gdpr

GDPR enhver virksomhedsejers våde drøm...

På mange måde elsker jeg at være selvstændig og få lov at arbejde med det jeg er bedst til. 

På andre tidspunkter ville jeg ønske at jeg 'bare' var ansat. Og at der var nogle andre der fiksede det jeg ikke var særlig god til. 

Sådan er det med GDPR - derfor et par dage forsinket, men nu med opdateret persondata-halløj i den lille butik, så du nu: 

1: Tilvælger at vi opbevarer dine data for at kunne yde dig en god service, som oftest gemmer vi:
Dit navn, for at kunne sende personlige mails

Din mailadresse, for at du kan modtage billetter, faktura og information om det arrangement eller produkt du har købt 

Dit telefoonnummer, da vi sender en reminder sms når du skal til arrangementer og dit mobilnummer bruger vi også når vi sender bøger, så du via sms kan modtage en tracking kode på din bestilling. 

2: Altid kan spørge på kys@kirkronler.dk hvilke oplysninger vi har på dig 

3: Altid kan checke selv, når du har oprettet et simplero id. 

.... og så er der også: 

Nu er det officielt: Kirk Rønler lever op til bestemmelserne i GDPR.

Du spørger måske dig selv, hvad det så helt præcist skal betyde. Lad os tage et kig på de vigtigste punkter.

Hvad er GDPR?

"GDPR" står for General Data Protection Regulation, på dansk kaldet generel forordning om databeskyttelse. Forordningen har til formål at strømline og forbedre lovene om databeskyttelse på tværs af Europa. Loven træder i kraft d. 25. maj 2018.

Kort sagt siger GDPR, at virksomheder skal gennemføre bestemte tiltag, der har til formål at garantere sikker opbevaring af samtlige EU-persondata, som disse virksomheder ønsker at bearbejde. Samtidig må disse data kun anvendes til legitime formål.

GDPR giver desuden forbrugerne øget beskyttelse og mere magt over indsamlingen og brugen af deres data.

Hvem gælder GDPR for?

Stort set alle, som på nogen måde har noget at gøre med persondata tilhørende EU-borgere. Hvis du er borger i EU eller håndterer persondata tilhørende EU-borgere, er du underlagt GDPR. Ret simpelt, ikke?

Hvad har ændret sig?

GDPR er bestemt ikke den første lovgivning til beskyttelse af borgernes persondata. Så hvad er anderledes nu? Helt kort fortalt:

  • EU-borgere...
    • ...har nye rettigheder hvad angår adgangen til de data, som virksomhederne opbevarer om dem.
    • ...kan bede virksomhederne om at rette, aktualisere eller slette disse data.
       
  • Virksomhederne skal...
    • ...gennemføre nye tiltag, der gør lagringen og håndteringen af persondata mere sikker.
    • ...informere myndighederne i tilfælde af brud på datasikkerheden.
    • ...indhente brugernes udtrykkelige samtykke, inden de må bearbejde visse data.
    • ...betale bøder, hvis de ikke overholder ovenstående.

Hvad gør Kirk Rønler?

Sådan sikrer vi os, at vi overholder reglerne:

  1. Vi har indført nye tiltag, der har til formål at beskytte de persondata, vi indsamler og bruger. Idag foregår alt salg via samme platform (Simplero), som passer på dine data. 
  2. Du kan altid skrive til vores kundeservice på kys@kirkronler.dk og få oplyst hvilke data vi har på dig. 
  3. Du kan altid oprette et simplero id ved køb og derigennem selv se, hvilke oplysninger vi har på dig. 
  4. Vi indsamler som oftest dit navn, din mail, dit telefonnummer for at sende sms-reminder og i det tilfælde vi skal sende en bog, også din adresse, så den kommer rigtigt frem. 

Vi gør os umage med at passe på dine data, ved at vælge et sikkert system, men også ved kun at indsamle de data vi har brug for, for at kunne yde en god service overfor dig. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler