Stalker much?

rss Block
Select a Blog Page to create an RSS feed link. Learn more.
Follow

‘Du tager altid dit hår til højre med højre hånd, når du optager videoer!’. 

Sætningen er fra IT-manden, en fyr jeg så noget tid, som åbenbart havde tjekket mig ud på samtlige platforme og i hvert fald nok til at kunne fortælle mig noget jeg ikke vidste selv; at jeg har tendens til at tage mit hår til højre, med højre hånd, når jeg optager videoer. Og så kunne han lejlighedsvist recitere min blog med stor passion. 

Datingalarmklokker galore 

Mine indre røde alarmklokker bimlede for fuld udblæsning som Socialdemokrater i opposition! Det (og selvklart en masse andet), gjorde at jeg valgte at afslutte den relation. Det blev simpelthen for stalker-agtigt, men jeg var også ked af at jeg aldrig selv nåede, i det virkelige liv at have relationen, men at den blev bygget på virtuelle møder, han og ‘mine profiler’ imellem.

Kyssedate i proces

Lige nu skriver jeg med en potentiel Kyssedate. Jeg ved hvad han hedder og jeg kunne godt have tjekket ham ud på alle mulige måder, men det har jeg ikke gjort. 
For jeg kunne faktisk godt tænke mig at møde ham. HAM.
Ikke det han fremstiller på de sociale medier, ikke den fest han var med til i 90’erne da vi allesammen havde dårligt hår og brugte enten Axe eller Date deodorant. 
Men han har tjekket mig ud. Ved at jeg er selvstændig og kan referere til et gammelt billede. Og egentlig er jeg todelt omkring denne research, hvis vi kunne kalde det research. 

På den ene side synes jeg det er meget sødt. Jeg tænker det er en måde at vise interesse på. 

På den anden side, synes jeg det er super overfladisk og meget strategisk og faktisk også lidt stalker-agtigt! 

Mød et menneske og lad kærligheden blomstre

Generelt synes jeg at dating er meget aggressivt; ethvert møde, digitalt eller in real life, handler ofte om at vi skal finde ud af om vi skal være kærester eller ej. Og hvis ikke vi skal, så skal vi sekundært finde ud af om vi skal knalde eller ej. Og det må gerne gå lidt tjept med at finde ud af det. 
Men er det virkelig sådan vi møder kærligheden? Er det sådan at vi giver den, de bedste betingelser? 
På mange måder er det meget forudsigeligt og ikke særlig nysgerrigt på et andet menneske. Eller kærligheden for den sags skyld. 

Udfordring til dit datingliv

Så min udfordring til mig selv denne gang er: 
Jeg vil ikke spørge Kyssedaten om tusind ting inden vi mødes
Jeg vil være nysgerrig på Kyssedaten når jeg møder ham

Begge dele fordi jeg tror på at det giver langt bedre chancer for at kærligheden kan opstå, interesse i hvert fald, end en forudindtaget holdning til et andet menneske, baseret på (lad os nu være ærlige), en fremstilling på sociale medier, hvor vi har tendens til altid at tage det bedste og pæneste billede af os selv og køre den op på lykke/glad kontoen.

Tager du imod udfordringen? :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler