Fra dating kaffe til kærlighed

Har du oplevet noget af dette? 👇 

👉 Mænd (eller kvinder) som er bange for at committe sig og undgår enhver samtale om hvad i to er for hinanden...? 

👉 Eller som giver dig en følelse af at være helt forkert, fordi du føler noget, som de ikke kan rumme eller snakke om.

👉 Måske har du også oplevet at din date godt vil knalde, men ikke vil blive og sove sammen og spise morgenmad sammen, selvom du har fortalt at du synes det kunne være dejligt? 

Så har du måske været på date med en der er følelsesmæssigt utilgængelig - altså en der ikke vil og kan committet sig

Tryk >> her << eller på billedet herunder, så får du straks tilsendt online foredraget til 0,-

Forestil dig dette:
Mand og kvinde mødes. De køber en kop kaffe. De går en tur en halv til en hel time.
De laver dommen: nej tak, det var ikke lige noget for mig. Der var bare ikke lige kemi. Jeg tror ikke det er kærlighed. Og næste søndag, ser man dem på en ny date, en ny gåtur og samme dom.

Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg også selv har gjort det.
Og selvklart... nogen gange er den der bare ikke.
Men!
Jeg tror at der er rigtig mange gange hvor den potentielt set godt kunne være der. Kærligheden.

Vil du være venner med mig?

Når vi skal have nye venner, accepterer vi at det tager tid.
At vi skal grine og græde sammen.
Spise både morgenmad og middag sammen, møde hinandens venner, inddrage hinanden i vores tanker, spørge hinanden til råds på en problemstilling.
Vi accepterer og respekterer at det at blive venner tager tid.
Min grundtanke i forhold til relationer, er at det kræver interaktion før de kan opstå og bestå.
Lad os for nemheds skyld sige at det kræver 20 interaktioner af varierende art at blive venner.
Skal vi dyrke et venskab, er vi nødt til at dedikere opmærksomhed og tid og ja, der er perioder hvor samtalen kan være sværere, fordi vi ikke kender hinanden. Og det er okay.

Fra kaffe til kærlighed

Det er som om vi ikke helt accepterer samme præmis når vi dater; at kærligheden ikke nødvendigvis 'bare' opstår.
Vi leverer ikke den indsats som når vi vil have en ny ven. Vi forventer at kunne træffe en kyndig beslutning efter blot få interaktioner (lad os sige et par sms'er og et møde).
Jeg vil påstå at en kærlighedsrelation er mere nuanceret og kompleks end en venskabelig og deraf kræver flere interaktioner, hvis nu vi skulle gøre kærligheden op i noget kvantitativt, hvilket man jo dybest set ikke kan, men gå med mig på billedet.
At vi ikke ønsker at investere det samme som når vi vil have en ny ven, forstår jeg ikke.
Tror vi virkelig at en kop kaffe og en gåtur kan afgøre om det er kærlighed?
Selvfølgelig er der noget grundkemi og interesse, men!, jeg synes ikke vi kan afskrive et skønt menneske efter bare en date. Eller to for den sags skyld.

Jeg synes vi skylder hinanden at give det tid.
Vi skylder kærligheden at give det tid.
Vi skylder os selv at give det tid.

Fordi jeg tror der er chancer vi går glip af når vi tror at kærlighed vokser ud kaffebønner. Måske gør den, og hey!, hvis jeg sad på en kaffedate og blev forelsket, så ville det da være fantastisk, men jeg har ikke lyst til et berøve mig selv den mulighed at det kunne blive til noget mere, bare fordi jeg ikke var forelsket på første kaffedate.

Jeg har revurderet mine tanker omkring hvor mange gange jeg har lyst til at date en fyr. Også selvom jeg ikke er helt væk og drømmer om den store kærlighed efter første date.

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig denne gang er: var der en date du afskrev for hurtigt, du kunne tage på date med igen? Det gjorde jeg tidligere på sommeren med The Young Gun, fordi jeg egentlig synes at det fortjente både han og jeg, fordi jeg (indrømmet!), havde afskrevet ham, lidt for hurtigt.

Eller den simple udfordring (lyder den, noget sværere i praksis I know!), date den samme flere gange også selvom du ikke er overbevist.

Vil du med til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Et foredrag hvor du får redskaber til at forstå: 

- Hvad der forhindrer dig i at møde en kæreste 

- Hvorfor du møder de samme afvisninger igen og igen 

- Hvordan din barndom hænger sammen med den måde du betragter kærlighed på idag 

- Hvad du kan gøre for at blive klar til at møde kærligheden 

Du kan både komme med til foredrag i Aalborg, Aarhus, Vejle, København og mange flere byer! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Mænd i fyrrene... mit nye sort?

Online workshop for singler, med Kirk Rønler

'Hvad er den største aldersforskel, der har været imellem dig og en du har været sammen med?'
Det er et klassisk spørgsmål, som dukker op på et eller andet tidspunkt i samtaler som handler om parforhold, kærester, elskere eller måske bare til det gængse fredagsquizspil, SP eller K, fra fordums tid!

Dating som teenager

Engang var der prestige i at være sammen med fyre der var ældre. Det var måske mest da jeg var teenager og dengang det gjaldt om at have så mange skolefotos i pungen som muligt. Og var der nogen imellem af lækre, lidt ældre fyre, så var det et hit! 
Jeg var kæreste med Dennis dengang. Han så pissegodt ud og jeg høstede anerkendende nik når jeg fremviste hans skolefoto. Det var datidens profilfoto i uredigeret, rå tilstand og med tiden slidt og med bukkede hjørner, som en slags symbol på at 'dig vil jeg godt være venner med'.
Han var nu ikke ældre end jeg, han så bare sådan ud.

Tyvernes ældre fyre

I tyverne var jeg blandt andet kæreste med en 7 år ældre fyr. Skidesød, om end lidt kedelig og med en svigermor der havde de vildeste ødipuskomplekser, valgte jeg at gå videre.
Men det var også den tid, hvor jeg mest var sammen med ældre mænd, eller i hvert fald nogen der var en del ældre end jeg selv og det bekom mig godt.
Jeg har altid, og har stadig den dag, venner som er en del år ældre. Jeg har lige fået en ny drengeven, ja man kan sgu da diskutere om man overhovedet kan kalder ham en drengeven, men han er 45 år. Så måske det er mere berettiget at kalde ham en mandeven, selvom det også lyder forkert, når nu det er en platonisk relation. Jeg nyder hans selskab, mest af alt fordi han som mig, har en del ridser i livets lak. Han har set bunden og toppen og alt imellem, hvilket fordrer for nogle langt mere spændende samtaler.

The Young ones

Et par gange har jeg flirtet og set lidt til nogle unge fyre. Dem i tyverne. Det har været sjovt og der er nu altså noget ved deres energi og frygtløshed som jeg er vild med. De er nemlig ikke bange for mig.
Måske er det, som min ven siger, at når de så først rammer slut tyver/start trediverne, er der noget der gror sammen i hjernen og så bliver de ligeså panikslagne og ikke-beslutsomme-sikre-på-at-græsset-er-grønnere-i-fucking-sverige-agtige som mænd i trediverne.

At date mænd i 30'erne

Jeg er i trediverne og har måske netop af den årsag, kigget efter fyre i samme aldersgruppe. Nå ja og så fordi jeg ikke helt har vidst om jeg var klar til at overtage en anden kvindes børnepakke inkl. en ekskone til alle fødselsdage. Det er en anden refleksion, som jeg har haft tidligere. 
Jeg synes (og her er der selvfølgelig potentiale for bøllebank fra min egen generation) at mænd i 30'erne er vattede. Det er som om de ikke står i deres egne sko og så har min oplevelse været at de har været bange for mig. At de ikke ved hvad de skal gøre 'med mig', om de skal gå til højre eller venstre i livets karrusel, om de skal booke bord på restaurant a, b, eller c.
Beslutningsdygtigheden, drivet og ro'en og troen på sig selv, kan virkelig ligge et lille sted.
Om det så skyldes:
A: At kvinder stadig i en voksen alder, er lidt mere modne end fyrene... eller
B: Som min gode bekendte sagde (som er 40, men som alt andet lige har mere erfaring som en fyr i trediverne end fyrrene): 'Måske er det fordi vi er vokset op i en generation hvor vi for alvor har fået skudt i skoen at vi skulle respektere kvinder og give jer plads' ved jeg ikke, men jeg synes pointen er god og årsagen skal nok også findes flere steder. Og nej, det er nok ikke alle mænd i trediverne der er vattede... håber jeg!
Men det giver mening at kvinder på min alder, har kigget efter fyre, på vores egen alder. Til trods for at jeg jo faktisk aldrig rigtigt har kærestet med mænd på min egen alder! De har som regel været yngre eller ældre. Ja faktisk i en anden generation.

I hvert fald åbnede det op for muligheden for at kigge lidt nærmere på mændene i fyrrene.
Mit forbehold kom oprindeligt af en date og et rendevouz med en stor flirt og kærlighed fra tyverne, som jeg genså ti år senere for nogle år siden. Spændingen var stor og forventningerne ligeså, men det hele dalede ligesom jo mere hans røv stod der og daskede som en persiennerøv og tanken gik til Samantha i Sex & The City og den ældre herre.
Der er bare noget ved det syn, der virkelig ikke er lækkert. Uden at det skal forstås som at vi ikke må blive ældre, men vi må bare godt passe på os selv og ikke lade forgå. Lige snige et par squats ind imellem morgenmaden og det at blive fyrre.

Mit nye dating-sort...

Og så til sagen, efter en lang indledning. Jeg havde i sidste uge fornøjelsen af at være på dobbeltdate med to mænd i fyrrene. Og hvilken fornøjelse. For ligesom min nye drengeven, så står de i deres egne sko. De prøver hverken at løbe fra ridserne i lakken eller fra regningen, som det jo er så moderne at man skal dele allerede på første date.
Og samtalerne! Der er noget ved dem... dybere, mere reflekterede og med en større ro. Det tiltaler mig.
Her er en spade en spade, jeg får en gentlemans hånd som hjælp når jeg har brug for det og de forstår det at booke en restaurant uden slinger i valsen.
Og så er jeg godt klar over at ved at kigge på mænd i fyrrene, er der potentielt set også en anden bagage med i form af børn og ekskoner. Men hvad fanden. Jeg har selv været gift og har et barn i Indien!

Min udfordring til dig denne gang er derfor: prøv at lade alder være alder og vær i stedet nysgerrig på mennesket foran dig og mærk efter hvad er et kardinalpunkt for dig. For mig er det at en mand skal kunne stå i hans egne sko og ikke lade sig blæse omkuld af at der er fart på i mit liv.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... vidste du at jeg holder foredrag om dating og singlelivets skønne mænd? Det hedder 'Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datingliv' og her deler jeg ud af tips & tricks og egne erfaringer og historier.
 

En Pixie-pige på nye eventyr...

Nattens sol danser i mit ansigt, mens sveden løber ned af ryggen på mig.
I en bluse med åben ryg og lædershort har jeg indtaget Pixie's dansegulv sammen med min bestie B1 for hundredesyttende gang.
Vi elsker det sted og det skuffer aldrig.
Jeg kommer der og spiser morgenmad, frokost og aften. Jeg arbejder der. Jeg har været til bryllupsfest, har holdt min egen fødselsdag der og om lidt rocker vi huset til en 50 års fødselsdag.
Det er stedet hvor flirts som 'Jeg er udsendt fra Ralph Lauren, som en ekstraordinær skjorteinspektion af vores syninger.... på indersiden selvklart!', 'Er du altid så kedelig?' og 'Ej, hvor er du bare dygtig til at mikse drinks!' er gået ned.
Med charmerende smil, frække dansetrin og telefonnumre på lommen har vi lagt Pixie ned.

På nye dating eventyr

Men i datingens tegn, og bloggens ikke mindst, fisker vi i aften i nye andedamme. Ingen ved om vi kapitulerer og vender næsen mod Pixie, men måske turen går forbi Jægersborgsgades gadefest i aften og området omkring Stefansgade. Måske til et slag pool på den lokale sammen med de unge hipstere.

Stay tuned og så er denne blogs datingtips at fiske i nye vande, damme, søer, kald det hvad du vil :)
Følg evt. med på Instagram her.
God fornøjelse!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... vil du med til foredraget 'Inspiration til dit datingliv' så læs med her.