tøj til baby

Jeg vil hellere være sammen med mit barn, end give hende nyt tøj på 

Nogen tror måske det er fordi vi er fattige selvstændige, at vi køber brugt tøj til vores datter. 

Andre tror måske det er fordi vi er hippie-miljøvenlige. 

Og andre tænker måske, at det er fordi vi er ligeglade med, hvordan hun ser ud, for man kan da ikke få brugt tøj, til at passe sammen. Kan man? 

Ja, vi køber primært brugt tøj til vores datter. 

Det er meget sjældent at der ryger nyt i kurven. 

Det samme gælder i øvrigt legetøj, brugsgenstande og meget mere. 

Både til vores datter, men også til vores hjem. 

For vi vil godt passe på miljøet og vi vil godt lære vores datter, at det kan man gøre på forskellige måder. 

Tøjindustrien er den næstmest forurenende industri, kun overgået af olieindustrien, så det er et godt sted at sætte ind. 

Men hvor køber du brugt børnetøj, uden at du skal i syv forskellige forretninger, og uden at få en masse spild? 

I denne blog kan du læse om hvor jeg finder brugt børnetøj - men særligt er jeg faldet for hjemmesiden secondtots.dk til at købe nyt til Tuts garderobe. Og lige nu får du 15% rabat på dit første køb, når du bruger koden kirk15.


Hvorfor købe tøj via secondtots.dk?

Selvom secondtots.dk ikke er det mest sexede hvad angår hjemmesidedesign, så fungerer det. 

Der er tøj til både store og små børn, drenge og piger. 

Og så er der faktisk det hele. 

Konceptet går egentlig begge veje. 

Jeg kan som forældre købe tøj til min datter. 

Men jeg kan også sælge hendes tøj, når hun ikke længere skal bruge det. 

Alt tøj er kvalitetstjekket - her er ikke tøj med pletter, huller eller så forvasket at syningerne ryger næste gang den lille dame, forsøger at kravle hen af gulvet. 

Men det er brugt. 

Af andre børn. 

Som har spist, kravlet, grinet og sovet i det. 

Det gør ikke mig noget. 

Tværtimod synes jeg det er ret sødt at vide, at der er en Caroline der også har leget i den regndragt jeg lige har købt til Tut. En regndragt jeg vel at mærke har købt for 50,- som er laaaangt billigere end hvis jeg skulle finde den fra ny.

Er det lige præcis den farve jeg ville vælge?

Nej.

Men jeg synes den sarte lilla er meget fin og helt ærlig, min datter bliver nok hverken mere eller mindre lykkelig af om den er den ene eller den anden farve. Hun er nok mest af alt optaget af at kunne komme med udenfor og lege.


Hvad gør du når dine små børn vokser hurtigt ud af tøjet?

Jeg har lige bestilt en ny sending tøj til Tut. 

Hun valgte at springe en hel størrelse over. 

Havde ellers bestilt en sjat i str. 74 - men både 68 og 74, er hun hurtigt vokset ud af. 

Så lige pludselig var det, det hele hun manglede igen. 

Noget til sommertøj, noget lidt varmere, noget at sove i, noget at tumle i, til kolde dage og så lidt ekstra af det hele, da den lille dame, er begyndt at spise selv. Til stor underholdning for forældrene, men også med lidt ekstra bidrag til vasketøjskurven. 

Jeg elsker at jeg på secondtots.dk kan finde det jeg skal bruge. 

Ja, tit finder jeg noget super sødt, som så desværre ikke er i hendes størrelse. 

Fordi det er ulempen ved at købe brugt - at der ikke er en i hver størrelse. 

Til gengæld er jeg blevet god til at købe det, som er lidt for stort til hende nu, netop fordi der kun er 1 af hver. 

For eksempel fik jeg den sødeste lille buksedragt som hun kan passe når hun er et år. Enten med bare arme under, eller med en body, hvis det er lidt koldere. 

Buksedragten koster 30,- og selvom nogen ville korse sig over at det i hvert fald heller ikke er sidste års mode, er vi ligeglade med den del - faktisk er det rigtig fedt at vide (og det er helt klart morens behov, og ikke barnets), at når hun danser afsted i hendes fine lilla buksedragt, er der ikke nogen der har den samme.

Og 30,- kroner - du kan sgu dårligt få en anstændig kop kaffe i København for den slags penge. 

Når jeg får tøjet fra secondtots.dk er det sirligt pakket ind i silkepapir og med en fin hilsen fra dem. Alt ser pænt ud, og er lige klar til brug. 

Få rabat på dit køb hos secontots.dk 

Charlotte som ejer secondtots.dk har valgt at give dig mulighed for at hapse en ordre, med 15% i rabat. 

Du bruger bare koden kirk15 når du shopper.

Koden gælder til og med d. 22. august 2019.

Og hey, du skal virkelig ligge dig i selen for at shoppe for mere end 500,- 

Så er der lige pludselig mere økonomi i både børnepengene og budgettet generelt. 

Og så er det godt for miljøet og din grønne samvittighed samtidig. 

Det er da win win. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler