yoga

Hvorfor tæller yoga ikke som træning?

Se videoen her, hvor jeg snakker mere om, hvorfor det er så svært at lade yoga tælle med som træning... 

For næsten en måned siden besluttede jeg mig for at udfordre mig selv i 30 dage. Den challenge, kan du læse mere om her
Som en del af den challenge, som jeg laver sammen med min veninde Anne, aftalte vi at vi skal bevæge os/træne 15 timer på de 30 dage. 

Det lyder som en overkommelig opgave. 
Men hvor skulle jeg bevæge mig? 

For jeg vidste godt, at jeg trods alt ikke ville få gjort det hjemme, når det var så meget. 
Og jeg havde lyst til bare at være elev igen selv. 
Og ikke mindst, være et sted, hvor ikke en kæft ved hvem jeg er. 
Et sted hvor jeg ikke selv skal undervise, og kan komme præcis som jeg er i den dagsform, jeg nu engang har. 

Skulle jeg i gamle gårde?

Jeg overvejede et medlemskab på en af mine gamle arbejdspladser. 
Men jeg føler faktisk ikke for at der skal stå en og råbe mig i hovedet, at jeg kan mere, at jeg skal presse mig selv mere, at min krop skal præstere mere. 

For det synes jeg faktisk at jeg allerede har gjort. 
At min krop har præsteret og været udsat for alt mulig slags træning. 

Kan jeg overhovedet tillade mig, at vælge mig selv til?

Jeg var sindsygt konfliktet i mine overvejelser. 
Mit valg endte med et nyt sundhedshus i Kbh NV. 
Men så kom det til at skulle vælge medlemsskabtype. 
Og ligeså meget som jeg har lyst til at give hele verden, til alle andre mennesker, kan jeg blive så sindsygt nærrig, når det kommer til mig selv. 

Så er jeg ikke god nok til at vælge mig selv til på den måde og bruge 400,- om måneden kun på mig. 

Jeg nåede at tænke, at jeg kunne tage kontakt til dem og sige at jeg kunne skrive for dem i bytte for medlemskab. 

Til sidst sagde jeg højt for mig selv; 'Kirk, du må godt vælge noget som bare er til dig. Som ikke har nogen funktion andet end at give dig fornøjelse. Du behøver ikke arbejde lidt imens du er der, jeg kan bare nyde at der er en underviser, som vil give mig det bedste, for en gangs skyld. At jeg må tage imod og ikke skal give en skid.' 

Hvorfor tæller yoga ikke? 

Så nu går jeg til yoga. To gange om ugen cirka. 
En af gangene får den rimelig meget gas med Vinyasa yoga og den anden er rimelig rolig, sker ikke så meget agtig, med halvanden times yin yoga. 
Men så har stemmerne været igang igen;
'Yoga tæller altså ikke med'
'Det tæller ikke hvis ikke du sveder hele tiden'
'Du laver jo ikke noget til Yin yoga...' 
'Det der yoga er ikke rigtig træning, for du er jo ikke øm i 5 dage efter..' 

Sådan noget sagde stemmerne. 

Som om yoga ikke rigtigt talte. 
Fordi det ikke er højintensitet. 
Måske fordi der ikke står en underviser og råber af mig. 
Fordi det ikke handler om at få en fast røv og flad mave. 

Fordi der rent faktisk er meget mere fokus på at mærke hvad dælen min krop har brug for. 

Og jeg lytter. Prøver i hvert fald. 
Det jeg hører når jeg sætter mig der på yogamåtten, er 'Tak. Hvor er det dejligt det her.' 

Jeg har rigeligt fart på i mit liv og bevægelsesmæssigt er jeg dækket ind med både styrke og kondition. 
Til gengæld har jeg brug for åndehuller, hvor jeg kommer ned i gear, mærker min krop og ikke har et facit for hvad jeg skal præstere. 
Et sted som lader mig op. 

Det gør det her sted. Og det er bare til mig. 

Og det føles så pissehamrende dejligt! 
Så nu tæller yoga med. I min verden. 
I min challenge. 

Det tæller så meget med! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Kirk på nye eventyr!

Endelig kan jeg sige det og hvor har jeg glædet mig!

Jeg valgte for nyligt at opsige mit samarbejde med Energii. Ikke fordi jeg ikke kunne lide mit arbejde eller kunderne, men fordi jeg har lyst til nye udfordringer og noget som passer bedre til mig, mit brand og det jeg gerne vil byde på som underviser.

The Wolfpack Gym

Så fra midt august kan du finde mig på holdplanen hos Sanni Vangsø og The Wolfpack Gym.
Mulighederne for et skift til andet sted, var mange, men når jeg vælger at arbejde sammen med Vangsø & Co., igen, er det fordi:

- Der er nye udfordringer i vente, for mig som underviser. Jeg skal undervise i et helt nyt koncept The Row, som endnu ikke findes herhjemme i Danmark. Det er kickass cardio træning kombineret med styrketræning og det bliver så mega bad ass.

- Det er et smukt træningsstudio med fokus på høj kvalitet. Både blandt mine kolleger, som er dygtige undervisere og som jeg glæder mig til at træne hos selv. Men også i selve studiet. Der er tænkt over hver en detalje, for at skabe den ultimative oplevelse for dig som elev. Fra lys, til lyd, til udluftning og ventilation.

- Det er en klub med nærvær. Hvor vi skal tilbage til at vi kender hinanden. Hvor det ikke handler om højere, hurtige og hvor fast en røv du har (du kan helt sikkert arbejde dig til en dejlig, smuk, lækker og fast røv), men et sted hvor vi er sammen, når vi træner og kæmper sammen.
Ja, man kunne nærmest kalde det Sam's bar som træningsstudio.

Det bliver dejligt, fed træning, stærkt nærvær, et godt team, bad ass kompetence og kvalitet. Og jeg glæder mig.

Kirk's timer i The Wolfpack Gym

Jeg glæder mig så siiiiindsygt meget! Find mig på holdplanen disse dage fast fra midt august:

Tirsdag:
08.00 - 09.00 // The Row ,You are fucking gonna love it!
09.15 - 10.15 // Mobility, lad din krop blive blød som smør!

Onsdag:
16.30 - 17.30 // The Row, fik jeg sagt det til vild cardio og styrke samtidig?! :)
17.45 - 18.45 // Mobility, til alle jer der savner en aftentime med kaptajnen i mobility
19.00 - 20.00 // The Row, lad os row den onsdag aften så meget hjem sammen!

Fredag:
07.00 - 08.00 // The Row, lad os lave fredagsmorgenmagi og kickstarte weekenden!
08.15 - 09.15 // The Functional, læææækker funktionel træning i 37 graders varme, awesome!
 

Glæd en du holder af

I stedet for prisbaskere, tilbud og tjuhej, kan du lige nu købe det klippekort du allerhelst vil have og samtidig forære et tilsvarende, til en du holder af. Det er sgu da ret fantastisk.
Hvad venter du på? Klik lige her, så kan du nappe dig et pissefedt klubmedlemskab.

Juuuuuuufuckinghuuuu!!!!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

#unleashthewolf