.
Men det lykkedes. Aftalen var at mødes på Liedkøb senere på aftenen.
Vi sad der, min veninde og jeg. To blondiner, begge i sort tøj med blonder og var relativt nemme at genkende.
Jeg sidder med ryggen til indgangen og imens vi drikker den første drink, får vi selskab af to fyre. Dog ikke dem vi skulle mødes med og min veninde vælger at tage en vurdering da hun ser dem, altså dem vi skulle mødes med, som blandt andet var en håndværker der på facebook poserede i en Voldborg-agtig striktrøje med et rensdyre på, på den mere kiksede end cool måde, at de ikke er noget for os, og vælger aldrig at tage kontakt.

Lidt tarveligt, I know, men jeg havde nok gjort det samme i den situation. Ikke at der er noget galt med hverken Voldborg eller rensdyret.

Ny dobbeltdate med MoMa manden

Så nu prøver jeg igen. Med en større indsats. I morgen aften, med en anden veninde og skal mødes med MoMa manden og hans ven.
Når indsatsen har været større, er det blandt andet forbi vi har skrevet mere sammen, jeg har virkelig hæftet mig med tålmodighed, for at koordinere 4 kalendere, er ikke det nemmeste og slet ikke henover en sommerferie.
Men det er lykkedes.
Vi skal sejle med GoBoat og spise middag sammen mens vi cruiser igennem Københavns kanaler og jeg glæder mig.
Uanset hvad det ender med, så er de indledende 'manøvrer' (om man vil) i hvert fald gjort bedre, mere entusiastisk og charmerende end jeg nogensinde før har gjort, så jeg håber det smitter af og at vi får det sjovt sammen alle fire.

Stay tuned. På fredag kommer opsamlingen af daten og ikke mindst mere om et fantastisk samarbejde der er kommet op at stå med GoBoat til dig og dine fornøjelser :)
Og så skylder jeg dig en update på det at fiske i andre andedamme, som jeg helt teaseragtigt kan sige: der var bid!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Hvis du har lyst til at høre flere historier og blive mere inspireret til hvordan du kan møde en kæreste, så tag med til foredraget Inspiration til dit datingliv, som afholdes både i København, Jylland og Fyn. Se datoer her.