Mænd i fyrrene... mit nye sort?

Follow

'Hvad er den største aldersforskel, der har været imellem dig og en du har været sammen med?'
Det er et klassisk spørgsmål, som dukker op på et eller andet tidspunkt i samtaler som handler om parforhold, kærester, elskere eller måske bare til det gængse fredagsquizspil, SP eller K, fra fordums tid!

Dating som teenager

Engang var der prestige i at være sammen med fyre der var ældre. Det var måske mest da jeg var teenager og dengang det gjaldt om at have så mange skolefotos i pungen som muligt. Og var der nogen imellem af lækre, lidt ældre fyre, så var det et hit! 
Jeg var kæreste med Dennis dengang. Han så pissegodt ud og jeg høstede anerkendende nik når jeg fremviste hans skolefoto. Det var datidens profilfoto i uredigeret, rå tilstand og med tiden slidt og med bukkede hjørner, som en slags symbol på at 'dig vil jeg godt være venner med'.
Han var nu ikke ældre end jeg, han så bare sådan ud.

Tyvernes ældre fyre

I tyverne var jeg blandt andet kæreste med en 7 år ældre fyr. Skidesød, om end lidt kedelig og med en svigermor der havde de vildeste ødipuskomplekser, valgte jeg at gå videre.
Men det var også den tid, hvor jeg mest var sammen med ældre mænd, eller i hvert fald nogen der var en del ældre end jeg selv og det bekom mig godt.
Jeg har altid, og har stadig den dag, venner som er en del år ældre. Jeg har lige fået en ny drengeven, ja man kan sgu da diskutere om man overhovedet kan kalder ham en drengeven, men han er 45 år. Så måske det er mere berettiget at kalde ham en mandeven, selvom det også lyder forkert, når nu det er en platonisk relation. Jeg nyder hans selskab, mest af alt fordi han som mig, har en del ridser i livets lak. Han har set bunden og toppen og alt imellem, hvilket fordrer for nogle langt mere spændende samtaler.

The Young ones

Et par gange har jeg flirtet og set lidt til nogle unge fyre. Dem i tyverne. Det har været sjovt og der er nu altså noget ved deres energi og frygtløshed som jeg er vild med. De er nemlig ikke bange for mig.
Måske er det, som min ven siger, at når de så først rammer slut tyver/start trediverne, er der noget der gror sammen i hjernen og så bliver de ligeså panikslagne og ikke-beslutsomme-sikre-på-at-græsset-er-grønnere-i-fucking-sverige-agtige som mænd i trediverne.

At date mænd i 30'erne

Jeg er i trediverne og har måske netop af den årsag, kigget efter fyre i samme aldersgruppe. Nå ja og så fordi jeg ikke helt har vidst om jeg var klar til at overtage en anden kvindes børnepakke inkl. en ekskone til alle fødselsdage. Det er en anden refleksion, som jeg har haft tidligere. 
Jeg synes (og her er der selvfølgelig potentiale for bøllebank fra min egen generation) at mænd i 30'erne er vattede. Det er som om de ikke står i deres egne sko og så har min oplevelse været at de har været bange for mig. At de ikke ved hvad de skal gøre 'med mig', om de skal gå til højre eller venstre i livets karrusel, om de skal booke bord på restaurant a, b, eller c.
Beslutningsdygtigheden, drivet og ro'en og troen på sig selv, kan virkelig ligge et lille sted.
Om det så skyldes:
A: At kvinder stadig i en voksen alder, er lidt mere modne end fyrene... eller
B: Som min gode bekendte sagde (som er 40, men som alt andet lige har mere erfaring som en fyr i trediverne end fyrrene): 'Måske er det fordi vi er vokset op i en generation hvor vi for alvor har fået skudt i skoen at vi skulle respektere kvinder og give jer plads' ved jeg ikke, men jeg synes pointen er god og årsagen skal nok også findes flere steder. Og nej, det er nok ikke alle mænd i trediverne der er vattede... håber jeg!
Men det giver mening at kvinder på min alder, har kigget efter fyre, på vores egen alder. Til trods for at jeg jo faktisk aldrig rigtigt har kærestet med mænd på min egen alder! De har som regel været yngre eller ældre. Ja faktisk i en anden generation.

I hvert fald åbnede det op for muligheden for at kigge lidt nærmere på mændene i fyrrene.
Mit forbehold kom oprindeligt af en date og et rendevouz med en stor flirt og kærlighed fra tyverne, som jeg genså ti år senere for nogle år siden. Spændingen var stor og forventningerne ligeså, men det hele dalede ligesom jo mere hans røv stod der og daskede som en persiennerøv og tanken gik til Samantha i Sex & The City og den ældre herre.
Der er bare noget ved det syn, der virkelig ikke er lækkert. Uden at det skal forstås som at vi ikke må blive ældre, men vi må bare godt passe på os selv og ikke lade forgå. Lige snige et par squats ind imellem morgenmaden og det at blive fyrre.

Mit nye dating-sort...

Og så til sagen, efter en lang indledning. Jeg havde i sidste uge fornøjelsen af at være på dobbeltdate med to mænd i fyrrene. Og hvilken fornøjelse. For ligesom min nye drengeven, så står de i deres egne sko. De prøver hverken at løbe fra ridserne i lakken eller fra regningen, som det jo er så moderne at man skal dele allerede på første date.
Og samtalerne! Der er noget ved dem... dybere, mere reflekterede og med en større ro. Det tiltaler mig.
Her er en spade en spade, jeg får en gentlemans hånd som hjælp når jeg har brug for det og de forstår det at booke en restaurant uden slinger i valsen.
Og så er jeg godt klar over at ved at kigge på mænd i fyrrene, er der potentielt set også en anden bagage med i form af børn og ekskoner. Men hvad fanden. Jeg har selv været gift og har et barn i Indien!

Min udfordring til dig denne gang er derfor: prøv at lade alder være alder og vær i stedet nysgerrig på mennesket foran dig og mærk efter hvad er et kardinalpunkt for dig. For mig er det at en mand skal kunne stå i hans egne sko og ikke lade sig blæse omkuld af at der er fart på i mit liv.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... vidste du at jeg holder foredrag om dating og singlelivets skønne mænd? Det hedder 'Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datingliv' og her deler jeg ud af tips & tricks og egne erfaringer og historier.