Det er ikke dine dates den er gal med...

'Jeg er så træt af de fucking mænd, der ikke fatter en fucking skid!' 

Sådan sagde en klient til mig. 

Med stor frustration. 

Har du sagt/hørt noget i samme stil? 

Eller måske det her? 

'Han fatter ikke hvad han går glip af med dig. Du er et super catch og hvis ikke han kan se det, er det hans tab!'

Eller

'Kvinder! Tsk... jeg fatter dem ikke. Først vil de. 
Så vil de ikke. 
Så vil de og inden jeg har set mig om, har de fundet en anden...' 

Alle eksempler kunne gælde både for mænd og kvinder. 

Frustrationen over ikke 'bare' at møde en kæreste, er stor blandt de klienter jeg arbejder med. 

De føler også en sorg over at det ikke lykkes. 

Igen.

Og måske også en skam over at det ikke lykkes. 

For det gør det (jo) for 'alle de andre'. 

Kender du det? 

Så kender du måske også fristelsen i at skylde skylden på dem du dater. 

👉🏼 Det er mændene der ikke fatter noget

👉🏼 Som ikke er klar til at committe sig

👉🏼 Kvinderne som er nogle hysteriske, krævende typer der ikke ved hvad de vil have

Kære du!

Det er IKKE dem den er gal med. 

Hurtigt spørgsmål: Hvem har de allesammen til fælles? 

Dig. 

Da det her gik op for mig, som single, blev jeg først vred. 

Så blev jeg frustreret og ked af det over at det ikke lykkedes når nu jeg rigtig gerne ville møde en kæreste. 

Jeg blev ved med at møde dem der fik mig til at føle mig forladt. 

👮‍♂️ Politimanden der først ville. 

Og så ikke - fordi han fandt sammen med eks'en. 

💰 Bankmanden der stadig boede sammen med sin eks. 
Og ikke var klar til at gå ind i et forhold igen. 

🏄🏼‍♂️ Surferen der boede i den anden ende af landet. 

Og som ikke var flytbar. 

Jeg synes de var nogle idioter, for bare at være ærlig. 

Mine veninder støttede op og sagde: 'De fatter ikke hvad de går glip af! Det er deres tab!' 

Lige indtil jeg blev præsenteret for teorierne omkring barndomskodning. 

Og (av!) kunne se at det de havde til fælles var mig. 

Jeg så at min følelse i alle relationerne var den samme. 

Jeg følte mig forladt. 

Derfra kunne jeg begynde at gøre noget andet. 

Skabe bevidsthed om hvordan min fortid påvirkede min nutid og ikke mindst min fremtid indenfor kærlighed. 

Derefter kunne jeg tiltrække den kæreste jeg i virkeligheden længtes efter. 

Jeg vil ikke lyve. 

Det har gjort nas undervejs at se 'sandheden' i øjnene. 

At tage 'ansvaret' fra mine dates og eje det selv. 

For det var nemmere at sige, at det var dem der var noget galt med. 

Men at være sammen med Janus og vores datter Aura-Sophie nu, gør det, det hele værd. 

Det er de redskaber jeg vil give videre til dig. 

På online kurset Mød den kæreste du længes efter - sådan bliver du selvsikker og uimodståelig når du dater.

 

Kurset er både til dig der længes efter en kæreste at stifte familie med. 

Og til dig, der allerede har familie, er blevet skilt og er 'klar til en runde mere'. 

Jeg er klar til at møde den kæreste jeg længes efter

Er du klar til at tage næste skridt i din kærligheds-rejse? 

Hen imod den kæreste og kærlighed du længes efter? 

Ja tak lad mig få en billet til min kærligheds-rejse

Hvis du er nysgerrig på hvad kurset indeholder og helt specifikt hvad du får ud af at være med. 

Så læs med >> her <<

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Sexolog // Foredragsholder // Forfatter // Mor // Kæreste // Kvinde

Fra dating kaffe til kærlighed

Har du oplevet noget af dette? 👇 

👉 Mænd (eller kvinder) som er bange for at committe sig og undgår enhver samtale om hvad i to er for hinanden...? 

👉 Eller som giver dig en følelse af at være helt forkert, fordi du føler noget, som de ikke kan rumme eller snakke om.

👉 Måske har du også oplevet at din date godt vil knalde, men ikke vil blive og sove sammen og spise morgenmad sammen, selvom du har fortalt at du synes det kunne være dejligt? 

Så har du måske været på date med en der er følelsesmæssigt utilgængelig - altså en der ikke vil og kan committet sig

Tryk >> her << eller på billedet herunder, så får du straks tilsendt online foredraget til 0,-

Forestil dig dette:
Mand og kvinde mødes. De køber en kop kaffe. De går en tur en halv til en hel time.
De laver dommen: nej tak, det var ikke lige noget for mig. Der var bare ikke lige kemi. Jeg tror ikke det er kærlighed. Og næste søndag, ser man dem på en ny date, en ny gåtur og samme dom.

Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg også selv har gjort det.
Og selvklart... nogen gange er den der bare ikke.
Men!
Jeg tror at der er rigtig mange gange hvor den potentielt set godt kunne være der. Kærligheden.

Vil du være venner med mig?

Når vi skal have nye venner, accepterer vi at det tager tid.
At vi skal grine og græde sammen.
Spise både morgenmad og middag sammen, møde hinandens venner, inddrage hinanden i vores tanker, spørge hinanden til råds på en problemstilling.
Vi accepterer og respekterer at det at blive venner tager tid.
Min grundtanke i forhold til relationer, er at det kræver interaktion før de kan opstå og bestå.
Lad os for nemheds skyld sige at det kræver 20 interaktioner af varierende art at blive venner.
Skal vi dyrke et venskab, er vi nødt til at dedikere opmærksomhed og tid og ja, der er perioder hvor samtalen kan være sværere, fordi vi ikke kender hinanden. Og det er okay.

Fra kaffe til kærlighed

Det er som om vi ikke helt accepterer samme præmis når vi dater; at kærligheden ikke nødvendigvis 'bare' opstår.
Vi leverer ikke den indsats som når vi vil have en ny ven. Vi forventer at kunne træffe en kyndig beslutning efter blot få interaktioner (lad os sige et par sms'er og et møde).
Jeg vil påstå at en kærlighedsrelation er mere nuanceret og kompleks end en venskabelig og deraf kræver flere interaktioner, hvis nu vi skulle gøre kærligheden op i noget kvantitativt, hvilket man jo dybest set ikke kan, men gå med mig på billedet.
At vi ikke ønsker at investere det samme som når vi vil have en ny ven, forstår jeg ikke.
Tror vi virkelig at en kop kaffe og en gåtur kan afgøre om det er kærlighed?
Selvfølgelig er der noget grundkemi og interesse, men!, jeg synes ikke vi kan afskrive et skønt menneske efter bare en date. Eller to for den sags skyld.

Jeg synes vi skylder hinanden at give det tid.
Vi skylder kærligheden at give det tid.
Vi skylder os selv at give det tid.

Fordi jeg tror der er chancer vi går glip af når vi tror at kærlighed vokser ud kaffebønner. Måske gør den, og hey!, hvis jeg sad på en kaffedate og blev forelsket, så ville det da være fantastisk, men jeg har ikke lyst til et berøve mig selv den mulighed at det kunne blive til noget mere, bare fordi jeg ikke var forelsket på første kaffedate.

Jeg har revurderet mine tanker omkring hvor mange gange jeg har lyst til at date en fyr. Også selvom jeg ikke er helt væk og drømmer om den store kærlighed efter første date.

Dating udfordring til dig

Så min udfordring til dig denne gang er: var der en date du afskrev for hurtigt, du kunne tage på date med igen? Det gjorde jeg tidligere på sommeren med The Young Gun, fordi jeg egentlig synes at det fortjente både han og jeg, fordi jeg (indrømmet!), havde afskrevet ham, lidt for hurtigt.

Eller den simple udfordring (lyder den, noget sværere i praksis I know!), date den samme flere gange også selvom du ikke er overbevist.

Vil du med til foredraget Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste?

Et foredrag hvor du får redskaber til at forstå: 

- Hvad der forhindrer dig i at møde en kæreste 

- Hvorfor du møder de samme afvisninger igen og igen 

- Hvordan din barndom hænger sammen med den måde du betragter kærlighed på idag 

- Hvad du kan gøre for at blive klar til at møde kærligheden 

Du kan både komme med til foredrag i Aalborg, Aarhus, Vejle, København og mange flere byer! 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Når alle eks'erne bliver gift og får børn...

En gang imellem er det som om der er et kapløb imellem eks'er; hvem kommer først videre, hvem bliver først gift igen, får børn før den anden og hvem kan for alvor vinde samfundets kapløb om at forgælde sig, i et nyt håbløst hus-projekt der skal ligne Bo Bedre, mens au pair'en støvsuger og sylter russisk marmelade, for at det hele skal ligne at han/hun SÅ meget er kommet videre. Altså eks'en og ikke au pair'en.

Og måske er eks'en kommet videre. Og selvom jeg også er videre, så kan det alligevel godt gøre lidt naller når de allesammen er SÅ meget videre. Efter mig.
Mest fordi jeg ikke er, altså kommet videre, hvis vi måler i den gængse samfundsmålestok på ligusterhækskalaen; den klassiske 'hvor-etableret-er-jeg-skalaen' og ikke nødvendigvis 'hvor-lykkelig-og-i-ro-er-jeg-med-mig-selv-skalaen'. For jeg har ikke nogen kæreste. Eller fælles banklån for den sags skyld.

De får allesammen børn og bliver gift

Jeg har tre ekskærester. Altså sådan rigtige ekskærester.
Det er dem jeg har elsket højt og med de to af dem har jeg delt adresse og ja, en enkelt har jeg været gift med.
Og så er der 'de' løse bekendtskaber af mere eller mindre seriøs og vidunderlig art.
Og de er allesammen igang med at selvrealisere sig selv, få børn og blive gift.
Eksmanden er blevet gift igen.

Eks-eks'en er blevet far.

Sommerrøvhullet skal guddødemig også være far.

Journalisten, ham den søde, er begyndt at date igen, i hvert fald så meget at vores virkelig hyggelige form for rendez-vous er aflyst. Pis os!

Og ham der var den første gentleman i mit liv, mødte jeg for noget tid siden. På Randersgade. Hans gade. Hvor han havde en form for travlt med at fortælle mig at han var i gang med at købe lejlighed med hans nye kæreste.

Darwin byder ind i dating hækkeløbet

Og ligesom da eksmanden skrev at han skulle giftes, igen!, startede der en overlevelsesmekanisme indeni mig som ville have været Darwin værdig.
Jeg tror det sker i de fleste af os.
Forestil dig dette.
Min stemme går næsten i falset, smilet går fra den ene til den anden side, og superlativerne ryger ud af min mund som boede Lotte Heise indeni mig, om den her vidunderlige, lækre, spændstige, kloge, skønne, min-familie-er-allerede-vild-med-ham-mand (selvom de ikke har mødt ham endnu)... imens jeg prøver at aflæse om min eks er bare lidt ked af det?!

Men det er han ikke.
For de er videre.
Og det er jeg også.
Så hvorfor fanden står jeg der som en anden galning og mister totalt mig selv i et forsøg på at overbevise eks'en om at jeg er SÅ meget videre og lykkelig uden ham?!

Fordi vi har et samfund der på en eller anden måde hylder parforholdet og på en helt anden måde nærmest fortæller os at vi KUN kan være lykkelige når vi er i et parforhold.

This one goes out to...

... dig som er single, eller i parforhold for den sags skyld, og som har oplevet noget a la ovenstående. For det er jo nederen at stå der midt på Randersgade. Uanfægtet at vi er SÅ meget videre selv. Også selvom vi er videre og ikke har en kæreste.
Og også selvom vi ønsker alt det bedste til vores eks'er. Det gør jeg i hvert fald. Både de store kærligheder og de lidt mindre, som blot var vidunderlige natlige møder.

Foredrag med inspiration til dit datingliv

Vil du have inspiration til hvordan du kan bruge de gængse sites/apps på nye spændende måder til at få en date, inspiration hvordan du møder en date i det virkelig liv, hvordan du sætter en date op så du og dit date bedste muligt bliver sat i spil? Og er du modig nok til at turde at få rystet posen lidt i forhold til hvordan du ser på kærligheden og kærlige relationer?
Alt sammen for at få bedre muligheder for kærligheden?

Så tag med til foredraget Inspiration til dit datingliv. Der er datoer i både Jylland, på Fyn og i København løbende. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler