Godmorgengroove, til dig der vil starte dagen et skridt foran...

Forestil dig dette.... din krop er næsten vågen. Måske har du siddet på en cykel eller i en bil, siden kroppen fandt vej ud fra den varme dyne. 
Du står på Frederiksberg og blidt bliver du guidet, vækker din krop, som begynder at sprudle og gnistre.
Du har god tid og der er ingen stress med at skulle nå alt muligt. 
Der er ikke noget facit og det er fuldstændig ligegyldigt om du har danset før. 
Her handler det om at have det sjovt og starte dagen, på den allerbedste måde. 

Du sveder, du griner, din krop og sjæl danser. Din fredag er igang og du bliver klar til at indtage weekenden <3

Sådan er Godmorgengroove fredag morgen, hvor vi danser fra kl. 07.00 - 08.00 på Gotved Instituttet på Vodroffsvej 51 på Frederiksberg i København. 

Hvad er Godmorgengroove med Kirk Rønler?

Groove dance er verdens enkleste og nemmeste dansetime, og kræver ikke at du har gået til dans før. Den eneste forudsætning, er at du har lyst til at bevæge dig, og lade dig bevæge, i et trygt rum, sammen med andre voksne kvinder. 
I Groove, har hver sang sine helt egne, nemme trin. Det kan være så enkelt som at gå. 
Så går du. 
På din måde. 
Til den stilart vi nu danser til. 
For til groove dance, danser vi til alle mulige stilarter. Cha cha, hip hop, funk, soul, disco og meget mere. 

Det betyder at du ikke kan gøre det forkert. 

Til Godmorgengroove, får du altid en rolig start, så vi respekterer at for de fleste af os, er vi næsten lige stået op. Du får god tid til at blive varm, inden vi starter morgenfesten, som sender dig ud i weekenden med lidt mere energi og et skridt foran resten af verden. 

Er Godmorgengroove noget for mig? 

Ja, da!
I hvert fald hvis du både er til at få sved på panden og grine samtidig. Til at danse og lade kroppen få lov at bestemme lidt mere end hovedet. For hvis du ligner de fleste af de kvinder jeg arbejder sammen med, så har du sikkert rigeligt at tænke på og tanker nok i forvejen. 
Her får du lov til at slukke lidt for dem og bare være. 

Skal du med til Godmorgengroove?

Der er løbende hold. 
Næste gang starter d. 11. august og er alle fredage i august og september, derefter. 
Der er 2 pladser tilbage - skal du med? 
Næste hold starter til oktober. 

Vi ses på dansegulvet. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler