Tinder i det virkelige liv

rss Block
Select a Blog Page to create an RSS feed link. Learn more.
Follow

Håret var boppet op, øreringene sat i og min tøjstil var en blanding af rock og feminin med girly stilletter til. Et bevidst valg og sammen med min wingwoman, som kom i en lækker boheme farverig lang kjole og good looks, var vi sgu et lækkert sæt kvinder, denne mandag aften. Klar til at prøve Live Tindering. 

Måske var det, det lidt overskyede vejr og udsigten til skybrud der gjorde at der var relativt mennesketomt ved Torvehallerne, eller også har det være Københavnernes Tisvilde tømmermænd, der holdt dem hjemme.
I hvert fald var pladsen der normalt bugner af skønne mennesker, næsten tom og jo derfor ikke det bedste udgangspunkt for vores dating-eksperiment.
Så vi tager en hurtig beslutning; pakker roséen ned og smutter i den anden ende af Torvehallerne og der var straks mere bid!

Manden i den lyserøde skjorte

Vi planter os på en bænk og spejder. Faktisk overhovedet ikke diskret, men nu var vi jo også på en mission. Vi havde nemlig en mission om at komme hjem med én date hver. Altså ikke hjem med på aftenen, men en aftale om en date.

Bag alt for tykke oliventræer ser vi en lyserød skjorte, på en (på afstand) pæn mand. Han sidder sammen med en charmerende mand i blå polo og straks falder samtalen på hvordan vi mon kan approache dem.
'Er de bøsser, siden de er ude sammen?'
'Eller er det bare to mænd, som har fået fri af konerne...?'
Tankerne og spørgsmålene er mange og ingen af os får helt taget os mod til at snakke med dem.
Måske det er fordi den første flaske rosé er røget ned, at jeg tager mod til mig. Retter mig op og går, så stabilt som det nu kan lade sig gøre i 10 centimeters hæle, henover brostenene og siger 'hej drenge'.
Det viser sig at de begge er afsat. Øv!
Men de synes at initiativet og tanken var fed og havde de bare være singler, ja så havde vi kunnet pakke sammen allerede der, for så havde det været et meget fint match.

Papirøen, Kødbyen eller Værnedamsvej?

Vi må videre.
Der er ikke flere muligheder ved Torvehallerne og i højt humør og sang, cykler vi mod Bar7, som viser sig at være lukket, for derfra at fortsætte mod Kødbyen.... meeeennn... så kunne vi jo også slå et smut forbi Falernum.
Skarpt sving til højre leder os på Værnedamsvej og en benhård beslutning, blev at vi endte på Viggo's fordi det var der, der var bedst muligheder.

Det er som om Værnedamsvej er skabt til flirt. Københavns Little Paris charmer på en sommeraften og inden længe er der gevinst.
Altså med en pæn ung mand.
Vi er dog lidt i tvivl om, om hende der går ved siden af er hans kæreste, om end de ser meget platoniske ud. Men det kunne jo være de bare var uvenner eller havde været gift i tusind år.

Nej, nej, nej, nej, nej!

Det er ikke hans kæreste. Hun sidder tilgengæld derhjemme og venter på ham. Øv!
Så vi sender ham videre ud i sommernatten med en hilsen om at han da er en lækker sag, måske Karma opfatter den og bytter med en single i næste runde.
Nordmanden der sad længere nede var heller ikke single og ham der trissede forbi med en sixpack i hånden svarede 'Jeg er single. Cirka. Men altså jeg kan ikke date, for jeg ser for mange andre allerede nu'. Det er da ærlig snak.
At vi så blev inviteret på øl og smøger længere nede af gaden, valgte vi ikke at følge op på.

Meget mærkelig mand

Jeg ser ham kun bagfra. En høj mand, cool hår, hvid t-shirt, pæn bygning og bagfra ja der ser han sgu meget godt ud! Det er en stakket vurdering, I know, men på det her tidspunkt har afslagene regnet ned over os og Aperol'en blevet tilsvarende større og større.
Måske som en form for trøst, jeg ved det ikke.
Min veninde fanger ham på hjørnet.
Vi har på det her tidspunkt indledt en ny taktik hvor det ene spørger for den anden. Lidt teenageagtigt, men der er altså også noget sødt og charmerende over sætningen 'min veninde synes du ser ret dejlig ud' og den er alt andet lige mindre aggressiv end selv at spørge, når nu vi samtidig forsøgte at skåne mændenes følelse af at kvinder kan alting selv og være bare en anelse afvæbnende i vores facon).

På afstand kan jeg se følgende kropssprog: armene over kors, fødder der skraber op af benene og dybest set bare en mand i ubehag. Så jeg tænker, det ikke bliver til noget og snakker videre med de Australiere og Irere der sætter sig ved siden af.
Efter noget tid kommer min veninde tilbage og beretter at han sagde nej, for han var lidt genert og usikker og hvad nu hvis det blev akavet at møde mig og ud af den tangent.
Men han var dog single!

Vi tænker ikke mere over det og indstiller jagten for aftenen, i godt selskab af nye venner.
Men så sker der det mærkelige at den samme mand begynder at turnere op og ned af Værnedamsvej, ind og ud af Viggo's, men uden at tage kontakt. Det bliver så underligt at jeg tager mig selv i, kun at studere fortovet. Og her var han bange for at et enkelt møde ville blive akavet!

What did you learn in school today?

Det blev altså ikke til dates.
Hverken til min veninde eller jeg selv.
Det blev i stedet til spændende samtaler om dating i Australien og Irland og om mænd og kvinders udviklede kønsroller. Og ikke mindst en stående invitation hvis vi nogensinde kommer til Melbourne.

Og så blev det ikke mindst til en god øvelse i bare at spørge.
Måske var det, det vigtigste vi skulle have med os, for vi har begge mere mod på at spørge den næste dejlige vi ser om han har lyst til at drikke et glas vin med os.

Det er sgu da ret sejt.

Også selvom det var en aften med det ene afslag efter det andet. Pyt!

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig er; spørg den næste dejlige du ser, eller send din veninde/ven hen og spørge. Det er meget sødt og jo ret dejligt at blive spurgt. Så lad os spørge hinanden mere i det virkelige liv i stedet for i ly af apps og sites. Lad os være modige sammen!

Tager du udfordringen op?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler