sjovt singleliv

Deler kærlighed ud som konfetti

Det er simpelthen den vildeste rejse, at udgive min bog Sådan får du en kæreste

At skrive den, har været vildt og er noget der er foregået i hele Danmark. På Molslinjens færger imellem Aarhus og Odden, på et lægehus udenfor Lønstrup i Nordjylland. På et keramikerværksted hos min veninde i Lønstrup. 
Jeg har skrevet på bogen om dating og kærlighed, i både Aarhus, Aalborg, Vejle, Odense, Jægerspris, København og på et utal af cafeer rundt omkring, 

Det har været formidabelt og til tider frustrerende at researche til bogen. Det har ført mange spændende og også både sjove og kiksede dates. 

Mange af dem skriver jeg om i bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til kærligheden, som dykker ned i nogen af de forhindringer der er i vores datingliv, som singler. 

Det er blandt andet hvordan du kan skabe mere gnist på din date. 
Hvordan du kan bruge redskaber fra det vi ved om hjernen, til at connecte mere med din date. 
Det er også min egen personlige historie fra skilsmisse, igennem et dating marked, som jeg både slog mig på og havde det virkelig sjovt med. 

Og så får du en ordentlig spandfuld redskaber fra personlig udvikling og sexologien, til at forstå hvorfor du ikke bare møder en kæreste. 

Der er allerede 164 der har købt bogen Sådan får du en kæreste

Det har simpelthen været den vildeste modtagelse og der har bippet ind med ordrer på bogen i min lille webbutik. 

Tusind tak for det. Jeg er så glad. Og stolt! 

Jeg pakker i disse dage små kærlighedspakker, i den smukkeste indpakning til alle dem der har bestilt introduktionstilbuddet hvor du både får bogen + et online foredrag som hedder det samme som bogen, nemlig mit første foredrag om dating for singler; 'Sådan får du en kæreste' - det findes kun online og ikke live mere. Og så får du også gratis porto. 
Det hele for kun 249,- 

Jeg sender bøger til hele landet

I har totalt blæst mig væk, for ligesom at bogen Sådan får du en kæreste er skrevet i mange dele af det ganske og dejlige danske land, så er bestillingerne også fra så mange forskellige steder og ikke kun hovedstaden. 

Jeg sender bøger til både Skjern, Viborg, Kerteminde, Svendborg, Frørup, Roskilde, København, Ry og mange flere steder. 

Tak for den vildeste modtagelse af min bog. 

Jeg er hamrende stolt og super glad for at i tager imod så godt, at det virkelig betaler sig at gøre mig umage. 

Det giver mig lyst til at skrive mange flere bøger. 

Hav den allerbedste dag

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Forfatter til bogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at finde kærligheden

Foredragsholder med foredragene Sådan får du en kæreste & Lær hvorfor du ikke bare møder en kæreste

Danselærerinde med danseforløb hvor groove dance er fundamentet, kun for kvinder i både København, Aarhus og Aalborg 

Bliv mere åben og modtagelig for kærlighed når du dater

Prøv at forestille dig de her to scenarier på en date: 

Kvinde møder mand, eller omvendt for den sags skyld, i en åben, venlig, modtagende, fleksibel, givende, kærlig og rummelig udgave. Her er plads til smil og grin, til at tage hinanden let på skulderen og tålmodighed til at lytte til hinanden og tillid til at gå på opdagelse i den anden. 

Prøv så at forestille dig det modsatte på en date: 

Kvinde møder mand i en lukket udgave, med mistilliden i top, afvisningen og arrogancen siddende i jakkeærmet, klar til at skyde med skarpt i en dialog og med et mål for øje: skal vi være kærester? 
Der er ikke samme rummelighed og den kolde skulder står klar til afvisningen for enden af daten. 

Jeg vil (næsten) æde min gamle sommerhat på, at du har oplevet begge dele. 
Både den date, hvor du som single var fuld af håb og havde lyst til at ses igen med den du havde været på date med. Du var optimistisk og så måske potentialet i vedkommende, som en mulig kæreste. 

Og du har også oplevet dates, hvor du har haft lyst til at de skulle slutte, før de overhovedet var kommet igang. 

Det har jeg i hvert fald. 
Og jeg kunne godt skyde skylden på fyrene og sige, at det måtte have været derfor - fordi de var uinteressante og ikke opmærksomme, kærlige og meget andet. 

Og ja, der kan også være noget om det. 

Men! 

Oxytocin afgør hvor åben du er for kærlighed

Og hormonet afgør dybest set også hvor meget du har lyst til at forbinde dig, connecte dig, med den du er på date med. 
Og på den måde, også om du har lyst til at se din date igen. 

Selvfølgelig er der noget i forhold til værdier og interesser når vi dater, 
Men fysisk tiltrækning, om i har lyst til at ses igen og om du kan se potentialet for kærlighed, er blandt andet afgjort af hormonet oxytocin. 

Hvad er oxytocin? 

Oxytocin er et hormon vi producerer i blandt andet vores hjerne. Det bliver også kaldt krammehormonet og kærlighedshormonet. 
Fra naturens hånd, har vi et lavt niveau af oxytocin og hormonet kræver en udefra stimulering, før det bliver udløst.
Oxytocin ændrer vores adfærd og den måde vi møder verden på, men også den måde vi møder mennesker på og derfor har det også en indvirken når du dater og gerne vil møde en kæreste. 

Når vi har et højt niveau af oxytocin i kroppen, bliver vi mere:

✅ Åbne

✅ Gavmilde

✅ Loyale

✅ Tillidsfulde

✅ Kærlige

✅ Omsorgsfulde

✅ Fleksible

✅ Rummelige og tålmodige  

Ikke en dårlig 'pakke' af karaktertræk at have med sig i byen på en date.

Du kan vende det om, med omvendt fortegn, og så har du den udgave du er i, når du har et lavt niveau af oxytocin: afvisende, arrogant, utålmodig, uempatisk, egoistisk, kort lunte, illoyal, nærig, mm. 

Du kan altså dybest set, tage på date med det samme match fra Tinder, Happn, Heaps, Lovoo, singledk, eller hvor du nu søger en date, og møde den samme person, som to forskellige udgaver af dig selv. 

Og det giver næsten sig selv, at dit niveau af oxytocin i kroppen, har direkte indvirken på: 

⚡ Om du har lyst til at møde din date igen

⚡ Om du ser din date som en mulig kæreste

⚡ Om du føler dig set, værdsat og 'elsket' på din date

⚡ Hvor attraktiv du føler dig i situationen og hvor 'højt og godt et selvværd', du møder situationen og daten med

⚡ Din fysiske tiltrækning og hvor åben du er for kærlighed og connection

Det er altså ikke helt uvæsentligt om du har et højt, eller lavet niveau af oxytocin i kroppen på din næste date, når du som single, godt kunne tænke dig en kæreste. 

Hvordan booster du niveauet af oxytocin i din krop?

Så lad os sige at du godt kunne tænke dig, at være lidt mere åben, nærværende, føle dig mere lækker og med et højere selvværd og generelt føle mere kærlighed, tillid og lækkerhed, hvad gør du så? 

Oxytocin bliver blandt andet udløst i vores krop, når vi: 

♥️ Ser bryllupper, enten glo-udgaven eller på film, begge dele virker

♥️ Har fysisk berøring, enten med dig selv eller med andre. Det virker både når du rører ved andre og når du bliver rørt ved

♥️ Massage, sex og kram virker selvfølgelig

♥️ Social positiv interaktion med dine venner og veninder

Hvad nu hvis du bare gerne vil 'læne dig tilbage' og tage imod, imens du booster dit oxytocin niveau?

Så kan jeg godt forstå dig - for jeg synes virkelig også det er lækkert at tage imod og blive forkælet. 

Jeg har listet lidt forskellige muligheder til dig, hvor du kan få boostet dit oxytocin niveau - så kan du helt selv vælge, hvad der er det fedeste for dig. Både hvad der passer til pengepungen og hvad du har mest lyst til. 

Omsorgsmassage hos Vivi Schmidt i København & på Fyn

Det er noget af det vildeste oxytocin boost jeg overhovedet kender til. 
Jeg glider af den frisk efter en session hos Vivi, fordi jeg er totalt tanket op på oxytocin. 
Og så er det for mig en fantastisk måde at mærke min krop på og komme i kontakt med både mit hjerte og krops visdom, som nogen gange kan være svært at høre i en travl hverdag. 

Du kan også nappe en blid kropsmeditation, som guider dig til berøring på egen krop

Med denne meditation får du en guidet lydfil, hvor jeg guider dig til at finde kontakt med din krop. 

Det er et fantatisk frirum og en god mulighed for dig, for at komme ned i gear og mærke dig delv og booste dit oxytocinniveau. 

Normalt koster meditationen 199,-, men køber du den herigennem bloggen, får du den til halv pris til 99,- 

Den sidste mulighed kombinerer noget af det jeg holder allermest af; nemlig dans & berøring og oxytocin. 

Det er en danseworkshop, som er den sidste af sin art i år 2018 som jeg afholder. 

Det er fredag d. 1. juni i København og er fra kl. 17 - 21, med fokus på feminin energi & oxytocin og om hvordan oxytocin, som jeg ser det, blandt andet også er en af nøglerne til at lade feminin energi blomstre mere i dit liv. 

Så hvis du vil med, får du en blanding af oplæg, dans og øvelser. 

Du behøver ikke kunne danse, for at være med, du skal blot have lyst til at give dig selv et frikvarter af den feminine slags. 

Du kan læse mere om workshoppen, ved at klikke på billedet. 

Jeg håber du har fået lyst til at booste dit oxytocin niveau, så du både giver dig selv flere chancer for at være åben overfor kærlighed og dine relationer. 

Og det er faktisk uanset om du er single og søger en kæreste eller du allerede er i et parforhold. 

Det er det samme der sker og undersøgelser har vist at parforhold, hvor der er et højt niveau af oxytocin, oplever mindre utroskab og lavere skilsmisserater. 

God fornøjelse. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Forfatter til nogen Sådan får du en kæreste - en personlig guide til at møde kærligheden

Foredragsholder med foredraget Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste

Danselærerinde med danseforløb i groove dance til kvinder 

 

 

 

Jeg nægtede at have en lorte-valentines...

... jeg ville ikke sidde derhjemme og surmule over hverken at få roser eller chokolade, sammen med en kærlig mand med store erklæringer! 

Jeg havde lyst til at have en sjov aften. 
Nydelsesfuld aften. 
I godt mandligt selskab. 

Vil du på date med mig og mine lækre veninder?

Sammen med en veninde lagde vi en plan. 
En single aften, på valentines med petanque og sydfransk mad. 

4 kvinder og 4 mænd. 

Vi var allerede fire kvinder som ville med.
Så skulle vi 'bare' finde 4 mænd. 

Det var ærligt talt, nemmere sagt end gjort, trods vældig ihærdighed fra os alle fire. 

Vi forsøgte os med: 

1️⃣ Inviterende profiltekst på Tinder, m. fl. 
2️⃣ Søde åbningsbeskeder a la 'hvordan er dine boldevner?' på Tinder, m.fl. 
♥️ Lidt mere 'to the point' invitation 'Hej, du ser dejlig ud. Jeg skal på quattrodate på Boulebar med mad efterfølgende, sammen med tre andre kvinder og tre andre mænd - har du lyst til at gøre mig selskab?' 

Vi forsøgte os også med: 

3️⃣ At spørge venner om de havde en sød ven, der ville med? 
4️⃣ At spørge tidligere dates, efter kongstanken 'en til puljen' om de ville med?
♥️ At spørge venner og kolleger 

Vi endte med: 

1 x af mine tidligere samarbejdspartnere
1 x af mine bekendte
1 x af hans venner
2 x mine matches på Tinder, som endte med at brænde os af 

'Heldigvis' var den ene veninde syg, så antalsmæssigt passede det med tre mænd og tre kvinder. 

Det blev en virkelig hyggeligt aften med petanque først.
Og det kan altså bare noget.
Der er så mange fede årsager til at vælge det som date form, også selvom det ikke er en triple date: 

♥️ I kan undgå den meget aggressive 'sidde overfor hinanden' date form til at starte med
♥️ I kan grine sammen. Forhåbentligt. Med mindre det er en tør kiks du har taget med
♥️ Det er så meget nemmere at føre en samtale efterfølgende
♥️ I kan mere uformelt røre ved hinanden og langsomt nærme jer hinanden, hvis der er interesse  

Det var søde mænd. Søde kvinder. En fed aktivitet og en aften jeg ikke ville have været foruden. 

Selvom der er længe til næste Valentines, kan du sagtens gøre mig tricket efter. 
Om det så er til en fredag aften med petanque, bowling, kajak eller noget helt syttende, så er formatet med mere end to på date altså ret sjovt at lege med. 
Det tager meget af det formelle og opsatte ud af date-formatet og det er jeg personligt ret vild med. 
Længere nede, kan du se billeder fra aftenen... pigernes hold vandt ;) 

Nyt foredrag; Sådan får du en kæreste - tiltræk den partner du længes efter

Jeg har brugt min vinterpause på at skrive nyt materiale til mit foredrag og glæder mig så meget over at kunne invitere dig med til en tre timers aften, med både foredrag, øvelser og masser af både lette tips til hvor du kan finde din næste date, og dybere redskaber fra personlig udvikling og sexologien, til hvorfor du ikke nødvendigvis 'bare' møder den partner du længes efter. 

Første gang er. d. 8. marts i Aarhus kl. 18-21 - skal du med, så læs mere her.

Til foredraget får du: 

1️⃣ Viden om hvad der får kærlighed og gnist til at opstå imellem mennesker
2️⃣ Inspiration til at finde dit eget kærlighedssprog og hvordan du bruger de fem kærlighedssprog når du dater
♥️ Viden om hvad der påvirker hjernens belønningscenter som kan stimulere følelser som lykke, glæde og kærlighed
4️⃣ Inspiration til hvordan du kan åbne dig for kærligheden
5️⃣ Svar på hvorfor du altid falder for den samme type
♥️ .. og svar på hvorfor du render ind i den samme slags afvisning igen og igen
♥️ Inspiration til sjovere og mere nærværende dates, end den sædvanlige kaffe-gåtur eller middag, for at tjekke kemien
8️⃣ Kendskab til de 4 persontyper den amerikanske antropolog Helen Fischer har defineret ud fra vores hormoner, som påvirker din adfærd, seksualitet og den du tiltrækker og tiltrækkes af
9️⃣ Nøglen til at tiltrække den partner du længes efter ud fra polaritetsbegrebet og feminin & maskulin energi 

Med andre ord: du får de allerbedste redskaber fra; mit eget liv og egne erfaringer, personlig udvikling og sexologien. 

Og så får du en fuldstændig fantastisk aften, med en røvdygtig foredragsholder, som både mestrer det ærlige, sjove og konkret brugbare for dig. 

Foredraget varer 3 timer med en kort pause. 
Du kan købe 1 billet til 295,- eller tage en veninde med og købe billet til 250,- per billet. 

Du kan også signe up til nyhedsbrev herunder og få invitation, når flere datoer for foredrag offentliggøres. Samtidig får du et gratis online foredrag om feminin og maskulin energi, som er sindigt spændende i forhold til at trække den partner du længes efter. 

God fornøjelse - nyd dit datingliv! 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler