Danseworkshop

Synes du også det feminine er lig med svaghed?

Blødhed, intuition, hvile, modtagende, indadvendthed, omsorg, langsomhed... alle træk, som tilhører den feminine energi. 
I daoismen kaldes feminin og maskulin energi, yin og yang. 
Det er to energier, som supplerer og komplimenterer hinanden. 
De kan ikke udelukke hinanden og det er ikke tiltænkt, som at vi som kvinder, skal have mest af dem feminine energi, eller for den sags skyld, opnå 50/50 balance, før der er balance. 

Begge køn har begge energier og det vil være forskelligt hvornår der er individuel balance. 

Meget kan du kalde mig, men jeg er ikke mild! 

For nyligt var jeg frivillig på Grøn Koncert og mødte en masse fantastiske mennesker. I blandt en vis Hr. Møller, som den anden dag, skrev 'Hey Kirk, jeg savner dit milde og rolige væsen - ha' en dejlig dag'. 

Jeg blev så glad. Smilede over hele femøren. 

Men havde det været for bare et par år siden, ville jeg være blevet tosset. Hidsig. Frustreret. For meget kunne man kalde mig, dengang, men jeg var fandme ikke mild. 

Det vi kan sige 'Meget kan du kalde mig, men jeg er i hvert fald ikke x,y,z...' til er det, der hører til vores skyggesider. Det er vores udviklingspotentiale sådan groft set. 
At det enkelte karaktertræk står i skyggen, skyldes at det er blevet mindre værdsat eller måske ligefrem skældt ud på, skammet ud, i vores barndom. 
Eller at det modsatte karaktertræk blev hyldet mere. 
Vores skygger opstår fordi der er nogle karaktertræk, vores omsorgspersoner ikke kan rumme i os. Og fordi nogen bliver anerkendt mere og andre skældt ud. 

Så sætter vi det pågældende karaktertræk i skyggen. Fordi vi som børn oplevede at når vi udviste dette karaktertræk, blev vi ikke elsket. 

Når en bulderbasse tillader mere feminitet

Jeg har de sidste par år været på en rejse, der har handlet om at tillade flere af de feminine egenskaber i mig. Tilskrive dem en værdi, fordi jeg har haft tendens til, at kalde dem alt andet end noget positivt og rosende. Faktisk har jeg opfattet det meste som svagt og en direkte forhindring for mig, i at nå det jeg gerne ville. 

Det kunne være; 

'Jeg vil ikke være blid... for så er der jo ingen der vil have respekt for mig' 
'Jeg kan ikke være indadvendt, for så er der jo ingen der ligger mærke til mig' 
'Jeg er ikke modtagende og langsom, for så når jeg jo ingen steder' 
'Jeg er i hvert fald ikke omsorgsfuld og mild, for så er jeg jo svag' 

Det var så hårdt. Et virkelig hårdt liv, som oftest var på barrikader. Jeg tog alle slåskampe. 
For jeg var så meget i overdrive i maskulin energi. 
Fiksede, ordnede, nåede noget, opnåede endnu mere, var målrettet, argumenterede simpelt, enkelt, tog beslutninger og handlede. 

Den store forskel imellem de to energier, er at den maskuline energi, er den handlende og den feminine den værende. 
Hvis man bare tager et kort dyk ned i skyld & skam, så refererer skyld til vores handlinger og skam til vores væren. Ligger vi endnu et lag på, så referer vores handlinger og skyld, til dannelsen af vores selvtillid og skam og væren, til vores selvværd. 

Jeg havde et pissedårligt selvværd

Min selvtillid fejlede ingenting. Jeg vidste præcis hvad jeg kunne og jeg kunne vise lange lister, med alt det jeg har opnået. 
Men mit selvværd var skrantende og det blev ikke bedre af at jeg piskede derudaf i maskulin energi og ikke tillod alt det jeg kaldte svagt. 

Så nu omfavner jeg at være i feminin energi.
Jeg øver mig i at være et langsomt menneske. 
Og det føles fanfuckingtastic. 

Og nu er det ikke længere en nødvendighed, at en anden fortæller mig at jeg er smuk. Bevares, det er stadig dejligt at høre. Men nu ved jeg det selv. Smuk på så mange måder. 
Og når jeg så får en besked, hvor der står at Hr. Møller savner mit milde og rolige væsen, så ved jeg at mine skyggesider, i hvert fald nogen af dem, er blevet indkorporeret i min væren, min essen, min sjæl og shit altså, det er jo for mig den ultimative testamonial på, at personlig udvikling svarer sig. 
Jeg føler at mt liv er blevet større. 

Hurra for filan da! 

Vil du også arbejde med dine skyggesider? 

Så kom med. Jeg holder nemlig en danseworkshop, ja faktisk to, med lige præcis det her tema. Det er kun for kvinder og i et helt trygt rum, får vi lov til at bruge dansen som facilitator, til at lære os selv bedre at kende. 
Det kræver ingen danseerfaring, blot at du har lyst til at gå på opdagelse i dine skyggesider. 

Du får: 
- Viden om hvad skyggesider er
- Indblik i hvad dine egne er, i forhold til feminitet og sensualitet
- Inspiration til hvordan du kan arbejde med dine skyggesider, så det bliver nemmere for dig at tappe ind i det der er svært og som kan forhindre dig i at folde dig mere feminint og sensuelt ud. 
- 4 timer bare til dig, med snacks og dejligheder ad libitum 

Det bliver en dejlig dag, og jeg glæder mig så meget.

Det er onsdag d. 20. september kl. 17.30-21.30 i Aalborg. 
Og søndag d. 24. september kl. 13.00 - 17.00 i København. 

Skal du med? 
Halvdelen af pladserne er solgt til begge workshop. 

From breast cancer and back to life with groove

It's a friday morning. It's 8 am and 20 woman are finding their way to the showers in a beautiful old gymnastic building in Copenhagen, Denmark. 
It feels like the winter and the snow absorbs excess sounds and here in the basement feels safe, warm and loving. 
Shampoo, hairdryers and good tips for breakfast passes the room, as the women get dressed and say 'Bye, see you! Have a great day!' in the doorway. 

In the middle is Janet. 
She's survived great cancer. 
Been through a rough ordeal, with surgery, chemo, rays and all the other crap (pardon my french!) that's part of being sick with cancer. 

But there she is. 
In the middel of everything this morning. 
Naked. 
Standing tall and proud. 

I am so impressed and touched.
Cause there she is, with a breast that's undergone surgery.
In the midst of other naked women.
So vulnerable. 

I am so inspired.
Because with this in mind, cellulite and love handles, ans what not of body worries, becomes so unimportant. 

Congratulations and thank you

Janet has been part of a friday morning groove class I have. 
She wanted to check out groove for a business project. 
I insisted that she came by and tried it out her self. 
I knew that groove could bring her something, in relation to having been sick, but how much and what is always up to the individual. 
The last day, Janet brought me a birthday gift and a card. 
I cried when I read the card. 
And again when I asked her if I could tell her story. 
As inspiration to others. 

Luckily she said yes. 

So bring out your Kleenex and get ready to read a story that's both vulnerable and so strong at the same time. 
A testament to what groove also is! 

With Love, 

Kirk, groove facilitator Denmark 


Groove Dance 

By: Janet

'The thoughts were many before I decided to go check out 'the funny dance' called groove. I am not good with movement where no one tells me what exactly to do. When there's not a choreography and specifics I have to do. 

But things happen for a reason. At this point I am already well out of my comfort zone. I just survived breast cancer. With surgery, chemo, rays, mastectomy, reconstruction of my breast, and 1+ year with anti hormons and a sudden menopause, I had a hard time recognising my body. 
Life was no longer as I knew it.
This I felt in all aspects of life. 
Who am I? What is life trying to tell me? How am I to embrace it and vice versa. 
I decided I wanted to live. LIVE life. 

I sensed the vulnerability.
I've been so strong during the sickness. Neglected that I could die from this.
But as it is in life, the boomerang always returns... 

My thoughts went to how I could help my new self.
I had been warned about depression as a common reaction to the decease and wanted to avoid that. 

Kirk came to my mind a few times. 
We've worked together and I knew that Kirk had dance sessions with this 'funny dance' that I knew nothing about. 
But this was the time. 
I know what a wonderful and loving woman Kirk is, so I called her and we arranged that I should come and dance one time. 
This turned into six groove sessions. 
Six touching and captivating sessions. 

Already in my first meeting with the dance I cried. So many times. 
It was indescribably, beautiful, present and SO GOOD FOR ME. 
Kirk is so wonderfully caring, nurturing and her mere presence, looks, humor and presence could bring out the tears with me. 

I experienced a deep calmness within, while I moved around. My body dictated (and little bit of Kirk as well), what it needed and the steps. So I was not completely left on my own, which was my fear. 
I gave room to my body, for it to express what it needed. Listened to where it led me and even know, describing the sessions, tears pop out. 
It was so beautiful. 
I've never experienced this before. 
We were just dancing in between each other, without any greater control and my guess would be, that if you took a look on it, from the outside, it looked goofy... but that I didn't care about.
This was about me. For me. 

I am not much of a meditating type. At least not as most people meditate; sitting, breathing heavily and letting the mind flow. I am too much of a control freak to do that. 
But groove? That's my meditation. So unexpected. 
Even during the song 'Don't worry be happy', where we all sang, I cried. So much the words didn't leave my lips. What was the lyrics about? Who am I? So many thoughts that just flowed. 

I owe Kirk the biggest thank you. For introducing me to groove. You are such a beautiful and empathetic woman, with the greatest presence. 

Another thing, and not so insignificant, I gained from the dance, is movement in my chest and shoulder. After the surgery, rays and a hard silicone implant, I've had pain and reduced movement in that area. 
Suddenly it moved again and tension disappeared. And still is gone.
I think it is because I just let go. 
It's impressive what the body can do, when we just listen.