Pøj, pøj med det!

Blog RSS

Follow

Free your feet med Peter Friis

Træning behøver ikke nødvendigvis være noget du går til hver tirsdag kl. 17 nul dut. Der er så mange fede events i hele landet, som byder på alt mulig forskellig slags træning. 

Senest har jeg været afsted til Free Your Feet, et danseevent undervist af Peter Friis, et vidunderligt gladt dampbarn, som bare kan noget! Det er sjældent at jeg giver mig helt hen til en anden underviser og ikke forholder mig til undervisningsstil og indhold - det er skaden af selv at have undervist så mange år, men med Peter et det noget andet. Han skaber et danseunivers som er omfavnende, altfavnende, mega effektiv træning og ikke mindst hysterisk morsomt. Den mand er kongen af one-liners og der er gratis mavetræning af alt det grineri. Og hvor er det dog vidunderligt at en mand som normalt arbejder med koreografi og nogle af landets kendte mennesker, helt uprætentiøst kan formidle hans fag. Det er der få der kan, og jeg har dyb respekt for hans kunnen. 

En stjerne på et dansegulv

Free your feet er et danse event. Skal du så være en ‘Stjerne på et dansegulv’ på den mest Seebach’ske måde, for at kunne deltage? Heldigvis ikke - for så havde jeg heller ikke selv en chance. 
Massevis af kvinder og nogle få modige mænd er dukket op til 2 timers dans i DGI byen på Vesterbro i København. Til nemme dansetrin, nogle lidt sværere… men glipper det, ja så kan man freestyle og der er altid glade smil fra sidemanden, også selvom jeg ikke kan det hele. 
Men min krop er så glad. Hele min krop bliver trænet og bevæget og sveden hagler af mig.

Peters anvisninger er nemme at forstå og det bliver gentaget nogle gange, så man kan nå at følge med. Og så kan jeg heldigvis genkende et par af trinene fra sidste gang. 
Peter Friis er en rutineret danser og koreograf og er en vidunderlig formidler til alle os danskere, som måske ikke helt har fødderne skruet rigtigt på, men viljen til at danse på det rette sted. 

Og så er han noget af det sjoveste jeg har mødt. 

Med et konsekvent, og med et evigt glimt i øjet, sender han os ud i koreografier med et ‘Pøj, pøj med det!’ - hver gang med det resultat at salen storgriner. 

Hvad kræver det at danse til Free Your Feet?

Ingenting, blot dit gode humør!
Personligt tager jeg selv noget mere danse-agtigt tøj på… det er mest fordi at med sådan en stram omgang Kari Traa, der føler jeg mig altså for fitness-agtigt og kan ikke helt give slip og fyre den af. Så find din gamle denimskjorte frem og sweatpants, eller lige præcis det du har det bedst i. 

Så afsted med dig - jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste gang! :) 

Dansende hilsner

Kirk Rønler

Kirk på nye eventyr!

Endelig kan jeg sige det og hvor har jeg glædet mig!

Jeg valgte for nyligt at opsige mit samarbejde med Energii. Ikke fordi jeg ikke kunne lide mit arbejde eller kunderne, men fordi jeg har lyst til nye udfordringer og noget som passer bedre til mig, mit brand og det jeg gerne vil byde på som underviser.

The Wolfpack Gym

Så fra midt august kan du finde mig på holdplanen hos Sanni Vangsø og The Wolfpack Gym.
Mulighederne for et skift til andet sted, var mange, men når jeg vælger at arbejde sammen med Vangsø & Co., igen, er det fordi:

- Der er nye udfordringer i vente, for mig som underviser. Jeg skal undervise i et helt nyt koncept The Row, som endnu ikke findes herhjemme i Danmark. Det er kickass cardio træning kombineret med styrketræning og det bliver så mega bad ass.

- Det er et smukt træningsstudio med fokus på høj kvalitet. Både blandt mine kolleger, som er dygtige undervisere og som jeg glæder mig til at træne hos selv. Men også i selve studiet. Der er tænkt over hver en detalje, for at skabe den ultimative oplevelse for dig som elev. Fra lys, til lyd, til udluftning og ventilation.

- Det er en klub med nærvær. Hvor vi skal tilbage til at vi kender hinanden. Hvor det ikke handler om højere, hurtige og hvor fast en røv du har (du kan helt sikkert arbejde dig til en dejlig, smuk, lækker og fast røv), men et sted hvor vi er sammen, når vi træner og kæmper sammen.
Ja, man kunne nærmest kalde det Sam's bar som træningsstudio.

Det bliver dejligt, fed træning, stærkt nærvær, et godt team, bad ass kompetence og kvalitet. Og jeg glæder mig.

Kirk's timer i The Wolfpack Gym

Jeg glæder mig så siiiiindsygt meget! Find mig på holdplanen disse dage fast fra midt august:

Tirsdag:
08.00 - 09.00 // The Row ,You are fucking gonna love it!
09.15 - 10.15 // Mobility, lad din krop blive blød som smør!

Onsdag:
16.30 - 17.30 // The Row, fik jeg sagt det til vild cardio og styrke samtidig?! :)
17.45 - 18.45 // Mobility, til alle jer der savner en aftentime med kaptajnen i mobility
19.00 - 20.00 // The Row, lad os row den onsdag aften så meget hjem sammen!

Fredag:
07.00 - 08.00 // The Row, lad os lave fredagsmorgenmagi og kickstarte weekenden!
08.15 - 09.15 // The Functional, læææækker funktionel træning i 37 graders varme, awesome!
 

Glæd en du holder af

I stedet for prisbaskere, tilbud og tjuhej, kan du lige nu købe det klippekort du allerhelst vil have og samtidig forære et tilsvarende, til en du holder af. Det er sgu da ret fantastisk.
Hvad venter du på? Klik lige her, så kan du nappe dig et pissefedt klubmedlemskab.

Juuuuuuufuckinghuuuu!!!!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

#unleashthewolf
 

Nytårsfortsæt uden at veje mig!

Sikkert som mange andre startede jeg året med et nytårsfortsæt. Ikke et som handlede om at jeg skulle tabe mig, skulle udholde en juicekur eller andet. Men et fortsæt som forholdte sig til hvad mit reelle problem var.
Mit problem var slik & kager og ikke mindst at jeg spiste for meget af dem. Som gjorde at jeg ikke fik nok af det jeg havde brug for, fik udslæt og ondt i maven.

Jeg lavede derfor et fortsæt med 4 guidelines, som jeg meget ærligt giver dig en status på i denne post herunder. Så kan du lade dig inspirere, hvis du har lyst. 
Og så til spørgsmålet som sikkert ligger lige på tungen for de fleste; Virker det? Har du tabt dig? Har du det bedre?

Nytårsfortsæt uden at veje mig

Sidste år startede jeg på en rejse med at slutte fred med min krop. Jeg ville ikke længere tale grimt til den, tænke dårlige tanker og føle mig ked af min egen krop.

Derfor giver det for mig heller ikke mening at skulle veje mig under dette forsøg på at ændre vaner.
For det skal ikke handle om vægt. Selvom det har kriblet og krablet for at stille mig op på den og få den umiddelbare 'yes' eller 'fuck' følelse. Men en følelse som er baseret på et tal og ikke hvordan jeg har det. 
Jeg har villet give mig selv muligheden for at mærke efter hvordan jeg havde det. I min krop. Med min krop. Så succesen blev en følelse og selvopfattelse baseret på en kontakt til mig selv og ikke til hvad jeg vejer, hvor meget der er røget af, eller på. 

Så jeg har kigget og mærket i stedet. Og har faktisk valgt at smide min vægt ud. Til trods for at jeg er en købmand, der altid sælger mine ting, så vil jeg ikke sælge min vægt. For det vil jeg ikke ligge over på andre kvinder.

Det jeg kan mærke, er en gladere mave, jeg har ikke haft ondt i maven, jeg har haft mere energi og jeg har sovet bedre. Det er ikke alle dage, der er lige nemme eller hvor jeg kommer helt i hus, men jeg forsøger.
Du får en kort status og inspiration til hvordan jeg forsøger at komme i mål.

Kirk & grøntsagerne

Det går faktisk ok. Jeg forsøger at spise grønt til alle måltiderne, for så synes jeg det er nemmere at komme i mål. Jeg har haft nogle sene aftener, med anmeldelser, så jeg har fundet nogle fine grøntsagsblandinger på frost, som bare skal varmes på panden og så gør det aftensmaden meget nemmere, så jeg stadig får grønt. Og så synes jeg heldigvis at agurk, ærter, tomater, majs og kål er en fest, så det gør det selvfølgelig nemmere :) 

Kirk & vandet

Jeg er heldigvis tørstig fra naturens side og elsker vand, så jeg kæmper ikke som sådan med det. Når jeg arbejder hjemme, har jeg en stor flaske med vand stående og så er det meget målbart om jeg får nok. Og så kigger jeg på mit tis (sorry!) og holder øje med hvad farve det er. Jeg tæller ikke kaffe og the med, men kun vand. Nogle dage går det bedre end andre, weekenderne er faktisk de sværeste, så der skal jeg have lidt mere fokus.
Til gengæld tog det måske en anelse overhånd i starten, måske fordi jeg har tænkt at jeg gerne ville drikke 2L vand udover det jeg drikker til træning. Det betød så, at jeg ikke kunne cykle fra det ene sted til det næste uden at måtte fordi en cafe og låne toilettet. Det er lige til den friske side, så har skruet lidt ned.
 

Kirk & de søde sager

Jeg har ikke spist slik. Jeg har spist mørk chokolade, drukket varm kakao og spist popcorn. Det vil nogen måske kalde slik, men for mig er det Snickers, Rittersport og kanelbrød fra bageren jeg havde brug for at luge ud i.
Jeg valgte at spise slik, da jeg skulle i biffen i fredags. Det var et aktivt valg og jeg kunne mærke at jeg havde lyst, at det ikke kun var en crawing. Resultatet var slående. Midt under filmen får jeg knaldende hovedpine. Jeg ved selvfølgelig ikke om det rent faktisk var fordi jeg spiste slik, men noget kunne tyde på det. Det gav i hvert fald en refleksion, at det virkelig ikke er supergodt at spise for kroppen. Uanset at min søde tand elsker det :)

Kirk & søvnen

Det er ubetinget det her det går dårligst med. Jeg er en natteravn og jeg elsker at arbejde om aftenen og hygge med vin og gode mennesker. Så det går 'rættig' dårligt. Der er kontant afklapsning når jeg ikke kommer i seng, så jeg vil atter forsøge at tune ind på at komme i seng imellem 22-23 og læse. For det giver en god ro, det giver overskud til dagen efter og jeg har mere energi. Så det er ikke fordi det ikke virker, men inden jeg har set mig om er den midnat og så bider det hele sig selv lidt i halen.

Så, sådan går det her. Hvordan går det hos dig?

Og bare en tanke jeg gerne vil give med... er det vigtigt for dig at veje dig i et sådant forløb? Hvis ja, så spørg dig selv hvorfor. Jeg skal ikke diktere om du skal eller ikke skal, men jeg kunne godt tænke mig at udfordre dig på din vane om at veje dig. Prøv at lade være og kig efter andre signaler og mærk i stedet hvordan du har det.

Jeg sender dig masser af dejlig karma og kærlighed fra et snedækket Nordvest i København og håber du får en helt skøn rockstar uge og weekend!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Når juleformen skal foreviges... i badetøj!

Som du måske læste den anden dag, er min indre vandhund noget så lykkelig for tiden.
Jeg har indgået et samarbejde med DGI-byen i København og jeg glæder mig vildt meget til at skulle prøve både fridykning, mermaid fitness og meget mere.

I morgen skal jeg til saunagus for første gang og jeg er spændt på hvad det er. Jeg har ikke prøvet det før og ved kun lidt om det, at det er noget med nogle forskellige olier.

Og så kommer søde Kaare fra DGI-byen, fordi han skal knipse et par billeder.... jaiks, manner, så kører vi den ind med billeder i badetøj lige efter jul. Og lad mig bare være ærlig... selv en træningsnørd der elsker at bevæge sig, kan have en sød tand. Det har jeg og jeg har mæsket mig i farmors småkager og nå ja, så er jeg også en sovsepige, så lidt gøjseren har jeg altså på, over at juleformen, nu skal foreviges... og så endda i badetøj.

Men pyt!

Jeg er sikker på at det også bliver en super dejlig oplevelse og jeg glæder mig til at kunne fortælle dig mere om det.
I samarbejde med DGI-byen, har de været så mega cool at de har valgt at sponsere 1 saunagusoplevelse inkl. indgang til DGI-byen for to.
Hvis du vil have mulighed for at blive en af de heldige, så sign up til nyhedsbrevet herunder allerede i dag.

Bloggen omkring aktiviteterne i DGI-byen laves i samarbejde med DGI-byen.

Den dag jeg blev kaldt danser!

Som barn og teenager var jeg konkurrencesvømmer og før det rytter.

Det er to sportsgrene, som har det til fælles at de fostrer motorik-mongoler.
Som svømmere er vi ikke kendetegnet ved en god motorik og da slet ikke danse-skills.
Her er jeg ked af hvis jeg får fornærmet et par svømmere og ryttere undervejs. Det er ikke tanken. Men mere for at sige - jeg kommer ikke fra en familie hvor dans var normalt. Jo, altså lidt trippen rundt om juletræet, bevares - men ikke dans.

Men jeg elsker at danse.

Det har jeg hele mit voksne liv elsket.
Både derhjemme, i badet og på barer.

Jeg har øjeblikke fra dansegulvet, der til trods for et par velvoksne drinks, står lysende klart. 
Det ene på det der dengang hed Kulørbar i Boltens Gaard. Jeg husker ikke hvad han hed, men husker at han kunne danse. Svedige og med lys i øjnene forsvinder alt omkring os og i det øjeblik hvor jeg læner mig tilbage i et par arme der holder mig, med sommernatten trængt helt ind i sjælen er jeg lykkelig.

Bare lykkelig.

Dans kan noget. Faktisk meget. 
For mig har det altid været et frirum og hvad angår mænd.... hvis de kan få mig til at grine, er de virkelig langt. Kan de rocke en hvid t-shirt og jeans i bare fødder og fortælle røverhistorier er jeg solgt. Men kan han danse. Og danse med mig. Så har jeg ikke flere barrierer. Det betyder så meget for mig og det er både noget af det mest tætte jeg kender at kunne danse sammen, det frækkeste og dejligste.

Nå... men mændene til side, selvom flere vidunderlige dansehistorier, og mange andre, dukker op i hukommelsen :)

Kirk & danseren

Jeg er i dag blevet kaldt danser.
Hvis du havde sagt det til mig for bare 2 år siden, havde jeg grinet højt.
Men det er jeg. Danser.

Og jeg er kommet i virkelig fint selskab og jeg er så pissestolt!
Tak til Mie Moltke for at være en evig inspiration og for at tro på at jeg kan fylde Groove dansegulvet hver torsdag i det nye år i Soulhouse. Jeg er så spændt og glæder mig så meget til at give dansen videre til skønne mennesker.

Den dans, som har givet mig så meget. Evnen til at være ligeglad med hvad andre synes. Værktøjet til at tjekke ind med mig selv, hvordan jeg har det og ikke mindst evnen til at nyde, lære, lege og være både rocket, fræk, sensuel, kvindelig, girly, cowboy'der og så meget mere.
Stor, stor kærlighed herfra.

Kirk & Groove

Jeg er en stolt danser i dag. Tak!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Se i fuld størrelse

Jeg har lovet at være nøgen!

... okay, kun næsten nøgen!
Lige nu træner jeg hos den vidunderlige og dygtige Jette Grant som er the Grand Mother indenfor Mensendieck træning. Hun er så mega sej og cool og jeg har stor respekt for hende. 

Jeg skal anmelde Mensendieck i København og har nu været afsted 2 gange. Én gang for at blive trænet selv og én gang for at overvære en træning med to modige kvinder. 

Kirk.... næsten nøgen

Det er nemlig sådan at i Mensendieck træner man kun i et par trusser. Jeg har selvklart haft alle mine trusser fremme på spisebordet og har lavet den klassiske test med røven i vejret foran spejlet for at se hvilke af dem, der var mindst gennemsigtige. 
Da jeg var der i tirsdags, havde jeg altså både trusser og en lille trekantsbh på. Kunne ikke rigtig få mig selv til at kun have trusser på. Og hvorfor egentlig? 
Altså Jette er 72 år gammel. Og hun har arbejdet med Mensendieck og kvinder i flere år end jeg har levet. Mon ikke hun har set lidt af hvert? 

Så nu har jeg lovet at når jeg kommer og træner i morgen tirsdag, så er det kun i trusser. 
Altså jeg ved godt at det kun er mig og hende i det rum. Jeg ved også godt at inden i mig bor en hippie og at jeg har dyrket fællesbad som frivillig på Grøn Koncert med en Tuborg i hånden... men jeg synes altså det er lidt grænseoverskridende. Men på en eller anden måde glæder jeg mig. 
Jeg har i hvert fald tænkt mig at tage min ja-hat på og gøre det! For hvad er egentlig det værste der kan ske? 

Jeg vender tilbage med en fuld anmeldelse af Mensendieck aka Nøgengymnastikken senere på ugen - stay tuned! 

#hvadmanikkegøribloggingenstegn :) 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler