Jeg er glad for at have været single i fem år...

... foruden undervejs at have været frustreret, irriteret, vred på mænd, og mig selv og ked af, at der ikke bare var en mand, som ville mig. 

Nå ja, og så har jeg fannermig grædt en ordentlig portion tårer af ensomhed og følelsen af at løbe imod en mur hele tiden. 

Til trods for, at jeg var åben og fleksibel og flytbar. 

Men sagen er, at jeg havde aldrig mødt min kæreste for fem år siden!

Jeg havde både, ikke mødt ham, og hvis jeg havde, havde jeg ikke været i stand til at tage imod hans kærlighed. 

Guderne skal vide, og du det samme, at jeg har drømt om en romantisk mand, som hvilede i sin maskulinitet og som var indbegrebet af kærlighed, passion og drive. 

Ham har jeg fundet. 

Hurra! Det er sgu da fantastisk. 

Ikke mindst fordi jeg endelig er et sted i mit liv, hvor jeg ved, at jeg er værdig til kærlighed, bare for den jeg er. 

Uden at skulle præstere og være sej. 
Eller at skulle tjene en masse penge. 
Være lækker og have den fasteste røv i byen. 
Uden at skulle yde før jeg måtte nyde. 

Jeg havde så mange overbevisninger om, hvad der skulle til, før jeg var værdig til kærlighed

For halvandet år siden, begyndte jeg at arbejde med mit selvværd. Jeg var på Bali og næsten lige startet på sexologuddannelsen. 
Min selvtillid fejlede ingenting. Det kørte derudaf og jeg har sikkert også lignet en, der hverken havde brug for hjælp eller en mand i mit liv. 

Mit selvværd var til gengæld noget lort. 
Det var sgu en K3'er i mit eget fundament, jeg aldrig rigtig før det, havde fået kigget på og begyndt at heale. 

Det gik op for mig på Bali, og også at jeg var nødt til at gøre noget andet, for mig selv. 

Jeg åd når jeg følte mig ensom. 
Trænede som en gal, når jeg følte mig sårbar. 
Og jeg lukkede ikke nogen ind. 

Jeg anede ikke hvordan jeg skulle tage imod kærlighed. 
Jeg var sikker på, at jeg skulle give noget, før jeg var værdig til kærlighed. 
Give opmærksomhed, tjenester, kærlighed, præstation, eller noget helt syttende. 

Det kunne da ikke passe, at jeg var værdig til kærlighed. 
Bare fordi jeg var mig? 

Derfor er jeg lykkelig for at have været single i fem år

Jeg har nemlig mødt en romantisk kærlighedskriger. 
Sådan en jeg troede kun fandtes i film. 

Sådan en som elsker passioneret, drager omsorg nænsomt og som lader mig være på min rejse, der hvor jeg er. 

Men havde jeg mødt ham for nogle år siden, var det ikke gået. 
For jeg havde helt enkelt, på grund af et dårligt selvværd, ikke været i stand til at tage imod hans kærlighed. 

Jeg ville have tænkt tanker som: 

'Han mener det nok ikke rigtigt!' 
'Det holder han op med' 
'Hvis jeg ikke præsterer finder han ud af at jeg ikke er noget værd, og så forlader han mig' 
'Det holder ikke i længden, han kan ikke blive ved med at elske mig som nu' 

Vil det blive svært på et tidspunkt at tage imod hans kærlighed igen? 
Ja, måske - men nu har jeg bare redskaberne til at styrke mit selvværd og min feminine energi, så jeg kan stå stærkt i mig selv og ikke forvente, i øvrigt, at det er hans job at fylde kærlighed på mig, 'bare' fordi han er en gavmild kærlighedsmand. 

For jeg tror på at det er det, blandt andet, tiden som single skal bruges på. 

At det er en gave til dig selv, til at lære dig selv at kende og blive klar til kærligheden. 

For vi kan ikke modtage kærlighed med en fordom/forventning/forpligtelse, uden at vi samtidig ikke også giver den med samme forbehold. 

Så min lektie har været, at lære at elske mig selv, uden forbehold og det er en evig proces, for at jeg kunne møde en som elskede hele mig, for den jeg er, uden forbehold. 

For at kunne give det samme til ham. Kærlighed uden forbehold. 

Lykkes det altid? 

Nej, men jeg er dæleme meget længere end jeg nogensinde har været. 

Er du nysgerrig på hvorfor du ikke bare møder en dejlig kæreste? 

Det var jeg.
Og på hvorfor jeg blev afvist på samme måde igen og igen. 
Så meget, at jeg tilsidst nærmest bare forventede, at det selvfølgelig ville ske. 

Kan du se nogle mønstre i dit datingliv? 
At relationen altid stopper på samme måde? 
Du afslutter? 
Eller han/hun afslutter? 

Er du nysgerrig på hvorfor du falder for den samme type igen

Og på hvordan polaritet spiller ind på hvordan du kan tiltrække den mand/kvinde du drømmer om og længes efter. 

Det og meget mere, dykker jeg ned i, igennem brugbare og konkrete redskaber fra personlig udvikling til foredraget Træt af at være single? Lær hvorfor du ikke 'bare' møder en kæreste som du er inviteret med til følgende datoer: 

17. maj i København 

30. maj i Aarhus 

12. juni i Aalborg 

13. juni i Vejle 

26. juni i København 

18. september i Aalborg 

19. september i Aarhus 

Skal du med? 

Og have et nyt perspektiv på dit kærlighed, eller mangel på samme? :)