Min første tantramassage...

Aldrig har jeg oplevet så mange spørge ind til; 'hvornår kommer den der blog om tantra?' efter jeg delte, at jeg skulle have min første tantramassage af Celestine Andersen

Og aldrig har jeg oplevet så vild en rutsjebanetur af følelser og tanker op til at skulle noget. 
Da jeg mødtes med Celestine første gang, for at lave aftalen, var jeg rimelig meget ovenpå og mit vanlige entusiastiske, nysgerrige og positive jeg, havde bare den vildeste ja-hat på. 

De sidste 24 timer op til vendte det totalt. 
Og det var virkelig interessant at få lov at opleve, taget i betragtning af at jeg meget sjældent bliver nervøs. 
Men det blev jeg. 
Tankerne piskede afsted; 'Hvor meget/lidt tøj har jeg på?', 'Har hun tøj på?', 'Hvad hvis jeg tænder på det undervejs?', 'Hvad hvis jeg tænder på hende undervejs?' og måske den allerværste; 

'Jeg burde være sådan én der bare er okay med at få tantramassage, fordi jeg læser jo til sexolog!' 

Da jeg møder Celestine på dagen, er hun rolig, varm og imødekommende på en kærlig måde. Jeg kan sagtens med mit hoved argumentere for at selvfølgelig har hun mødt masser af andre kvinder, der har været nervøse inden første tantramassage, men det var nu alligevel dejligt og meget trygt, at hun alene med sin væren, kunne berolige mig. 

Og heldigvis starter vi faktisk med en kort snak. 
Om det der fylder i mig og den praktiske del i selve massagen. 

Piiiiuuuuv! Det hjalp så mega meget. 
Selvom det selvfølgelig var sårbart at fortælle om mine tanker, var det rart at blive mødt i dem og langsomt sank mine skuldre ned, min mave faldt til ro (for jeg havde selvfølgelig også nået at tænke tanken... 'hvad nu hvis jeg skal slå en ordentlig fis imens!'). 

Hvordan foregår en tantramassage hos Celestine Andersen

Rent lavpraktisk var jeg nøgen. 
Skulle du have lyst til at have noget andet på, eller bare noget på, er det også muligt, men jeg var okay med at være helt nøgen. 
Og jeg fik lidt tid til at lande i mig selv, tage tøjet af og ligge mig på maven, inden Celestine kom ind. 

Da Celestine kommer ind, har hun trusser og undertrøje på, og på en eller anden måde, var det rart at hun heller ikke var fuldt påklædt. 

Jeg startede med at ligge på ryggen på en madras. Rummet er varmt og der er hyggelig belysning. Det føles meget trygt og hule-agtigt. 

Celestine starter med at putte olie på min krop. Centimeter for centimeter bliver min krop smurt ind. I lange strøg, med varme hænder og imens min krop bliver fysisk blød af olien, føles det samtidig også som om, både mit sind, hjerte og krop bliver blødere. Mere åben. 
Det føles sensuelt, men ikke seksuelt. 
Det føles grænseudvidende, men ikke grænseoverskridende. 

Da jeg ligger på maven, slutter Celestine ved mit hoved og på et tidspunkt, beder hun mig vende mig, så jeg i stedet ligger på ryggen. 
Hun sidder bag mit hoved og jeg husker så tydeligt, at jeg på et tidspunkt forestiller mig at jeg kan kigge på mig selv og min krop, fra hendes perspektiv. Forestiller mig, hvordan min krop ser ud, som jeg kender den. 

Den er smuk. Med bryster der er flydt lidt ud til siden, blød hud som stadig har sommerens varme til gode, min mave som er flad, men stadig med en lille top på midten ved navlen, mine hofter som markerer livet og frugtbarheden, mit venusbjerg som troner på toppen og bekræfter mig i min seksualitet og drift. 

Og urkraft. 

Min skaberkraft, mit drive og moderskab. 

Der sker to ting i mig, da jeg 'ser mig selv'. 
Først og fremmest at jeg ikke ville kunnet have gøre det her, da jeg havde det elendigt med min krop. Men hele min proces med at slutte fred med min krop, erkende at jeg ikke bliver lykkeligere af at tabe fem kilo, og et stabilt arbejde i at dykke ned i hvorfor jeg har haft det dårligt med min krop og en kærlig rejse til at elske min krop, gjorde at jeg kunne være i oplevelsen, sammen med min krop og nyde tantramassagen. 

Og det andet var. At da jeg 'så mig selv', så jeg en smuk kvinde. En frugtbar, lækker, smuk og veldrejet kvinde og jeg nød at se mig selv. 

Vil din yoni modtage massage?

Celestine har fra starten fortalt mig, at når vi nåede til muligheden for yoni massage, ville hun spørge mig. Så det var ikke noget jeg skulle svare på inden. Jeg kunne mærke inden, at jeg nok var tryg til at modtage yoni massage, men det var rart at vide, at skulle det på en eller anden måde, have ændret sig i mig, kunne jeg vælge om. 

Celestine sætter sig imellem mine ben og masserer dem langsomt, igen med blide strøg. Hun spørger mig om min yoni vil modtage massage? 
Jeg svarer ja og det der var så fedt at opleve, var at der stadig var god tid, inden hun nærmede sig min yoni. Jeg havde nok været lidt bekymret for at hun ville 'gå lige til makronerne'... men det tog tid, på den gode måde. 
Og som det allerbedste og mest nærværende forspil, nærmer hun sig langsomt og både masserer mine hofter, venusbjerg, mellemkød og derfra kønslæber og på et tidspunkt fortæller hun at hun kommer ind. 

Det var totalt trygt. 
Og føltes virkelig dejligt. 

Efter massagen fik jeg lidt juice, bær og fik lov til at komme til mig selv. 
Jeg havde været nervøs inden, men følelserne der fyldte i mig efter var kærlighed, tryghed, åbenhed og da jeg senere skulle mødes med min kæreste, var det med en tilføjet mildhed i øvrigt også. 

Det var en fantastisk oplevelse og jeg glæder mig allerede til at jeg skal det igen! 

Vil du også prøve tantramassage hos Celestine Andersen i København? 

Så er du pisseheldig. For Celestine har givet mig mulighed for at du kan købe en halvanden times tantramassage med 20% rabat. 
Massagen er inkl. en halv times samtale inden. 

Massagen foregår i København på Vesterbro. 

Det vil jeg gerne bestille - lad mig få lov at købe den med det samme. 

Du er meget velkommen til at dele denne blog eller sende den videre til en, du ved vil finde tantra interessant. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Foredragsholder // Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste // Danselærerinde // Kvinde!