Hvem skal med til årets fest?

Kirk & festerne

Jeg elsker at holde fest. Jeg har gjort det hele mit voksne liv. Fra 70'er, 90'ernes klubfest, the Red Room Lounge party, glimmerfest, singlefest...hele udtrækket.
Fra der er mindre end et halvt år til jeg har fødselsdag glæder jeg mig som et lille barn, og de første forberedelser starter allerede der. Brainstorm på tema og indhold. Men faktisk ikke så meget på, hvem der skal med.

Men det er anderledes i år.

I år har jeg tænkt mere på hvem jeg vil have med. Der er lidt tæv på relations-kontoen lige for tiden. Tæv kunne være én udlægning, men i virkeligheden er min indre sociolog svært tilfreds, fordi det giver så mange spændende tanker og refleksioner. Selvom det gør ondt.

Skal det gå op?

Jeg har haft inviteret så mange mennesker til mine fester. Og mange af dem år efter år. Men det er slut. For der er faktisk en del af dem jeg har haft inviteret, som aldrig har sendt så meget som en kaffe-invitation tilbage. Og ikke at alting skal gå op 1-1, men der må alligevel være et rationale.
Hvorfor så mange mennesker med til fest?
Der er jo nogen der skal inviteres, fordi de bare er mega fede at have med til fest. Som kan kickstarte dansegulvet og snakke med alle. Og de skal stadig med.
Men ved refleksion over 'hvorfor' jeg har haft behov for at have så mange mennesker med, gik det op for mig, at det var fordi det i mit hoved, var direkte sammenhængende med hvor populær jeg var.
Det var den valuta jeg handlede med.
Fordi min fortids stedmor skulle i hvert fald ikke få ret, da hun dengang jeg var 11 år gammel fortalte mig at jeg var et dårligt menneske. Noget jeg har gjort mangt og meget for at bevise at jeg ikke er, ikke mindst overfor mig selv.

Men jeg vil ikke køre med et velgørenhedsarrangement mere til min fødselsdag. Jeg vil ikke invitere og investere mere i de mennesker om åbenlyst ikke gør det det anden vej.
Det handler ikke om at være sur. Men egentlig bare om at prioritere og så fordi det er dånet for mig at jeg er et godt menneske og jeg behøver ikke 40 mennesker til en fødselsdag for at bevise det overfor mig selv.
Det er da win win.

Så nu glæder jeg mig igen. Til at holde fest. Og i år er konceptet 'Lad det glimte og glitre' og de dejlige mennesker der er inviteret, som står mit hjerte nært, har jeg spurgt om ikke de ville invitere en ven eller to, som de synes er spændende mennesker, der er åbne, sjove og festlige at være sammen med. Så det bliver en helt anden slags fest i år. Og jeg glæder mig.
 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler