kærlighedsbagage

4 Komfortzoner der udfordrer dit kærlighedsliv

'Du har jo en kærlighedskomfortzone, Kirk!' 

Sådan sagde Marie-Louise Bregendahl til sidste samtale, hvor vi dykker ned i min kærlighedsbagage og hvordan den spænder ben for mig. 

Jeg har både brugt Marie-Louise som har RecreateYou, der hjælper primært singlekvinder, med at blive klar til kærligheden, som single og nu, hvor jeg er i et parforhold. 

Hvad er en kærlighedskomfortzone?

Egentligt synes jeg at jeg er ret åben, fleksibel og god til at tænke ud af boksen. 
Det er jeg sikker på at min PA'er også synes, hun har i hvert fald rigeligt at lave, når en kreativ bulderbase bokser ideer afsted til hende, med raketfart. 

Jeg synes også at jeg er komfortabel med at være ude af min komfortzone og har om mig selv tænkt; 'Jeg er da sådan en fri fugl typen, der kan rejse alene, selv kan sætte en hylde op og er åben for muligheder og god til at flyde med det der opstår!'. 

Well, Sherlock Holmes. 
Det! Er også en komfortzone. 

4 tegn på at du har en kærlighedskomfortzone

Altså - du får mine fire. 
Der er mange flere, men det nemmeste er at bruge mig selv som eksempel, for der er ikke noget jeg bryder mig særligt meget mindre om end eksempler der starter med; 'Jeg har en ven'! 

Kærlighedskomfortzone nummer 1 - mine dates hedder noget andet!

Jeg kalder altid mine mænd, for noget helt andet end det de hedder. 
For eksempel har jeg datet og være kæreste med: 

- Jyden
- Surferen 
- Bankmanden
- Journalisten 
- Sommerrøvhullet
- Frømanden
- Markisemanden fra Rødovre 

De har altid heddet noget andet. 
Aldrig deres navn.
Det ville jeg simpelthen ikke, før det var 'seriøst nok'. 

Da jeg mødte min kæreste, var jeg meget bevidst om at det her er en af mine kærlighedskomfortzoner, og jeg var også meget bevidst om, at jeg havde lyst til at gøre noget andet. 
For det eneste den her, og sådan er det generelt med komfortzonerne, sikrer - er at jeg ikke møder kærligheden så åbent, som jeg ønsker. 

Derfor, kaldte jeg min kæreste ved hans navn. 
Også da jeg skrev en sms til min kære veninde Signe en dag, hvor jeg næsten lige havde mødt ham. 
Signe har siden genfortalt mig, hvad der udspillede sig i hendes hjem, da hun fik den besked. 

Hun var prompte gået ind til hendes mand og havde sagt: 'Martin! Se lige! Den her besked er fra Kirk og hun skriver hvad han hedder. Hun skriver hans navn! Det er sgu seriøst så og nogle helt andre boller på suppen, end nogensinde før. Han betyder noget for hende.' 

Og det er ikke fordi, de andre ikke har betydet noget for mig, jeg har 'bare' dækket mig selv ind, med mindre chance for at blive såret, ved ikke at kalde dem deres navn, for så var der, i mit hoved, ikke ligeså meget på spil. 

Komfortzone nummer 2, som spænder ben for singlen

Det er altid mig der er gået, i hvert fald i længere forhold. 
Daffet. 
Skredet. 
Sayonara! 

Og den er jo egentlig meget enkel. 
Jeg er gået før de kunne gå fra mig. 

Bum! 

Kender du det? 

Komfortzone nummer 3, vil du være kæreste med mig? 

Jeg har aldrig. 
Som i aldrig spurgt en kæreste, om han ville være kæreste med mig. 
Jeg har muligvis stukket lidt følere ud om han var interesseret i at være kæreste med mig, men aldrig spurgt. 
Jeg har altid ventet på at de skulle spørge og så har jeg samtidig udtalt sætninger som; 

'Jeg er langsom til at blive kærester. Det er ikke noget jeg bare lige bliver.'

Og nærmest med stolthed fortalt historien om, at det tog 9 måneder, før jeg blev kæreste med min eksmand. 

Goddaw do Jyttemor! 

Det mønster, den komfortzone, har jeg gentaget igen og igen. 

Men ikke mere. 

Så med min kæreste satsede jeg sgu butikken. 
Til min fødselsdag. 
Hvor jeg altid holder tale for mine elskede venner. 
Og 'bare' præsenterede ham som min kæreste. 

Uden at have spurgt ham først. 
Uden at have clearet noget. 
Helgarderet mig. 

Jeg satsede. Spredte de imaginære kærlighedsvinger ud og fløj. 

Heldigvis gik det godt. 
Men det er af samme årsag, som de to andre mønstre; frygten for at blive forladt, at jeg har haft denne komfortzone. 

Komfortzone nummer 4, jeg elsker dig! 

Uhh, og så til en der har været helt klassisk for mig. 
Jeg har ikke sagt først, at jeg elskede mine kærester. 
Altid afventet, at de kom med et følelsesmæssigt udspil først. 

Så jeg var på 'den sikre side'. 
Og på en eller anden måde også sikret, at 'det gjorde mere ondt på dem, hvis de gik, fordi de havde sagt det først'. 

Helt primalt. 
Og måske også barnligt. 

Med min kæreste, er jeg hoppet ud af min komfortzone og jeg kan så tydeligt huske første gang jeg hviskede i hans øre; 'Er det okay, hvis jeg elsker dig lidt?'. 

Hvorfor komfortzoner?

Det er egentlig ganske enkelt. 
For mig har det handlet om min livssmerte
Frygten for at blive forladt
Og så har jeg ubevidst pakket det ind i komfortzoner, som egentlig på overfladen, lignede alt muligt andet end det de var. 

Men de gjorde mig egentlig ikke noget godt. 
For de sikrede bare at jeg hele tiden holdt alle andre på afstand. 

Kender du noget af det? 
Kan du spotte nogle af dine egne komfortzoner? 

Vil du med til et foredrag og lære hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Så holder jeg foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste online live fire datoer i september måned. Og hey... kan du ikke den eksakte datoer, så har du fuld adgang til foredraget som bliver optaget 7 dage efter. Smart ikke? 

Foredraget er til dig der genkender: 

🍋 At have datet tusind gange via online apps og synes det er lige så surt som at bide i en citron

🍋 At blive afvist/afsluttet i en relation på samme måde hver gang, men du forstår ikke hvorfor

🍋 Det der med komfortzoner... auch! og du vil gerne gøre noget andet, for du kan godt se, at det ikke gavner dig. 

🍋 Har lyst til at møde kærligheden, men godt ved at løsningen ikke er tre gode tips til at finde en date, for det har du prøvet

Til foredraget får du redskaber fra personlig udviklingsteorierne og sexologien til at forstå: 

- Hvorfor du tiltrækker den samme type igen og igen 

- Hvad der gør, at du føler dig elsket 

- Hvad der tænder op under gnisten imellem mennesker, når vi er på date 

- Hvad polaritet er og hvordan det er nøglen til at tiltrække den partner du længes efter 

- Hvorfor du oplever den samme slags afvisning igen og igen 

Og meget mere! 

Du får en aften med et godt show, for hånden på hjertet, udover at jeg er en dygtig foredragsholder, der leverer brugbare redskaber til dig, så er jeg også sjov og kendt for at levere budskaber øjenhøjde. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Nå ja, og så slår jeg pt mine vinger ud på et datingprogram der hedder Er der også en til mig på TV2

Og krydrer hverdagen med at være ekspert hos Radio Nova i Aftenklubben om onsdagen

Og så er jeg kæreste med Janus, glad for vegetarmad og ikke mindst vores hund Archi, overfor hvem jeg overhovedet ingen rygrad har :) 

Hovedrengøring i kærlighedsbagagen

Jeg har været til meget terapi. Og hos mange slags terapeuter igennem mit liv. 

Det startede hos skolepsykologen, socialrådgiveren, psykologen og psykoterapeuterne har jeg også været omkring. Siden fulgte coaches og personlige rådgivere og mere alternativ terapi. 

Men for første gang har jeg sat mig ned overfor en ekspert i kærlighedsmønstre, nemlig Marie-Louise Bregendahl, som har virksomheden RecreateYou, hvor hun hjælper kvinder med at rydde op i deres kærlighedsbagage og blive klar til det forhold de længes efter. 

Som single har jeg kigget meget på mine kærlighedsmønstre

Og da jeg satte mig ved bordet hos Marie-Louise, var jeg også rimelig komfortabel og glædede mig til at tweake lidt på de ønsker jeg havde. Jeg var ikke forberedt på at lære virkeligt nyt omkring mig selv. Det lyder muligvis arrogant og bedrevidende, men jeg har virkelig vendt og drejet min barndom og det jeg manglede, det jeg længtes efter og har brugt de seneste par år, på at fylde mig selv om, med alt det jeg savnede. 

I gamle dage, forventede jeg at det var andre der skulle fylde mig op. Eller måske ikke så meget forventede, som at jeg bare ikke havde den fjerneste anelse om, hvordan jeg selv skulle gøre det. 

Det har jeg med tiden lært. 

Jeg møder Marie-Louise Bregendahl første gang som single. Til en snak om det parforhold jeg længes efter. Den partner jeg ønsker mig. 

Jeg er allerede bevidst om, at jeg har haft en lang række forhold med mænd, der var utilgængelige og som bekræftede min kerneantagelse 'at alle forlader mig' og på den måde gentog jeg forhold som kunne bekræfte mig i min antagelse. 

Det var også en gentagelse af forholdet til min mor. Som var følelsesmæssigt utilgængelig og hvis kærlighed, altid var den jeg længtes mest efter. 

Hvis kærlighed længtes du mest efter?

Du kan spørge dig selv om det samme? 

Mor eller far? 

For mig var svaret tydeligt og i og med at jeg længtes efter min mors kærlighed, har jeg som barn, gået lange længder, for at få den. 
Jeg har givet mig, er gået på kompromis, har forsøgt at være den voksne med løsninger på de problemer der opstod. Jeg har 'flyttet' mig, både psykisk og fysisk, for at modtage kærlighed. 

Den viden og åbenbaring har jeg kendt til nogle år efterhånden. Men at jeg tager det med ind i et parforhold, var jeg ikke klar over. 

Og lige der, midt i samtalen med Marie-Louise begynder jeg at smile og grine. For lige dér, står det så tydeligt frem, at når jeg møder en mand, bøjer jeg mig, går på kompromis og flytter mig gerne, med argumentet 'Ja, for selvfølgelig må man gå på kompromis i kærlighedens navn.' 

Og ja, vi kan ikke undgå at gå på kompromis, men! ikke med vores kerneværdier og med den vi er. Og den seneste relation, jeg var i, der gik jeg på kompromis med mine kerneværdier som blandt andet handler om personlig udvikling, sundhed og miljø. Alle tre værdier, som er så stadfæstet i mig, at jeg ikke ville vide, hvordan jeg skulle være i verden uden. 

Men jeg gik på kompromis. 
Og gør det i øvrigt stadig med min nye kæreste. 
Bøjer mig. Er fleksibel. Giver efter. 
Ikke altid bevidst. 
Faktisk langtfra.
Det er mere ubevidst.  
Men altid med samme mål for øje; at være sikker på, at kærligheden ikke bliver taget fra mig. 

For gud nåde og trøste den som skulle kalde mig besværlig, egoistisk og ufleksibel. 
Det er mine egne skyggesider. 
De karaktertræk jeg lærte at hvis jeg var det i min barndom, særligt overfor min mor, så fik jeg ikke kærlighed. 

Så at jeg har det med mig, er ikke overraskende. 

Hvad gjorde hun så, hende eksperten i kærlighedsbagage?

Hun satte mig til at manifestere og meditere på det jeg ønskede mig allermest i et parforhold. 

For mig, udover kærlighed er det tryghed. 

Det hænger direkte sammen med, det vi og i dette tilfælde jeg, har savnet allermest i vores barndom. Det vi ikke fik, bliver til vores romantiske fantasi og til forventningen til vores partner. 

Som sagt så gjort. Afsted med mig. 

Og manifestationen og meditationen og i min verden, ønskerne til universet, har givet pote. For nu står der, faktisk sådan en dejlig mand overfor mig, som er alt det jeg har ønsket mig og hvor vi i vores grundværdier er på samme side. 

Lige for tiden ser jeg hende, i relation til at være i et parforhold. For nok har jeg haft et par barrierer i et være single og gerne ville et parforhold, men det er dælme også en udfordring at være i et forhold, for min kærlighedsbagage har jeg jo stadig med mig. 

Mere om det i næste blogpost. 

For nu, vil jeg bare på det varmeste anbefale Marie-Louise. 
Jeg har spurgt hende om hun vil give dig, kære læser et tilbud på din første samtale hos hende. 
Og heldigvis har hun sagt ja. 

Det er mega sejt og så har hun endda smidt et ekstra kvarter ovenpå, så du får 75 minutters samtale med 20% rabat og i stedet for at betale 1.295,- for samtalen, får du den til kun 880,-. 

Og det fedeste er i virkeligheden at det er pisseligemeget hvor du bor, for samtalen foregår over telefonen og det betyder at du kan sidde derhjemme i joggingrør og udvikle dig selv, sammen med Marie-Louise. Det er fannermig smart! 

Kan den fikse hele dit kærlighedsliv? 

Nej, men det er en verdensklasse samtale til at finde ud af hvor lorten lugter (undskyld udtrykket) og hvordan du kan komme videre derfra. Uanset om du er single og træt af at date, at løbe ind i samme slags afvisning, eller du er i parforhold og møder de samme udfordringer med din partner. 

Jeg vil gerne have hjælp til min kærlighedsbagage

Vid at du er i totalt gode hænder og jeg giver Marie-Louise Bregendahl, ekspert i kærlighedsmønstre, mine allerbedste anbefalinger. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler 

Foredragsholder // Forfatter til bogen 'Sådan får du en kæreste' // Danselærerinde // Sexologstuderende // Entrepreneur // Kvinde! 

PS: Hvis du er nysgerrig på feminin & maskulin energi, så sign up herunder, så får du automatisk tilsendt et helt gratis foredrag med Kirk Rønler, som du enten kan se, eller lytte til.