I december 2016 havde jeg fornøjelsen af at kickstarte julefrokosten hos Danske Arkitektvirksomheder på Vesterbro, med Karen Sejr og Lene Espersen i danse-spidsen. Det var en sjov eftermiddag og rygtet lød, at der var mere gang i dansegulvet efterfølgende, end nogensinde før. 

Groove din fest/polterabend/firmafest med Kirk Rønler

Har du altid drømt om at se fætter Finn på et dansegulv? Eller om at din fest blev den alle huskede, fordi alle dansede? Og grinede... og smilede varmt til hinanden?
Så lad mig groove din fest og kickstarte dit dansegulv. Uanset om det er en 40 års fødselsdag eller årets firmafest.
Eller drømmer du om at din venindes polterabend får et festligt og sjovt indslag? Så lad os groove sammen og sætte både smil på læberne, sved på panden og skabe en dejlig oplevelse.
Min base er i København, men jeg afholder workshops og groove your party i hele landet. 

Hvad er Groove?

Groove er verdens enkleste, nemmeste og simpleste danseform. Og i min optik også noget af det sjoveste!
Alle kan være med. Kan du gå kan du groove. Så enkelt er det.
Hver sang har sine egne få og meget enkle trin. Det kan være så enkelt som at gå i takt til musikken. Og hvis det eksempelvis er en funky sang, ja, så går du funky. På din egen måde.
Det betyder også at du ikke kan gøre det forkert, hvilket jo er ret befriende.
Vi danser rundt imellem hinanden. På den måde er der ikke noget front/bag eller noget spejl der skal bruges eller en ambition om at I allesammen skal ligne mig og hinanden. Her må man se ud på lige præcis sin egen måde.

Hvor lang tid skal vi groove?

Erfaringsmæssigt passer 25-35 minutters tid rigtig godt til en fest. Så er der tid til lidt introduktion og en sjov dansefest, uden at det bliver for langtrukkent. I groove danser vi til alle mulige forskellige stilarter og på den tid kan vi komme godt omkring lidt forskelligt. Tiden passer også fint til at kunne have det sjovt uden nødvendigvis at blive alt for svedig. 

Til en polterabend vil jeg anbefale at vi bruger en til halvanden time. Det giver tid og ro til at komme i gang, skabe tryghed, danse, have det sjovt, udstrækning og afspænding, så I er tanket op med god energi til resten af dagen.

Hvor skal vi groove?

Jeg har forbindelse til forskellige locations i København, så er det i København, kan jeg hjælpe med location.

Hvad kræver det at groove med Kirk Rønler?

Jeg har brug for et godt dansegulv som har plads nok til jer og en trådløs mikrofon med microport.
Derudover kobler jeg mig op til lydanlæg via jackstik fra min Mac.

Og så er det vigtigt at det er en location hvor vi må spille lidt højt, for der er ikke noget værre end at forsøge at skabe en fest uden at kunne spille høj musik.

Hvad siger andre om Kirk?

'Kirk kom til min kærlighedsfest og gav den fuld skrue og satte skub i dansegulvet, så vi var øre, møre og fuld af spas i kroppen. Antallet af folk, der efterfølgende spurgte, hvor jeg dog havde fundet hende henne, eller hvad var det nu hun hed, og om man kunne booke hende til arrangement, har jeg ikke styr på. Men jeg er enig i, som gæsterne sagde, at det klart var aftenens højdepunkt – tak for dansen, Kirk!'
Ditte-Marie, groove ved en fødselsdag

'Kæmpe anbefaling herfra! Kirk groovede 180 gæster til vores firmajulefrokost og for pokker hvor fik hun fyret op under os allesammen. Sjovt, kækt, fyrigt og umuligt ikke at give den max gas sammen med Kirk.'
Pia Barlebo, Tiger Hovedkontor /Flying Tiger Copenhagen

'Tusind tak for Groove i går! Som altid var du sjov, inspirerende, livsbekræftende og fantastisk. Alle pigerne var så begejstrede, at der blev groovet igennem på nattens dansegulv også! Kaptajn Kirk you rule!!!!'
Camilla Thomsen, Groove af polterabend

Hva' koster'n?

Det afhænger af hvilken model I vælger og hvorhenne arrangementet afholdes, samt tid på dagen. Send mig en mail på kirk@kirkronler.dk og skriv hvad i har i tankerne, så sender jeg et tilbud til dig. Du kan også udfylde formularer herunder og skippe en besked afsted med det samme.
Bum! Så, så man jer have det rigtig sjovt på et dansegulv!

Navn *
Navn