Fårk, jeg har syndet!

Follow

Pis og kage! Nu gik det ellers lige så godt. Men jeg har syndet.
Lad mig kort ridse op... Det er torsdag aften. Klokken er halv elleve og jeg er på vej hjem efter træningsform nummer 5 den dag, 6 timer i alt.
Jeg er træt. Jeg er sulten og i 3 dage har jeg nu nærmest drømt om slik.
Nærmere sagt chokolade. Rittersporten med nougat eller marcipan, Tobleronen eller bare en bette bløddejssnegl.
Men jeg har været så sej til at sige nej tak.
Selv da jeg stod i køkkenet i Soulhouse i Københavnoverfor en kææææmpe spand med Quality Street, hvor jeg udmærket ved hvilken af de fine chokoladers indpakning der gemmer på den lækreste treat. Hånden kom ned i spanden. Fangede to af de rigtige. Og jeg nåede faktisk at stoppe mig selv, da jeg havde åbnet den lidt. Ned i spanden igen og så ind og undervise.

Men da jeg står der i Døgn Netto og egentlig er gået derind for at købe sen aftensmad, giver jeg efter. Jeg prøver at gå forbi chokoladehylden, men det lykkes ikke.
I kurven ryger en pakke Toffifee.
Derhjemme ryger den i maven. Først et par stykker inden aftensmad og dernæst hele molevitten mens jeg ser en dokumentar om Dronningens nye have i Fredensborg. Lidt bizart egentlig. Men hold kæft hvor smagte de godt! Også selvom det var crawing og ikke nødvendigvis lyst, der gjorde at de endte i kurven.

Hvad så med nytårsfortsættet?

Hvad gør jeg så nu? Skal jeg så droppe projektet?
Guderne skal vide at jeg har tænkt over det, for så ville jeg drøne ned til den nærmeste vej selv slikbutik og lade mig friste af hele dynen!
Skal jeg straffe mig selv, fordi jeg er faldet i, i ægte dameblads-stil?
Næh!
Jeg har sgu valgt at hylde mig selv og ønske mig selv tillykke med at jeg ikke spiste slik i 16 dage. Det er aldrig sket før. Og det er da trods alt bedre kun at spise 1 pakke Toffifee på 16 dage end 1 om dagen, som jo desværre var tilfældet før januar, hvis ikke mere.

Så det er sgu okay. Jeg er på hesten igen. Vand og grøntsager og varm chokolade er fundet frem og så skal jeg på en eller anden måde finde ud af en strategi for efter 1. februar.

Hvordan går det med dit nytårsfortsæt?

Og hvorfor er det egentlig at vi har så travlt, inklusiv mig selv tidligere, med at banke os selv oven i hovedet når det ikke går 100% efter planen?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler