Jeg vil have Marokko helt under huden!

Jeg har stået på en bjergskråning i Toscana i klipklappere og smagt på vin i bagende hede, med en lille mand, der stod i den mest beskidte undertrøje og kun to pløkker i kæften.
Men vinen smagte himmelsk.
Af bær.
Brombær og sød sommer.
Varmen var tør og jeg husker at jeg havde en farverig sommerkjole på.

Den sidste dag jeg var i Singapore, gik jeg en tur. Jeg havde bare arme og husker at sige til mig selv; 'Jeg vil huske den her følelse af varm vind på min hud, når jeg kommer hjem til kolde Danmark'.

På en tur i Malaysia fik jeg en tur i en faldskærm der blev trukket efter en speedbåd. Damn! Jeg husker den kropslige følelse af angst, fordi jeg er højdeskræk, og samtidig den overvældende skønhed, at se Langkawi fra luften af. Jeg husker grinet på ansigtet af den pige der sad ved siden af mig, og varmen fra hendes hånd, da jeg rakte ud og bad hende holde mig i hånden.

Jeg rejser med mine sanser - Next stop Marokko

På lørdag rejser jeg med Go Traveling International og Marokkoeksperten til Marrakech og Agadir i Marokko. Jeg har aldrig været der, så jeg glæder mig allerede til at sanse et nyt land.
Hvordan dufter Marokko?
Hvad er deres smage?
Hvilke oplevelser kommer min krop til at huske?
Hvilke oplevelser kommer til at køre på repeat i mit hoved og hvilke sætter sig så meget fast, at jeg anbefaler turen til andre?
Jeg ved at jeg glæder mig til at opleve deres souk i Marrakech og tænker, at min indre benhårde forhandler skal i gang, så både krydderier og farvestrålende sager kommer med hjem.

Du kan følge min tur i Go Traveling International, som by far, er det fedeste digitale rejsemagasin. Du kan downloade det til din telefon eller tablet.
App Store: bitly.com/gotinter
Google Play: bitly.com/gointer1

Eller du kan følge med, lige med det vuns på min Instagram profil her, hvor jeg dagligt fra lørdag, tager dig med på tur :)

Og trænger du til at drømme, om alle slags rejser, om at hele verden, er din legeplads, så følg Go Traveling International på Insta her.

Kærlig hilsen
Kirk Rønler, soon to be Marokko-lover